I dag er det, det nye sort at lande en sang på en stor playliste. Men hvordan er det lige man gør det?
For at blive klogere på streamingtjenesternes kuraterede playlister har vi allieret os med Mirza Radonjica fra det Københavnske management Prime Collective. Mirza har stået for at placere massevis af singler på de redaktionelle playlister og har et indgående indblik i streamingstjenester og deres ageren.
Af Mirza Radonjica
I dag er det, det nye sort at lande en sang på en stor playliste. Jeg ønsker med mit bidrag at give dig et bedre overblik og forståelse for processen din sang går igennem, i den nye playliste og algoritmeverden.
Spotify er klart den vigtigste spiller på markedet, men lad os starte med hurtigt at berøre de andre streamingtjenester i form af Apple, Amazon, Youtube og Deezer. Alle disse streamingtjenester spiller til stadighed en rolle i musikforbruget, og de fungerer på nogenlunde samme måde som den altdominerende tjeneste Spotify. I hvert fald efter min bedste overbevisning. Der vil dog være variationer i måden at udforme indholdet på. Nogen snakker om de såkaldte “moods” frem for de traditionelle genrer, men det bliver for langhåret at forklare disse ting på nuværende tidspunkt. Det er godt at holde sig for øje, men som musiker synes jeg de beskrevne parametre herunder er de vigtigste. Denne artikel tager udgangspunkt i Spotifys system, og hvordan man kan blive omkranset af det kæmpe store edderkoppespind af algoritmer, der i sidste ende kan være med til at generere en solid, stabil og forhåbentlig voksende bølge af streams, for hver eneste udgivelse du kommer med.
Den passive opdagelse
Lidt skarpt skåret op findes der to måder at få streams på i Spotify-regi. Den første spæde start er den sværeste. Som artist skal man med sin udgivelse ramme de redaktionelle playlister. Spotify har tusindvis af playlister hvor der findes rigtig mange loyale følgere. Hver playliste repræsenterer ofte en bestemt demografi eller type musiklytter. Sammenligningen med radioen er nærliggende og korrekt. Der findes nu en radio for alt hvad du kunne forestille dig. Disse playlister er yderst effektive til den passive opdagelse. Den passive opdagelse er kendetegnet ved, at lytteren ikke søger på en specifik artist, og nogen gange ved lytteren ikke engang hvem vedkommende lytter til.
Det er et afgørende øjeblik for artisten, at skulle finde vej til en redaktør/officiel Spotifyplayliste. For positive reaktioner starter en ny kædereaktion, mens negativ respons skubber dig ud. Du nåede så at sige ikke længere end til første kæde.
Jeg mener at fasen med at få “hul igennem” til de redaktionelle playlister er den sværeste, til dels fordi de stadig dikteres af de såkaldte gatekeepers. Der sidder en på den anden side og beslutter på mavefornemmelsen, om du skal på den ene eller anden playliste. Du har som artist en fordel hvis du har et label, eller en manager med et godt forhold til disse redaktører. Dette gør sig gældende overfor alle streaming platforme. Spotify har deres artistside, hvor du kan plugge din sang. Min oplevelse er, at der lyttes her, men at dette kun er halvdelen af arbejdet. Har du et pladeselskab eller en digital aggregator (red. digital musikdistributør der gør dine udgivelser tilgængelige på de digitale platforme) der arbejder på de interne linjer, så er du bedre stillet end 90% af alt udgivet musik. Kommer du igennem nåleøjet, så bliver tingene en hel del mere demokratisk og datadreven.
Den aktive opdagelse – Data is key
Noget af det nye ved streaming, i modsætning til de gamle outlets som radio og TV er, at Spotify har adgang til virkelig meget information om forbrugernes lyttevaner. Således også omkring din musik. Lad os forestille os, at vi har en single der er kommet på en redaktionel playliste. Musikken bliver nu målt og vejet ud fra parametre der intet bør have at gøre med en gatekeepers personlige præferencer. Dette er efter min mening den stærkeste og bedste ting ved streaming. Når du er kommet ind på en playliste, så bliver din data målt og vejet. Her kigges der især på disse tre parametre: Skip-rate, repeat-rate og listening-rate. Bær over med mig, parameternavnene har jeg selv fundet på.
Skip-rate er afgørende for din sang. Bliver din sang skippet for mange gange på listen, så bliver den flået af playlisten indenfor meget kort tid. Mavefornemmelsen var åbenbart forkert.
Til gengæld er repeat knappen (og hjerteknappen ud i siden) din allerbedste ven. Er din repeat-rate på en playliste stærk så performer sangen rigtig godt.
Sidst men ikke mindst, så kan afspilnings-raten være afgørende. I gennemsnit lytter Spotifys bruger til 30-35% af en sang. Det er altså ca. 1.10 minut af en 3.15 minutter lang sang. En tommelfingerregel må derfor være at tracks med lange introer er en dårlig ide.
Der er enormt mange parametre, men jeg har kun valgt disse tre, for overskuelighedens skyld og fordi jeg ved at disse spiller den største rolle. For artiklens videre formidling, går vi her ud fra at din single klarer sig godt. Gør den det, er du tættere på ’promised land’: de algoritme-baserede playlister.
Mirza Radonjica, f. 1986
Cand.Soc Copenhagen Business School
Ejer af Prime Collective – Danmarks førende musikselskab for heavy musik
Sanger og sangskriver i Siamese
Arbejder med Møl, The Interbeing, Ghost Iris, Cabal, Defecto, m.fl.
Alumni: Agnes Obel, The Floor is Made Of Lava, Editors, m.fl.
Spotify har et algoritme-værktøj som jeg personligt betragter som den største gave for nye artister. Discover Weekly, Radio, Daily Mix og Release radar er enormt vigtige. Som artist kommer man i algoritmens kredsløb hvis ens single performer godt på de redaktionelle playlister. Her har Spotify de spæde demografiske indikationer på hvilken type lytter der kan lide din type musik. Det er i denne fase, at processen om at fange og fastholde lyttere og fans er startet. Algoritmen der sidder på en enorm mængde kompatibelt data, sørger for at sende din musik ud til brugere der tidligere har vist interesse i musik der ligner dit. Din sang har nu gennemført den svære passive opdagelsesvej, og Spotify har som værktøj gjort sit arbejde. Nu er det musikken, men også din egen aktive indsats, der afgør din forsatte tilværelse i streaming verden.
Igennem den passive opdagelse er din musik blevet eksponeret for muligvis millioner af potentielle lyttere. Vi har ovenover antaget at den har leveret god nok data til at blive en del af det kæmpemæssige algoritme-edderkoppespind som Radio, Discover Weekly etc. er. Nu skal du bygge videre på Spotifys udstrakte hånd. Den aktive opdagelse kan komme fra mange platforme og behøver ikke kun at være spotify. Den aktive opdagelse er lyttere der aktivt går ind på din profil og lytter til musikken, eller som aktivt tilføjer din musik til deres playlister. Forhåbentligt efter de har hørt musikken på en spotify playliste eller en algoritmebaseret playliste. Du skal som artist håbe på at den aktive opdagelse procentvis overgår den passive opdagelse, efter noget tid. Artister der har en overvægt af streams fra redaktionelle og algoritmiske kilder, vil efter noget tid blive nedprioriteret. Simpelthen fordi Spotify er interesseret i, at give forbrugerne præcis det, de vil have. Hvis din musik ikke konverterer de passive lyttere til mere aktive lyttere over tid, så står du med et problem. Vi kan dog stimulere den aktive opdagelse igennem marketing og nogle simple greb på streamingtjenestens egen platform.
Spend money to make money
Du kan være heldig at konverteringen fra passiv til aktive opdagelse sker helt organisk. Det skal den egentlig helst, men der findes et par værktøjer der kan påvirke processen til din fordel. Igennem Spotifys artistside bør du få vigtig demografisk viden. Den viden kan du bruge til at købe og målrette annoncer med din musik til den helt rigtige målgruppe. Det er vigtigt at du fokuserer på ’follower growth’ (opret annoncer med henblik på at vokse din following inde på Spotify), samt at du får flyttet trafik til din artistside på streamingtjenesten og evt. instagram. Det er noget Spotify kan se, og vil være opmærksom på næste gang du står med en udgivelse. Håbet er, at du står med en udgivelse der har så stærk data at redaktionerne rundt om i verden slet ikke kan se bort fra dig. Blot for at understrege, så er god data følgende; en lav skip-rate, en stærk repeat-rate og en stor procentdel af aktiv opdagende lyttere. Disse data kan du være med til at påvirke med en målrettet marketing indsats, og nogle simple greb på selve streamingtjenesten. Jeg vil skynde mig at tilføje at musikken er afgørende. Gode sange kommer igennem nåleøjet. Og så er det naturligvis virkelig vigtigt, at du er kommet igennem det nåleøje. Til markedsføring kan jeg i øvrigt stærkt anbefale at man bruger Toneden.io som er en fantastisk hjemmeside til at drive og opbygge fanbaser.
Prime Collective fællesskabet på tour i starten af 2020.
De gratis ting du kan gøre!
Det hele behøver dog ikke at koste penge. Du kan selv være med til at fortælle Spotify hvilke lyttere du vil have forbi din artist profil. Det er vigtigt at lave en ”dit bandnavn listens to” playliste. I den playliste tilføjer man artister som er inspireret af eller kan lide. Man må gerne være taktisk, og vælge artister hvor man tror at fans fra denne artist, også vil kunne lide din musik. Samtidig skal du samle din diskografi og lave en playliste, som du også promoverer til dine lyttere. Dette gør man med henblik på at skabe trafik på ens artistside, og for at generere den gode data. Fans af ens musik er tilbøjelige til at høre ens musik igen og igen, smide på egne playlister m.m. Det er din opgave at mobilisere dem. Det er anbefalelsesværdigt at bruge rigtige pressebilleder på siden, og at man hele tiden aktivt “shiner” profilen op igennem fx. artist picks. Vær aktiv og reklamer gerne om din aktivitet på de andre sociale platforme du har. Afslutningsvis så må din tekst i “about” gerne være i “vi” form. Spotify er ved at transformere sig til et socialt medie. Vær med på bølgen fra starten af.
Med disse værktøjer bør du, efter min bedste overbevisning, være godt klædt på til streaming gamet. Men intet er sikkert og der findes mange måder at tilgå streaming på. Det eneste der er sikkert er, at streaming er fremtiden, og den fokuserer enormt meget på både den gode sang og data. Det fedeste ved det er, at du som artist har indflydelse på begge ting. Måske for første gang i musikhistorien.
The Minds of 99, Velvet Volume, Nelson Can, Farveblind, Baest, Fribytterdrømme, Iris Gold og GRETA (billedet) er alle navne, som har været forbi UHØRT Festival i starten af deres karriere. Hvem skal være med i dette års program? Ansøgningsrunden er nu åben!
2020 var jo coronaens år, men UHØRT formåede alligevel at afholde festivalen sidste år som én af de absolut eneste udendørs musikfestivaler her i landet. Mod alle odds løb UHØRT Festival af stablen over tre dage i september 2020 med hele 42 nye artister foran et siddende publikum ved festivalens tre scener. Billetterne blev revet væk, og festivalen kunne melde udsolgt lang tid i forvejen.
Når UHØRT Festival for 9. gang løber af stablen i København d. 20. – 21. august 2021, er det – forhåbentligt – uden coronarestriktioner. De senere år har UHØRT Festival oplevet en massiv interesse fra både publikum, branche, musikere og medier. Ansøgerantallet er blot steget og steget, og festivalen har år efter år slået rekord. Sidste år blev det til svimlende 818 ansøgninger fra bands og solister fra hele landet.
Nu er festivalen igen klar til at finde de nyeste danske artister, der skal imponere publikum i august. De optrædende musikere bliver udelukkende valgt via ansøgningsrunden, og sidste år blev der som nævnt udvalgt hele 42 nye navne til at præsentere årets allernyeste musik.
Alle kan søge Alle kan ansøge om en plads – hos UHØRT Festival er det kvaliteten af musikken, der tæller! Alle ansøgninger bliver gennemlyttet af landets største lytteudvalg på over 30 erfarne musikpersoner fra landets spillesteder, radioer, musikblade, festivaler, øvelokaler m.m. Alle interesserede musikere opfordres til at ansøge – uanset genre, køn og geografi. Både bands og solister, nye og erfarne musikere, som ønsker at nå ud til et bredere publikum, samt mere etablerede musikere, der optræder i nye konstellationer.
Send en ansøgning inden mandag d. 29. marts kl. 14.00, hvis du er interesseret i et seriøst skub i musikkarrieren!
UHØRT Festival 2021 løber af stablen d. 20. – 21. august 2021.
2020 var coronaens år, men UHØRT Festival formåede, som én af de eneste, alligevel at afholde en festival. Nu ser vi mod lysere tider og håber at kunne afholde en festival helt uden restriktioner i 2021.
Når UHØRT Festival for 9. gang løber af stablen i København d. 20. – 21. august 2021, er det – forhåbentligt – med omkring 2.000 mennesker og ca. 40 nye danske navne, der fylder pladsen og scenerne med masser af energi, begejstring, nærvær og ikke mindst et hav af fede koncerter indenfor forskellige musikgenrer. UHØRT har fokus på den ALLERNYESTE musik, som kan bryde igennem på den danske musikscene. Ansøgningsrunden starter til februar.
Der er åbnet op for et Facebook-event hvor man kan tilkendegive sin deltagelse til UHØRT Festival 2021. Det bliver forhåbentligt en festival der kan afvikles på samme måde, som det er gjort alle år før 2020. For som Emil Grønkær Svendsen (der sad i sidste års lytteudvalg) kommenterer i en årsberetning fra UHØRT Festival 2020:
Livemusiks eksistensberettigelse ligger i mødet mellem kunstner og publikum – ellers kunne man bare skrue op på anlægget derhjemme.
Livemusikken er i stigende grad en essentiel faktor for den allernyeste musik. Det er med en liveoptræden at man som artist har mulighed for at vinde publikums gunst, det kan være noget sværere på en indspilning. Gå derfor ind og støt op om festivalen, uanset om du er musiker eller blot musikinteresseret.
Der vil igen i år være noget for enhver smag blandt offentliggørelserne til årets UHØRT Festival, der i år finder sted den 3.- 5. september i København.
UHØRT har afsløret de første navne, der skal spille på årets festival. 13 artister er klar til at vise noget af den allernyeste, danske musik, når dette års festival løber af stablen for ottende gang den 3. – 5. september 2020.De 13 første navne er:
Cherryhead – soveværelses-pop, rå americana og “higher than life” gospel
CRUISE – alternativ pop med 80’er-inspirerede ballader
føl som – melodisk rap med ærlige tekster og hårdtslående beats
Leizure – velkomponerede rocksange med plads til jazz og punkede toner
Marcus.wav – et lydunivers, der smukt grænser mellem house og pop
Poptones – musikscenens svar på en ‘stream of consciousness’
TERESE –det danske sprog med dansesko på
Trader –følsom og bombastisk alternativ indierock
Persecutor –hårdtslående thrashmetal
Blæst – ørehængende popmusik til den danske ungdom
Pil – dybtfølt popmusik, der forsøger at beskrive kærlighed på en ny måde
CHILI – melankolsk, elektronisk popmusik med sprøde toner
FVN – rå, fab og flabet rapOver de tre dage i september kan du opleve mere end 40 nye artister på UHØRT Festivals tre scener. Den 22. juli offentliggøres næste omgang af nye og spændende musiknavne.
Alle navne er udvalgt af landets største lytteudvalg på 40 personer, bestående af bookere, pladeselskabsfolk, musikere, radioværter, musikjournalister, m.fl.
Grundet corona-nedlukningen bliver festivalen i år en del anderledes på mange områder, og derfor vil der være et begrænset antal billetter pr. dag, ligesom torsdagen også tages med i år.For at kunne holde UHØRT Festival i år er det samtidig nødvendigt, at alle deltagere overholder myndighedernes retningslinjer, bl.a. ift. at holde afstand og have god håndhygiejne.
Festivalpladsen vil selvfølgelig være indrettet, så der tages højde for disse ting. Og om det er med siddende eller stående koncerter, kommer an på udmeldingerne fra myndighederne den kommende tid. Men lige nu er alle super glade og spændte på at kunne præsentere ny musik til publikummet på UHØRT Festival.
Praktisk om billetsalget:
– Billetter til årets UHØRT Festival d. 3.-5. september sælges via Billetto.dk. Fredag og lørdag er allerede udsolgt, men der er stadig ledige billetter til torsdag.
– I første omgang sælges der kun 300 éndagsbilletter pr. dag.
Foto: Luca Stereo på UHØRT 2019, Foto: Anders Berg
Efter en del usikkerhed i flere måneder er festivalen superglade for at kunne melde, at årets festival bliver til noget. Vi ses 3.-5. september!
Musikoplevelserne i denne sommer er desværre meget få, men da UHØRT Festival ligger sidst på sommeren, og da Danmark stille og roligt åbner op igen, er det muligt at afholde årets festival. Det er vi VILDT glade for. Ikke mindst for de mange artister, der gerne vil spille, og for alle jer musikelskere, der hungrer efter ny, dansk musik
Da der pt. er begrænsninger på antallet af publikummer, vælgerfestivalen i år at tage torsdagen med, så det bliver en 3-dages festival. Der arbejdes lige nu med at kunne byde 500 personer velkommen pr. dag, og derfor sælges der KUN éndags-billetter i år.
For at kunne holde UHØRT Festival i år er det samtidig nødvendigt, at vi – og alle deltagere – overholder myndighedernes retningslinier, bl.a. at holde afstand og have god håndhygiejne.
Festivalpladsen vil selvfølgelig være indrettet, så der tages højde for disse ting. Og om det er med siddende eller stående koncerter, kommer an på udmeldingerne fra myndighederne den kommende tid.
Vi glæder os ufatteligt meget over at kunne give en chance til nogle af de mest spændende nye, danske navne.
Navnene på årets festival offentliggøres inden længe.
Praktisk om billetsalget:
Billetter til årets UHØRT Festival d. 3.-5. september sættes i salg på fredag, d. 26. juni, kl. 10.00 via billetto.dk.
I første omgang sælges der kun 300 billetter pr. dag.
Festivalen for den allernyeste musik, UHØRT Festival, har i flere år fungeret som første led i fødekæden for flere af tidens store danske navne. Festivalen oplever en stærkt stigende interesse – også fordi, den er meget mere end bare en festival, en scene og et publikum.
Ord: Carsten Holm
’Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!’. Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall.
Nu er det bare sådan, at Lesser Free Trade Hall kunne rumme 150 mennesker – mens der er tusinder og atter tusinder, der har fortalt, at de var lige præcis dér, hvor koncerten foregik – en koncert, der den dag i dag bliver omtalt som koncerten, der ændrede britisk musikkultur.
Det er sådan, at enkelte koncerter og begivenheder bliver legendariske. At man kan sige, at man rent faktisk var dér, hvor det hele skete. Selvom der er langt fra 1976, Manchester og Sex Pistols til 2019, Sydhavnen i København og UHØRT Festival – men princippet er det samme. Det er på UHØRT, hvor tingene kan ske.
Den lille to-dages festival præsenterer ’Landets Nyeste Musik’, hvilket navne som Minds of 99, Nelson Can, Iris Gold, Dør Nr. 13, Velvet Volume og Alexander Oscar vidner om. De har alle stået på en af UHØRTs scener, sammen med et hav af andre talent- og håbefulde artister, længe før de selv har kunnet udsælge deres egne koncerter, blive booket til store festivaler eller har fået deres musik i fast rotation på landsdækkende radio.
Der er mange festivaler og arrangementer rundt om i landet, der giver tid og sceneplads til de nye navne. Dem, der lige er væltet ud af øvelokalet og skal prøve kræfter med en scene for første gang – eller de, der allerede har lidt liveerfaring og skal have nogle ekstra muskler at spille med. De artister, der både laver god musik og spiller deres kort rigtigt, kan bruge UHØRT til en ekstra kickstart.
For UHØRT er endnu et skridt fremad i karrieren for mange artister. Næste skridt vil naturligt være den årlige SPOT Festival i Aarhus eller en af de større festivalers talentprogrammer, som eksempelvis Roskilde Rising. Festivalen fungerer dermed som en af de første sten i den musikalske fødekæde, som festivalleder af UHØRT, Jesper Krüger, uddyber
”Vi har med UHØRT Festival haft et behov for at rumme de utroligt mange, ny, spændende bands og solister, der hele tiden popper frem. Rigtigt mange af disse laver spændende musik, og nogle af dem laver ligefrem SÅ fed musik, at den er klar til et bredere publikum. Og så kan de blive en del af UHØRT Festival, hvor de får en vanvittig god eksponering og bliver taget seriøst.”
Men det er ikke bare det, at man som artist får en scene og et tidspunkt – for der bliver også arbejdet med artisterne før, under og efter deres koncert.
UHØRT har stor fokus på musikernes udvikling, og der er derfor en ’bandpakke’ til alle, der er en del af festivalens lineup. Bandpakken giver alle de optrædende en omgang coaching i deres livemusik, som deres koncerter dermed kan rykke sig endnu mere. Efterfølgende bliver der også mulighed for at få sparring om bandets karriereplaner, så alle mål bliver afstemt og der bliver lavet en guide til, hvordan de mål bliver nået.
“Som musiker har man alle mulige mere eller mindre hensigtsmæssige tanker om sin egen musik og liveperformance. Men ofte er dét at få dem afprøvet og sparret om en ret afgørende ting, som rigtigt mange mangler”, udtaler Jesper Krüger.
Det virker som om, der er et langt større antal musikere i Danmark nu, end for bare 10 år siden. Langt de fleste, med store ambitioner, fordi de kan spejle sig i andre unge artister, der stille og roligt kommer frem med deres musik, spiller større og større spillesteder eller festivaler, og måske også bryder grænsen og triller til udlandet på turnéer.
Hos UHØRT kan man også sagtens mærke, at presset på, og interessen for festivalen stiger. Ansøgningsantallet stiger støt hvert år, hvor den hidtidige rekord blev nået sidste år med 709 ansøgere! Alle sender tre eller fire sange ind, i håb om at få en af de bare 39 pladser på festivalen.
Det betyder også, at UHØRT hvert år, står overfor en omfattende udvælgelsesproces, så festivalen præsenterer ’Landets Nyeste Musik’. Her har festivalen et stort arsenal af branchefolk, der tæller managere, pladeselskabsfolk, musikjournalister og mange andre, som i igennem flere lytterunder, vælger musikken ud.
At UHØRT fanger den interesse hos danske artister, er frugten af det konsistente arbejde, som festivalarrangørerne har lavet siden den første Uhørt festival i 2013. Det har rygtes, at de optrædende artister, får nogle ekstra dimensioner med sig hjem, efter at have været gået ned af scenen – dels pga. ’bandpakken’, men også fordi festivalen tiltrækker en betydelig del af den danske musikbranche, der står blandt publikum og spejder efter de nye talenter.
Det er ikke et mål i sig selv at kunne præsentere de kommende danske verdensstjerner på festivalen. Først og fremmest gælder det om, at kunne give en platform til nogle artister, der har noget interessant og vedkommende musik at byde på og hvor man kan mærke ambitionerne for at nå længere ud med sin musik er til stede.
Og hvis det sker, kan det være at du står der blandt publikum, og oplever en skelsættende koncert, som resten af verden ville ønske de var med til – så de også kunne sige
’Vi var der til dén koncert på UHØRT Festivalen i 2019’!
27. marts var deadline for ansøgning til dette års udgave af Uhørt, der foregår på Enghavevej 80-82 i Sydhavnen i København d. 23.-24. august.
Hvordan bliver netop dit band udvalgt? Anders Thambo svarer
Når man ansøger om plads til ORAs koncertprojekter, såsom UHØRT, Plekter og AuditionDays, sidder der et panel af etablerede musikere og branchefolk, der udvælger, hvem der skal være med. Med hvad er det egentlig, de lægger vægt på i en ansøgning?
Anders Thambo fra The Eclectic Moniker sad i lytteudvalget for Plekter og AuditionDays i efterårssæsonen 2016 og forårssæsonen 2017, og fortæller herunder, hvad han lægger vægt på i en ansøgning:
Hvad lytter du efter i et band?
Rigtig mange ting! Men i første omgang forholder jeg mig helt umiddelbart til musikken. Stemningen i sangen skal ligesom fange mig ind, og tvinge mig til at lytte videre. Det har, for mit vedkommende, ofte noget at gøre med hooks. Altså at der er noget konkret i musikken jeg kan forholde mig til. En melodi, en bestemt lyd, en særlig stemning. Noget der vækker min opmærksomhed.
Hvad ser du gerne, at bandet har med i det skriftlige indhold?
Jeg holder meget af når et presseskriv har noget på hjerte, og at man kan mærke orkestrets sjæl i teksten. Det må meget gerne være personligt og ærligt i min optik. Det skal komme fra hjertet!
Hvad forventer du at se i det visuelle indhold?
Jeg er nok lidt af den gamle skole her. For mit vedkommende er musikken klart det vigtigste. Når det er sagt, mener jeg at et orkesters visuelle side kan være en helt fantastisk, hvis der er brugt tid på det. Sådan er det med de fleste ting. Hvis man ligger tid i det man laver, bliver det som regel vildt godt. Jeg forventer mest af alt ærlighed og nøgenhed i et bands visuelle univers. Desuden må det i min optik gerne være utrolig simpelt.
Hvad mener du, at bandet skal prioritere i en ansøgning?
Musikken og ærlighed frem for alt.
*****
Anders Thambo med egne ord
Jeg er bassist i orkestret The Eclectic Moniker (billedet) som har tre plader og en masse livejobs i rygsækken igennem de sidste fem år. Ud over det har jeg turneret som live lydtekniker for en masse forskellige bands, så jeg har ligesom prøvet begge side af dansegulvet, hvis man kan sige det på den måde.
Jeg er stor fan af umiddelbarhed og ærlighed i den musik jeg spiller, og den musik jeg lytter til. Jeg tror på kærligheden, venskabet og fællesskabet.
Derudover er jeg far, livredder og vicevært. No shit!
Til hverdag slår Andrew Moyo sine folder hos DR, hvor han blandt andet har været vært på P6 Beat og Barometret samt i øjeblikket på P3.
I år var han for første gang en del af det lytteudvalg, der skulle vælge musikken til årets UHØRT. Her sad han med i grovsorteringsudvalget, som var de første, der skulle lytte til de 603 ansøgeres musik.
”Jeg var selv ret nysgerrig. Vi var første lyt, der skulle rate og give noter på baggrund af musikken, som et publikum ville gøre det,” forklarer Andrew Moyo og fortsætter:
”Jeg lyttede musikken igennem og reagerede. Jeg forsøgte at lægge musikalske trends væk og i stedet sige; Hvad kan jeg høre her? Jeg turde stole på min mavefornemmelse og møde al musik fuldstændig lige.”
Strømninger blev tydelige
Andrew Moyo havde ikke opsat en stribe parametre, som skulle afgøre, om musikken var god eller dårlig.
”Jeg har prøvet at lukke øjnene og åbne ørerne i stedet. Sker der noget ved det her, rammer det mig?” fortæller radioværten og uddyber:
”Jeg synes, det var sjovt at mærke den ensartethed, der også er, selv om feltet er så stort. Strømningerne bliver meget tydelig, når man lytter til så meget musik på så kort tid.”
”Der var meget Volbeat-inspireret musik i puljen. Og så var jeg overrasket over, at der ikke var mere autotune-rap. Det er i hvert fald ikke et en-til-en-billede af vækstlaget, fordi der er meget af det netop nu.”
Samtidig må Andrew Moyo, der har sine musikalske præferencer i indie og den urbane genre, erkende, at noget af musikken overraskede ham positivt.
”Jeg kan virkelig ikke lide heavy, men der var sgu alligevel et heavyband eller to, som bare slaskede igennem. Hvor jeg tænkte, det er sgu da mega fedt. Og så får det altså bare en høj rating, selv om jeg ikke kan vurdere, om de er teknisk dygtige osv.,” griner han.
Centralt i dansk musik
UHØRT har de seneste år fået større og større opmærksomhed. Det er ganske naturligt og vigtigt, mener Andrew Moyo.
”Jeg synes, det er centralt at have en festival som UHØRT, hvor vækstlaget bliver budt indenfor og får output. UHØRT betyder, at man som publikum har en meget større mulighed for at kunne navigere lidt lettere i det danske vækstlag,” forklarer han og fortsætter:
”Musikken bliver mere tilgængelig, og publikum får et bredt estimat, hvor de kan gå hen og søge det – fremfor at bokse med Soundcloud i tre-fire år.”
Også på gangene hos DR fylder vækstlaget, når der snakkes musik.
”Der er meget snak omkring vandkøleren, hvor vi spørger, hvad har du hørt, hvad kan du anbefale,” afslører radioværten og uddyber:
”Det er ikke uvæsentligt. Fordi det er svært for fire gutter fra Holstebro bare at væbne sig med tålmodighed – med UHØRT får de en mulighed for at blive hørt og set. Og det er samtidig en mulighed for at komme hjemmefra, hvor man normalt primært spiller for venner og familie.”
Tag i mod kritik
På UHØRT får de optrædende bands og solister efterfølgende feedback på deres koncert af branchefolk og netop det, er en af Andrew Moyos råd til vækstlaget.
”Tag i mod kritik – hvis det er konstruktivt. Jeg ved godt, at det er svært, hvis man har lagt sin sjæl i det. Tag i mod det og lad være med at blive sur over det,” lyder opfordringen fra Andrew Moyo, der slutter med endnu et godt råd:
”Det råd, jeg vil give, er; snak med andre bands. Lad være med at være den der lonewolf, som vil klare sig selv. Brug hinanden til at blive bedre og nå længere ud.”
Med en spritny EP i bagagen indtog Lowrider Betty årets udgave af UHØRT, hvor Hvid Scene fik et gedigent skud rock af kvintetten med rødder i Vejle.
Bandet har spillet et væld af koncerter de seneste år og har henover sommeren fået en del airplay på blandt andet P4 og P6 Beat med nummeret ”Together Alone”. Alligevel savner Lovrider Betty lidt fremdrift i karrieren efter udgivelsen af bandets EP ’New Generation’ i juni.
”Vi kommer med et åbent spørgsmål til de to coaches; hvordan kommer vi videre?,” afslørede forsanger Patrick Christensen, der sammen med bandkammeraterne Simon Pape (bas), Lennart Bahnsen (guitar), Kasper Dalgaard (guitar) og Jesper Mols (trommer) glædede sig til at få input fra Kristoffer Rom, der er booker, musiker og stifter af Tambourhinoceros, og Manoj Ramdas, som er musiker og har spillet med blandt andre The Raveonettes og Spektr.
Se Danmark som en bank
De to coaches var begejstrede efter Lowrider Bettys koncert på UHØRT.
”I er meget brutale live – på den fede måde,” konstaterede Manoj Ramdas og fortsatte:
”I har satme også ørehængere i settet. Jeg talte 4-5 sange.”
Selv om begge coaches var imponerede over bandets showcase og roste medlemmerne for god energi og deres sammenspil, så var de også ærlige.
”Danmark kan bare ikke rigtigt lide rock. Det er svært, og det er nok udlandet, I skal satse på,” lød rådet fra Manoj Ramdas, der blev bakket op af Kristoffer Rom:
”Se Danmark som en bank, hvor I tjener penge til at gå mod udlandet. Det kunne være Sverige, Tyskland, Finland og Benelux-landene.”
Malk hvert track
Juniudgivelsen af bandets EP, der har været længe undervejs, gav ikke helt givet den effekt, bandet havde håbet på og derfor blev de to coaches spurgt til råds om næste skridt.
”Hvis jeg var jer, ville jeg køre singler ud, indtil I har det rette hold og materiale på plads. Det er mindre krævende for jer – det er virkelig hårdt at lave en plade,” forklarede Kristoffer Rom og uddybede:
”Udgiv et track, så en video til det og udgiv så et nyt track. Man skal virkelig malke hvert track så meget som muligt.”
”Så får I også udvidet fanbasen,” tilføjede han.
Regneark og venne-bands
Der er ikke meget rock ’n’ rock over et regneark, ikke desto mindre kan det ifølge Kristoffer Rom blive Lowrider Bettys vigtigste arbejdsredskab i den kommende tid, når jagten på næste karrieretrin sættes ind.
”I skal sætte jer ned og lave et regneark med relaterede kunstnere – hvem inspirerer jer, hvem lyder I som osv.. Når I har gjort det, ser I på, hvem deres manager er, hvilke journalister og medier der skriver om dem, og hvor de spiller,” lød rådet fra Kristoffer Rom, inden han fortsatte:
”Når I har gjort det, så starter I med at pitche jer selv ud til dem. Vær åben om, hvorfor I skriver ud og sørg for at skræddersy jeres henvendelse til modtageren – ikke noget med en fællesmail til alle.”
”Og så skal I finde jer en masse venne-bands i forskellige byer, så I kan lave shows for hinanden på de lokale spillesteder, sluttede Manoj Ramdas.
Skal selv tro på det
For de fem medlemmer af Lowrider Betty var coachingen på UHØRT et kærkomment skud inputs, som medlemmerne tog til sig.
”De kender os ikke, så det bliver ikke sådan noget fedterøvssnak. De er meget ærlige,” konstaterede forsanger Patrick Christensen og fortsatte:
”Hvis det skal rykke noget, så skal vi til udlandet.”
Guitaristen Kasper Dalgaard mente også, at snakken havde været givtig for bandet.
”Vores EP er lidt kommet ud, så nu skal vi lige afvente virkningen, og så skal vi ellers presse citronen, for vi har masser af materiale liggende, som vi kan sende ud,” fortalte han og fik opbakning af bassist Simon Pape.
”Meget af det, de sagde, vidste vi godt, men vi skulle nok bare høre det fra andre. Hvis vi selv tror på det og vores musik, så er det nemmere at overbevise andre om, at det er fedt, sluttede han.
Da Rebecca Lou indtog Hvid Scene på årets udgave af UHØRT, var det kun femte koncert med den nuværende bandkonstellation, hvor punk-frontkvinden blandt andet havde selskab af sin musikalske makker Anders Borre. ”Det er første gang, jeg har et projekt, hvor jeg føler, det er mig og mit udtryk,” afslørede Rebecca Lou, da hun satte sig for at modtage coaching på baggrund af koncerten på UHØRT.
De to coaches Signe Høirup Wille-Jørgensen, kendt som musikeren Jomi Massage, og Jim Q. Holm, stifter af Merger Management, var ganske imponerede over showcasen.
”I er tjekkede og virker sammenspillede – der var ikke så meget pis der,” konstaterede Signe H. Wille-Jørgensen.
Rebecca Lou lyttede opmærksomt under coachingsessionen, som hun selv havde stor indflydelse på.
”Det her er en samtale – ikke et foredrag,” understregede Jim Q. Holm.
Vigtigt med booker
”Jeg kunne godt tænke mig noget coaching på min liveperformance og råd omkring PR,” fortalte Rebecca Lou, da hun havde fortalt, hvor det musikalske projekt var.
”Der er jo ting, som er vigtigere end en pr-agent. Det er for eksempel vigtigere at have en fed booker, så man kommer ud og spille,” fastslog Signe H. Wille-Jørgensen og fik opbakning af sin medcoach:
”Det vigtigste er at have en plan, så kommer den bedste PR ofte fra bandet selv, men det kræver, at man ved, hvem man er rent musikalsk og den slags,” forklarede Jim Q. Holm.
Efter den indledende samtale fik de to coaches sammen med Rebecca Lou sporet sig ind på kommende arbejdsområder for frontkvinden – som gik både på liveoptræden og det musikalske output.
”Det virker som om, du har brug for at lave noget research på dig selv og din musik,” mente Signe H. Wille-Jørgensen og uddybede:
”Der er en ubalance i din lyd kontra udtryk. Tjek dit ansigt i spejlet, mens du synger. Din stemme bobler så meget af overskud, så du kan få så meget mere ud af din mimik.”
Sjovere at styre tingene selv
De to coaches havde generelt stor ros til Rebecca Lou, Anders Borre og resten af bandet, der blev betegnet som dynamiske og fulde af rå energi.
Derfor mente Signe H. Wille-Jørgensen og Jim Q. Holm også, at der var masser at bygge videre på.
”Der er gode pæle i jorden allerede,” fastslog Signe H. Wille-Jørgensen og gav samtidigt råd til det videre arbejde:
”I skal forestille jer fødekæden. Hvem lytter til jeres type musik, hvem anmelder den, hvilke spillesteder booker den. På den måde kan i sprede kendskabet, men det kræver måske 14 dage med gennemlæsning af forskellige blogs og lignende.”
”Det er bare sjovere at styre tingene selv end at sidde og vente,” sluttede Jim Q. Holm.
Er startet forfra
Rebecca Lou er gået solo efter otte år i et band, og hun var ikke overrasket over de ting, hun fik med fra coachingsessionen på UHØRT.
”Det er mega hårdt at gå solo, men jeg er også kontrolfreak, så det passer mig godt. Jeg synes, det er fedt og fik meget ud af deres coaching og feedback,” afslørede hun og uddybede:
”Jeg er jo på en måde startet forfra, hvor jeg lærer mig selv at kende. Jeg skal have kortlagt processerne, jeg tror, jeg har det i hovedet, men jeg har bare ikke fået kortlagt det hele.”
”Jeg skal til at skrive nogen flere sange, lægge en plan for en udgivelse, og så tror jeg, at jeg skal hyre en coach til at kigge på min liveperformance,” fastslog Rebecca Lou.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
’Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!’. Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 
