UHØRT præsenterer 4 af de fantastiske kunstnere, der spillede på sidste års UHØRT Festival: Shy shy shy, møl, Deadpan Interference og Manus Nigra.
UHØRT giver den nyeste, danske musik mulighed for at spire og har fokus på udvikling i musikken, den gode live performance og at alle kunstnernes unikke drive og potentiale bliver sat i spil.
Selv om UHØRT arbejder med kunstnere fra hele landet, er det København som indtil nu haft mest glæde af UHØRT i forbindelse med den årlige sommerfestival i august. Teltpælene plantes derfor for første gang i den Aarhusianske musikmuld, når UHØRT indtager SPOT i Aarhus – på Fidel’s ved Åen lørdag d. 30. april!
Der er gratis entré for alle.
Tidsplanen bliver opdateret i Facebook begivenheden her.
Deadpan Interference er af en sjælden art. De spiller noget af de tungeste noiserock på den københavnske scene, og deres lyd er så massiv, at den hamrer dine øjne i jorden og tvinger dine tanker ind mod de dybere dele af dig selv.
Men samtidig præsenterer deres lydlandskab meget mere end de hamrende kræfter, som tordnende bass og trommer fremkalder. Svævende, mild vokal smelter sammen med vibrerende melodier og skaber en oplevelse af tidløs, eksperimenterende rock, der overrasker og interesserer. Det er dette vævede net af udvidende lyd, der løfter Deadpan Interference langt op over det almindelige, hårdtslående band.
Manus Nigra er et dystert ærligt lyrisk univers og et fængende mix af hiphop, triphop og neo-soul.
Et musikkoncept, hvor tekstuniverset er seriøst og mørkt og går mod tidens egocentriske tendenser, der er udmundet i albummet ”Blind vej”, der udkom i 250 stk. håndnummereret grøn ‘marbled’ vinyler, plus download og streaming d. 20. april 2015. Det unikke cover er illustreret af Simon Gorm Eskildsen. Manus Nigra består af Ham Den Lange, Fönix & Swab.
Duoen bestående af Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard har med deres unisone vokaler og catchy sange charmeret sig ind på den danske musikscene. Det har resulteret i masser af airplay på P6 og fine anmeldelser af debut-ep’en, ‘Love Songs’. Bandets umiddelbare tekster understøttes af indie-poppens legende rytmer og malende synthesizere – live krydret med både trommer, bas og keyboards.
Møl er et dansk shoegaze/metal band. Med udgangspunkt i en mur af lyd, der både trækker på shoegazens svævende melodier og metallens hårdtpumpende rytmik og vokal, har møl hidtil begået to EP’er, som er blevet velmodtaget i både danske og udenlandske medier. Når møl rammer årets Spot festival er det desuden med deres første europaturne i baggagen, som over påsken bragte dem forbi Tyskland, Holland og Frankrig.
Hvert år får en stribe europæiske upcoming bands – heriblandt et dansk – chancen i forbindelse med bandudvekslings-projektet EXCITE, som ORA er en del af sammen med en række europæiske søsterorganisationer.
Projektet betyder, at de deltagende bands kommer rundt på forskellige europæiske festivaler og spillesteder for at spille live.
I 2015 var det danske band Keep Camping, der blandt andet spillede på SPOT Festival 2015 sammen med tre udenlandske navne. ”Vi synes, det var ret interessant, og det lød spændende med et internationalt fokus fremfor udelukkende den hjemmelige scene,” fortæller Mikkel Møl, der er forsanger i bandet, som desuden består af Max Kirkeby (vocal, guitar, synth), Simon Stadsholt (vocal, bass, synth), Søren Mehlsen (drums, samples) og Martin Brassøe (drums, samples).
Krævede svært valg
I 2014 vandt Keep Camping DR’s KarriereKanonen. Det gav bandet en vigtig viden, som kom i spil i forbindelse med EXCITE. ”Da vi vandt KarriereKanonen i 2014, fik vi alle mulige tilbud, og vi sagde ikke ret meget nej, vi sagde derimod ja til det meste,” husker Mikkel Møl.
Et lignende scenarie udspillede sig faktisk for bandet i forbindelse med deltagelsen i det europæiske projekt. ”Vi spillede på Glimps Festival i Belgien, som var en virkelig cool festival, og vi faktisk også tilbudt spillejobs i Finland og Holland. Det var fedt, men vi stod også ved en skillevej, hvor vi var nødt til at sige nej,” forklarer forsangeren og fortsætter: ”Ikke fordi tingene ikke var fede, men vi var nødt til at holde fokus på indspilning af materiale, som vi skulle udgive i Danmark.”
Og selv om det var en hård beslutning, så håber bandet, at det var den rigtige for dem. ”Ingen har den gyldne opskrift på vejen til stjernerne. Det er en balancegang, hvor man forsøger at træffe de rigtige valg,” konstaterer Mikkel Møl.
Udbygning af netværk
Keep Camping sætter stor pris chancen og muligheden for at deltage i EXCITE. ”Helt konkret fik vi en god showcase på SPOT Festival, hvor vi også mødte de andre bands,” fortæller bandets forsanger og uddyber: ”Glimps Festival var også en meget positiv overraskelse. Det var en ret tjekket festival, der organisatorisk mindede meget om danske forhold. Folk var virkelig openminded, og der var kø ude foran det spillested, vi spillede på.”
Det er dog ikke kun koncert-mulighederne, som Keep Camping sætter pris på. ”Det er altid interessant at tale med folk og høre om deres hjemland. Og så er det en mulighed for at udbygge sit netværk. Giver det noget konkret, det er svært at sige. Måske giver det noget om 5 eller 10 år – måske ikke,” forklarer Mikkel Møl og fortsætter: ”Ligesom de andre bands fokuserer vi jo meget på os selv. Men omvendt er det interessant at møde nogen med andre udgangspunkter og fra andre genrer.”
En ting er dog helt sikkert. Keep Camping havde ikke rettet blikket mod Europa, hvis ikke det var for ORA’s tilbud. ”Det betyder, at det faktisk kan lade sig gøre. Det er ikke en guldrandet affære at tage til Belgien og spille. Det er heller ikke derfor, vi gør det, men det er rart, at det løber rundt,” lyder det fra forsangeren, som til slut slår fast: ”Det har været en god oplevelse, og det er en virkelig god ting til cv’et.”
Den 13. februar står Shy Shy Shy på scenen i Pumpehuset, når der er UHØRT Præsenterer…!. Senere på året gælder det SPOT Festival i Aarhus.
Går man bare to år tilbage, lå det ikke i kortene, at Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard, der har været venner i 10-11 år, skulle gå ned af den musikalske vej sammen.
– Vi har kendt hinanden i mange år, hvor vi spillede lidt musik sammen, men vi var mest venner. Vi skulle skrive sange og hjælpe hinanden videre, hvis vi gik i stå, fortæller Astrid Cordes.
Det ændrede sig dog, da de sammen skrev nummeret ”Do Not Ask”, som makkerparret hurtigt indspillede. Shy Shy Shy havde dermed set dagens lys og i august sidste år, stod bandet på scenen, da festivalen UHØRT blev afviklet på Refshaleøen.
– Vi havde en af vores bedste koncerter på UHØRT. Det er et glimrende arrangement for upcoming bands, fastslår Simon Kjeldgaard.
Virker bare bedre
I det hele taget sætter Shy Shy Shy stor pris på ORA’s tilbud, selv om de må erkende, at de ikke kender ret meget til organisationen.
– Vi er måske ikke så bevidste om ORA, men vi er meget bevidste om de ting, organisationen står for og gør, forklarer Simon Kjeldgaard med henvisning til blandt andet AuditionDays, EXCITE og UHØRT, der giver upcoming bands mulighed for at få coaching og spille live.
– Et band som vores lever meget af, at der er nogen, som går op i, hvordan de kan hjælpe os. Hvis nogen fortæller, at vi er fede, virker det bare bedre, end hvis vi selv fortæller, at vi er fede, lyder det fra Simon Kjeldgaard.
Måtte hente hjælp ind
Shy Shy Shy består til hverdag af Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard, men når bandet spiller live, får makkerparret hjælp af Asker Bjørk, Símun Ørgaard Mohr og Peter Skibsted.
– En af vores styrker er, at Simon og jeg er fælles om den administrative del. Jeg kan ringe til Simon og spørge, hvad gør vi her, forklarer Astrid Cordes.
De to venner har dog også måtte erkende, at det har været nødvendigt at få lidt hjælp til det praktiske arbejde omkring bandet.
– Man er nødt til at gøre en masse ting – nogen er tilfældige – og skyde med spredehagl. Vi har en god ide om, hvad vi gerne vil, og vi har intention om at planlægge et år frem, fastslår hun og fortsætter:
– Hvis vi vil have fokus på musikken, har vi været nødt til at hente hjælp ind. Det har været vildt godt at få nogen andre øjne på vores ting. Det har været vigtigt, at kunne spare om det.
Jo flere gange jo bedre
I det hele taget har Shy Shy Shy stort fokus på at udbrede kendskabet til bandet.
– Vi må bare erkende, at vi bruger meget tid på at lave praktiske ting. Det er til tider kedeligt, men også en væsentlig del af det at have et band, erkender Simon Kjeldgaard.
Derfor har vennerne også brugt en del krudt på blandt andet netværksarbejde.
– Vi ansøgte også SPOT Festival i 2015, og der har vi haft en del fokus, fordi vi har deltaget i brancheting på festivalen. Det er vigtigt at være synlige i det miljø, vi gerne vil ind i, fastslår Astrid Cordes og suppleres af sin musikalske makker:
– Jo flere gange, man høre et navn, jo bedre husker de os. Hvis man begynder at læne sig tilbage og glemmer at sende mails, så kan man hurtigt komme et par trappetrin ned.
– Hvis der er sket noget nyt med bandet, som vi gerne vil have, at branchen skal vide, så forsøger vi at gå ud og fortælle om det, men det kan være svært med jysk sind, griner Shy Shy Shy-makkerparret til slut.
Bandet kan i første omgang opleves ved UHØRT Præsenterer…! i Pumpehuset, hvor de står på scenen sammen med blandt andre Rest In Beats, Kejthåndet og George Best.
Heartbeat Music – passioneret booking & management
I den seneste udgave af Mer’ Monitor har Lene Ethelberg været på udkig efter passionerede, entreprenante mennesker, som brænder så meget for musikbranchen, at de starter deres egne virksomheder. Dette har ledt hende til det aarhusianske Heartbeat Music bestående af Stefan Facius og Thomas Bredahl. Deres kickstart var bookingen af de nu velkendte Go Go Berlin, som de undrede sig over at ingen andre kunne se kvaliteten i. Siden da er det gået meget godt.
Hvilke omstændigheder (og hvornår) gjorde at I fik idéen til at skabe Heartbeat Music og hvad kan I tilbyde jeres kunstnere af ydelser, som skiller jer ud fra de større booking & management bureauer?
Vi har kendt hinanden siden vi var teenagere, og har fuldt hinandens karrierer på sidelinjen i mange år. For nogle år siden stod vi begge to ved en skillevej rent karrieremæssigt, hvor vi drak noget kaffe, snakkede musik, og drømte. På et tidspunkt ringede Stefan til mig og sagde: “Jeg er stoppet på Copenhagen Music og jeg er faldet over det her band, som jeg vil være manager for. Og du skal være med. Du får lige en uge til at tænke over det imens jeg tager på ferie med min søn”.
For første gang i lang tid havde jeg ikke en masse parader oppe og en masse overvejelser, for det føltes simpelthen så naturligt. Vi har nogenlunde samme indstilling og forståelse for hvad der skal til for at etablere sig, både som musiker og som brancheperson. Vi deler arbejdsmoral, og en forståelse for at det kræver en kæmpe indsats hvis man vil forsøge at gøre sine drømme til virkelighed. Denne tilgang krydrer vi med vores mange års erfaring på scenen, bag skrivebordet, og alle de andre steder vi har huseret i branchen.
Vi har fra dag ét haft fokus på udlandet, og har et kæmpe internationalt netværk. Og i al ydmyghed, så er det vi tilbyder vores kunstenere: knowhow, netværk, forståelse for både det kreative og det forretningsmæssige, samt forståelse og erfaring med de personlige udfordringer, det er, at være i et band og være skabende og udøvende kunstner.
Hvordan får I flyttet jeres kunstnere fra A til B på bedste måde og hvordan er det gået med at overbevise internationale A&R’s om salgspotentialet for jeres danske bands?
Det kræver blod, sved og tårer. Kort og godt. Der er ikke nogen af vores artister der kommer sovende fra A til B. Vi tror ikke på quick-wins, og lover faktisk aldrig vores artister noget – andet end at vi vil gøre alt hvad vi kan, for at de klarer sig så godt som muligt. Indtil videre er det gået ret godt med at få internationale pladeselskaber, bookere, promotere etc. til at se potentialet i vores bands. Det handler naturligvis om musikken, men også alt rundt om musikken, og holdet bagved bandet.
Hvilke kriterier har I til, at man som kunster/band kan komme i stald hos jer?
Vi skal kunne føle artisten. Dvs. vi skal begge to tænde på musikken, og kunne se et kommercielt potentiale i bandet. Det er også mega vigtigt for os, at vi kan føle menneskerne i bandet. Det skal være mennesker, som vi har lyst til at arbejde med og være stolte af at repræsentere.
Vi er faktisk enormt picky med at tage nye artister ind. Vi skal tro på, at vi kan levere et ordentligt stykke arbejde, og det kan vi kun hvis vi vurderer at artisten har det nødvendige talent, potentiale og indstilling, og vi vurderer at deres musik kan gøre sig internationalt i konkurrence med alle de mange andre sindsygt dygtige musikere derude. Kort og godt skal artisten være et sted i sin karriere, hvor det giver mening at have et management. Vi kan trods alt ikke trylle et demoband om til et “stadion-act” på 20 minutter.
Hvordan syntes I generelt det går med den danske musik undergrund og har I et råd til alle de spirende musikere derude?
Danske musikere er meget dygtige. Det hører vi også gang på gang når vi snakker med vores internationale kollegaer. Men der er lang vej fra at være dygtig musiker til at have dét der skal til for at kunne skabe en professionel karriere i dagens musikbranche. Det kræver faktisk at man gør meget mere end at skrive sange og spille koncerter.
I dag skal bands nærmest fungere som en lille virksomhed og selv have styr på alt fra bandidentitet, kommunikation, regnskab, jura, selvangivelse, støttekroner og meget meget mere. Konkurrencen internationalt er benhård, så man skal virkeligt ville det, og være indstillet på at man ikke kommer sovende til noget som helst.
Når det er sagt, så er der jo ikke noget federe end at trykke den af sammen med sine venner, og mærke progressionen når et band med små skridt hele tiden flytter sig nærmere drømmen – og det er sgu bare med at trykke den af og knokle løs derude i øvelokalerne, i studierne, og på spillestederne.
20 minutter i heksekedlen på verdens største metalfestival
Verdens største metalfestival, Wacken Open Air, er et yndet pilgrimsmål for de fleste metalfans. For upcoming-bands inden for metalgenrerne, er det at betræde festivalens scener, som at få adgang til den hellige gral. Aarhusianske Savage Machine fik 20 hektiske minutter foran 6.000 mennesker. Mer’ Monitor! har talt med trommeslager, Martin Helbo, om oplevelsen.
Af Ricco A. Jensen (fra Mer’ Monitor 27)
Der er hektisk aktivitet bag tæppet. Der er mange bands, meget grej og tidsplanen skal overholdes. Går bandet over tid, tager de strømmen. Det er den klare melding. Men alt falder på plads og Martin sidder bag trommerne, klar på scenen til verdens største metalfestival. Introen lyder og tæppet går til side, foran møder et fyldt telt bandet. Alt klapper som det skal, Savage Machine ejer scenen og teltet, lige indtil andet nummer starter…
Det er godt fire år siden bandet startede ud på den vej, som skulle føre dem forbi den tyske metalfestival. Med deres ’old school heavy metal’ har de ramt en genre som folk holder af og støtter op om, som Martin Helbo konstaterer,
– siden starten er det i hvert fald kun gået støt fremad. Vi har spillet et hav af koncerter over hele landet, og bevæger os støt op mod de større scener.
Vinder af den nationale konkurrence
Vejen til den tyske metalfest startede på den hjemlige scene med Wacken Open Air Band Battle. Martin og bandet meldte sig til og blev blandt de ti udvalgte, der skulle dyste om den hjemlige trone.
– Vi spiller to indledende runder i henholdsvis Kolding og Aarhus. To fede koncerter med et medlevende publikum og rigtig god stemning blandt bandsene. WOA-crewet gør meget ud af at nedtone konkurrence-elementet i de indledende runder, for i stedet at fokusere på netværket mellem bandsene, fortæller Martin og fortsætter,
– det er ret fedt, da det jo er af den vej, at mange koncerter og samarbejde opstår.
Martin og bandet vinder begge runder og går som eneste band videre til den danske finale. Finalen finder sted i Aalborg og her er der skruet op for konkurrenceelementet. Der er mere på spil, men Savage Machine går på med en god fornemmelse og kan sidst på aftenen træde op som vindere,
– det var sindssygt fedt at gå op på den scene igen og vide, at næste skridt var verdens største metalfestival.
Uheldets heldige udfald
Hele 28 lande deltager i WOA Metal Battle, og med kun 20 minutter på scenen til at gøre indtryk på de ca. 40 dommere, så er der ingen tid at spilde.
– Jeg behøver vist ikke nævne, at der blev svedt igennem i øveren hele juni og juli. På 20 minutter kan vi lige nå at banke fire numre af, så de skulle sidde 666 % lige i skabet, pointerer Martin.
Det er derfor et højspændt og velforberedt band, som ankommer til bagsceneområdet på festivalen. Nu gælder det. Bandet bliver taget godt imod, alt foregår hurtigt og tjekket, med masser af folk backstage til at hjælpe. De er i professionelle hænder.
På scenen kommer bandet godt i gang. Første nummer kører, de finder hinanden på scenen og har publikum hvor de vil ha’ dem. Men så sker det uventede… andet nummer starter og strømmen går,
– midt i andet nummer forsvinder al lyd fra scenen. Jeg kan kun svagt høre guitarforstærkerne foran mig og trommerne, al monitorlyd er væk. Der bliver udvekslet hurtige blikke på scenen, mens vi tonser videre i nummeret. Alt sidder på ryggraden, så i håb om at det kun er monitors og ikke også fronten der er røget, fortsætter vi nummeret. Efter nummeret bliver det dog tydeligt at publikum heller ikke kan høre noget, fortæller Martin.
Panikken breder sig på scenen og der kæmpes med teknikken. I teltet bliver stemningen dog bare bedre og bedre. Publikum klapper taktfast. Efter et par minutter er lyden tilbage og bandet fortsætter hvor de stoppede, og publikum giver fuld opbakning. Trods den skarpe tidsplan, tillader stagemanageren to minutters overtid og det hele slutter godt.
The talk of the town
Efter koncerten var der igen fokus på netværk, og der var rig mulighed for at møde bands og branchefolk. Mange var nemlig fanget i backstageteltet pga. nærmest syndflodslignende tilstande udenfor.
– Der var en lang række branchefolk tilstede ved koncerterne og i backstageområdet. Vi havde forberedt os hjemmefra og vidste hvem vi gerne ville snakke med. Det var bl.a. bookingbureauer, management og labels fra hele Europa.
Og strømafbrydelsen havde ikke gjort det sværere at få en god snak. Faktisk lige modsat, strømafbrydelsen og bandet var det alle snakkede om,
– det viste sig at strømafbrydelsen var til vores fordel. Alle vi snakkede med kunne huske os på grund af afbrydelsen, og vi fik stor ros for hvordan vi håndterede det, forklarer Martin.
Fuck You We Are From Aarhus
Tilbage i Aarhus, med en femte plads ud af 28 bands, er bandet godt tilfredse med indsatsen – og arbejdet fortsætter. Nu skal de mange snakke med bands og branchefolk omsættes til aftaler. I første omgang er det dog omtalen i danske og udenlandske medier, som slår igennem, konstaterer Martin:
– Vi kan da bestemt se på vores streaming og salg på webshop, at koncerten har bragt os lidt længere ud.
Fremadrettet handler det om forberedelser mod debutalbummen, som Martin forventer tager form i løbet af foråret. To forløbere for dette indspillede bandet hos Tommy Hansen i Jailhous Studios i sommers, hvoraf et nummer indgår på Voxhalls vinyludgivelse, ”Fuck You We Are From Aarhus”.
På livefronten ser det også lovende ud. Aalborg Metal Festival er netop overstået og nu venter en minifestival som opfølger til Vinyludgivelsen fra Voxhall, samt et par endnu ikke offentliggjorte koncerter. Til foråret står den på seks koncerter med WOA Metal Battle-karavanen,
– ….og så regner vi med Tyskland venter. Vi arbejder i hvert fald målrettet på at få hul igennem til især Nordtyskland, slutter Martin.
Se Savage Machine på Wacken 2015:
Savage Machine line-up:
Troels Rasmussen – Vokal, Jacob Bruun – Guitar, Simon Kalmar Poulsen – Guitar, Martin Helbo – Trommer, Benjamin Andreassen – Bas
For lidt over to måneder siden lagde musikeren Chris Andreev sine små hjertebørn frem, da han lod Søren Balsner fra Carpark North lytte til sine sange.
Den 20-årige musiker Chris Andreev havde i forbindelse med Musikerdag 2015 i Monorama i Aarhus fået tildelt en 30 minutter lang demosession med coaching og feedback.
”Jeg var nervøs til at starte med, fordi jeg synes, det, jeg laver, er godt. Men jeg vidste jo ikke, hvad han (Søren Balsner, red.) synes,” husker Chris Andreev.
Hans karriere begyndte med at spille ’Guitarhero’ og ’Rockband’ på PlayStation. Efterfølgende begyndte han at skrive egne sange og få sangundervisning.
Stemmen bliver trænet
Inden sessionen havde Søren Balsner lyttet til Chris Andreevs musik og kunne på den baggrund give konkrete råd og ideer til udviklingen af det musikalske udtryk.
”Du ville have godt af at træne din sang. Det er specielt i de lave toner, man kan fornemme en vaklen,” forklarede coachen.
Da den halve time var overstået, var Chris Andreev indforstået med coachens råd.
”Jeg skal til at gå til sangundervisning igen – det er bare ærgerligt, at det er så dyrt,” konstaterede han med et skuldertræk.
To måneder senere er rådet blevet fulgt.
”Søren Balsner sagde, at jeg skulle have sangundervisning. Det er en dyr fritidsinteresse, men jeg har gået til det on/off siden.”
Tromme-råd gav ny inspiration
Inden mødet med Søren Balsner var Chris Andreev meget forhippet på, at alle instrumenter på hans indspilninger skulle være ægte.
Derfor var der blandt andet ikke brugt trommer på numrene. Coachen opfordrede derfor den håbefulde musiker til at lege lidt med elektroniske trommer.
”Når du sider i Qbase, så er det jo bare at gå amok og lege med tingene,” fastslog han.
Det råd blev fulgt og gav i ugerne efter inspiration til nye tracks.
”Jeg legede en del med de elektroniske trommer, og det fungerede fint. Jo mere jeg brugte det, jo bedre blev det,” fortæller Chris Andreev, der glæder sig over, at han fik et lille skub.
”Jeg synes stadig, det er fedest med ’rigtige’ trommer, men det var virkelig et skub, som gjorde, at jeg kunne komme videre og ikke blev bremset af det.”
”I ugerne efter fik jeg faktisk skrevet nogen nye sange. Det var blandt andet på grund af inspirationen fra demosession og rådet om trommerne.”
Sangskrivning er fucked up
Søren Balsner beskrev blandt andet Chris Andreevs sange som sfæriske og mystiske.
”Dine ting er meget mere kunstneriske, end jeg havde regnet med, da jeg læste din beskrivelse,” fortalte Carpark North-musikeren.
Balsners beskrivelse kom bag på Chris Andreev.
”Tidligere havde jeg ikke tænkt over, hvordan folk opfattede mine sange, så jeg fik noget af et realitycheck,” erkender han.
Det var ligeledes en af de pointer, Søren Balsner gav videre.
”Sangskrivning er fucked up, fordi du skal skrive en sang, smide den ud og skrive den igen. Du kan ikke bare øve dig god, som du kan med et instrument. Hvis andre skal lytte til det, så skal de kunne relatere til det,” fastslog Balsner og uddybede:
”Man er nødt til at spille sit materiale for venner eller familie, der er ærlige overfor dig, når de skal fortælle, hvad de synes.
”Det har jeg gjort lidt siden. Men sangene er noget, jeg bruger meget tid på, så det rammer nemt,” erkender Chris Andreev, der var glad for sin demosession ved Musikerdag 2015.
”Det var rigtigt fedt, jeg fik meget ud af det. Og en anden gang håber jeg, at man kan tage endnu mere udgangspunkt i mine sange, så det kan blive endnu mere konkret. Det var der, jeg virkelig fik noget med hjem, slutter han.
Radiovært: Radio er ikke lige så vigtigt som internettet
Bevæbnet med fem fadølsglas i plastik indtog Anders Bøtter, radiovært på P6 Beat, scenen ved Musikerdag 2015 i Monorama i Aarhus.
Glassene var dog ikke til at drikke af. I stedet brugte Anders Bøtter dem til at forklare om DR’s opbygning, da han holdt foredrag på Musikerdagen. Det gjorde han blandt andet for at komme noget af DR-kritikken i forkøbet.
”Lars Trillingsgaard (musikchef i DR, red.) er ikke satan selv. Der er altså ikke en eller anden ond Darth Vader, som styrer det hele,” fastslog radioværten, da han forklarede, at der er flere led over blandt andet musikchefen, som påvirker musikvalget på DR’s radiokanaler.
Alle plader skal ikke i radioen
Anders Bøtter besøgte Musikerdagen for at fortælle om mulighederne, hvis man som vækstlagsband gerne vil have sin musik i radioen – han fastslog dog samtidig:
”Det er ikke al musik og alle plader, som skal spilles i radioen. Det er ikke en menneskeret,” forklarede han og stillede i stedet publikum et spørgsmål.
”Hvorfor skal jeres musik spilles i radioen. Hvad er det, I vil opnå ved det? Jeg vil vove den påstand, at radio ikke er lige så vigtigt som internettet blandt andet, og da slet ikke indtjeningsmæssigt. I får syv øre pr. afspilning i radioen,” konstaterede Bøtter.
Det skal være fucking godt
Anders Bøtter erkendte dog også, at mange bands gerne vil spilles i radioen, og hvis de vil det, så skal de virkelig oppe sig.
Den påstand underbyggede P6-værten ved at vise sin indbakke, hvor flere hundrede mails med promoer hver uge lander i håbet om at nå videre til playlisterne.
”I er i sygeligt hård konkurrence, når I sender musik til folk i branchen. Jeg lytter til det, jeg kan nå. Det vil sige, at I får to minutter – det gør Slayer og New Order også,” fortalte den musikglade vært og fortsatte:
”Derfor skal I også spørge jeres selv; Er det her det bedste, vores band kan præstere? Det skal ikke være okay, det skal være fucking godt, når I sender noget af sted.”
Samtidig understregede Anders Bøtter, at det betaler sig at være kreativ, når man sender promoer. Han og kollegaerne læser ikke de lange beskrivelser og pressemeddelelser. I stedet kan det betale sig at være kort, kontant og kreativ.
”Det er ikke jer, der skal have plads. Det er musikken, som skal have plads,” fastslog han og opfordrede desuden de fremmødte bands til ikke at satse alt på en hest, i stedet skal aktiviteterne for at slå igennem spredes ud til flere platforme og nogen gange er der ikke noget at gøre.
”I radioen følger man tidsånden. Så hvis det er dansksproget tegnefilmsreggae der hitter, så kan jeres mørke rock være nok så godt, det er bare ikke det, lytterne vil have,” sluttede Anders Bøtter med et skævt smil og et skuldertræk.
Godt nok er han ikke sådan at overse, men den to meter høje jyde, Kristian Koch, der arbejder som coach for bands og solister, er ikke den, som bliver nævnt i takketaler eller lignende, når danske musikere vinder priser.
”Jeg plejer at sige, at jeg er en af musikbranchens største hemmeligheder,” griner Kristian Koch og fortsætter:
”Jeg har ikke helt tal på det, men jeg har vel arbejdet med 400-500 navne, og der er mange, hvor jeg ikke må sige det, fordi det jo ikke er cool at skulle have hjælp af sådan en som mig.”
Kristian Koch har specialisteret sig i at hjælpe musikere med deres sceneoptræden. Og det er både upcoming navne og etablerede navne, der nyder godt af hans input.
”Metoden er den samme, om det er Nephew eller et nyt upcoming band. Men opgaven afhænger jo meget af, hvad det er, de skal forbedre,” fortæller coachen og uddyber:
”Jeg kan blandt andet hjælpe med opbygning af setliste, kigge på hvordan bandet står, eller hvordan de taler til publikum. Min opgave er at gøre dem dramaturgisk interessante.”
”Hvis det vi ser, ikke hænger sammen med det, vi hører. Så får vi aldrig oplevelsen af – at hold kæft, hvor er det godt. Når vi får en stor koncertoplevelse, så er det fordi, det visuelle står stærkt, eller i det mindst hænger godt sammen med det, vi hører.”
Mødes tit med skepsis
Kristian Koch har arbejdet med band- og solistcoaching i 11 år, og han har blandt andet været tilknyttet ORA’s initiativ AuditionDays samt festivalen UHØRT og KarriereKanonen, og på den kommende Musikerdag hos MONO i Aarhus er han også en af oplægsholderne.
”De store navne hyrer mig, hvor amatørerne nogen gange får mig stoppet ned i halsen. Der er næsten altid en eller to i orkestret, som er skeptiske – det næste jeg så gør, er, at forklare dem, hvorfor sceneoptræden er så vigtig,” fortæller han.
Samtidig fastslår coachen, at live-indtrykket er vigtigere end nogensinde, hvis et band eller en solist vil slå igennem.
”Sceneoptræden er kommet for at blive, ellers bliver det svært at slå i gennem. Man skal arbejde sig til det og slå igennem scenisk. Hvis et management skal signe et navn, så skal sceneudtryk være i orden,” lyder den klokkeklare udmelding fra Kristian Koch, og det er også her, han ser et potentiale for vækstlaget.
”Upcoming-miljøet er ikke helt fulgt med, der er sket et lille skred, men det er stadig romantiseret, hvor bands tror, det er nok at spille en masse koncerter sammen, og så kommer bandets udtryk af sig selv.”
”Mange tror, at når de ser, store stjerner gør noget, som fungerer og er fedt, så er det på grund af erfaring og lignende. Sandheden er, at de har trænet og formentlig er blevet coachet.”
Find fællesskab på scenen
Kristian Koch var også coach på dette års UHØRT, hvor han har ros til de bands, han oplevede.
”I år syntes jeg, at niveauet på UHØRT var højere end normalt. Der var virkelig nogen bands, som gav det et skud, og ikke bare stillede sig op og spillede,” konstaterer han og fastslår samtidig, at han ikke kan ændre et bands fremtoning med et trylleslag – heller ikke på UHØRT.
”Det minder lidt om speeddating, fordi de spiller 20-25 minutter og får så 10-20 minutters coaching. Så jeg ser på, hvad kan de bruge med det samme og kigger på, hvad de kan forbedre hurtigt,” forklarer coachen.
Trods stor erfaring må Kristian Koch også erkende, at det er svært, at give generelle råd til bands og solister i det danske vækstlag, men der er dog forskellige fixpunkter at begynde med.
”Jeg har spurgt mange mennesker om, hvad de syntes om koncerten, når jeg har været til alt fra små obskure koncerter til Rolling Stones. Og de svarer alle sammen; Det virkede som om, bandet havde en fest på scenen. Det virkede som om, de nød at spille sammen,” afslører han.
Derfor er rådet til bands og solister ganske simpelt.
”De skal have stort fokus på at få hinanden til at se godt ud. Mange upcoming bands har svært ved at få etableret det fællesskab på scene. Det er skyldes naturligvis, at mange bruger energien på at spille på deres instrument, og det er et uheldigt sted at have fokus,” erkender Kristian Koch og fortsætter:
”De skal i stedet have fokus på hinanden og give hinanden fokus. Så skal man kigge på hinanden, som om man vil give hinanden noget og ikke som om, man vil have noget,” slutter Kristian Koch.
I begyndelsen af august blev en lille græsplet på Refshaleøen igen omdannet til en festivalplads for UHØRT, der præsenterer dansk musiks nyeste navne.
”Det har været en rigtig god festival med godt vejr. Det kan lyde tåbeligt at starte ud med, men det er vigtigt, når man som os lever af ølsalg, så folk skal gerne blive hængende og købe i baren,” forklarer Piet Breinholm Bendtsen, der er festivalleder.
I år var 40 bands på plakaten, og de indtog i løbet af de to festivaldage de tre scener, hvorefter den stod på coaching med to af UHØRT’s i alt 10 coaches fra musikbranchen.
Det er blandt andre ORA, som er med til at arrangere UHØRT, og de kan sammen med resten af arrangørgruppen glæde sig over en vellykket festival.
”Alt i alt kan vi se tilbage og konstatere, at det er gået rigtig godt. Jeg har været med i fem år, og 2015 er det år, hvor afvikling og musik har haft det højeste niveau,” fastslår festivallederen og fortsætter:
”Vores ambition er, at vi år for år bliver 10-20 procent bedre.”
Stor interesse for UHØRT
I år har godt 2.500 mennesker besøgt UHØRT i løbet af festivalens to dage, og det glæder Piet Breinholm Bendtsen, som dermed kan konstatere, at interessen hos både publikum og medier er steget.
”For andet år i træk kørte vi med forslag, og der kan vi se en stigende tendens. Vi sælger faktisk omkring 50 procent af billetterne i forsalg,” fortæller han uddyber:
”Samtidig har vi fået godt hul igennem i medierne. Vi skal ikke kæmpe om publikum med Smukfest (der afvikles i samme weekend, red.), men vi kæmper om medierne, fordi den jyske festival trækker stor opmærksomhed.”
Egenkapital til regnvejrsdage
Piet Breinholm Bendtsen kan allerede nu fastslå, at UHØRT også afvikles i 2016.
”Økonomisk har vi ikke helt overblikket endnu, men det tegner godt, og det vil være dejligt, hvis vi kunne bygge en egenkapital op, så vi kan stå i mod, hvis vi rammer en regnvejrs-weekend på et tidspunkt,” forklarer festivallederen, der blandt andet står i spidsen for landets største lytteudvalg, som vælger musikken til festivalen.
”Vi fik 539 ansøgninger i år, som blev grovsorteret ned til 88 navne. Derefter havde vi 35 mennesker fra branchen, som lyttede de 88 udvalgte navne igennem og gav point, så de 40 endelige navne kunne udvælges.”
Sådan bliver det også næste år, hvor en anden af festivalens kendetegn ligeledes gentages.
”En af vores dna-strenge er vores coaching. Det forløb godt i år, og vi har fået god feedback på det fra vores bands,” fortæller Piet Breinholm Bendtsen og uddyber:
”Vi har virkelig haft gode folk på i år, og det er en vigtig del af festivalen. Det er en stor administrativ post, men den holder vi fast i, ”slutter han.
UHØRT 2016 bliver efter planen afviklet fredag den 12. og lørdag den 13. august på Refshaleøen.
Der var tydelige streger tilbage til 90ernes hiphop og triphop, da Aarhus-bandet Manus Nigra indtog scenen på festivalen UHØRT.
Bandet består af rutinerede kræfter som rapperen Ham Den Lange, sangerinden Fönix og produceren Swab. Sidstnævnte er dog ikke med, når bandet spiller live.
Selv om Ham Den Langes rap er det bærende element, så har Fönix en større rolle end en, der blot synger omkvæd og c-stykker, som man normalt ellers ser hos mange rap-grupper.
Efter koncerten på UHØRT mødtes Ham Den Lange og Fönix med de to coaches Pato Siebenhaar og Josephine Philip, der begge er musikere og producere, for at få feedback på den netop overståede koncert.
”I rammer lyden rigtig godt, men jeg savner der, hvor det er helt nøgent,” åbnede Pato Siebenhaar og blevet bakket op af Josephine Philip.
”I havde en vildt fed energi på scenen, og du har virkelig en fed vokal Fönix, der fylder meget. Den ville stå endnu stærkere, hvis I lavede nogen skift undervejs i settet,” forklarede coachen.
Mere mystik og mindre folkelighed
Ham De Lange, Fönix og Swab har lavet musik sammen i to-tre år, mens Manus Nigra som band har omkring et år på bagen.
Derfor arbejder bandet stadig på at finde sit endelig udtryk, men de to UHØRT-coaches havde gode råd i den retning.
”Åben konceptet op. Det skal være ved at falde fra hinanden, fordi det er så skrøbeligt, det kan det sagtens bære,” mente Pato Siebenhaar og uddybede:
”Tænk udførslen endnu vildere, end det i allerede har gang i. Hvorfor er I ikke mere mystiske,” spurgte han, mens Josephine Philip nikkede bekræftende.
”Når det så er sagt, så skal det selvfølgelig også føles naturligt for jer,” fastslog hun.
”Lad være med at være så folkelig,” grinede Pato Siebenhaar.
Dagen og humøret er afgørende
Efter en halv times coaching kunne Ham Den Lange og Fönix igen forlade skurvognen på Refshaleøen og tage input og råd med videre i udviklingen af Manus Nigra.
”Det var nogen fine ting, de sagde. Og jeg er en kreativ person, så jeg kan altid bruge den slags input,” forklarede Ham Den Lange og fortsatte:
”Jeg tror dog godt, at man kan være i godt humør og spille dyster musik, men selvfølgelig kan vi blive mere sammenspillet og skarpere på udtrykket.”
Han erkendte samtidig, at han sagtens kunne følge Pato Siebenhaar og Josephine Philips pointer omkring udstrålingen.
”Men Manus Nigra bliver nok aldrig total koordineret i vores udtryk. Vores humør på dagen vil nok altid spille ind,” slutter Ham Den Lange.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
Glassene var dog ikke til at drikke af. I stedet brugte Anders Bøtter dem til at forklare om DR’s opbygning, da han holdt foredrag på Musikerdagen. Det gjorde han blandt andet for at komme noget af DR-kritikken i forkøbet.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 