fbpx
Skab mere gennemslagskraft med enkle virkemidler

Skab mere gennemslagskraft med enkle virkemidler

Ethereal Kingdoms – Fotograf Mathilde Maria Rønshof

Bandcoach Kristian Koch har fif til gennembruddet med noget så enkelt som unikt tøj og anskaffelse af et bagtæppe – og hør Sofia Schmidt fra Ethereal Kingdoms om deres brug af rekvisitter og visualiseringer, og lystekniker Martin Lundholm om, hvordan lys og lyd kan blive mere sammenhængende.

Artikel af Pernille Randrup

”Der er to ting, der er vigtige at tænke på, når et orkester skal købe ekstraudstyr. Det første er, hvor meget det koster. Det andet er om det kan være i varevognen, eller hvad man har af transportmiddel.”

Men selvom at man skal tænke sig godt om, når man er ude at spendere kroner og ører på det, der ikke er musikken i sig selv, så er det nødvendigt at finde på et eller andet som blikfang.

”Det handler om at skille sig ud, så når man spiller som nummer fire i et lineup på seks, så er det noget, folk husker.”

Påklædningen er nummer et, backdrops er sindssygt vigtige

Først og fremmest kan rigtig mange bands gøre mere ved deres tøjstil, når de spiller koncerter.

”Danske musikere står rigtig tit i deres hverdagstøj, og de underspiller. Det er første fejl. De tror, at det ikke spiller en rolle, hvordan de ser ud, men det er nummer et,” forklarer Kristian Koch.

Og det er ellers nemt at gøre noget ved:

”Man laver en visuel profil med sit tøj, og det er her, at man virkelig kan få mest bang for the buck.
Det tager IKKE lang tid at finde på noget unikt. Her kommer lige en fordom: De fleste musikere er mænd, der ikke går op i tøj, så de tager bare noget på, der er sort. Og så ligner de alle andre. De vil heller ikke se mærkelige ud. Men det er omvendt, de skulle hellere prøve på noget. Ikke kun for publikums skyld, men også for branchen. De vil gerne se nogen, der tør noget.”

Derudover kan bagtæpper gøre rigtig meget.

”Backdrops er sindssygt vigtige, især når man ikke er det eneste orkester, der spiller den aften. Det skaber et unikt rum, og så er det en god måde at brande bandnavnet på. Det er desværre ikke alle steder, der kan hænge et backdrop, men det er rimeligt billigt at producere, og man kan altid ringe og spørge spillestedet inden, om man skal pakke det med.”

Fotograf Jannie Ravn Madsen


Lys – det tveæggede sværd

Der er flest udendørs spillejobs i sommerhalvåret i Danmark, og da man ikke se meget lystrylleri under sådanne forhold alligevel, anbefaler Kristian Koch, at man lader helt være med at have andet end de faste spots.

”Det er essentielt at man ikke spilder pengene, og det kan man nemt komme til at gøre med lys. Det er et tveægget sværd, for det kan blive rigtig godt, hvis man har pengene. Men hvis ikke man har råd til en god lysmand, så lad hellere være.”

Og har man et indendørs gig, hvor der er en fast lystekniker, er det om at bruge ham rigtigt. Det kan Martin Lundholm, skrive under på. Lys- og teaterteknikeren laver fast lys for MØL og Ethereal Kingdoms, som han kan indøve alt til punkt og prikke med – men når han bliver hyret ind til en række ukendte acts, er han ofte på bar bund.

”Der er rigtig mange bands, som siger: Bare lav et eller andet – og det er især svært, når det er genrer, jeg ikke kender. Jeg skulle lave lys til noget tyrolermusik forleden, der endte jeg med at lave det østrigske flag.”

I stedet opfordrer Martin Lundholm, akkurat som Kristian Koch, til samarbejde, så de lumske lumen bliver en fordel.

”Det er virkelig rart bare at få en setliste med et par stikord til hver sang, akkurat som lydteknikeren får en setliste med noter. Til lyset kan det være nogle bestemte farver, intensitet eller tempo, eller at der er klimaks efter to minutter og 50 sekunder.”

Betingelserne kan dog være svære. For eksempel på Copenhell, hvor teknikerne og heriblandt Martin Lundholm, trods at være faste medarbejdere, ikke har adgang backstage.

”Så må man fange bandet under lydprøven, og hvis det er om dagen, måske spørge om de vil have røg, så man kan lave lys i det. Men nogle gange forsvinder bandet, inden man når at få fat i dem, og så må man improvisere. Jeg har heldigvis selv spillet en del musik, mest guitar, og er fast standinbassist i bandet Situationsfornærmelse, og det hjælper lidt på at kunne mærke, hvordan lyden udvikler sig.”

Martin Lundholm – Fotograf Jason Champney for Radar

Upålidelige projektorer
Kristian Kochs holdning til bedre belysning ligner meget den, han har til projektorer – men der skal man passe endnu mere på.

”Mange bands får lavet lækker grafik som undskyldning for at lave en mindre god performance, for så bruger de tid og kræfter på at få baggrundsbillederne til at spille.”

Og nogle gange er spillestedernes projektorer slet ikke funktionsdygtige.

”Der hænger ofte projektorer på spillestederne, men de er tit lidt brændt af – så er der ikke så meget kraft i pæren, så er HDMI-kablet slidt.”

Og så er der de billeder, der projekteres op i sig selv…

”Skal det være pænt, så koster det penge. Og selvom man så kender en på grafikerstudiet, som man har givet en kasse bajere, og det er nogenlunde præsentabelt, så er der endnu en faktor, nemlig at billederne helt kan fjerne fokus fra musikken. Det bliver simpelthen counter-intuitivt.”

Handouts og rekvisitter skal give mening

Ind i mellem er man til koncerter, hvor der uddeles handouts som knæklys eller badebolde.
Det fungerer kun, hvis det er gennemtænkt, advarer Kristian Koch.

”Det kan være stærkt charmerende med konfetti eller andet gejl eller uddeling af stjernekastere, men det skal stemme overens med konceptet.”

Derudover er det ofte ikke værd, at medbringe noget til uddeling – for det er tusind gange vigtigere at bevare flowet i koncerten.

”Hvis der skal uddeles 1.000 stjernekastere i et break mellem to sange, kan det hurtigt komme til at virke clonky og kikset, fordi der går for lang tid. Det er en af de ideer, der kan være superfed på papiret, men så skrotter man den, fordi det hiver alt flow ud af koncerten.”

På samme måde kan bands kan have artefakter på scenen, der er til stede for at skabe stemning, men uden at have en stilmæssig funktion.

”Der er så mange, der bruger en standerlampe og et gulvtæppe, og det fungerer bare ikke rigtigt længere.”

Kristian Koch anbefaler, som altid, at tænke kreativt og minimalistisk.

”Det er vigtigere at snakke om, hvordan medlemmerne i orkestret skal stå – skal de stå på noget? Og er det, vi tager med for at fordele os noget, der er nemt at flytte rundt og pakke sammen? Og er det noget, der vil blive ved med at kunne bruges? En gimmick er OK, men hvad koster den?”  

Og med ovenstående råds fællesnævnere understreger Kristian Koch, at det hele udspringer af musikerens performance: ”Man kan ikke maskere, at man ikke har noget at komme med. Hvis du ikke kan levere varen på en europalle i Vestjylland, så kan det være fuldstændigt lige meget med props og lys.”

Foredragsholder og coach – Kristian Koch

En totaloplevelse med Ethereal Kingdoms er all in på visuelle virkemidler

Det symfoniske metalband Ethereal Kingdoms går all in på show, når de optræder, men altid med musikken som førsteprioritet. Derfor bruger de teatralske rekvisitter, som understøtter melodierne og fortællingerne, fortæller vokalist Sofia Schmidt:

”Alt på scenen har en funktion. Jeg rydder flasker, hvis der står nogen på scenen inden, vi går i gang, og jeg er stor modstander af useless fluff, og det vi har med skal være et supplement til vores storytelling. For eksempel sidder min mikrofon fast på et dekoreret mikrofonstativ, som jeg kan bruge til at hamre med og støtte op ad. Og, når vi altså ikke har en violinist med til at spille på den, så har vi en violin liggende på scenen – men det er for at jeg kan smadre den til sidst. Så kommer folk også tit bagefter og vil have en violinstump, og så får den yderligere en funktion, som en handout.”

Sofia Schmidt – Fotograf Mathilde Maria Rønshof


Der bliver dog ikke delt stjernekastere eller andre publikumsbrugsgenstande ud imens koncerten er i gang.

”Jeg synes helt klart, det er grineren med balloner og for eksempel Alestorms gummiænder – men det passer også til festlige bands. Så hvis det matcher éns act, så siger jeg go for it. Vi har engang delt nogle virkelig flotte teaterinspirerede koncertprogrammer ud, men dem lavede vi på den betingelse, at de skulle være så fede, at folk ville have dem med hjem som minde.

Derudover har metalsymfonisterne taget det skæbnesvangre skridt, og bruger en projekter; Men med måde.

”Vi har også en projekter med, og hver sang har sin egen animation af et maleri – men der skal ikke være en hel film, der stjæler publikums opmærksomhed. Det, der sker på scenen skal have overtaget. Vi overvejede at få noget animeret noget at kunne projektere ved en koncert i en kirke, fordi der var så flotte, store hvide vægge – men det gik vi væk fra. Det ville fjerne fokus fra den performance, vi laver på scenen.

Hver sit lys til sin tid
Da det kan variere meget, hvad Sofia Schmidt og co. får betalt for et job, er det også forskelligt, hvor mange penge, de bruger på lys.

”Vi får lavet lys af Martin Lundholm til bestemte shows, hvor vi har økonomi til det. Ham så vi lave lys for Møl i 2018, og var vild med hele den æstetiske retning, han skaber. Og jeg kan virkelig anbefale at få lavet godt lys til livestreams – der gør det en kæmpe forskel.”

Ethereal Kingdoms har dog altid en bestemt lyskilde med på scenen.

”Vi samarbejder med billedkunstner Anna Holm, som laver mega lækker artwork, og som har lavet digitale malerier på to sidebannere, som vi altid har med. De kan foldes og gøres bredere eller smallere, og passer på den måde til alle scener. Det ligner to forrevne teatergardiner, og med to skabninger, en mand med en violin og en kvinde med en bog, som er portrætteret som spøgelser, der gemmer sig lidt bag gardinerne. Under bannerne står en blå LED-lampe, og det er for vildt, men det ligner 3D. Det er vildt godt lavet!”

Og det er ikke kun lyset, der skal lyse op på scenen. Det må tøjet også gerne.

”Alle i bandet må have på, hvad de vil, så længe det er indenfor de farver, der understøtter vores renæssanceudtryk, og som ligner lidt et senromantisk teater i Venedig: Hvid, accentfarven rød og mørke juvelfarver. Det tolker vi hver især på helt forskellige måder, så det passer til vores individuelle stage persona, mens det stadig også hænger sammen med det overordnede koncept. Selv var jeg for første gang klædt helt i hvidt, både på overkroppen og underkroppen, ved vores sidste koncert, og det har jeg ellers undgået – men det skal jeg helt klart igen! Det så for fedt ud på billederne bagefter. Det eneste, der er problematisk er, at teaterblod virkelig kan være frustrerende at få af hvidt tøj. Det er lige før, vi hellere vil have en sponsor på vaskemiddel end på flere amps!”

Ethereal Kingdoms – Fotograf Johnny Fravn Photography for Metaltone.dk

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! 47 – læs det her

Musikermagasinet Mer’ Monitor! 47 er online

Musikermagasinet Mer’ Monitor! 47 er online

Mangler du noget spændende musikerrelevant læsning, så er der hjælp at hente – Mer’ Monitor! 47 er nemlig online nu.

Hos management- og pladeselskabet Stille Støj har man sat fokus på styrkelsen af nye artister, med målrettet karriereplanlægning og kollegialt fællesskab. Mød kvinden bag: Anna Krebs Bille. Mød også Nick og Aalborg Musikforening, som har underjordiske ambitioner i skovens dybe, stille ro, og tag med på scenen for at få inspiration til rekvisitter og andet, der kan styrke din gennemslagskraft. Vi har snakket med en scenecoach, en artist og en lysmand. Skal du for alvor i dybden med branchens mekanismer, så lad dig først guide af vores helt egen nørds must-reads på side 12, og så forbereder vi dig til 2022, hvor Aarhus byder på et helt år i musikkens tegn – du er hermed inviteret.

Velkommen indenfor i Mer’ Monitor! 47 og god læselyst.

Musikermagasinet Mer’ Monitor! #46 er ude nu

Musikermagasinet Mer’ Monitor! #46 er ude nu

I Mer’ Monitor! 45 kunne du læse om at blive et mere entreprenant band. Dette kan selvfølgelig udleves på uendeligt mange måder, og i 46. udgave har vi besøgt en ung fremadstormende musiker, som har fundet sin. Guitarist og sanger, Karl Kristian, er ved at bygge sig en solid fanbase helt på egne præmisser. Du kan også møde Mirza Radonjica, som er tilbage med nye gode råd. Denne gang om hvordan du får mest SoMe for skillingen. Vi skal en tur til Esbjerg, hvor to musikere vil genstarte byens musikkultur, og så giver journalist og anmelder, Svend Lokjær, tips til hvordan du fanger netop anmelderens opmærksomhed.

Dette og meget mere i Mer’ Monitor! Læs det herunder:

MER’ MONITOR! tilbage i en veltrimmet 45. udgave!

MER’ MONITOR! tilbage i en veltrimmet 45. udgave!

Denne 45. udgivelse er på én og samme tid den næste i rækken og en ny start. Vi fortsætter som du kender os med at dele viden, gode råd, erfaringer og nyt fra musikbranchen, men har samtidig spidset blyanten. Vi har gjort os ekstra umage i en tid, hvor der har været lidt ekstra plads i kalenderen. Og det er helt i tråd med det råd de to hårdtarbejdende musikere i artiklen, ’Marianne Lewandowski går forrest i kompensationskampen’ kommer med: ”Man skal ikke blive pessimist af det her. Man skal gøre noget andet”.

I det hele taget lægger vi op til at inspirere dig i denne brandnye og veltrimmede 45. udgave, om så du kæmper for kompensation eller blot handlemuligheder i en mørk tid for musikken. Vi holder fokus og hjælper dig bl.a. med at komme streaminggamet i forkøbet, introducerer dig til de unge managers, og viser vej til at blive et mere entreprenant band.

Læs med her

Fokus på urbanmusikkens vækstlag med Corvani

Fokus på urbanmusikkens vækstlag med Corvani

Corvani, foto: Marcus Krogh

Urbanmusikken fylder godt op på hitlisterne, og lige nedenunder modnes et stærkt vækstlag, der finder sin styrke gennem nye samarbejder. En tilgang rockmusikken kunne lære af, ifølge den unge producer, Corvani. Sammen med to venner står han bag interviewserien Bag Facaden, der giver et indblik hos folkene bag de lækre beats og stærke tekster.

Interview af Ricco A. Jensen

Fortæl lidt om dig selv og din vej med musikken

⁃ Mit navn er Corvani. Jeg er 22 år gammel og har lavet musik i 5 år. Det startede med at jeg havde sparet en del penge op som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Derfor besluttede jeg mig for at købe studiegrej. Jeg vidste ikke hvordan det skulle bruges, så det stod bare at samlet støv. Efterfølgende begyndte jeg på musikskole, hvor vi lærte at indspille og producere beats og vokaler. Jeg lavede et par sange som rapper, men havde ikke tålmodigheden til at skrive teksterne, så jeg begyndte at producere musikken i stedet. Dette betød også at jeg lige pludselig havde noget at bruge mit studiegrej til derhjemme. Nu er mit mål at gøre min hobby til et arbejde uanset hvor lang tid det tager, for det er det eneste jeg kan finde ud af.

Ud over selv at lave musik, så laver du videointerviews med unge producere/rappere under titlen Bag Facaden. Hvorfra kommer den idé og hvad er tanken bag?

⁃ Det startede med at mig og mine kammerater syntes vi skulle arbejde sammen, da vi alle lavede noget kreativt. Marcus står primært for video og bagfacaden, jeg er manager, skriver spørgsmål og skaffer kunstnere rundt om i Danmark, som jeg måske kan arbejde videre med efterfølgende. Viggo er pr manager.

– Vi syntes der mangler en kanal hvor man kan se lidt mere om hvem personen bag teksterne/beatsne er. Men desværre er det svært at komme med nyt content, når musikken i Danmark ikke kan blive hørt på YouTube, da Koda og google har et beef.

Bag Facaden (fra v.): PR manager: Viktor Riddersholm, Initiativtager: Marcus Krogh, Producer/Manager: Corvani

– Hvis man ser på Urbanscenen i USA, så har de så mange interviewprogrammer og det får folk til at føle sig tættere på sin “drømme artist”, føler jeg i hvert fald. Det kan også være en stor motivation for andre unge, som f.eks. selv laver beats og tænker “jeg kommer ikke nogen vegne med det her”, så kan man se et interview med en der sidder i samme situation som dig.

Kan du prøve at beskrive hvordan miljøet ser ud?

⁃ Der er stor forskel på rappernes baggrund, nogle kunstnere kommer måske fra en hård baggrund hvilket man sikkert kan høre i deres musik. Dog behøver man heller ikke at være involveret i noget miljø, man kan også bare have det sjovt med det. Man kan altså både være kriminel og gøre det for sjovs skyld. Men de fleste som laver musik har altid en lidt skæv baggrund.

Findes der et vækstlag som får støtte og opbakning, eller foregår det mest på værelset?

⁃ Det eneste man skal have for at lave musik i dag er en computer og en daw (digital audio workstation). så derfor vil jeg ikke sige at de unge har en specifik baggrund som sådan, da alle kan sætte sig ned og lave en tekst eller komponere noget. Jeg startede på raplinjen på gøglerskolen i 2016. det var der vi primær mødtes og lavede musik. Nu sker magien nede i hjemmestudiet hvor vi plejer at have sessions 2-3 gange om ugen. Nogen har det bedst med at sende beats og side derhjemme, mens andre bedst kan lide at hjælpe rapperen og få en god “studie vibe”, og så kan man hjælpe hinanden med at lave et hit!

I bandsammenhæng kan udfordringerne være at finde den rette bassist, få indspillet musikken ordentligt, det kan være at finde spillejobs, at blive hørt etc. Hvad er udfordringerne for den unge rapper/producer?

⁃ Som producer kan det være svært at finde den rigtige kunstner at arbejde sammen med, da det er vigtigt at man klinger sammen, da musikken lyder bedst sådan. Men hvis der er penge involveret, så er det jo bare som et hvilket som helst andet arbejde der bare skal udføres. For rapperne kan det være svært at finde det rigtige sted at indspille og få en professionel lyd, da dette næsten er et must for at opnå de andres kunstneres lydkvalitet. Det er heller ikke alle man rigtig kan stole på når man har et hjemmestudie, da der er flere som gerne vil have fingre i musik udstyr, derfor er det heller ikke alle man skal tage med hjem uanset om de er gode til at lave musik eller ej. Man skal altid lige se dem an først.

Hvordan ser det ud med fælleskab med ligesindede – hvor udspiller det sig og hvordan?

– Jeg kan bedst lide at arbejde med kunstneren én til én. Men der er flere producere der godt kan lide at sende beats over nettet eller sælge dem over en hjemmeside der hedder Beatstarz eller Youtube. Dette er en rigtig god mulighed for at vise hvad man kan og tjene penge, hvis man er dygtig nok.

Urban-scenen har nærmest fuldstændigt fortrængt rockscenen fra hitlisterne og koncertscenerne rundt i landet de seneste år, hvad tænker du grunden er til det?

⁃ Musikken ændrer sig hele tiden og genrene blander sig sammen, f.eks rockmusik kan du også finde i urban-scenen. Der er kunstnere som f.eks. Lil Peep, Xxxtentacion, og City Morgue, som faktisk har ligget nummer et på Billboarden i rock genren. Det de laver er egentlig hård rock blandet med trap og rap. Jeg syntes personlig, at det hele bare er smeltet sammen, hvilket jeg ikke ser som en dårlig ting. Som producer får du hele tiden nye inputs og lærer hele tiden noget nyt, da jeg synes det hele er meget blandet sammen.

De producere/rappere du interviewer i Bga Facaden-serien virker meget afklarede og målrettede. Hvad tror du rock/pop/indie-musikerne kunne lære af Urban-scenen?

⁃ Jeg føler ikke at rockgenren laver nok features. Det er først nu jeg hører om collabs indenfor rock genren såsom Tyla Yaweh og Tommy Lee og Post Malone og Ozzy Osbourne. Jeg synes folk skal være åbne for at følge med tiden og med deres egen lyd. Der er meget musik der lyder ens, også inde for urban-scenen.

Hvis du skulle pege på et par stykker vi skal holde øje med fremadrettet, hvem skulle det være og hvorfor?

⁃Young Topper er en frisk ung fyr som har masser potentiale og har masser af ting at sige. Vi har et godt samarbejde og der er altid en god atmosfære når vi arbejder i studiet.
⁃ j klla er min roomie og co-producer og er mega dygtig til at spille guitar, og har sin helt egen lyd inden for beats. Vi har produceret Can Not Describe som udkom den 9/10-20.

Kunstnernavn: Corvani
Navn: Asmund A. Ravn

Har gået på dagshøjskolen Frontsession og Raplinjen på gøglerskolen, som nu hedder FGU.

https://www.instagram.com/corvanii/

Artiklen blev først gang publiceret i Mer’ Monitor! 44 – Læs det herunder:

Kom i praktik hos ORA i foråret 2021

Kom i praktik hos ORA i foråret 2021

ORA har i foråret plads til praktikanter med stor interesse for den nyeste musik fra vækstlaget og for formidling og/eller projektledelse, og som har lyst til at være en del af et spændende musikteam.

Som praktikant hos ORA får du mulighed for at arbejde med enten PR/kommunikation eller projektledelse og hele processen fra strategi, planlægning og fundraising over udførelse og implementering til evaluering og rapportering. Du vil komme til at være en del af en organisation, der befinder sig centralt i musikkens vækstlag, og du vil få en brugbar og lærerig praktikperiode, der giver praktisk erfaring i musikbranchen.

  1. Kommunikations-praktik
    Vi leder efter personer med stor interesse for formidling og musik, som vil være med til at løfte kommunikationsopgaverne ift. organisationen og projekterne, bl.a. UHØRT og Musikerdage og et helt nyt og stort projekt, som bliver en game changer for de danske vækstlagsartister de kommende år. Arbejdsopgaverne vil generelt spænde bredt, men der vil være fokus på både den overordnede kommunikationsstrategi, samt på web og sociale medier.

Arbejdsopgaver:

  • Formidling af nyheder og projekter på web og sociale medier – inkl. artikelproduktion til ora.dk og vækstlagsmagasinet Mer’ Monitor.
  • Videreudvikling af ORAs kommunikations- og brandingstrategi på web og sociale medier
  • PR-strategier ift. partnerskaber og sponsoraftaler
  • Arbejde i wordpress og med ORAs sociale medier (FB og Insta)
  1. Projekt-praktik
    Er du typen, der brænder for at planlægge og afvikle events og koncerter, så vil din praktikperiode passe godt hos os. Vi har en række eksisterende (bl.a. UHØRT og Musikerdage) og nye projekter, som skal hhv. evalueres/videreudvikles eller helt påbegyndes. Hvis du gerne vil blive bedre til event-management, projektledelse, projektplanlægning, økonomistyring, fundraising, osv., så får du mulighed for at afprøve dette hos os midt i vækstlagsmusikkens maskinrum.

Arbejdsopgaver:

  • Konceptudvikling og planlægning af koncert- og eventprojekter, m.m.
  • Afvikling og evaluering af projekterne
  • Videreudvikling af brandingstrategi
  • Strategi ift. partnerskaber og sponsoraftaler

OM ORA

ORA er vækstlagets landsorganisation, samt organisation for landets øvelokaler og musikforeninger – og alle andre steder, hvor vækstlaget befinder sig. Vi er en ambitiøs og meget aktiv organisation, som konstant har en masse projekter i gang og ikke mindst nye på tegnebrættet. Vi arrangerer desuden et hav af koncerter – og har lavet hele 2.100 af dem de seneste 14 år.

ORA arbejder for musikerne på flere forskellige måder. Bl.a. som initiativtager til og arrangør af en lang række koncerter og arrangementer, bl.a. UHØRT Festival, Musikerdage, Plekter, AuditionDays, og mange flere (læs mere på www.ora.dk).

Vilkår for begge praktikstillinger:
Praktikkerne er for studerende, der er i gang med en fagligt relevant uddannelse og søger studiepraktik.
Arbejdstiden pr. uge kan variere i forhold til dit studies krav – men som udgangspunkt vil den ligge på 30-37 timer om ugen fra ca. 15. januar 2021 til omkring sommeren 2021.
Praktikforløbet er ulønnet, men vi dækker relevante transportomkostninger.
Arbejdssted: ORAs kontor i indre København.

Motiveret ansøgning og CV sendes til praktik@ora.dk. Der er deadline mandag d. 23. november 2020 kl. 12.00. (NB! Har du spørgsmål, kan du desuden kontakte Jesper fra ORA på 4072 9844)