fbpx
Skab mere gennemslagskraft med enkle virkemidler

Skab mere gennemslagskraft med enkle virkemidler

Ethereal Kingdoms – Fotograf Mathilde Maria Rønshof

Bandcoach Kristian Koch har fif til gennembruddet med noget så enkelt som unikt tøj og anskaffelse af et bagtæppe – og hør Sofia Schmidt fra Ethereal Kingdoms om deres brug af rekvisitter og visualiseringer, og lystekniker Martin Lundholm om, hvordan lys og lyd kan blive mere sammenhængende.

Artikel af Pernille Randrup

”Der er to ting, der er vigtige at tænke på, når et orkester skal købe ekstraudstyr. Det første er, hvor meget det koster. Det andet er om det kan være i varevognen, eller hvad man har af transportmiddel.”

Men selvom at man skal tænke sig godt om, når man er ude at spendere kroner og ører på det, der ikke er musikken i sig selv, så er det nødvendigt at finde på et eller andet som blikfang.

”Det handler om at skille sig ud, så når man spiller som nummer fire i et lineup på seks, så er det noget, folk husker.”

Påklædningen er nummer et, backdrops er sindssygt vigtige

Først og fremmest kan rigtig mange bands gøre mere ved deres tøjstil, når de spiller koncerter.

”Danske musikere står rigtig tit i deres hverdagstøj, og de underspiller. Det er første fejl. De tror, at det ikke spiller en rolle, hvordan de ser ud, men det er nummer et,” forklarer Kristian Koch.

Og det er ellers nemt at gøre noget ved:

”Man laver en visuel profil med sit tøj, og det er her, at man virkelig kan få mest bang for the buck.
Det tager IKKE lang tid at finde på noget unikt. Her kommer lige en fordom: De fleste musikere er mænd, der ikke går op i tøj, så de tager bare noget på, der er sort. Og så ligner de alle andre. De vil heller ikke se mærkelige ud. Men det er omvendt, de skulle hellere prøve på noget. Ikke kun for publikums skyld, men også for branchen. De vil gerne se nogen, der tør noget.”

Derudover kan bagtæpper gøre rigtig meget.

”Backdrops er sindssygt vigtige, især når man ikke er det eneste orkester, der spiller den aften. Det skaber et unikt rum, og så er det en god måde at brande bandnavnet på. Det er desværre ikke alle steder, der kan hænge et backdrop, men det er rimeligt billigt at producere, og man kan altid ringe og spørge spillestedet inden, om man skal pakke det med.”

Fotograf Jannie Ravn Madsen


Lys – det tveæggede sværd

Der er flest udendørs spillejobs i sommerhalvåret i Danmark, og da man ikke se meget lystrylleri under sådanne forhold alligevel, anbefaler Kristian Koch, at man lader helt være med at have andet end de faste spots.

”Det er essentielt at man ikke spilder pengene, og det kan man nemt komme til at gøre med lys. Det er et tveægget sværd, for det kan blive rigtig godt, hvis man har pengene. Men hvis ikke man har råd til en god lysmand, så lad hellere være.”

Og har man et indendørs gig, hvor der er en fast lystekniker, er det om at bruge ham rigtigt. Det kan Martin Lundholm, skrive under på. Lys- og teaterteknikeren laver fast lys for MØL og Ethereal Kingdoms, som han kan indøve alt til punkt og prikke med – men når han bliver hyret ind til en række ukendte acts, er han ofte på bar bund.

”Der er rigtig mange bands, som siger: Bare lav et eller andet – og det er især svært, når det er genrer, jeg ikke kender. Jeg skulle lave lys til noget tyrolermusik forleden, der endte jeg med at lave det østrigske flag.”

I stedet opfordrer Martin Lundholm, akkurat som Kristian Koch, til samarbejde, så de lumske lumen bliver en fordel.

”Det er virkelig rart bare at få en setliste med et par stikord til hver sang, akkurat som lydteknikeren får en setliste med noter. Til lyset kan det være nogle bestemte farver, intensitet eller tempo, eller at der er klimaks efter to minutter og 50 sekunder.”

Betingelserne kan dog være svære. For eksempel på Copenhell, hvor teknikerne og heriblandt Martin Lundholm, trods at være faste medarbejdere, ikke har adgang backstage.

”Så må man fange bandet under lydprøven, og hvis det er om dagen, måske spørge om de vil have røg, så man kan lave lys i det. Men nogle gange forsvinder bandet, inden man når at få fat i dem, og så må man improvisere. Jeg har heldigvis selv spillet en del musik, mest guitar, og er fast standinbassist i bandet Situationsfornærmelse, og det hjælper lidt på at kunne mærke, hvordan lyden udvikler sig.”

Martin Lundholm – Fotograf Jason Champney for Radar

Upålidelige projektorer
Kristian Kochs holdning til bedre belysning ligner meget den, han har til projektorer – men der skal man passe endnu mere på.

”Mange bands får lavet lækker grafik som undskyldning for at lave en mindre god performance, for så bruger de tid og kræfter på at få baggrundsbillederne til at spille.”

Og nogle gange er spillestedernes projektorer slet ikke funktionsdygtige.

”Der hænger ofte projektorer på spillestederne, men de er tit lidt brændt af – så er der ikke så meget kraft i pæren, så er HDMI-kablet slidt.”

Og så er der de billeder, der projekteres op i sig selv…

”Skal det være pænt, så koster det penge. Og selvom man så kender en på grafikerstudiet, som man har givet en kasse bajere, og det er nogenlunde præsentabelt, så er der endnu en faktor, nemlig at billederne helt kan fjerne fokus fra musikken. Det bliver simpelthen counter-intuitivt.”

Handouts og rekvisitter skal give mening

Ind i mellem er man til koncerter, hvor der uddeles handouts som knæklys eller badebolde.
Det fungerer kun, hvis det er gennemtænkt, advarer Kristian Koch.

”Det kan være stærkt charmerende med konfetti eller andet gejl eller uddeling af stjernekastere, men det skal stemme overens med konceptet.”

Derudover er det ofte ikke værd, at medbringe noget til uddeling – for det er tusind gange vigtigere at bevare flowet i koncerten.

”Hvis der skal uddeles 1.000 stjernekastere i et break mellem to sange, kan det hurtigt komme til at virke clonky og kikset, fordi der går for lang tid. Det er en af de ideer, der kan være superfed på papiret, men så skrotter man den, fordi det hiver alt flow ud af koncerten.”

På samme måde kan bands kan have artefakter på scenen, der er til stede for at skabe stemning, men uden at have en stilmæssig funktion.

”Der er så mange, der bruger en standerlampe og et gulvtæppe, og det fungerer bare ikke rigtigt længere.”

Kristian Koch anbefaler, som altid, at tænke kreativt og minimalistisk.

”Det er vigtigere at snakke om, hvordan medlemmerne i orkestret skal stå – skal de stå på noget? Og er det, vi tager med for at fordele os noget, der er nemt at flytte rundt og pakke sammen? Og er det noget, der vil blive ved med at kunne bruges? En gimmick er OK, men hvad koster den?”  

Og med ovenstående råds fællesnævnere understreger Kristian Koch, at det hele udspringer af musikerens performance: ”Man kan ikke maskere, at man ikke har noget at komme med. Hvis du ikke kan levere varen på en europalle i Vestjylland, så kan det være fuldstændigt lige meget med props og lys.”

Foredragsholder og coach – Kristian Koch

En totaloplevelse med Ethereal Kingdoms er all in på visuelle virkemidler

Det symfoniske metalband Ethereal Kingdoms går all in på show, når de optræder, men altid med musikken som førsteprioritet. Derfor bruger de teatralske rekvisitter, som understøtter melodierne og fortællingerne, fortæller vokalist Sofia Schmidt:

”Alt på scenen har en funktion. Jeg rydder flasker, hvis der står nogen på scenen inden, vi går i gang, og jeg er stor modstander af useless fluff, og det vi har med skal være et supplement til vores storytelling. For eksempel sidder min mikrofon fast på et dekoreret mikrofonstativ, som jeg kan bruge til at hamre med og støtte op ad. Og, når vi altså ikke har en violinist med til at spille på den, så har vi en violin liggende på scenen – men det er for at jeg kan smadre den til sidst. Så kommer folk også tit bagefter og vil have en violinstump, og så får den yderligere en funktion, som en handout.”

Sofia Schmidt – Fotograf Mathilde Maria Rønshof


Der bliver dog ikke delt stjernekastere eller andre publikumsbrugsgenstande ud imens koncerten er i gang.

”Jeg synes helt klart, det er grineren med balloner og for eksempel Alestorms gummiænder – men det passer også til festlige bands. Så hvis det matcher éns act, så siger jeg go for it. Vi har engang delt nogle virkelig flotte teaterinspirerede koncertprogrammer ud, men dem lavede vi på den betingelse, at de skulle være så fede, at folk ville have dem med hjem som minde.

Derudover har metalsymfonisterne taget det skæbnesvangre skridt, og bruger en projekter; Men med måde.

”Vi har også en projekter med, og hver sang har sin egen animation af et maleri – men der skal ikke være en hel film, der stjæler publikums opmærksomhed. Det, der sker på scenen skal have overtaget. Vi overvejede at få noget animeret noget at kunne projektere ved en koncert i en kirke, fordi der var så flotte, store hvide vægge – men det gik vi væk fra. Det ville fjerne fokus fra den performance, vi laver på scenen.

Hver sit lys til sin tid
Da det kan variere meget, hvad Sofia Schmidt og co. får betalt for et job, er det også forskelligt, hvor mange penge, de bruger på lys.

”Vi får lavet lys af Martin Lundholm til bestemte shows, hvor vi har økonomi til det. Ham så vi lave lys for Møl i 2018, og var vild med hele den æstetiske retning, han skaber. Og jeg kan virkelig anbefale at få lavet godt lys til livestreams – der gør det en kæmpe forskel.”

Ethereal Kingdoms har dog altid en bestemt lyskilde med på scenen.

”Vi samarbejder med billedkunstner Anna Holm, som laver mega lækker artwork, og som har lavet digitale malerier på to sidebannere, som vi altid har med. De kan foldes og gøres bredere eller smallere, og passer på den måde til alle scener. Det ligner to forrevne teatergardiner, og med to skabninger, en mand med en violin og en kvinde med en bog, som er portrætteret som spøgelser, der gemmer sig lidt bag gardinerne. Under bannerne står en blå LED-lampe, og det er for vildt, men det ligner 3D. Det er vildt godt lavet!”

Og det er ikke kun lyset, der skal lyse op på scenen. Det må tøjet også gerne.

”Alle i bandet må have på, hvad de vil, så længe det er indenfor de farver, der understøtter vores renæssanceudtryk, og som ligner lidt et senromantisk teater i Venedig: Hvid, accentfarven rød og mørke juvelfarver. Det tolker vi hver især på helt forskellige måder, så det passer til vores individuelle stage persona, mens det stadig også hænger sammen med det overordnede koncept. Selv var jeg for første gang klædt helt i hvidt, både på overkroppen og underkroppen, ved vores sidste koncert, og det har jeg ellers undgået – men det skal jeg helt klart igen! Det så for fedt ud på billederne bagefter. Det eneste, der er problematisk er, at teaterblod virkelig kan være frustrerende at få af hvidt tøj. Det er lige før, vi hellere vil have en sponsor på vaskemiddel end på flere amps!”

Ethereal Kingdoms – Fotograf Johnny Fravn Photography for Metaltone.dk

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! 47 – læs det her

Kom streaminggamet i forkøbet!

Kom streaminggamet i forkøbet!

I dag er det, det nye sort at lande en sang på en stor playliste. Men hvordan er det lige man gør det?

For at blive klogere på streamingtjenesternes kuraterede playlister har vi allieret os med Mirza Radonjica fra det Københavnske management Prime Collective. Mirza har stået for at placere massevis af singler på de redaktionelle playlister og har et indgående indblik i streamingstjenester og deres ageren.

Af Mirza Radonjica

I dag er det, det nye sort at lande en sang på en stor playliste. Jeg ønsker med mit bidrag at give dig et bedre overblik og forståelse for processen din sang går igennem, i den nye playliste og algoritmeverden.

Spotify er klart den vigtigste spiller på markedet, men lad os starte med hurtigt at berøre de andre streamingtjenester i form af Apple, Amazon, Youtube og Deezer. Alle disse streamingtjenester spiller til stadighed en rolle i musikforbruget, og de fungerer på nogenlunde samme måde som den altdominerende tjeneste Spotify. I hvert fald efter min bedste overbevisning. Der vil dog være variationer i måden at udforme indholdet på. Nogen snakker om de såkaldte “moods” frem for de traditionelle genrer, men det bliver for langhåret at forklare disse ting på nuværende tidspunkt. Det er godt at holde sig for øje, men som musiker synes jeg de beskrevne parametre herunder er de vigtigste. Denne artikel tager udgangspunkt i Spotifys system, og hvordan man kan blive omkranset af det kæmpe store edderkoppespind af algoritmer, der i sidste ende kan være med til at generere en solid, stabil og forhåbentlig voksende bølge af streams, for hver eneste udgivelse du kommer med.


Den passive opdagelse

Lidt skarpt skåret op findes der to måder at få streams på i Spotify-regi. Den første spæde start er den sværeste. Som artist skal man med sin udgivelse ramme de redaktionelle playlister. Spotify har tusindvis af playlister hvor der findes rigtig mange loyale følgere. Hver playliste repræsenterer ofte en bestemt demografi eller type musiklytter. Sammenligningen med radioen er nærliggende og korrekt. Der findes nu en radio for alt hvad du kunne forestille dig. Disse playlister er yderst effektive til den passive opdagelse. Den passive opdagelse er kendetegnet ved, at lytteren ikke søger på en specifik artist, og nogen gange ved lytteren ikke engang hvem vedkommende lytter til.

Det er et afgørende øjeblik for artisten, at skulle finde vej til en redaktør/officiel Spotifyplayliste. For positive reaktioner starter en ny kædereaktion, mens negativ respons skubber dig ud. Du nåede så at sige ikke længere end til første kæde.

Jeg mener at fasen med at få “hul igennem” til de redaktionelle playlister er den sværeste, til dels fordi de stadig dikteres af de såkaldte gatekeepers. Der sidder en på den anden side og beslutter på mavefornemmelsen, om du skal på den ene eller anden playliste. Du har som artist en fordel hvis du har et label, eller en manager med et godt forhold til disse redaktører. Dette gør sig gældende overfor alle streaming platforme. Spotify har deres artistside, hvor du kan plugge din sang. Min oplevelse er, at der lyttes her, men at dette kun er halvdelen af arbejdet. Har du et pladeselskab eller en digital aggregator (red. digital musikdistributør der gør dine udgivelser tilgængelige på de digitale platforme) der arbejder på de interne linjer, så er du bedre stillet end 90% af alt udgivet musik. Kommer du igennem nåleøjet, så bliver tingene en hel del mere demokratisk og datadreven.


Den aktive opdagelse – Data is key 

Noget af det nye ved streaming, i modsætning til de gamle outlets som radio og TV er, at Spotify har adgang til virkelig meget information om forbrugernes lyttevaner. Således også omkring din musik. Lad os forestille os, at vi har en single der er kommet på en redaktionel playliste. Musikken bliver nu målt og vejet ud fra parametre der intet bør have at gøre med en gatekeepers personlige præferencer. Dette er efter min mening den stærkeste og bedste ting ved streaming. Når du er kommet ind på en playliste, så bliver din data målt og vejet. Her kigges der især på disse tre parametre: Skip-rate, repeat-rate og listening-rate. Bær over med mig, parameternavnene har jeg selv fundet på.

  • Skip-rate er afgørende for din sang. Bliver din sang skippet for mange gange på listen, så bliver den flået af playlisten indenfor meget kort tid. Mavefornemmelsen var åbenbart forkert.
  • Til gengæld er repeat knappen (og hjerteknappen ud i siden) din allerbedste ven. Er din repeat-rate på en playliste stærk så performer sangen rigtig godt.
  • Sidst men ikke mindst, så kan afspilnings-raten være afgørende. I gennemsnit lytter Spotifys bruger til 30-35% af en sang. Det er altså ca. 1.10 minut af en 3.15 minutter lang sang. En tommelfingerregel må derfor være at tracks med lange introer er en dårlig ide.

Der er enormt mange parametre, men jeg har kun valgt disse tre, for overskuelighedens skyld og fordi jeg ved at disse spiller den største rolle. For artiklens videre formidling, går vi her ud fra at din single klarer sig godt. Gør den det, er du tættere på ’promised land’: de algoritme-baserede playlister.

Mirza Radonjica, f. 1986

Cand.Soc Copenhagen Business School
Ejer af Prime Collective – Danmarks førende musikselskab for heavy musik
Sanger og sangskriver i Siamese
Arbejder med Møl, The Interbeing, Ghost Iris, Cabal, Defecto, m.fl.
Alumni: Agnes Obel, The Floor is Made Of Lava, Editors, m.fl.

Spotify har et algoritme-værktøj som jeg personligt betragter som den største gave for nye artister. Discover Weekly, Radio, Daily Mix og Release radar er enormt vigtige. Som artist kommer man i algoritmens kredsløb hvis ens single performer godt på de redaktionelle playlister. Her har Spotify de spæde demografiske indikationer på hvilken type lytter der kan lide din type musik. Det er i denne fase, at processen om at fange og fastholde lyttere og fans er startet. Algoritmen der sidder på en enorm mængde kompatibelt data, sørger for at sende din musik ud til brugere der tidligere har vist interesse i musik der ligner dit. Din sang har nu gennemført den svære passive opdagelsesvej, og Spotify har som værktøj gjort sit arbejde. Nu er det musikken, men også din egen aktive indsats, der afgør din forsatte tilværelse i streaming verden.

Igennem den passive opdagelse er din musik blevet eksponeret for muligvis millioner af potentielle lyttere. Vi har ovenover antaget at den har leveret god nok data til at blive en del af det kæmpemæssige algoritme-edderkoppespind som Radio, Discover Weekly etc. er. Nu skal du bygge videre på Spotifys udstrakte hånd. Den aktive opdagelse kan komme fra mange platforme og behøver ikke kun at være spotify. Den aktive opdagelse er lyttere der aktivt går ind på din profil og lytter til musikken, eller som aktivt tilføjer din musik til deres playlister. Forhåbentligt efter de har hørt musikken på en spotify playliste eller en algoritmebaseret playliste. Du skal som artist håbe på at den aktive opdagelse procentvis overgår den passive opdagelse, efter noget tid. Artister der har en overvægt af streams fra redaktionelle og algoritmiske kilder, vil efter noget tid blive nedprioriteret. Simpelthen fordi Spotify er interesseret i, at give forbrugerne præcis det, de vil have. Hvis din musik ikke konverterer de passive lyttere til mere aktive lyttere over tid, så står du med et problem. Vi kan dog stimulere den aktive opdagelse igennem marketing og nogle simple greb på streamingtjenestens egen platform.

Spend money to make money

Du kan være heldig at konverteringen fra passiv til aktive opdagelse sker helt organisk. Det skal den egentlig helst, men der findes et par værktøjer der kan påvirke processen til din fordel. Igennem Spotifys artistside bør du få vigtig demografisk viden. Den viden kan du bruge til at købe og målrette annoncer med din musik til den helt rigtige målgruppe. Det er vigtigt at du fokuserer på ’follower growth’ (opret annoncer med henblik på at vokse din following inde på Spotify), samt at du får flyttet trafik til din artistside på streamingtjenesten og evt. instagram. Det er noget Spotify kan se, og vil være opmærksom på næste gang du står med en udgivelse. Håbet er, at du står med en udgivelse der har så stærk data at redaktionerne rundt om i verden slet ikke kan se bort fra dig. Blot for at understrege, så er god data følgende; en lav skip-rate, en stærk repeat-rate og en stor procentdel af aktiv opdagende lyttere. Disse data kan du være med til at påvirke med en målrettet marketing indsats, og nogle simple greb på selve streamingtjenesten. Jeg vil skynde mig at tilføje at musikken er afgørende. Gode sange kommer igennem nåleøjet. Og så er det naturligvis virkelig vigtigt, at du er kommet igennem det nåleøje. Til markedsføring kan jeg i øvrigt stærkt anbefale at man bruger Toneden.io som er en fantastisk hjemmeside til at drive og opbygge fanbaser.

Prime Collective fællesskabet på tour i starten af 2020.
De gratis ting du kan gøre!

Det hele behøver dog ikke at koste penge. Du kan selv være med til at fortælle Spotify hvilke lyttere du vil have forbi din artist profil. Det er vigtigt at lave en ”dit bandnavn listens to” playliste. I den playliste tilføjer man artister som er inspireret af eller kan lide. Man må gerne være taktisk, og vælge artister hvor man tror at fans fra denne artist, også vil kunne lide din musik. Samtidig skal du samle din diskografi og lave en playliste, som du også promoverer til dine lyttere. Dette gør man med henblik på at skabe trafik på ens artistside, og for at generere den gode data. Fans af ens musik er tilbøjelige til at høre ens musik igen og igen, smide på egne playlister m.m. Det er din opgave at mobilisere dem. Det er anbefalelsesværdigt at bruge rigtige pressebilleder på siden, og at man hele tiden aktivt “shiner” profilen op igennem fx. artist picks. Vær aktiv og reklamer gerne om din aktivitet på de andre sociale platforme du har. Afslutningsvis så må din tekst i “about” gerne være i “vi” form. Spotify er ved at transformere sig til et socialt medie. Vær med på bølgen fra starten af.

Med disse værktøjer bør du, efter min bedste overbevisning, være godt klædt på til streaming gamet. Men intet er sikkert og der findes mange måder at tilgå streaming på. Det eneste der er sikkert er, at streaming er fremtiden, og den fokuserer enormt meget på både den gode sang og data. Det fedeste ved det er, at du som artist har indflydelse på begge ting. Måske for første gang i musikhistorien.

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #45

Banddoktor – Erfaringer gennem 10 år i bogformat!

Banddoktor – Erfaringer gennem 10 år i bogformat!

Kunne du godt tænke dig at undervise unge bands og sammenspilshold i komposition og kreativitet, så er bogen Banddoktor et must.

Igennem mere end 10 år har Grobund Bandakademi samlet erfaringer og viden til udformningen af Banddoktor. Formålet med bogen er at inspirere andre musiklærere med en skabende tilgang til musikundervisning. Den giver både et indblik i dynamikker der er i spil mellem bands og banddoktorer, og hvilke faser man skal igennem for at tilgå det at arbejde med det skabende element i musikundervisningen.

Få et indblik til Grobunds banddoktor metode i videoen herunder:

Første oplag af bogen forsvandt på bare 2 dage, men nu er det igen muligt at bestille en masse eksemplarer hjem til jer selv og jeres musikskoler, gymnasier, høj- efter- ungdoms- (osv.) skoler!

Bogen er GRATIS men det koster en lille smule at få bogen tilsendt. Bestil den her: grobundbandakademi.dk/banddoktor.

Du kan også læse den online herunder:

Bogen er skrevet af banddoktorerne ved Grobund Bandakademi: Jens Munch Nikolaj Bugge, Tejs Dragheim og Frej Lesner.

ORA har støttet op omkring bogen økonomisk.

Lav en god pressepakke

Lav en god pressepakke

Når man ansøger om at spille på festivaler og spillesteder, skal man normalt fremsende det, der kaldes en pressepakke eller pressekit. Det kan være svært at gennemskue, hvad der præcis skal med i sådan en pakke. Derfor har vi lavet denne lille guide, som forhåbentligt kan hjælpe.

En pressepakke inkluderer som minimum en pressetekst og pressebilleder. Herunder uddybes, hvad der skal inkluderes – samt et par gode huskeregler!

Pressetekst

Det er her, I skal fortælle verden, hvem I er. Det skal gøres på en så fængende måde, at nysgerrigheden og interessen vækkes hos læseren. Her er nogle tips til, hvordan man kan opnå netop dette.

Den gode historie

Alle bands har en god historie. Det er fortællingen om, hvem I er, hvordan I er opstået, og hvad jeres mission er. Det er her vigtigt at identificere, hvad der netop gør jer unik. Så tag et rigtig godt kig indad, og find frem til kernen af, hvem I er. Spiller I en genre, der aldrig er blevet spillet før? Består jeres band udelukkende af familiemedlemmer? Har I selv bygget jeres instrumenter?

Det kan også være relevant at inkludere nævneværdige samarbejdspartnere. Har I f.eks. arbejdet sammen med en anerkendt producer? En verdensklasse guitarist? Nøglen her er, at personen skal være nævneværdig – det er ikke interessant, at jeres fætter er med på et nummer.
Faldgruber, man skal passe på her, er f.eks. at lave en kronologisk gennemgang af, hvem I er, hvordan I opstod, hvem der er gået ud af bandet, hvor I flyttede fra og til, osv.. Hold det så kort, præcist og interessant som muligt!

Hvor lang skal teksten være? 

Hold jeres pressetekst mellem en halv og en hel A4 side – ikke længere. Derudover er det godt at udvælge 4-5 linjer i toppen af teksten, da bookere sjældent vil benytte mere end det i programmer og på deres sociale medier. Ved at lave både en kort og en længere tekst, gør I det hermed nemmere for spillestedet at promovere jeres band.
I skal huske at bookere generelt modtager utrolig mange mails fra bands, og ofte ikke bruger mere end et par minutter på hver henvendelse  – så alt det I fremsender skal være så kort, præcist, iøjefaldende og relevant som muligt.

Musikbeskrivelsen

Nu ved vi, hvem I er. Men hvad spiller I så? I skal give læseren en ide om, hvordan jeres musik lyder og føles, uden faktisk at høre den. Her er det selvfølgelig praktisk med genrebetegnelser – dem kan I bruge! Der er heller ikke noget i vejen med, at sige, at I minder om et eller flere kendte bands. Der er mange bookere, som grovsorterer bands ved at kigge på genren først. Kom med så rammende en beskrivelse som muligt, og undlad fraser som ”det er svært at sige” og ”vi kan ikke defineres”. Vær varsom med selvopfundne genrer, og brug dem kun, hvis det er forståeligt for læseren.
Lad også være med at skrive, at sangskriveren/guitaristen/bassisten/trommeslageren/osv. er ‘én af de bedste her i landet’, hvilket man ofte støder på i pressetekster.

Anmeldelser

Hvis I har udgivet musik eller afholdt en koncert, som er blevet anmeldt af en tredjepart, er dette også relevant at inkludere i jeres pressepakke. Det er selvfølgelig meget værd, hvad I siger om jer selv, men at det bakkes op af kendte musikmedier, kan hjælpe til at skabe et positivt image.

Links til musikken

Der skal naturligvis også inkluderes links til steder, hvor man rent faktisk kan høre jeres musik. Det er dog værd at overveje, hvad man inkluderer. Inkludér kun sange, I står 100 % inde for. Det vil sige ingen halvfærdige demoer eller dårlige øvelokaleoptagelser – kun velproducerede sange. Og helst dem I anser som de bedste, I har. Her er kvalitet klart at foretrække over kvantitet.

Pressebilleder

Der skal inkluderes nogle pressebilleder i pakken. Først og fremmest skal disse være i høj opløsning. De skal kunne bruges på plakater, sociale medier osv., og arrangørerne/spillerne vil gerne undgå at få eftersendt nye billeder, hvis det kan klares i først forsøg.
Herudover skal I, medlemmerne i bandet, gerne være med på alle eller nogle af billederne. Det kan også være en idé både at have ’rene’ billeder og billeder med grafisk design (jeres navn, logo, med videre) på. Når I sender en pressepakke afsted, er det en god idé at sende billederne i en samlet zip-fil eller via et link til download, så de kan være i samme mail som resten.

Det grafiske udtryk

Det er en god idé at have et overordnet og gennemgående grafisk udtryk, som stemmer overens med, hvem I er. Hvis I er et dødsmetal band, så skal jeres pressepakke kommunikere dette i det grafiske udtryk. Brug farver, logo design, skrifttyper og billeder, som understøtter den ’feeling’, I har i jeres band. Dette gælder også for presseteksten. Man kan f.eks. inkludere et baggrundsbillede for at opnå dette.

Hvordan gør man det selv?

Hvis du har ambitioner om at nå langt med din musik, er der en masse ting, du selv kan gøre for at skabe en karriere. Men hvad kræver det, og hvor skal man starte? Artiklen herunder er en introduktion til gør-det-selv området.

Teknologien og internettet har i stigende grad ændret hele musikbranchen, og har gjort musikere meget mindre afhængige af at blive signet af et pladeselskab for at udgive plader og komme på turnéer. Som amatørmusiker er man som udgangspunkt alligevel ofte stillet i den situation, at man er nød til at klare det meste selv, fordi man ikke har et selskab i ryggen.

Men den gode nyhed er, at de digitale muligheder i høj grad gør det muligt fx selv at udgive sin plade, distribuere den, lave merchandise og kommunikere med fans gennem sociale netværk.

Men hvor starter man, hvordan løser man forskellige opgaver, og hvilke muligheder findes der i det hele taget?

Der findes ingen fastlagt opskrift på, hvordan du kommer frem med din musik, og i hvilken rækkefølge tingene skal gøres. Mulighederne er mange, og der kan være forskellige mål, du som musiker ønsker at opnå. De fleste musikere ønsker dog som hovedregel altid to-tre ting: At udgive deres musik, at spille mange koncerter og at have en masse fans.

I denne artikel koncentrerer vi os om, at få rammesat dit projekt, så du kan komme ud over stepperne.

1: Beslut dig for at gøre det selv

Det positive ved at gøre det selv er, at du har kontrollen over alle processer, og at der ikke er nogen der kan blande sig i din måde at gøre tingene på. Omvendt skal du være klar over, at det kan være hårdt arbejde og op-ad-bakke at få noget igennem.

Du skal med andre ord være sikker på, at du har tid til at udføre diverse opgaver og være klar til at tage arbejdshandskerne på uden for øvelokalet, og tage ansvar for at få tingene løst.

I mange tilfælde kan du vælge at betale dig fra at få løst opgaver, som du ikke har nogen erfaring med, eller som du ved, at andre kan udføre meget bedre end dig selv. Mange mindre pladeselskaber tilbyder fx at lave alt pressearbejdet i forbindelse med en udgivelse, og du skal ikke underkende de kontakter og evner som disse selskaber besidder. Det er hele tiden en afvejning af, hvor godt det kan betale sig at gøre det ene eller det andet, hvor mange penge der er til rådighed, og hvilken strategi du bruger.

2: Definer nogle mål for dine musikalske aktiviteter

Det er vigtigt at sætte sig nogle meget konkrete mål for, hvad du vil opnå med din musik inden for et vist tidsrum. Være realistiske i dine mål og spørg dig selv og dine bandmedlemmer, hvor meget tid og energi du og de vil bruge på at opnå dem. Det er vigtigt, at alle i gruppen er enige i disse mål og har den samme ambition og tid. Det kan skabe store ubalancer i et band, hvis nogle medlemmer ikke arbejder nok for sagen. Hvilke mål kunne du sætte sig? Fx at have 300 flere likes på facebook inden for et år? Eller at have spillet 8 koncerter i Danmark og én i udlandet i løbet af det næste halve år?

TIP: Du kan sagtens prøve at opfylde flere mål på én gang, men prøv at lade være med at gab over for meget. Det er bedre at være sikker på, at du kan nå i mål med de ting, du har sat dig for og det gør samtidig arbejdsprocessen mere simpel.

TIP: Fokusér på et givent mål i en periode. Måske er dit mål at skrive fem nye sange på tre måneder. I en sådan fase kan det være en rigtigt god ide at lade være med at spille koncerter, fordi dette betyder, at du så skal øve gamle numre op, hvilket forstyrrer processen med at skrive nyt. Normalt deler de fleste orkestre deres tid op i indspilning/PR/release og booking/tour/merchandise.

3: Vær konkret omkring, hvordan du skal opnå dine mål 

Som regel er der altid en logisk måde at fordele opgaver på i forhold til bandmedlemmers evner og ressourcer. Find ud af, hvem der er ansvarlige for at løse hvilke opgaver, hvornår. Hvordan skal ting gøres, skal du have hjælp, hvor kan du få hjælp osv osv. Skriv det hele ned og kommunikér ofte med dine bandmedlemmer om, hvordan tingene skrider frem. 

4: Orienter dig om dine muligheder

Medmindre du er ekspert på dit arbejdsområde, er det altid en god ide at orientere dig om dine muligheder. Hvis du fx skal promovere dig selv på de sociale medier, er det godt at lave en grundig research af forskellige medier og dets muligheder, og hvordan du udnytter dem bedst i forhold til din plan. Hvis du gerne vil spille flere festivaljobs, så lav en research af hvilke festivaler der findes og er relevante for dig, før du begynder at bruge tid på at ansøge.

Opsummering:

  • Tænk over, hvor godt udrustet du er til at tage vare om din egen musikkarriere. Kan du fx booke selv, eller er det en opgave, du skal have andre til?
  • Når du vælger at gøre-det-selv, har du kontrollen over alt, hvad der foregår i og omkring din musikalske karriere, men du skal gøre dig klart, at det er hårdt arbejde at lave alt arbejdet omkring et band helt selv.
  • Sæt nogle konkrete mål for, hvad du vil opnå indenfor en given tidsramme. Vær realistisk med dine mål og sørg for at være enig med dine bandmedlemmer.
  • Vær meget konkret i forhold til, hvem der løser hvilke opgaver, samt hvordan, og hvornår opgaverne skal løses.
  • Fokusér på bestemte mål og arbejdsopgaver i bestemte perioder. Man er ofte mere effektiv, når man arbejder med det samme emne i en periode.
  • Lær dine muligheder at kende ved at lave en grundig research.

Læs den mere uddybende artikel ”Bandet som virksomhed” her.

PR & Promotion: 5 gode råd

Lige meget hvor god din musik er, så taler den ikke for sig selv. Som band er man nødt til at gøre sig bemærket, hvis man vil have omtale, spille jobs og opbygge en fanbase. Her bliver du rustet til at udforme din egen PR-strategi.

PR og promotion er ikke nemt, og man må ikke underkende de kontakter og evner, som en professionel promoter og et pladeselskab besidder. Til gengæld er det noget, som du sagtens kan have succes med på egen hånd.

Her giver Sebastian Fibiger fra det danske indie-pladeselskab Tambourhinoceros 5 gode råd om PR og promotion til DIY-musikere.

5 råd fra PR-agenten

Alle bands har en god historie. Det handler om at kigge indad, og finde den unikke fortælling: Spiller I en genre, der aldrig er blevet spillet før? Består jeres band udelukkende af familiemedlemmer? Har jeres trommeslager vundet håndværker-VM? Så længe fortællingen kan vinkles naturligt ift. musikken, så er der ingen grænser for indholdet.

Gå ud fra, at I er en dråbe i havet. I skal derfor finde ud af hvad er der specielt ved jer, og hvordan I skiller jer ud.

Her er hans 5 gode råd til PR og promotion:

  1. Skriv mediehistorien til mediet: Pressemeddelelsen

Når man vil lande presseomtale, handler det om at sætte sig grundigt ind i det medie, man prøver at nå. Undersøg hvilke musik-historier mediet i forvejen dækker, hvordan de skriver deres artikler, og hvordan de journalistisk er bygget op. Herfra handler det især om at skrive den ”gode historie” om sit band og integrere historien i den pressemeddelelse, man sender ud til mediet. Lad historien være udgangspunktet for pressemeddelelsen fremfor at fokusere for meget på jeres egen band-biografi (det biografiske hører mere hjemme i en bandbeskrivelse). Rigtig mange nye bands blander bandbeskrivelsen og pressemeddelelsen sammen.

  1. Find mulighederne i mediebilledet: Target listen

Vi lever i et snævert mediebillede, hvor relativt få medier beskæftiger sig direkte med musik. Derfor er det vigtigt, at I målretter jeres indsats. Læs nogle musikmedier, og find ud af, hvad de tilbyder af platforme for omtale. Find ud af, hvor I passer ind, og lav en target liste over medier og segmenter inden for de medier. F.eks. har Soundvenue ugens “Top Tracks”, Gaffa har “Bedst Lige Nu”, og Undertoner har “Fredagssinglr” – 3 gode platforme til at få eksempelvis en musikvideo vist til et bredere publikum.

  1. Følg op på omtalen: Connect the dots

Det er begrænset, hvad et godt PR-resultat kan gøre, hvis man ikke har noget at følge det op med, som f.eks. en SoMe indsats, en video, nyt materiale eller en kommende koncert. På Tambourhinoceros arbejder vi meget ud fra filosofien ”connect the dots”, hvilket grundlæggende betyder, at man som artist i 2019 bør tænke holistisk over sit brand. Alt hænger sammen. I PR-øjemed er det derfor vigtigt, at resultater hele tiden følges op, at man poster dem på sine sociale medier, og at man fremstår kontinuerlig og aktuel i sin kommunikation udadtil.

  1. Vær i god tid: En tommelfingerregel

Det er en god tommelfingerregel, at hele pressepakken skal være klar minimum 2 uger før en singleudgivelse – albumudgivelser kræver endnu længere tid. Journalister har begrænset tid, så man er nødt til at være tidligt ude. Det er typisk, at journalister ikke svarer, før man rykker dem anden eller tredje gang, og det er derfor vigtigt at have noget tid at løbe på. Nogle gange også bare for at kunne få et afslag og så stadig have tid til at lande et andet medie.

  1. Gør det nemt for modtageren: En generel pointe

Når man skriver mails ud til journalister, er det vigtigt at formulere sig så kortfattet og præcist som overhovedet muligt. Derudover er det en god idé at samle alle sine presseassets i en Dropboxmappe eller Google Drev-mappe, som man så linker til i mailen til journalisten. Med presseassets menes musikken, videoer, pressebilleder, artwork, labelcopy og ISRC-koder – alle de relevante ting. Journalisten skal kunne åbne mailen, og så skal alt, hvad de behøver for at kunne skrive en eventuel artikel, fremgå. Det er smart at linke til en ekstern Dropbox- eller Google Drev-mappe, så man ikke er nødsaget til at vedhæfte tunge billedfiler eller lignende direkte i mailen. Det er en generel pointe, at det skal være nemt for modtageren.

 Artiklen er skrevet af Jens Obel Jepsen og er først publiceret i Mer’ Monitor! #41 – læs det her


Sebastian Fibiger 

Sebastian arbejder til daglig for det danske indie-label Tambourhinoceros og har en baggrund som promotion manager ved Friendly PR og det engelske pladeselskab PIAS Recordings. Han har været dansk PR-agent for internationale navne som Beach House, Father John Misty og Cigarettes After Sex.

Sebastian er selv aktiv musiker i bandet Marshall Cecil, der bl.a. har spillet på Roskilde, SPOT og Reeperbahn Festival. 

Links

tambourhinoceros.net

Bandet som virksomhed

Bandet som virksomhed

Når du prøver at opnå noget med din musik, er det vigtigt at sørge for at være ordentligt organiseret, herunder at fordele ansvarsområder og opgaver, samt at sørge for at intern og ekstern kommunikationen fungerer optimalt. Organiseringen af ansvarsområder og kommunikation er vigtige faktorer for at opbygge fremdrift indadtil og troværdighed udadtil.

Forfatter: Mikkel F. Larsen

1: Hvem har bolden?

Som det blev diskuteret i introduktionen, ”Hvordan gør man det selv?”, er det vigtigt at sætte sig nogle mål og planlægge, hvordan man vil opfylde disse mål inden for et halvt til et helt år. Det er fint at have nogle mål, men opgaverne i forbindelse med forskellige mål skal løses, og det bliver de som regel først, når man placerer ansvaret hos en bestemt person i et band. Mange bands overser denne simple tilgang til tingene og får ikke uddelegeret ansvar med det resultat til følge, at ingenting bliver gjort, fordi alle tror, at de andre gør noget ”ved sagen”. Et bandmedlem der tager ansvar for en opgave bliver et fixpunkt for at få løst opgaven. Alle ved nu, hvem de skal spørge, hvis tingene ikke rykker fremad, og bandmedlemmet der har bolden får mulighed for at spørge om hjælp fra de andre, hvis der er behov.

TIP: Bandmedlemmer besidder ofte en masse ressourcer udover deres musiske kunnen, evner som kan bruges til at udrette noget for bandet. Tag en snak om, hvilke evner du og dit band har, og hvem du/i kender. Det kan tit åbne helt nye muligheder at få redegjort for, hvad jeres samlede potentiale er. Måske kender du/i en tømrer, der kan bygge et fedt trommepodie, eller måske er din trommeslager grafiker og kan lave jeres pladecover?

Når man får klargjort hvilke evner forskellige bandmedlemmer har, er det også nemmere at fordele opgaver i bandet. Nogle opgaver ligger som regel helt naturligt til bestemte bandmedlemmer, alt efter interesse og evne. Bare husk, at der altid er nogle kedelige, administrative opgaver forbundet med at være i et band. Så tag ansvar og sørg for at fordel sol og vind lige.

TIP: Nedfæld dine mål, din tidsplan, opgaver, og hvem der er ansvarlige i et skema. På den måde er det nemmere at huske aftaler, og se om man er godt på vej med forskellige opgaver i forhold til den overordnede plan.

2: Intern og ekstern kommunikation

Når man er seriøs med sin musik, er der mange praktiske ting der skal være styr på. Når man fx skal indspille en plade, skal der aftales studietid, koordineres gear, laves cover, laves aftaler med trykkerier, sørges for rettigheder hos Gramex, KODA og NCB, laves PR planer og distributionsaftaler, laves merchandise og meget, meget mere. Sørg for, at der altid er tid til at få talt alle praktiske ting igennem, når du mødes med dit band, så der er styr på tingene.

Når du kommunikerer med folk uden for bandet, er det vigtigt at aftale, hvem der står for kommunikationen. Den som starter kommunikationen med fx en booker skal være den samme som svarer, når bookeren har svaret. Find som band ud af, hvad der skal spørges om, så alle får deres spørgsmål med i den eksterne kommunikation. Som booker har jeg flere gange oplevet at snakke gear først med ét bandmedlem over telefon, så med et andet over mail. Bandet havde ikke internt haft ”gearsnakken” og spurgte om sammenfaldende ting. Når den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, går der rod i sagerne.

TIP: Vær opmærksom på din mail og sociale medier og få svaret hurtigt og præcist på eventuelle henvendelser. Når man fx skal spille koncert, er der mange ting, der skal falde på plads, og det kan skabe utryghed hos spillestedet, hvis du ikke svarer hurtigt. Vær tjekket med kommunikationen.

I sidste ende handler det om din troværdighed, og om folk føler, at de kan stole på dig.

TIP: Læs hele henvendelsen (mailen) og sørg for, at du har forstået, hvad henvendelsen går ud på, og hvilke aftaler der er nedfældet i henvendelsen. Mange spillesteder fx gør sig umage med at forklare alle detaljer omkring arrangementer, så der ikke er noget at være i tvivl om. I mange tilfælde, hvor misforståelser opstår, er det fordi bands ikke har nærlæst mails og andre henvendelser grundigt nok og derfor er for dårligt orienteret. Sørg altid for at være godt forberedt, vær et skridt foran og vær på detaljen.

Opsummering:

  • Fordel opgaver i bandet så ansvaret for løsningen af en opgave er placeret et sted.
  • Fordel opgaver efter, hvem der har de bedste evner til at løse dem, men sørg for at tage del i de mere kedelige opgaver der altid vil være i bandregi.
  • Tak en snak om, hvilke evner du og dine bandmedlemmer har uden for musikken, og hvem du kender, der kan hjælpe dig med forskellige ting. En sådan snak vil ofte åbne helt nye muligheder for din musik.
  • Nedfæld dine mål, din tidsplan, opgaver, og hvem der er ansvarlige i et skema.
  • Sørg altid for at afsætte tid til at snakke praktiske ting igennem med dit band.
  • Aftal hvem der eksternt kommunikerer med forskellige folk og får svaret på mails.
  • Læs alt der står i henvendelser udefra, grundigt igennem.

*****

Kontakt spillestedet

Kontakt spillestedet

Før du kontakter et spillested for at få en koncert, er der en del ting du bør undersøge og overveje.

Relevante links: Læs videre i artiklen ”Den gode bookingmail

1: Matcher dit band spillestedets profil?

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside og se hvilke bands, de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik, du spiller, og det som spillestedet booker. Hvis spillestedet dertil kun booker store danske og internationale bands, kan det blive temmelig vanskeligt at komme i betragtning. Kig derfor efter spillesteder, der har en stor vækstlagsprofil eller laver klubaftener for amatørmusik.

TIP: Gør det nemt for bookeren og find et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med. Bookere modtager rigtigt mange anmodninger om koncerter og skal koordinere mange koncertaftener. Hvis man kan gøre bookerens arbejde lettere ved at placere sig i et spot, som bookeren alligevel skal have udfyldt, så er muligheden for at komme til at spille meget større. Det viser også, at du har tænkt tingene igennem og har en plan, og at du har forholdt dig til det pågældende spillested.

2: Hvor stor afstand er der mellem det sted du øver og spillestedet?

Spillesteder modtager som sagt mange flere forespørgsler på koncerter fra amatørbands, end de har plads til i løbet af et år. De fleste spillesteder booker desuden vækstlagsband, der bor og/eller øver tæt på spillestedet af flere grunde; dels for at støtte op om lokale bands med stort potentiale, og dels for at sikre publikumstilslutning – Det er aldrig en god oplevelse, hverken for bandet eller spillestedet, når spillestedet er halvtomt. Kontakt derfor spillesteder, der ligger tæt på dit øvelokale eller din by, da både spillestedet og du ved, at der er meget større chance for at få folk ind af døren til spillestedet, hvis den geografiske afstand er lille.

Kan du så aldrig komme til at spille uden for dit lokalområde? Det kan du sagtens, men det kræver, at du laver noget benarbejde og er lidt strategisk. Her er der tre ting du kan gøre:

2A: Kontakt et lokalt band dét sted, du vil spille, før du kontakter spillestedet. Prøv at lave en aftale med dem om en fælles koncert – Det sikrer som sagt større publikumstilslutning, og gør det mere attraktivt for spillestedet at booke dig og dit band.

2B: Lav en PR-plan og gør alt, hvad du kan for at hive folk ind til koncerten.

Et af de bedre eksempler inden for god PR, er den jyske sanger Kris Herman, der anmodede om et spillejob på Gimle i Roskilde. Herman havde forberedt en meget velgennemtænkt PR-plan, som han forlagde for Gimle. En del af planen gik blandt andet ud på, at han ankom dagen før og tog ud på alle de nærliggende gymnasier og spillesteder med flyers og snakkede med folk om koncerten. Dét resulterede i, at der stod 300 mennesker på Gimle til koncerten.

Dette er et forholdsvist enestående eksempel, og det kræver meget arbejde at udføre en sådan PR-plan, men det er bestemt ikke umuligt, hvis du virkelig vil ud og spille et specifikt sted. Som en del af PR-planen kan du også kontakte lokale radiostationer og aviser. Men til syvende og sidst handler det om at vise, at du er engageret og en plan, og at du er villig til at arbejde for at få din musik ud.

2C: I sidste ende er det bedste, du kan gøre, at gå i øvelokalet og skrive nogle gode sange, så musikken sælger sig selv. Det mest optimale er selvfølgelig at blive opdaget at et musikselskab og et bookingagentur, der kan stå for, at du og dit band bliver booket rundt om i landet, og samtidig betaler for tourbussen, ikke også?

TIP: Sørg altid for at gøre dit benarbejde, så du kan garantere spillestedet, at du og dit band tager minimum 30 personer med til koncerten. Publikum er spillestedernes indtægtskilde, og en garanti for indtægt vil øge din chance for at få en koncert. Men husk; hvis du ikke kan holde hvad du lover spillestedet, så bliver du og dit band højest sandsynligt ikke booket igen.

3: Er der andre veje til en koncert på et spillested?

En anden mulighed, for at få en koncert på et spillested, er ved at gå gennem et bookingagentur eller et management. Hvis du kan se, at Beatbox har booket Julie Maria til at spille på Fermaten, så kan du kontakte agenturet for at høre, om du kan lave en direkte aftale med dem om en opvarmningskoncert.

Se en liste over bookingagenturer og managements i Danmark.

Opsummering:

  • Sørg for, at din musik matcher det musik, som spillestedet booker.
  • Gør det nemt for bookeren og find et opvarmningsband på plakaten som i passer sammen med og kan anmode om at spille sammen med.
  • Det er meget nemmere at få et spillejob på et spillested tæt på jeres øvelokale/hjemby, fordi spillestedet ved at i højest sandsynligt kan trække folk til koncerten og dermed skabe omsætning.
  • Hvis i gerne vil spille uden for jeres nære lokalområde, så arbejd sammen med et lokalt band som kommer fra det sted i gerne vil spille, eller lav en gennemtænkt PR plan som i sætter tid af til at udføre før koncerten i den by i gerne vil spille.

*****

Artiklen er forfattet i samarbejde med Lauritz Jørgensen fra Gimle i Roskilde.

Den gode bookingmail

Den gode bookingmail

Find ud af, hvad erfarne bookere lægger vægt på, når de modtager din bookingmail.

 

1: Sæt dig ind i spillestedets profil og aktiviteter

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside, og se hvilke bands de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik du spiller, og det som spillestedet booker.

Vis i din mail at du har lavet en ordentlig research på spillestedets aktiviteter og anmod om koncerter, hvor du vil passe godt ind. Du kan fx gøre det nemt for bookeren ved at finde et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med og anmode om et opvarmningsgig, eller ansøge om at spille på bestemte aftener for upcoming orkestre.

2: Vær personlig og præcis i din kommunikation

Vær personlig i din måde at kommunikere på. Du kan fx finde bookerens navn på spillestedets hjemmeside og bruge navnet i starten af din mail, i stedet for at indlede med ”Kære booker”.

Skriv kort og præcist om, hvad du ønsker, hvilken genre du spiller, og hvor mange du kan trække til koncerten. Det er bedre at være klar i kommunikationen i stedet for at prøve at imponere med, hvor ”intenst og autentisk” dit liveshow fx er. Bare skriv helt åbent uden dikkedarer og lad bookeren vurdere dit materiale.

3: Præsenter dit band med en livevideo

Lad være med at beskrive din musikalske genre i en lang tekst i mailen. Det kan let blive meget langt, og en masse bevingede ord siger ikke nødvendigvis særligt meget om, hvordan du lyder.

Det er meget bedre at medsende en LIVEVIDEO. Med en video kan bookeren lynhurtigt danne sig et indtryk af dig og dit orkester, hvad du spiller, hvor godt du spiller, og hvor god du er på en scene. Selvom videoens kvalitet i sig selv kan være med til at gøre et indtryk, er det ikke must, at den skal være i højeste opløsning og være optaget på en 16-spors mixer. Pointen er, at en booker sagtens kan skelne og høre, om der er noget at komme efter i musikken.

Du kan sagtens medsende en udførlig pressemeddelelse, der beskriver den musikgenre du spiller, samt andre aktiviteter såsom pladerelease med videre. Bookeren kan så vælge om han/hun vil gå i dybden med jeres historik, releases og liveaktiviteter.

4: Vis at du har en plan.

Det er altid en god ide at skrive, hvad man kan tilbyde spillestedet. Fortæl bookeren, hvad du har tænkt dig at gøre for at trække folk ind til koncerten, samt hvor mange du regner med at trække. Det er en god start at have minimum 30 mennesker med ind, og hvis du kan trække flere, så har bookeren en rigtigt god grund til at booke jer, – dels fordi det er sjovere for alle involverede, når der er publikummer til en koncert, dels på grund af omsætning. Men sørg for at holde hvad i lover.

5: Send mails og materiale der har kvalitet

Alt hvad du sender til en booker eller andre vidner om, hvor professionel du er i din tilgang til din musik. Hvis du sender et gennemarbejdet logo, pressemeddelelse og et bandbillede i høj opløsning, er det klart nemmere at fange en bookers opmærksomhed.  Brug tid på det visuelle udtryk og vær grundig med alt det materiale som andre skal se og bedømme dig på.

Sammensæt mailen så den er let overskuelig, med luft mellem tekstblokkene. Skriv hvad du har medsendt, og hvor det kan findes i mailen. Der må ikke være tvivl om, hvad du gerne vil, hvor bookeren kan finde linket til jeres video, eller hvilken vedhæftning der er pressemeddelelsen.

6: Én til én kommunikation

Det kan godt blive lidt rodet, hvis flere i bandet begynder at skrive til bookeren om gear og tidspunkter. Sørg for at kommunikationen forbliver mellem ét bandmedlem og booker. Den person, der skriver indledende til bookeren, skal altså være den samme som svarer bookeren.

Opsummering:

  • Lav en ordentlig research på spillestedet og dets aktiviteter og anmod om spillejobs, hvor du kan passe ind.
  • Vær personlig og præcis i forhold til hvad du ønsker. Der er ingen grund til at prøve at imponere med vilde tillægsord, – lad materialet tale for sig selv.
  • Medsend en livevideo så bookeren lynhurtigt kan danne sig et overblik over din musik og optræden.
  • Giv bookeren nogle gode grunde til at booke jer. Fx at i kan trække mange folk til koncerten.
  • Medsend kvalitetsindhold, der siger noget om at i er seriøse med jeres musik og strukturér jeres mail, så bookeren har let ved at overskue alt, hvad der står i mailen og kan finde alt, hvad der er medsendt.
  • Sørg for, at det altid er den samme person, der kommunikerer med bookeren når der skrives og svares.

*****

Artiklen er forfattet  i samarbejde med Ida B. Jensen fra Huset KBH og Anna Rose fra Offbeat.

Bookingagentur & management

Bookingagentur & management

Herunder har vi alfabetisk listet et udvalg af aktive agenturer i Danmark (listen opdateres løbende). Du kan bruge denne liste til at søge efter eventuelle supportgigs med etablerede navne. Vær realistisk og henvend dig kun uopfordret omkring specifikke koncerter. Husk at det skal give mening genremæssigt og størrelsesmæssigt, at netop dit band supporter.

Det kan også være at du/i føler jer på et niveau, hvor der giver mening at søge efter folk, der kan varetage dine/jeres interesser ift. booking og managementopgaver.

De to største agenturer i Danmark, Live Nation og ICO Concerts, signer normalt ikke danske artister, men søger supportbands fra tid til anden. I mellemlaget finder man bl.a. Beatbox Booking, PDH Music, Skandinavian og 3rd Tsunami, der alle varetager artister indenfor forskellige genrer og størrelser. Mindre agenturer kan være mere genrespecifikke i deres valg af artister.

3rd Tsunami –  www.3rd-tsunami.com

Alive Music –  www.alivemusic.dk

Beatbox Booking – www.beatboxbooking.dk

BobKat Agency – www.bobkatagency.dk

Copenhagen Music –  www.cphmusic.dk

Dedicated Booking – www.dedicatedbooking.dk

DGM Concert & Booking –  www.dgmbooking.dk

Flammekaster – www.flammekaster.com

Gearbox Agency –  www.gearbox.dk

Heartbeat Music – www.heartbeatmusic.dk

ICO Concerts –  www.concerts.dk

Kaika Music –  www.kaika.dk

Live Nation –  www.livenation.com

Merger Management –  www.mergermanagement.net

Offbeat – www.offbeat.dk

PDH Music –  www.pdh.dk

Prime Collective – www.facebook.com/PrimeCollectivedk

Rocket Management & Booking –  www.rocketmb.com

Skandinavian –  www.skandinavian.dk

Smash!Bang!Pow! – www.smashbangpow.dk

Tajmer Booking & Management –  www.tajmer.dk

The Bank – www.thebank.dk

*****