fbpx
I nåde hos streamingtjenesterne

I nåde hos streamingtjenesterne

Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led.
I alt 9.050 solister og bands.

Streamingtjenesterne har rigtig meget magt, når det kommer til at få udbredt din musik. Det er ikke nok at uploade dine udgivelser på tjenesterne – lytterne skal også opdage dem blandt +50 millioner andre numre, og konkurrencen er enorm.

(Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands)

Som forbruger overlader vi i stigende grad arbejdet med at navigere i musikkataloget til streamingtjenesterne ’personlige’ anbefalinger – en algoritme skabt til at finde netop din smag.
I denne artikel vil vi undersøge hvordan streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer fungerer og påvirker hvordan brugerne opdager ny musik.

Artiklen tager udgangspunkt i Rasmus Rex Pedersens studie: ”Når maskiner kuraterer: Hvad anbefalingsalgoritmer fortæller os om menneskers smag.”

Du kender det sikkert: du har sat din yndlingsplayliste til at spille på Spotify, og uden at du har lagt mærke til det, er playlisten sluttet, og musikken er fortsat. Det går op for dig, at du ikke rigtigt har registreret overgangen, for den musik der nu spiller er godt nok ikke på din playliste, men den passer fint sammen med det du oprindeligt valgte at lytte til.

Det er en algoritme der ud fra dine lyttepræferencer på den specifikke playliste, finder anden ”lignende” musik til din nydelse.

Hvordan fungerer en algoritme?

Rasmus Rex definerer en algoritme som værende et sæt af regler eller handlinger, som kan bruges til at løse en bestemt type problem. Den tager et input, gennemfører de angivne handlinger, og producerer et output.

Anbefalingsalgoritmer er dog væsentligt mere avancerede end dette umiddelbart lyder. De inkluderer mange faktorer som input:

  • Analyse af indhold (fx længde, tempo, toneart, taktart, timbre, eller fagfolks analyse af et musiknummer)
  • Metadata om indholdet (fx medvirkende, sangskrivere, producer, pladeselskab, mv.)
  • Data om brugerens præferencer (fx karaktergivning og informationer om tidligere lyttet musik)
  • Situationsbestemmelse (fx hvad tid på dagen? Hvilken ugedag? Hvad tid på året? Hvor befinder brugeren sig? Hvilken type af enhed tilgår de tjenesten med?)

Algoritmerne tager udgangspunkt i disse input, og bruger dem som udgangspunkt for en beregning af sandsynligheden for at en bestemt sang eller et album vil matche din smag og dine behov netop nu. Anbefalingerne er med andre ord resultatet af et statistisk baseret forsøg på at forudsige, hvad du som bruger gerne vil have.

Karakteren og kvaliteten af de data, som danner baggrund for anbefalingerne, er afgørende for hvilket output algoritmen producerer. Denne statistiske baserede tilgang til anbefaling udgør et væsentligt brud med opfattelser af kunstnerisk kvalitet og relevans.

Hvad er en god anbefaling?

Algoritmerne forsøger ikke at forstå kvalitet, relevans og smag; de analyserer indirekte indikationer på kvalitet, relevans og smag, og de gør det ud fra pragmatisk udvalgt data, som betoner nemt målbare og kvantificerbare faktorer. På den måde adskiller de sig fra den menneskelige tilgang til anbefalinger, som baserer sig i langt højere grad på empati.

Når jeg anbefaler kunst og kultur til venner eller familie, forsøger jeg at sætte mig i deres sted – at forstå deres smag og hvad de skal bruge anbefalingen til. Men jeg trækker også på min egen oplevelse af de kulturprodukter, som jeg anbefaler. Når jeg anbefaler noget musik, investerer jeg samtidigt noget af mig selv i anbefalingen. Jeg angiver både, at jeg regner med at anbefalingen er relevant, men jeg angiver også at jeg selv har haft en god oplevelse med netop denne musik, og min egen forståelse af kvalitet er derfor indlejret i anbefalingen.

Når algoritmer anbefaler på baggrund af statistiske analyser, betyder det at de prioriterer relativ sikkerhed for at anbefalingen opleves som relevant. Konsekvensen er at der sker en nedprioritering af anbefalinger, som bryder med eksisterende mønstre og konventioner. Det er sværere at forudsige hvordan folk vil reagere på noget der er originalt og nyskabende, også selvom det potentielt netop er det, som giver de største reaktioner. Omvendt forholder det sig ofte med menneskelige anbefalinger.

Jeg tager gerne en chance med at anbefale en film, som jeg ved kommer til at gøre et stort indtryk – også selvom jeg er usikker på om dette indtryk kommer til at være positivt eller negativt.

På den måde adskiller maskiner og mennesker sig i forhold til hvilke rationaler, der ligger bag anbefalingerne. Begge søger at formidle gode oplevelser til modtageren, men definitionen på hvad der konstituerer en god oplevelse er radikalt forskellig.

Indtil videre er maskinernes algoritmiske anbefalinger kun én af flere mulige måder at skabe og formidle kulturanbefalinger. De fleste tjenester benytter sig af redaktionelt indhold (div. playlister) parallelt med de automatisk genererede anbefalinger, og Spotify eksperimenterer i skrivende stund med hvad de kalder ’algotorial playlists’ (sammensat af ’algorithmic’ og ’editorial’) – hvor algoritmer og menneskelige redaktører samarbejder om at kuratere tjenestens playlister.

Hvad betyder anbefalingsalgoritmerne for dig og din musik?

Algoritmernes forståelse af kvalitetskriterier, må siges at give forrang til kriterier der nemt kan måles og kvantificeres. Desuden har algoritmer en tendens til at reproducere – og til tider forstærke – bias som de finder i deres datamateriale. Udviklere hos Spotify eksempelvis har påpeget at algoritmerne bag den populære Discover Weekly playliste inkluderer mindre musik fra kvindelige musikere (som i forvejen er underrepræsenterede) end hvis musikken er udvalgt af mennesker.

Rasmus egen forskning viser desuden indikationer på, at nationale stereotyper er medvirkende til at reproducere en center-periferi-relation med de anglo-amerikanske lande som centrum for den globale musikkultur, og andre landes musik som nationalt afgrænsede kulturer med langt mere perifere positioner. Det er altså i højere grad amerikansk musik du bliver eksponeret for, når du får genrebaserede anbefalinger.

Som et eksempel på dette kan du i figur 1 se en netværksvisualisering af hvordan Spotifys algoritmer forstår ligheder mellem musikere. Kunstnerne grupperer sig i store træk efter musikalsk genre, men klyngen yderst til højre rummer stort set alle de danske musikere – en indikation på at algoritmerne lægger større vægt på geografi end musikalske kvaliteter når de finder ligheder.

Det er derfor meget svært som dansk artist at blive ”opdaget” udenfor landets grænser ved hjælp af streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer. Samtidig bliver du sat i bås med vidt forskellige danske artister rent genremæssigt, sådan som algoritmen fungerer i dag.

Du er dog heldigere stillet hvis du spiller mere nicheorienteret musik. Enkelte genrer er nemlig mindre tydeligt nationale i den måde Spotify opfatter ligheder. Undergenrer indenfor fx jazz og elektronisk musik, udkrystalliserer sig fx i nogen grad i netværket uden tydelige nationale træk.

Hvis du spiller musik indenfor de mere brede genrer, så er det noget sværere at komme ud over landets grænser via anbefalinger. I Spotify’s system er det algoritmer, som vurderer ligheden med andre artister, og man har dermed ikke direkte mulighed for at påvirke hvem man bliver koblet med. Den eneste lille mulighed er ved at tænke over hvordan algoritmerne arbejder med at forstå ens musik.

Hvis man eksempelvis i starten kun har danske lyttere, og kun bliver anmeldt af danske medier/blogs er der større sandsynlighed for at algoritmerne ser dette som et udtryk for at éns musik er mindre relevant udenfor landets grænser.

Det bliver mere og mere klart at playlister er ultimativt vigtige for eksponeringen af netop din musik på streamingtjenesterne. Playlister bliver kurateret af enten brugere eller redaktionelt på den enkelte streamingtjeneste, og der kan være fra én til millioner af brugere der følger den specifikke playliste.

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #43 – læs det her. Vi undersøger playliste-kulturen i næste udgave af Mer’ Monitor!, der udkommer i oktober 2020.

Rasmus Rex Pedersen: Adjunkt, Roskilde Universitet. Forsker i digitaliseringens konsekvenser i musikbranchen.

 

 

Det musiske netværk: Kammerater, kontakt og karriere

Det musiske netværk: Kammerater, kontakt og karriere


Værdien af et godt netværk kan på ingen måde undervurderes – især ikke i musikbranchen. Muligheder er der nok af, men de kommer ikke af sig selv. Hvis du vil fremad, er du nødt til at være opsøgende og møde de mennesker, som kan hjælpe dig videre med karrieren. Her dykker vi ned i det musiske netværk med livserfaring fra Jesper Mardahl fra PROMUS og Sebastian Wolff fra Kellermensch.

Af Jens Obel

Mange finder det svært eller måske helt unødvendigt at netværke – og det hele lugter måske lidt af business og cigarmænd? Men ”netværk” er bare et andet ord for menneskelige relationer og dialog med ligesindede personer, som hellere end gerne vil samarbejde og hjælpe dig videre med projekterne.

Hvorfor er netværket så vigtigt?

Det er simpelthen netværket, der gør forskellen, fortæller Jesper Mardahl, og det var da også gennem netværket, at han endte i jobbet som manager og leder af PROMUS, Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus. Som ung musiker rendte han selv rundt og bankede på folks døre med kassettebånd, og selvom tiderne har ændret sig, så er princippet stadig det samme: Man skal være opsøgende, synlig og altid klar til at gå i dialog.

Jeg tror ikke på, at du kan skabe dig en karriere, hvis ikke du har et netværk. Der vil næsten altid være nogen, som skal hjælpe dig med at flytte det fremad. Hvis vi f.eks. har to talenter, som er præcis lige gode, så er det den med det stærke netværk, der vinder. Det giver dig bare nogle bedre muligheder. Vi kender stadig historier om musik, der pludselig dukker op, fordi det bare er fedt, men så er det som regel fordi, nogen har ringet og fortalt det videre. Igen er det netværket, der er på spil, forklarer han.

I PROMUS arbejder Jesper og kollegaerne på at hjælpe musikere og unge branchefolk med at lære musikbranchen at kende, opbygge deres kompetencer og udvide netværket. Netværket er altid bundlinjen, når de afholder events og kompetenceforløb, og her får man mulighed for at komme i kontakt med ligesindede, som har de samme udfordringer:

Man får mulighed for at sætte ansigt på til disse arrangementer, man får viden og møder relevante personer. Det gør det lettere at skabe en dialog, og vi ser en livlig diskussion blandt musikere, som sidder og snakker og lytter til hinandens musik, mens de venter. Det er folk fra alle steder, København, Ålborg, osv. Man går jo ikke bare ud på gaden og finder et netværk. Overfor musikere kan jeg kun anbefale, at man går til stålet, også selvom man tænker, ”det ved jeg da godt.”

Jesper råder folk til at få styr på det basale. Det handler om at opsøge mulighederne i miljøet og om at være til stede. Man opbygger relationer gennem dialog, og efterhånden finder man de personer, som er klar på at samarbejde. Det er der også rig mulighed for uden for København, slår han fast. Han fortsætter:

Det er noget med, at man som musiker må være opsøgende. Det gør aldrig ondt at spørge. Der er selvfølgelig mange attituder og usikkerhed pakket ind i coolness, men so what? – der er jo ingen der slår. Det kan være grænseoverskridende, men folk vil gerne hjælpe.

Der er en kompleksitet, som gør, at man ikke kan vide alt, tilføjer han. Man kan altid blive klogere, og branchelandskabet udvikler sig hele tiden. Måske er det ikke de branchefolk, man møder i dag, som man laver business med i morgen, men måske om 4-5 år. Han opfordrer til, at man tænker lidt længere ud i fremtiden:

-Folk vokser i systemet. Man husker hinanden. Og mailen bliver taget mere alvorligt, når man har en relation i forvejen – også selvom man kun har mødt hinanden helt kort, så har man en indgangsvinkel

 Vision og røgsignaler

Sebastian Wolff og Kellermensch har været turen rundt, og de kender til værdien af et godt netværk. Det har taget vision og ”trial and error” at nå fra øvelokalet i Esbjerg til de store scener herhjemme og i udlandet. I 2009 udkom debutalbummet ”Kellermensch,” og ved hjælp af stærkt netværksarbejde og gode anmeldelser tilkæmpede de sig en plads på programmet til både SPOT og Roskilde Festival. Sebastian fortæller:

-Der var stort set ingen fortilfælde af rockbands fra Esbjerg, som fik hul igennem til store scener. I begyndelsen indspillede vi demoer og sendte dem ud til pladeselskaber. Vi fik afslag efter afslag. Jeg havde to bands, som var ved at køre trætte i det, men så fandt jeg nogle drenge, der var klar på at arbejde på en plade – det blev med tiden til Kellermensch.

De bestemte sig for at gå anderledes til værks og begyndte at arbejde på visionen. De lavede et presseskriv, som endte med at beskrive et ”ret fedt band,” griner Sebastian. Det gik op for dem, at demoerne bare ikke rigtig lød som bandet på papiret – der var en disharmoni mellem visionen og musikken. De vidste altså nogle ting fra papiret, som de var nødt til at få til at fungere i musikken. Ideerne lagde grundlaget til debutalbummet.

-Vi ville ikke lave en plade, som andre havde lavet. Vi sagde til os selv, at på en dårlig dag for vores helte, så er vi bedre end dem – det var meget ambitiøst. Vi vil gerne lave en rigtig plade, men hvordan? Vi skal f.eks. have ægte strygere og et orgel. Bagefter begyndte vi at skille det ad – en rigtig plade bliver anmeldt og anerkendt af medierne, så vi skal altså have oprettet en kontakt.

Her begyndte så netværksdelen. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogen, udover Sebastian, der havde mod på netværksarbejdet. Heldigvis var der en trommeslager ved navn Michael i øvelokalet ved siden af, der gerne ville hjælpe.

-Netværksdelen var der faktisk allerede. Det er jo bare kammerater, men de bliver måske nogle af de vigtigste i dit netværk. Det er ikke bare cigarkanoner, som skal være dit netværk – ham inde ved siden af kan være vigtigere, og folks potentiale kan ændre sig alt efter hvilken situation, de indgår i. Man skal kigge på sine kammeratskaber – er der noget, vi er gode til sammen? Jeg mener, at man skal begynde i nærmiljøet. Hav god stil allerede der. Lige pludselig er der en person, der kan hjælpe dig.

De to gik i gang. Nu kunne de tage kunstnerhatten af og tage branchehatten på – de kunne snakke med pladeselskaber og bookere på vegne af bandet uden at bekymre sig om musikken.

-Vi kiggede hele tiden tilbage på visionen. Branchemæssigt ville vi gerne lave en rigtig udgivelse, dvs. den skal anmeldes. Den skal ligge i FONA i Herning, så hvilke mennesker skal vi bruge til det? Selvom vi var grønne, vidste vi, hvad vi skulle. Vi skulle have hul igennem til medierne, men vi skal bruge nogen, der kender dem, dvs. vi skal nok bruge en PR-mand. Det endte med, at vi sendte nogle numre til Target efter anbefaling fra en kammerat i Stereo Studio – de var vilde med det, og vi kom til et møde.

Sebastian og resten af bandet følte dog ikke rigtig, at de passede til Soundvenue, GAFFA og radioerne, men de var sikre på, at de ville passe godt ind på Roskilde Festival – men alle vil jo spille på Roskilde, tilføjer han. De havde lavet en kompromisløs, men fed plade, så de satsede på gode anmeldelser, og at anmeldelserne ville være nok til, at Roskilde ville få nys om det. Det var måske et longshot, det vidste de godt.

-Vi udgav vores debut med Target, og vi fik en booker. Vi spillede rundt omkring, men prøvede at holde fokus på planen og visionen. Vores PR-mand hjalp med at få anmeldelser. BT gav os 4 stjerner, og det var lidt skuffende, men der var en sætning, som vi bed os fast i: ”Den største rockplade i år.” Det var kun januar.

Generelt var anmeldelserne dog gode. Planen var nu at sende nogle røgsignaler ud til Roskilde Festival. Det var ikke gratis, men Kellermensch fik spalteplads i GAFFA. Her annoncerede de bl.a. deres koncertprogram med et spørgsmålstegn ud for ”Roskilde Festival.” Det var ikke alle, der mente, at det var smart at bruge penge på. Sebastian ved stadig ikke, om Roskilde nogensinde så artiklen i GAFFA, men i sidste ende blev de booket, så synligheden viste sig at være det hele værd.

Hvordan opbygger man et netværk?

Det er ikke nok bare at sende mails ud til øst og vest, og telefonsælgertypen duer heller ikke, ifølge Jesper Mardahl. Først og fremmest skal musikken være i skabet, og så skal man tro så meget på det, at andre også vil tro på det. For hvis ikke du selv kan overbevise folk, hvem kan så?

-Det siger sig selv, at dit råstof skal være klart – du skal sgu være god – og så skal du være opsøgende. Det kan selvfølgelig mistolkes – man skal ikke være en pain in the butt – der skal være en fornuftig balance. Det er svært at sige med en entydig formel, hvad der virker, men det handler rigtig meget om menneskelige evner.

Og så skal man tænke ”ambassadørstrategisk,” forklarer han. Hvis andre synes, du er fed, så kan de tale for dig. Det handler om evnen til at formidle sit talent, ikke bare musisk, men menneskeligt:

-Vi snakker meget om ”social skills.” Du skal kunne tale med andre mennesker, og ikke bare med dine medmusikere, men med dit publikum og de mennesker, du gerne vil have omkring dig. Mange vil gerne have et forhold til en booker eller agenter, men er ekstremt opmærksomme på, at ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. Humlen er, at succes er et resultat af samarbejde.

Hvis man leder efter et musikinteresseret netværk, så anbefaler Jesper, at man f.eks. bliver frivillig eller engagerer sig i mindre foreninger, som Musikhavnen eller Nordic Room, hvor man kan finde mindre og mere intime arrangementer. Og så skal man sige ja til de muligheder, der byder sig:

-Man kan tage til forskellige små arrangementer og små koncerter, hvor man lærer folk at kende. Man skal passe på med ikke at have tunnelsyn. Man er nødt til at komme ud og vise, hvem man er.

En hovedpude i stedet for en hvepserede

Hver gang Sebastian og Kellermensch går til en ny person, så spørger de sig selv, hvordan de gør personens job lidt lettere. Hvad har bookeren, PR-manden og anmelderen brug for? Har de et problem, som man kan hjælpe med at løse? De bestræber sig altid på at tilbyde en hovedpude i stedet for en hvepserede – og gennem tiden har det været bandets ”guiding principle.”

-Efter udgivelsen af albummet kom vi i snak med Steffen, en PR-fyr i Århus, som gerne ville hjælpe os. Vores første forhåbning var stadig Target, men Steffen var cool, og vi hyrede ham til supplerende PR, som blogs og den slags. Han fik nogle penge, og han formåede at give os en booking til metal aften på SPOT i 2009. I stedet for bare at ”bruge” netværket og smide folk ud, når man er færdig med dem, så kunne Steffen f.eks. hjælpe os på en helt anden måde. Hver gang nogen spillede bolden til os, så ville vi spille den tilbage.

På deres første SPOT Festival var de stadig meget grønne, fortæller Sebastian, men det var ikke nogen hindring – det var nærmest en fordel. Michael fra naboøveren søgte akkreditering som manager, og pludselig sad de med en lang liste med kontaktinformationer over branchefolk på festivalen:

-Dengang var der meget snak om David Fricke – han var en form for tastemaker. Han skal komme og se vores koncert, tænkte vi, men hans e-mail var tilbageholdt som den eneste. Hvis vi skal have ham til at komme, så skal vi have alle andre til at komme. Så vi googlede folk på listen og fandt ud af, hvad vi kunne snakke med dem om. Vi skrev næsten til alle, og jeg tror, vi fik svar fra en lille håndfuld. En af dem var en engelsk manager, hvor vi havde spurgt ind til at markedsføre en plade i England. Han ville gerne snakke. Det endte med at han slæbte fem kammerater med, og én var leder i XFM Radio.

Det lykkedes godt på scenen og Kellermensch fik positive anmeldelser for koncerten på VoxHall. Ret hurtig kom der to invitationer fra både BBC og Radio XFM om at spille radiosessions. Til trods for at kloge hoveder endnu engang mente, at det var en dårlig idé, så overvejede bandet i sidste ende nyhedsværdien i Danmark, og de besluttede sig for at tage afsted. Turen blev dyr, men de sørgede for at invitere så mange branchefolk som muligt, og det blev også til to showcases, som senere viste sig at være hele turen værd.

-Jeg var målløs, da jeg første gang hørte om folk, der spillede på SPOT og ikke havde brugt akkrediteringslisten. Det var et chok, at det ikke var indlysende at bruge det i stedet for at gå og tænke på guitarstrenge og scenestil. Hvis du spiller rockmusik, så skal du sørge for, at de rigtige folk kommer. Det brugte vi akkrediteringslisten til, og vi brugte vores intuition – vi prøvede os frem.

Fra Esbjerg til Berlin

Når Sebastian kigger tilbage på de forskellige samarbejder, de har indgået i, kan han se, at der ofte kom noget helt andet ud af situationen end det, der egentlig var blevet bestilt. I 2010 spillede de på festivalerne PopKomm og Reeperbahn i Tyskland, og der opstod stor interesse syd for grænsen og hos Universal i Berlin. Det var ikke umiddelbart en del af planen, men de besluttede sig igen for at jagte mulighederne.

-Fra at starte i Esbjerg, uden nogen som helst branche, til at stå i Berlin. Det var unlikely, og pludselig står vi i Tyskland med musik, som vi lavede for vores egen skyld – det viser noget om den power, netværk har. Man kan stå i Esbjerg eller Ikast og alle de her steder og stadig få hul igennem.

Når Sebastian er ude og coache bands, oplever han tit, at nogle musikere har en meget vag drøm. De vil bare gerne have succes og spille gigs. Men hvis du spørger Sebastian, så skal det være meget mere konkret:

-Vi satte altid mål, der ikke var vage og fandt små opgaver, som vi skulle bruge mennesker til at udføre. Hvordan får man f.eks. spalteplads i BT? – det ved den person, som har prøvet det før. Så er det ham, vi skal have fat i. Det startede med en trommeslager i nabolokalet, så en kammerat i Stereo Studio, som peger på Target i København, så får man fat i en fyr i Århus, og så stille og roligt videre indtil du pludselig står i Berlin.

Musik er en forretning

Hvis du vil fremad, så skal du have noget at sælge. I sidste ende er musikbranchen en privat industri, hvor der ikke bliver givet ved dørene. Derfor skal man ikke have for høje forventninger, og man skal overveje grundigt, hvad man bidrager med. Det ved Jesper Mardahl godt, at musikere ikke er så glade for at tænke på, men det er man bare nødt til:

-Når vi snakker om musikbranchen, så er man nødt til at tænke på, at det er en kommerciel branche. Bookeren tænker først og fremmest på, hvor mange billetter du kan sælge. Det handler om at kaste en meget tung sten ned i vandet og få den til at lave nogle store ringe. Det er mange mennesker, som skal få noget ud af det.

Don’t let it bring you down

Netværksarbejdet er ikke et ubestigeligt bjerg, understreger Sebastian. Man skal ikke lade sig slå ud af lidt modgang. Muligheder er der nok af, og man kommer ingen vegne ved at give op på forhånd. Gennem tiden har han skrevet til utallige personer, og kun en brøkdel har svaret, men der skal heller ikke mere til. Det er Kellermensch et levende bevis på.

-Det handler ikke om at udnytte folk. Det handler om at møde nogle nye mennesker og lære dem at kende. Og så skal man ønske, at begge parter får noget ud af relationen. Hvis det er en win-win situation, så kan man snakke om muligheder og samarbejde. Man skal være til at snakke med – også to år senere. Det er det bedste råd: Det handler om at være et menneske og om at have god stil overfor andre. Det er sådan, vi har arbejdet med det.

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor’ #40 – læs det her.

UHØRT Festival – Skridtet i den rigtige retning

UHØRT Festival – Skridtet i den rigtige retning

UHØRT Festival – Skridtet i den rigtige retning

Festivalen for den allernyeste musik, UHØRT Festival, har i flere år fungeret som første led i fødekæden for flere af tidens store danske navne. Festivalen oplever en stærkt stigende interesse – også fordi, den er meget mere end bare en festival, en scene og et publikum.

Ord: Carsten Holm

’Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!’. Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall.

Nu er det bare sådan, at Lesser Free Trade Hall kunne rumme 150 mennesker – mens der er tusinder og atter tusinder, der har fortalt, at de var lige præcis dér, hvor koncerten foregik – en koncert, der den dag i dag bliver omtalt som koncerten, der ændrede britisk musikkultur.

Det er sådan, at enkelte koncerter og begivenheder bliver legendariske. At man kan sige, at man rent faktisk var dér, hvor det hele skete. Selvom der er langt fra 1976, Manchester og Sex Pistols til 2019, Sydhavnen i København og UHØRT Festival – men princippet er det samme. Det er på UHØRT, hvor tingene kan ske.

Den lille to-dages festival præsenterer ’Landets Nyeste Musik’, hvilket navne som Minds of 99, Nelson Can, Iris Gold, Dør Nr. 13, Velvet Volume og Alexander Oscar vidner om. De har alle stået på en af UHØRTs scener, sammen med et hav af andre talent- og håbefulde artister, længe før de selv har kunnet udsælge deres egne koncerter, blive booket til store festivaler eller har fået deres musik i fast rotation på landsdækkende radio.

Der er mange festivaler og arrangementer rundt om i landet, der giver tid og sceneplads til de nye navne. Dem, der lige er væltet ud af øvelokalet og skal prøve kræfter med en scene for første gang – eller de, der allerede har lidt liveerfaring og skal have nogle ekstra muskler at spille med. De artister, der både laver god musik og spiller deres kort rigtigt, kan bruge UHØRT til en ekstra kickstart.

For UHØRT er endnu et skridt fremad i karrieren for mange artister. Næste skridt vil naturligt være den årlige SPOT Festival i Aarhus eller en af de større festivalers talentprogrammer, som eksempelvis Roskilde Rising. Festivalen fungerer dermed som en af de første sten i den musikalske fødekæde, som festivalleder af UHØRT, Jesper Krüger, uddyber

”Vi har med UHØRT Festival haft et behov for at rumme de utroligt mange, ny, spændende bands og solister, der hele tiden popper frem. Rigtigt mange af disse laver spændende musik, og nogle af dem laver ligefrem SÅ fed musik, at den er klar til et bredere publikum. Og så kan de blive en del af UHØRT Festival, hvor de får en vanvittig god eksponering og bliver taget seriøst.”

Men det er ikke bare det, at man som artist får en scene og et tidspunkt – for der bliver også arbejdet med artisterne før, under og efter deres koncert.

UHØRT har stor fokus på musikernes udvikling, og der er derfor en ’bandpakke’ til alle, der er en del af festivalens lineup. Bandpakken giver alle de optrædende en omgang coaching i deres livemusik, som deres koncerter dermed kan rykke sig endnu mere. Efterfølgende bliver der også mulighed for at få sparring om bandets karriereplaner, så alle mål bliver afstemt og der bliver lavet en guide til, hvordan de mål bliver nået.

“Som musiker har man alle mulige mere eller mindre hensigtsmæssige tanker om sin egen musik og liveperformance. Men ofte er dét at få dem afprøvet og sparret om en ret afgørende ting, som rigtigt mange mangler”, udtaler Jesper Krüger.

Det virker som om, der er et langt større antal musikere i Danmark nu, end for bare 10 år siden. Langt de fleste, med store ambitioner, fordi de kan spejle sig i andre unge artister, der stille og roligt kommer frem med deres musik, spiller større og større spillesteder eller festivaler, og måske også bryder grænsen og triller til udlandet på turnéer.

Hos UHØRT kan man også sagtens mærke, at presset på, og interessen for festivalen stiger. Ansøgningsantallet stiger støt hvert år, hvor den hidtidige rekord blev nået sidste år med 709 ansøgere! Alle sender tre eller fire sange ind, i håb om at få en af de bare 39 pladser på festivalen.

Det betyder også, at UHØRT hvert år, står overfor en omfattende udvælgelsesproces, så festivalen præsenterer ’Landets Nyeste Musik’. Her har festivalen et stort arsenal af branchefolk, der tæller managere, pladeselskabsfolk, musikjournalister og mange andre, som i igennem flere lytterunder, vælger musikken ud.

At UHØRT fanger den interesse hos danske artister, er frugten af det konsistente arbejde, som festivalarrangørerne har lavet siden den første Uhørt festival i 2013. Det har rygtes, at de optrædende artister, får nogle ekstra dimensioner med sig hjem, efter at have været gået ned af scenen – dels pga. ’bandpakken’, men også fordi festivalen tiltrækker en betydelig del af den danske musikbranche, der står blandt publikum og spejder efter de nye talenter.

Det er ikke et mål i sig selv at kunne præsentere de kommende danske verdensstjerner på festivalen. Først og fremmest gælder det om, at kunne give en platform til nogle artister, der har noget interessant og vedkommende musik at byde på og hvor man kan mærke ambitionerne for at nå længere ud med sin musik er til stede.

Og hvis det sker, kan det være at du står der blandt publikum, og oplever en skelsættende koncert, som resten af verden ville ønske de var med til – så de også kunne sige

’Vi var der til dén koncert på UHØRT Festivalen i 2019’!

27. marts var deadline for ansøgning til dette års udgave af Uhørt, der foregår på Enghavevej 80-82 i Sydhavnen i København d. 23.-24. august.

Læs mere på UHØRTs hjemmeside her: www.uhoert.dk

*****

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #38.

Det musiske netværk: Kammerater, kontakt og karriere

Hvordan bliver netop dit band udvalgt? Anders Thambo svarer

Hvordan bliver netop dit band udvalgt? Anders Thambo svarer

Når man ansøger om plads til ORAs koncertprojekter, såsom UHØRT, Plekter og AuditionDays, sidder der et panel af etablerede musikere og branchefolk, der udvælger, hvem der skal være med. Med hvad er det egentlig, de lægger vægt på i en ansøgning?

Anders Thambo fra The Eclectic Moniker sad i lytteudvalget for Plekter og AuditionDays i efterårssæsonen 2016 og forårssæsonen 2017, og fortæller herunder, hvad han lægger vægt på i en ansøgning:

Hvad lytter du efter i et band?

Rigtig mange ting! Men i første omgang forholder jeg mig helt umiddelbart til musikken. Stemningen i sangen skal ligesom fange mig ind, og tvinge mig til at lytte videre. Det har, for mit vedkommende, ofte noget at gøre med hooks. Altså at der er noget konkret i musikken jeg kan forholde mig til. En melodi, en bestemt lyd, en særlig stemning. Noget der vækker min opmærksomhed.

Hvad ser du gerne, at bandet har med i det skriftlige indhold?

Jeg holder meget af når et presseskriv har noget på hjerte, og at man kan mærke orkestrets sjæl i teksten. Det må meget gerne være personligt og ærligt i min optik. Det skal komme fra hjertet!

Hvad forventer du at se i det visuelle indhold?

Jeg er nok lidt af den gamle skole her. For mit vedkommende er musikken klart det vigtigste. Når det er sagt, mener jeg at et orkesters visuelle side kan være en helt fantastisk, hvis der er brugt tid på det. Sådan er det med de fleste ting. Hvis man ligger tid i det man laver, bliver det som regel vildt godt. Jeg forventer mest af alt ærlighed og nøgenhed i et bands visuelle univers. Desuden må det i min optik gerne være utrolig simpelt.

Hvad mener du, at bandet skal prioritere i en ansøgning?

Musikken og ærlighed frem for alt.

*****

 

Anders Thambo med egne ord

Jeg er bassist i orkestret The Eclectic Moniker (billedet) som har tre plader og en masse livejobs i rygsækken igennem de sidste fem år. Ud over det har jeg turneret som live lydtekniker for en masse forskellige bands, så jeg har ligesom prøvet begge side af dansegulvet, hvis man kan sige det på den måde.

Jeg er stor fan af umiddelbarhed og ærlighed i den musik jeg spiller, og den musik jeg lytter til. Jeg tror på kærligheden, venskabet og fællesskabet.

Derudover er jeg far, livredder og vicevært. No shit!

Vi skal da ha’ en manager!

Vi skal da ha’ en manager!

Vi skal da ha’ en manager!

En manager og en pladekontrakt… så er karrieren i hus og verdensherredømmet i sigte. Tja måske, men højst sandsynligt ikke. I hvert fald ikke hvis man spørger Jeff Rabhan, en mand med mange succesfulde musikkarrierer på samvittigheden. Manglende tålmodighed og den rette forberedelse står, ifølge ham, ofte i vejen for bands og artister i deres søgen for at finde de rette samarbejdspartnere.

Af Ricco A. Jensen

Når kreativiteten sprudler og lækker ny musik sprøjter ud af forstærkerne i øvelokalet, er det helt forståeligt at tålmodigheden er begrænset. Musikken skal ud, bandet skal videre og det skal være nu. Spørgsmålet er dog blot hvordan det skal ske, om det er en manager man har brug for eller om ikke man er bedre tjent med at gøre sig nogle erfaringer selv.

Do It Yourself – indtil du ikke længere kan

For Jeff Rabhan handler det først og fremmest om at tage vare på sin egen karriere. Det handler om at lære processerne, skabe netværk og få berøring med alle aspekter under vejs.

– Du bør være din egen booking agent, din egen publicist, marketing-mand og radio promoter. Primært fordi du på den måde vil lære alle de forskellige aspekter af din karriere at kende – du uddanner dig. For det andet, så bygger du selv relationerne, i stedet for at hyre en manager på baggrund af hvem denne kender, fortæller han i et indlæg på ReverbNation.

At gøre det selv giver dig kontrol og forståelse. Forhåbentlig når du på denne måde et punkt, hvor du har for travlt til fortsat at kunne varetage opgaverne. På det tidspunkt vil en ordentlig manager finde dig, ifølge Jeff Rabhan. Tanken er nemlig, at hvis du og bandet får skabt en god hype omkring jer selv, så når det frem til branchefolkenes ører.

Udgangspunktet bør være at bygge bandet op som en forretning. De mange opgaver omkring bandet, skal fordeles blandt medlemmerne, og så handler det om at agere professionelt. På den måde er de første skridt mod solide samarbejdspartnere taget. Men husk tålmodigheden:

– Hvis du er en ny artist, så venter ingen på at din musik skal komme ud. Derfor, få alle elementerne på plads fra starten, slår Jeff Rabhan fast.

Kend jer selv og organiser jeres online tilstedeværelse

At uddanne sig selv og bandet, med en initiativrig gør-det-selv tilgang, er Jeff Rabhan’s første punkt på tjeklisten, på vej mod en solid karriere med gode samarbejdspartnere. En proces der bygger bandet op gradvist og hvor man finder ind til hvem man er som band.

En stærk identitet er nemlig en anden vigtig ingrediens i karriereopbygningen.

– Meget få managere er interesseret i at finde frem til hvem I er for jer. Uden en stærk identitetsforståelse, en personlig lyd og et tjekket look, så spilder i tiden med at finde repræsentation, ifølge Jeff.

Han opfordrer i den forbindelse til at tage sig tid til at eksperimentere. Find frem til hvem I er, hvem jeres publikum er, og ikke mindst, hvordan I kommunikerer med dem. Et band med en stærk selvforståelse, har en langt højere gennemslagskraft i deres kommunikation, hvilket vil omsætte sig i flere følgere og mulige samarbejdspartnere.

Dette bliver afgørende i jeres online tilstedeværelse, som, ifølge Jeff, bør inkludere en opdateret hjemmeside, der er forbundet med aktiv brug af de sociale medier. Kommende samarbejdspartnere vil se at bands kan organisere et aktivt online fællesskab.

– Dette er et minimum. På nutidens marked får artister aftaler med managere og pladeselskaber i hus alene på styrken af deres online tilstedeværelse.

En stærk identitet formidlet ved hjælp af en aktiv online tilstedeværelse, er en central del af den branding, som er så afgørende for et moderne band.

– ’branding is the phrase that pays’, som Jeff konstaterer og fortsætter, enhver artist må nødvendigvis være i branding-branchen.

En stærk liveoptræden er altafgørende

Helt centralt i udviklingen af karrieren, står selvfølgelig musikken. Og mere end nogensinde handler det om bandets præsentation af musikken ved live koncerter. Jeff forklarer,

– Med så meget af indtjeningen i dagens musikbranche der er afhængig af turnévirksomhed og merchandise, vil langt de fleste managere være sikre på at I kan tjene penge på landevejen, og at I bygger fanbasen hver gang i spiller.

Et band der har bygget fanbasen på skarpe livekoncerter, f.eks. i hjembyen, er et stort skridt foran andre bands i at tiltrække sig opmærksomhed fra managere og andre branchefolk. Halter bandet på dette punkt, skal man, ifølge Jeff Rabhan, ikke invitere en potentiel manager til koncerten,

– det er en ’deal-killer’ hver eneste gang.

Din gymnasieven er ikke den nye manager

Sidste punkt på Jeff Rabhan’s liste, er en påmindelse om at undgå en udbredt misforståelse, nemlig at lade managertjansen tilfalde en ven eller et familiemedlem. Objektivitet er et nøglebegreb i den forretningsrelation som band-manager relationen er. Bandet og forretningen udvikles med klarsyn og kendskab til markedet, ikke med velmenende klap på skuldrene. Jeff’s anbefaling er klar,

– hyr den bedste person, med den største erfaring du kan finde.

Jeff Rabhan’s 6 tips til at finde en manager:

  1. DIY until you no longer can
  2. Get your online presence together
  3. Know who you are
  4. Captivate a following in your hometown
  5. Master your live performance
  6. Avoid ”Uncle Joey Syndrome”

Jeffrey Rabhan er en international konsulent, artist manager, musik CEO, kulturkritiker, og underviser på universitetsniveau. Han er desuden Kreativ Direktør hos Trifecta Consulting ltd. og Formand på Clive Davis Institute of Recorded Music på New York University’s Tisch School of the Arts.

Artiklen er baseret på et interview og et gæsteopslag af Jeff Rabhan på ReverbNation. Citater oversat af skribenten. Få inspiration fra denne og andre artikler, om det at bryde igennem med musikken, på ReverbNation, Hypebot, MusicThinkTank og andre sites.

Artiklen er først publiceret i Mer’ monitor! #29

*****

Radiovært: Radio er ikke lige så vigtigt som internettet

Radiovært: Radio er ikke lige så vigtigt som internettet

Radiovært: Radio er ikke lige så vigtigt som internettet

Bevæbnet med fem fadølsglas i plastik indtog Anders Bøtter, radiovært på P6 Beat, scenen ved Musikerdag 2015 i Monorama i Aarhus.

Glassene var dog ikke til at drikke af. I stedet brugte Anders Bøtter dem til at forklare om DR’s opbygning, da han holdt foredrag på Musikerdagen. Det gjorde han blandt andet for at komme noget af DR-kritikken i forkøbet.
”Lars Trillingsgaard (musikchef i DR, red.) er ikke satan selv. Der er altså ikke en eller anden ond Darth Vader, som styrer det hele,” fastslog radioværten, da han forklarede, at der er flere led over blandt andet musikchefen, som påvirker musikvalget på DR’s radiokanaler.

Alle plader skal ikke i radioen
Anders Bøtter besøgte Musikerdagen for at fortælle om mulighederne, hvis man som vækstlagsband gerne vil have sin musik i radioen – han fastslog dog samtidig:
”Det er ikke al musik og alle plader, som skal spilles i radioen. Det er ikke en menneskeret,” forklarede han og stillede i stedet publikum et spørgsmål.
”Hvorfor skal jeres musik spilles i radioen. Hvad er det, I vil opnå ved det? Jeg vil vove den påstand, at radio ikke er lige så vigtigt som internettet blandt andet, og da slet ikke indtjeningsmæssigt. I får syv øre pr. afspilning i radioen,” konstaterede Bøtter.

Det skal være fucking godt
Anders Bøtter erkendte dog også, at mange bands gerne vil spilles i radioen, og hvis de vil det, så skal de virkelig oppe sig.
Den påstand underbyggede P6-værten ved at vise sin indbakke, hvor flere hundrede mails med promoer hver uge lander i håbet om at nå videre til playlisterne.
”I er i sygeligt hård konkurrence, når I sender musik til folk i branchen. Jeg lytter til det, jeg kan nå. Det vil sige, at I får to minutter – det gør Slayer og New Order også,” fortalte den musikglade vært og fortsatte:
”Derfor skal I også spørge jeres selv; Er det her det bedste, vores band kan præstere? Det skal ikke være okay, det skal være fucking godt, når I sender noget af sted.”
Samtidig understregede Anders Bøtter, at det betaler sig at være kreativ, når man sender promoer. Han og kollegaerne læser ikke de lange beskrivelser og pressemeddelelser. I stedet kan det betale sig at være kort, kontant og kreativ.
”Det er ikke jer, der skal have plads. Det er musikken, som skal have plads,” fastslog han og opfordrede desuden de fremmødte bands til ikke at satse alt på en hest, i stedet skal aktiviteterne for at slå igennem spredes ud til flere platforme og nogen gange er der ikke noget at gøre.
”I radioen følger man tidsånden. Så hvis det er dansksproget tegnefilmsreggae der hitter, så kan jeres mørke rock være nok så godt, det er bare ikke det, lytterne vil have,” sluttede Anders Bøtter med et skævt smil og et skuldertræk.