Værdien af et godt netværk kan på ingen måde undervurderes – især ikke i musikbranchen. Muligheder er der nok af, men de kommer ikke af sig selv. Hvis du vil fremad, er du nødt til at være opsøgende og møde de mennesker, som kan hjælpe dig videre med karrieren. Her dykker vi ned i det musiske netværk med livserfaring fra Jesper Mardahl fra PROMUS og Sebastian Wolff fra Kellermensch.
Af Jens Obel
Mange finder det svært eller måske helt unødvendigt at netværke – og det hele lugter måske lidt af business og cigarmænd? Men ”netværk” er bare et andet ord for menneskelige relationer og dialog med ligesindede personer, som hellere end gerne vil samarbejde og hjælpe dig videre med projekterne.
Hvorfor er netværket så vigtigt?
Det er simpelthen netværket, der gør forskellen, fortæller Jesper Mardahl, og det var da også gennem netværket, at han endte i jobbet som manager og leder af PROMUS, Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus. Som ung musiker rendte han selv rundt og bankede på folks døre med kassettebånd, og selvom tiderne har ændret sig, så er princippet stadig det samme: Man skal være opsøgende, synlig og altid klar til at gå i dialog.
–Jeg tror ikke på, at du kan skabe dig en karriere, hvis ikke du har et netværk. Der vil næsten altid være nogen, som skal hjælpe dig med at flytte det fremad. Hvis vi f.eks. har to talenter, som er præcis lige gode, så er det den med det stærke netværk, der vinder. Det giver dig bare nogle bedre muligheder. Vi kender stadig historier om musik, der pludselig dukker op, fordi det bare er fedt, men så er det som regel fordi, nogen har ringet og fortalt det videre. Igen er det netværket, der er på spil, forklarer han.
I PROMUS arbejder Jesper og kollegaerne på at hjælpe musikere og unge branchefolk med at lære musikbranchen at kende, opbygge deres kompetencer og udvide netværket. Netværket er altid bundlinjen, når de afholder events og kompetenceforløb, og her får man mulighed for at komme i kontakt med ligesindede, som har de samme udfordringer:
–Man får mulighed for at sætte ansigt på til disse arrangementer, man får viden og møder relevante personer. Det gør det lettere at skabe en dialog, og vi ser en livlig diskussion blandt musikere, som sidder og snakker og lytter til hinandens musik, mens de venter. Det er folk fra alle steder, København, Ålborg, osv. Man går jo ikke bare ud på gaden og finder et netværk. Overfor musikere kan jeg kun anbefale, at man går til stålet, også selvom man tænker, ”det ved jeg da godt.”
Jesper råder folk til at få styr på det basale. Det handler om at opsøge mulighederne i miljøet og om at være til stede. Man opbygger relationer gennem dialog, og efterhånden finder man de personer, som er klar på at samarbejde. Det er der også rig mulighed for uden for København, slår han fast. Han fortsætter:
–Det er noget med, at man som musiker må være opsøgende. Det gør aldrig ondt at spørge. Der er selvfølgelig mange attituder og usikkerhed pakket ind i coolness, men so what? – der er jo ingen der slår. Det kan være grænseoverskridende, men folk vil gerne hjælpe.
Der er en kompleksitet, som gør, at man ikke kan vide alt, tilføjer han. Man kan altid blive klogere, og branchelandskabet udvikler sig hele tiden. Måske er det ikke de branchefolk, man møder i dag, som man laver business med i morgen, men måske om 4-5 år. Han opfordrer til, at man tænker lidt længere ud i fremtiden:
-Folk vokser i systemet. Man husker hinanden. Og mailen bliver taget mere alvorligt, når man har en relation i forvejen – også selvom man kun har mødt hinanden helt kort, så har man en indgangsvinkel
Vision og røgsignaler
Sebastian Wolff og Kellermensch har været turen rundt, og de kender til værdien af et godt netværk. Det har taget vision og ”trial and error” at nå fra øvelokalet i Esbjerg til de store scener herhjemme og i udlandet. I 2009 udkom debutalbummet ”Kellermensch,” og ved hjælp af stærkt netværksarbejde og gode anmeldelser tilkæmpede de sig en plads på programmet til både SPOT og Roskilde Festival. Sebastian fortæller:
-Der var stort set ingen fortilfælde af rockbands fra Esbjerg, som fik hul igennem til store scener. I begyndelsen indspillede vi demoer og sendte dem ud til pladeselskaber. Vi fik afslag efter afslag. Jeg havde to bands, som var ved at køre trætte i det, men så fandt jeg nogle drenge, der var klar på at arbejde på en plade – det blev med tiden til Kellermensch.
De bestemte sig for at gå anderledes til værks og begyndte at arbejde på visionen. De lavede et presseskriv, som endte med at beskrive et ”ret fedt band,” griner Sebastian. Det gik op for dem, at demoerne bare ikke rigtig lød som bandet på papiret – der var en disharmoni mellem visionen og musikken. De vidste altså nogle ting fra papiret, som de var nødt til at få til at fungere i musikken. Ideerne lagde grundlaget til debutalbummet.
-Vi ville ikke lave en plade, som andre havde lavet. Vi sagde til os selv, at på en dårlig dag for vores helte, så er vi bedre end dem – det var meget ambitiøst. Vi vil gerne lave en rigtig plade, men hvordan? Vi skal f.eks. have ægte strygere og et orgel. Bagefter begyndte vi at skille det ad – en rigtig plade bliver anmeldt og anerkendt af medierne, så vi skal altså have oprettet en kontakt.
Her begyndte så netværksdelen. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogen, udover Sebastian, der havde mod på netværksarbejdet. Heldigvis var der en trommeslager ved navn Michael i øvelokalet ved siden af, der gerne ville hjælpe.
-Netværksdelen var der faktisk allerede. Det er jo bare kammerater, men de bliver måske nogle af de vigtigste i dit netværk. Det er ikke bare cigarkanoner, som skal være dit netværk – ham inde ved siden af kan være vigtigere, og folks potentiale kan ændre sig alt efter hvilken situation, de indgår i. Man skal kigge på sine kammeratskaber – er der noget, vi er gode til sammen? Jeg mener, at man skal begynde i nærmiljøet. Hav god stil allerede der. Lige pludselig er der en person, der kan hjælpe dig.
De to gik i gang. Nu kunne de tage kunstnerhatten af og tage branchehatten på – de kunne snakke med pladeselskaber og bookere på vegne af bandet uden at bekymre sig om musikken.
-Vi kiggede hele tiden tilbage på visionen. Branchemæssigt ville vi gerne lave en rigtig udgivelse, dvs. den skal anmeldes. Den skal ligge i FONA i Herning, så hvilke mennesker skal vi bruge til det? Selvom vi var grønne, vidste vi, hvad vi skulle. Vi skulle have hul igennem til medierne, men vi skal bruge nogen, der kender dem, dvs. vi skal nok bruge en PR-mand. Det endte med, at vi sendte nogle numre til Target efter anbefaling fra en kammerat i Stereo Studio – de var vilde med det, og vi kom til et møde.
Sebastian og resten af bandet følte dog ikke rigtig, at de passede til Soundvenue, GAFFA og radioerne, men de var sikre på, at de ville passe godt ind på Roskilde Festival – men alle vil jo spille på Roskilde, tilføjer han. De havde lavet en kompromisløs, men fed plade, så de satsede på gode anmeldelser, og at anmeldelserne ville være nok til, at Roskilde ville få nys om det. Det var måske et longshot, det vidste de godt.
-Vi udgav vores debut med Target, og vi fik en booker. Vi spillede rundt omkring, men prøvede at holde fokus på planen og visionen. Vores PR-mand hjalp med at få anmeldelser. BT gav os 4 stjerner, og det var lidt skuffende, men der var en sætning, som vi bed os fast i: ”Den største rockplade i år.” Det var kun januar.
Generelt var anmeldelserne dog gode. Planen var nu at sende nogle røgsignaler ud til Roskilde Festival. Det var ikke gratis, men Kellermensch fik spalteplads i GAFFA. Her annoncerede de bl.a. deres koncertprogram med et spørgsmålstegn ud for ”Roskilde Festival.” Det var ikke alle, der mente, at det var smart at bruge penge på. Sebastian ved stadig ikke, om Roskilde nogensinde så artiklen i GAFFA, men i sidste ende blev de booket, så synligheden viste sig at være det hele værd.
Hvordan opbygger man et netværk?
Det er ikke nok bare at sende mails ud til øst og vest, og telefonsælgertypen duer heller ikke, ifølge Jesper Mardahl. Først og fremmest skal musikken være i skabet, og så skal man tro så meget på det, at andre også vil tro på det. For hvis ikke du selv kan overbevise folk, hvem kan så?
-Det siger sig selv, at dit råstof skal være klart – du skal sgu være god – og så skal du være opsøgende. Det kan selvfølgelig mistolkes – man skal ikke være en pain in the butt – der skal være en fornuftig balance. Det er svært at sige med en entydig formel, hvad der virker, men det handler rigtig meget om menneskelige evner.
Og så skal man tænke ”ambassadørstrategisk,” forklarer han. Hvis andre synes, du er fed, så kan de tale for dig. Det handler om evnen til at formidle sit talent, ikke bare musisk, men menneskeligt:
-Vi snakker meget om ”social skills.” Du skal kunne tale med andre mennesker, og ikke bare med dine medmusikere, men med dit publikum og de mennesker, du gerne vil have omkring dig. Mange vil gerne have et forhold til en booker eller agenter, men er ekstremt opmærksomme på, at ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. Humlen er, at succes er et resultat af samarbejde.
Hvis man leder efter et musikinteresseret netværk, så anbefaler Jesper, at man f.eks. bliver frivillig eller engagerer sig i mindre foreninger, som Musikhavnen eller Nordic Room, hvor man kan finde mindre og mere intime arrangementer. Og så skal man sige ja til de muligheder, der byder sig:
-Man kan tage til forskellige små arrangementer og små koncerter, hvor man lærer folk at kende. Man skal passe på med ikke at have tunnelsyn. Man er nødt til at komme ud og vise, hvem man er.
En hovedpude i stedet for en hvepserede
Hver gang Sebastian og Kellermensch går til en ny person, så spørger de sig selv, hvordan de gør personens job lidt lettere. Hvad har bookeren, PR-manden og anmelderen brug for? Har de et problem, som man kan hjælpe med at løse? De bestræber sig altid på at tilbyde en hovedpude i stedet for en hvepserede – og gennem tiden har det været bandets ”guiding principle.”
-Efter udgivelsen af albummet kom vi i snak med Steffen, en PR-fyr i Århus, som gerne ville hjælpe os. Vores første forhåbning var stadig Target, men Steffen var cool, og vi hyrede ham til supplerende PR, som blogs og den slags. Han fik nogle penge, og han formåede at give os en booking til metal aften på SPOT i 2009. I stedet for bare at ”bruge” netværket og smide folk ud, når man er færdig med dem, så kunne Steffen f.eks. hjælpe os på en helt anden måde. Hver gang nogen spillede bolden til os, så ville vi spille den tilbage.
På deres første SPOT Festival var de stadig meget grønne, fortæller Sebastian, men det var ikke nogen hindring – det var nærmest en fordel. Michael fra naboøveren søgte akkreditering som manager, og pludselig sad de med en lang liste med kontaktinformationer over branchefolk på festivalen:
-Dengang var der meget snak om David Fricke – han var en form for tastemaker. Han skal komme og se vores koncert, tænkte vi, men hans e-mail var tilbageholdt som den eneste. Hvis vi skal have ham til at komme, så skal vi have alle andre til at komme. Så vi googlede folk på listen og fandt ud af, hvad vi kunne snakke med dem om. Vi skrev næsten til alle, og jeg tror, vi fik svar fra en lille håndfuld. En af dem var en engelsk manager, hvor vi havde spurgt ind til at markedsføre en plade i England. Han ville gerne snakke. Det endte med at han slæbte fem kammerater med, og én var leder i XFM Radio.
Det lykkedes godt på scenen og Kellermensch fik positive anmeldelser for koncerten på VoxHall. Ret hurtig kom der to invitationer fra både BBC og Radio XFM om at spille radiosessions. Til trods for at kloge hoveder endnu engang mente, at det var en dårlig idé, så overvejede bandet i sidste ende nyhedsværdien i Danmark, og de besluttede sig for at tage afsted. Turen blev dyr, men de sørgede for at invitere så mange branchefolk som muligt, og det blev også til to showcases, som senere viste sig at være hele turen værd.
-Jeg var målløs, da jeg første gang hørte om folk, der spillede på SPOT og ikke havde brugt akkrediteringslisten. Det var et chok, at det ikke var indlysende at bruge det i stedet for at gå og tænke på guitarstrenge og scenestil. Hvis du spiller rockmusik, så skal du sørge for, at de rigtige folk kommer. Det brugte vi akkrediteringslisten til, og vi brugte vores intuition – vi prøvede os frem.
Fra Esbjerg til Berlin
Når Sebastian kigger tilbage på de forskellige samarbejder, de har indgået i, kan han se, at der ofte kom noget helt andet ud af situationen end det, der egentlig var blevet bestilt. I 2010 spillede de på festivalerne PopKomm og Reeperbahn i Tyskland, og der opstod stor interesse syd for grænsen og hos Universal i Berlin. Det var ikke umiddelbart en del af planen, men de besluttede sig igen for at jagte mulighederne.
-Fra at starte i Esbjerg, uden nogen som helst branche, til at stå i Berlin. Det var unlikely, og pludselig står vi i Tyskland med musik, som vi lavede for vores egen skyld – det viser noget om den power, netværk har. Man kan stå i Esbjerg eller Ikast og alle de her steder og stadig få hul igennem.
Når Sebastian er ude og coache bands, oplever han tit, at nogle musikere har en meget vag drøm. De vil bare gerne have succes og spille gigs. Men hvis du spørger Sebastian, så skal det være meget mere konkret:
-Vi satte altid mål, der ikke var vage og fandt små opgaver, som vi skulle bruge mennesker til at udføre. Hvordan får man f.eks. spalteplads i BT? – det ved den person, som har prøvet det før. Så er det ham, vi skal have fat i. Det startede med en trommeslager i nabolokalet, så en kammerat i Stereo Studio, som peger på Target i København, så får man fat i en fyr i Århus, og så stille og roligt videre indtil du pludselig står i Berlin.
Musik er en forretning
Hvis du vil fremad, så skal du have noget at sælge. I sidste ende er musikbranchen en privat industri, hvor der ikke bliver givet ved dørene. Derfor skal man ikke have for høje forventninger, og man skal overveje grundigt, hvad man bidrager med. Det ved Jesper Mardahl godt, at musikere ikke er så glade for at tænke på, men det er man bare nødt til:
-Når vi snakker om musikbranchen, så er man nødt til at tænke på, at det er en kommerciel branche. Bookeren tænker først og fremmest på, hvor mange billetter du kan sælge. Det handler om at kaste en meget tung sten ned i vandet og få den til at lave nogle store ringe. Det er mange mennesker, som skal få noget ud af det.
Don’t let it bring you down
Netværksarbejdet er ikke et ubestigeligt bjerg, understreger Sebastian. Man skal ikke lade sig slå ud af lidt modgang. Muligheder er der nok af, og man kommer ingen vegne ved at give op på forhånd. Gennem tiden har han skrevet til utallige personer, og kun en brøkdel har svaret, men der skal heller ikke mere til. Det er Kellermensch et levende bevis på.
-Det handler ikke om at udnytte folk. Det handler om at møde nogle nye mennesker og lære dem at kende. Og så skal man ønske, at begge parter får noget ud af relationen. Hvis det er en win-win situation, så kan man snakke om muligheder og samarbejde. Man skal være til at snakke med – også to år senere. Det er det bedste råd: Det handler om at være et menneske og om at have god stil overfor andre. Det er sådan, vi har arbejdet med det.
Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor’ #40 – læs det her.
Hvordan får man del i de forskellige støttepuljer? Musikermagasinet Mer’ Monitor! har spurgt Anja Føllenslev, der bl.a. sad i Kodas båndudvalg 2018, om hendes bedste råd til, hvordan man griber ansøgningen an.
Anja Følleslev, Sanger & Sangskriver i Strawberry Blonde & The Red House
Bestyrelsesmedlem i Danske Beat Jazz og Folk Autore, DJBFA
Leder af Studenterhus Odense og festivalleder af Generator
Har erfaring med en lang række af udvalg, blandt andet Kodas båndudvalg 2018
Læs ansøgningen og sørg for at opfylde alle de krav der er til ansøgningen. Fx er der krav om et budget så lav et realistisk og fyldestgørende budget.
Mit princip når jeg sidder i udvalg er at det er mindste kravet til ansøgeren, at man har sat sig ind i hvad der kan søges penge til i puljen, samt at man har sat sig ind i hvad der skal til for at søge puljen. Lad være med at søge om arbejdslegater i produktionspuljen, eller omvendt.
Husk at vedhæfte musik! Eller et link som virker. Alt for ofte modtager puljerne ansøgninger uden links til den musik der skal give dig midlerne til projektet. Uden noget at lytte til, ingen mulighed for at tildele midler.
Sidst men ikke mindst. Beskriv dit projekt klart og tydeligt. Hvorfor skal dit projekt have penge?
Sæt dig ind i hvor du kan søge penge, og undersøg mulighederne i Koda, komponistforeningerne og ved staten. Jeg er selv medlem af DJBFA, som er en komponistforening der udover at dele midler ud til Koda medlemmer også har et stærkt netværk og arbejder for komponisters rettigheder. Netværk med andre medlemmer og hør hvad de har gjort i forhold til ansøgninger og fonde.
Sidder du og savner inspiration til, hvordan du som artist går til det store udland, så er det Mikkel Wad Larsen, du skal have fat i. Som en del af det europæiske talentudviklingsnetværk EXCITE har ORA inviteret ham til en snak om, hvordan man kommer til udlandet og spiller samt hvilke forventninger, man skal have til en tour.
Af Jens Christian Obel Jepsen
Mikkel Wad Larsen har efterhånden godt 15 års erfaring som musiker og branchemand på samvittigheden. Som forsanger i Helhorse, et af Danmarks veletablerede hardrock bands, har han turneret vidt og bredt i Europa – han har spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.
Efter at have været spillestedsbooker i Amager Bio/BETA og VEGA i København, er han nu Production Manager & Head of Artist Development hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency. Han har derfor stor indsigt i, hvordan tingene fungerer på den anden side af andedammen.
Hvordan får man gigs i udlandet?
Det første Mikkel altid siger til bands er, at musikken er altafgørende – det er først når kunsten er den bedste, den kan være, og sangene er i skabet, at det er på tide at komme ud over stepperne.
Han mener ikke, at det nødvendigvis er blevet sværere at finde gigs, men det er helt sikkert blevet sværere at gennemskue, hvad der virker. Han har nogle gode råd:
– Kommunikationslinjerne har aldrig været kortere. Du kan i princippet bare skrive til en person på Instagram og få et job – det ville være den mest DIY-måde at gøre det på. Snig jer ind hvor I kan. Prøv at finde lokale ligesindede bands, som I kan spille med. Prøv udvekslingsmetoden, det virker altid: ”Jeg hjælper dig med at få et gig i København, du hjælper mig med et gig i Düsseldorf.”
Det betyder ikke, at man bare skal google sig frem til de største bookingagenturer og skrive til dem. Han anbefaler i stedet, at man selv leder efter gigs på spillesteder, som passer til stilen:
– Det giver ikke nogen mening at kontakte spillesteder, som har plads til 800 mennesker, hvis du har to singler på Soundcloud. Prøv at finde klubber og bands, lokale promotere og musikinteresserede mennesker generelt, som kan lide din musik, og som vil hjælpe dig med at stable shows på benene.
Et godt sted at begynde tour-planlægningen er altså musiker til musiker – eller igennem programmer som EXCITE.
Excite er et internationalt netværk af organisationer, heriblandt ORA, som samarbejder om at udveksle og udvikle talentfulde musikere i Europa. Excite samarbejder bl.a. med festivaler, managere, pladeselskaber og bookere og programmet tilbyder:
Muligheden for at turnere internationalt og sætte skub i karrieren
Udvikling af musik og brancheforståelse i samarbejde med eksperter
Etablering af netværk og kontakt til nøglepersoner i musikbranchen
Det handler om at kende sit publikum og tage derhen, hvor fanbasen er. Det er en vigtig pointe, ifølge Mikkel, og det er her, hvor mange bands fejler.
– På sociale medier kan du finde grupper og artister, som er dedikeret til din genre. Sociale medier er fantastiske til den slags. Alle kan bruge de her værktøjer. Hvem er din fanbase på Facebook, Instagram, Twitter, Spotify, whatever? På Spotify Analytics kan du f.eks. se, hvor folk hører din musik – måske er det der, du vil hen.
Han opfordrer til, at man går metodisk til værks og leder efter jobs by efter by for at finde sit publikum og sin scene. Du behøver ikke skyde efter en kæmpe tour i begyndelsen, tilføjer han. Måske er en håndfuld jobs i Tyskland lige det, du skal bruge for at få musikken ud til din fanbase.
Hvem skal jeg snakke med?
Det kan være svært at kontakte spillesteder direkte – det betyder ikke, at du ikke skal gøre det, men du skal være fokuseret og angribe idéerne én efter én:
– Hvilke spillesteder er der i byen? Hvilke shows har de på programmet, hvor vi passer ind? – lad os spørge ind til dem. Hvis dét ikke virker – hvilke bands er der byen?
Det er den slags spørgsmål, man hele tiden skal stille sig selv, fortæller han og fortsætter,
– Noget der er stort i resten af det centrale Europa, er lokale promoters. De spiller en vigtig rolle i at sætte shows op. Det er altid en god idé at prøve at kontakte dem, når du leder efter gigs på mindre klubber.
Det kloge tourliv
Tourlivet er hårdt. Mikkel har følt det på egen krop.
– Det er vigtigt at have downtime, især for sangere, så få jer en pause og noget søvn. Det kan være mentalt stressende, specielt over længere tid, så respekter hinandens space. Hvis du gør det på DIY-måden, så kør på i weekenden – onsdag til lørdag hvor du kan tiltrække flest mennesker.
Tourlivet er også uforudsigeligt, så det handler om at være fleksibel – ikke mindst i sit livesetup. Du kan ikke altid lige regne med, at der er faciliteter til et Hammondorgel, som Mikkel selv fandt ud af i sin tid.
– I Danmark har vi et meget højt kvalitetsniveau – det har de også i Tyskland, men her skal du spille din vej op, og du skal spille på barer, i kældre og på natklubber. Du skal klare det hele selv, så du skal have et setup og et mindset, som er ekstremt fleksibelt.
Du skal altså sørge for, at dit show kan ændres efter omstændighederne, forklarer han. Den ene dag spiller du måske for 50 mennesker i en kælder i Frankrig, den anden spiller du support i Tyskland for 500 mennesker. Musikken skal spille lige meget hvad, så du er nødt til at være fleksibel og løsningsorienteret.
Bandet som forretning
Du skal være opmærksom på det faktum, at du ikke er jurist, smågriner Mikkel. Hvis kontrakter og aftaler ikke giver mening, så opfordrer han til, at man kontakter lokale musikorganisationer og får en hjælpende hånd. Han uddyber:
– Det er som regel først, når man klatrer op ad stigen og begynder at sælge billetter, at kontrakterne bliver mere indviklede. Det er min erfaring, både i de første mange år med Helhorse og som tourmanager, at kontrakterne har været meget simple. Det løser man ofte over e-mail.
Forretningsdelen er typisk ikke noget kunstnere går op i, indrømmer han, men det er en vigtig del af livet som musiker.
– Hvis du vil være kok eller tømrer, så går du også i skole. Der findes masser forretningsskurser og andre ting, du kan gøre – og hvorfor ikke lære det? Det er dine penge og din karriere.
5 år til at slå igennem
I musikbranchen siger man typisk, at det tager 5 år at slå igennem som artist, uanset genre. I de 5 år vil man sandsynligvis kun have udgifter. Det er hård kost og hårdt arbejde. Han uddyber:
– Jeres mål skal være hurtigst muligt at nå det magiske nulpunkt, hvor det ikke koster jer noget at turnere. Det handler igen om at have et fleksibelt setup. Jeg vil ikke anbefale, at I tager tourmanager, merchandiser, lys- og lydmand med på jeres første tour. Jeg ville tage af sted kun med bandet. I den billigste bil I kan finde. Det er cost-benefit over de første 5 år. Måske koster det jer penge, men det kan åbne døre, hvis I arbejder klogt. Måske får I nye fans, måske kontrakter.
Det er et nuanceret billede, tilføjer han. Nogle stiger til tops over meget kort tid, men de færreste er så heldige. En tour er en kæmpe mulighed, så derfor opfordrer han til, at man laver så meget promovering som muligt, og bruger touren til at løfte sine kampagner på sociale medier:
– Hvis du er ambitiøs så brug din tid klogt – prøv at få interviews med lokale bloggere, lav events på sociale medier og den slags.
Dos and don’ts on the road
Helt overordnet har Mikkel kun ét råd til, hvad du ikke skal gøre: Don’t be an asshole. Dem er der nok af derude, understreger han, og så gælder det om at støtte hinanden. Det handler om at tage sit job seriøst:
– Hvis et spillested siger, du skal være der kl. 17, så skal du ikke være der kl. 18. Vær der kl. 17. Prøv at forstå det miljø, du befinder dig i. Forstå at alle dage er forskellige, og alle gigs er forskellige. Jeg anbefaler altid bands til nærmest at holde daglige bandmøder – hvordan gik det i går, hvad var godt, hvad var skidt? – hvad skal der ske i dag, hvordan gør vi? Tag det dag for dag.
Han anbefaler, at man ser touren som et job og ikke bare en grund til at drikke tungt – selvom det selvfølgelig er en del af branchen, at der også skal være plads til fest.
I sidste ende er tourlivet svært at forstå, før man har prøvet det, tilføjer Mikkel til slut:
– Det er et unikt miljø. En klog mand sagde engang: Never make life-changing decisions while on tour, cos you’re not in a normal mental state.
Mikkel Wad Larsen Som forsanger i Helhorse har Mikkel både spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.
Arbejder hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency som production Manager & Head of Artist Development. Mikkel har tidligere været spillestedsbooker på BETA/Amager Bio og VEGA i København, og har tidligere udtalt:
– Verden mangler ikke mere musik – den mangler mere god musik.
Kommunikation for musikere: hvor svært kan det være?
Det kræver solide formidlingsevner, at gøre andre interesserede i sit musikprojekt, og i en DIY-verden står du selv med ansvaret. Men hvad gør du, når du ikke lige frem er uddannet PR-guru? Mer’ Monitor! har taget en snak med kommunikatør, skribent og workshop-underviser, Eva Laksø, om de første skridt.
Af Ricco A. Jensen
Kommunikation er både en helt almindelig menneskelig aktivitet og samtidig et fag med metoder, teorier og regler. Udgangspunktet er altså noget vi alle kender, og for den uøvede er det også her det hele starter, ifølge Eva Laksø:
– Indenfor kommunikationsfaget gælder de samme “regler” som der gør i almindelig kommunikation. Man kommer langt hvis man er høflig, venlig, præcis i sine formuleringer og realistisk i sine forventninger til andre og sine egne evner.
Når det er sagt, så er de fleste nok godt klar over, at der skal mere til for at få nye fans og musikanmeldere til at lægge sig for sine fødder. Der er dog hjælp at hente, ifølge Eva Laksø, for der er nogle helt praktiske forhold du skal have på plads.
Fra regnsky til koncertarrangør
Eva Laksø kommer oprindeligt fra den anden side af skrivebordet, som hun siger. Hun startede som skribent på musikbloggen Regnsky.dk i 2009 indtil hun i 2012 blev kontaktet af koncertarrangøren Smash!Bang!Pow! Her blev hun tilbudt arbejde på baggrund af sine skriverier, og stod pludselig med kommunikationsansvar.
– jeg havde ingen erfaring og var den eneste på S!B!P! med kommunikation som arbejdsområde, så min tilgang til kommunikation blev formet af en trial-and-error metode – samt af at se på, hvad andre gjorde, når de f.eks. kontaktede Regnsky og derfra vurdere, hvordan det fungerede overfor mig. Den tilgang har været gældende hele mit arbejdsliv, også som kommunikationsansvarlig for først Strøm Festival og Frost Festival og nu hos Golden Days Sekretariatet.
Siden er hun blevet bachelor i Music Management og har dermed fået styrket fagligheden omkring sine praktiske erfaringer. Hendes råd er derfor også bare at gå i gang, at lære ved at være meget opsøgende på hvordan andre kommunikerer. Hvad virker og hvorfor virker det på dig.
Vær forberedt!
At du som musiker i et band ikke nødvendigvis er udlært PR-guru, er, ifølge Eva, derfor ikke hindring for at komme i gang med arbejdet. Det vigtige er blot at du gør en smule forarbejde og undgår en række gængse faldgruber. Blandt udfordringerne Eva ofte møder er, at man starter for sent:
– Eksempelvis begyndes kommunikationsarbejdet først en uge inden et album udgives. Hvis man er ambitiøs og gerne vil have mulighed for at blive anmeldt i f.eks. Gaffa, så skal man sende sit album til dem senest to måneder inden udgivelse. Så helt generelt: vær i god tid
Derudover er der hos mange bands ofte tale om urealistiske forventninger.
– Kig rundt i medielandskabet med et kritisk blik og overvej hvor realistisk det er, at du bliver spillet på P3 inden du sætter det som dit mål. Start med at sigte lavere og se mindre medier som trinbræt til større. Det er sådan stort set alle bands opbygger deres karrierer.
Og så skal man huske at få det mest grundlæggende på plads, nemlig at man sikrer en hvis ensartethed på alle sine kanaler, om det er i emails, på facebook, hjemmeside, sprogligt på facebook osv.
Hvad handler projektet om?
Når det kommer til selve kommunikationens indhold, så understreger Eva, at der ikke findes en universel formel. Her skal man grave ind til kernen i sit eget projekt:
– Målet for mine kommunikationsworkshops er, at deltagerne finder den gode historie bag hvad de gør og finder måder at fortælle den på gennem PR og sociale medier. Workshopsene struktureres ved først at tale om og løse opgaver omkring de kommunikationsstrategiske overvejelser som mål, budskab/historie, målgrupper og medier, forklarer hun og fortsætter,
– For at folde teorien ud til konkrete kommunikations-produkter, er anden del af kurset dedikeret til, at deltagerne kan påbegynde at skrive en biografi og en pressetekst, samt lave Facebook-opslag, der bidrager til at skabe et Facebook-koncept, der fortæller deres historie.
Hovedopgaven for Eva er således, at give deltagerne værktøjer til at træffe kvalificerede beslutninger omkring, hvad der vil være godt for den enkelte at gøre.
Facebooks simple hemmelighed
Selvom der er mange aspekter ved en god kommunikationsindsats, vil det ofte være på facebook at musikere arbejder mest med udtrykket. Hvordan man bruger facebook bedst, er da også emnet som musikerne har flest spørgsmål til. Ifølge Eva handler det om at forstå facebooks mission:
– Man kan forstå Facebook ret simpelt: Facebook vil gerne overtage verden, og det gør de ved at få så mange mennesker som muligt til at bruge så lang tid på platformen som muligt. Det mål styrer alt hvad Facebook gør – og hvordan den mytologiske algoritme styrer hvad folk får vist, forklarer hun og fortsætter:
– I forhold til typen af posts betyder det, at indhold, som får folk til at kigge længe på det og blive på platformen generelt, får den største eksponering. Det er derfor videoer uploaded direkte til Facebook ofte når ud til mange mennesker. Og derfor links til andre sider ofte ikke klarer sig så godt. Når det så er sagt, har selve indholdets karakter selvfølgelig også en stor betydning, og som hovedregel kan man tænke på, at godt indhold får modtageren til at reagere med en af de mulige reaktioner på Facebook: at dele, kommentere eller trykke “like”, “love”, “wow” etc. Når modtageren reagerer sådan, viser det Facebook at din målgruppe synes dit indhold er godt, og det får Facebook til at eksponere det for flere mennesker. Det er den super korte version, og der er rigtigt mange forbehold, men det at tænke ud fra de to tanker, kan være et sted at starte sin forståelse for Facebook.
Det handler generelt om at få modtageren med i din fortælling. Det er helt menneskeligt – algoritmer eller ej – så hvor svært og farligt kan det være:
– Hvis man er normalt venlig og høflig i sin måde at henvende sig til folk på, er det værste man kan opleve ikke at få noget svar, slutter Eva.
Eva’s basistjekliste:
Det vigtigste er, at der er en sammenhæng mellem din musik og det du udtrykker på tværs af din kommunikation. Altså en historie. som kommer til udtryk på flere måder, eksempelvis i de her ret væsentlige “assets”, som man typisk vil sørge for at have klar inden et kommunikationsforløb starter:
Biografi
Pressemeddelelse(r) – f.eks. en hver for single, album og tour.
Pressebilleder
Albumgrafik
Musikken tilgængelig online, f.eks. på Soundcloud (evt. lukket link før udgivelse) og som download til anmeldere
Hjemmeside
Sociale medieprofiler (Facebook er svær at komme uden om, men ellers skal du have de profiler, som du har lyst til at bruge).
Festivalen for den allernyeste musik, UHØRT Festival, har i flere år fungeret som første led i fødekæden for flere af tidens store danske navne. Festivalen oplever en stærkt stigende interesse – også fordi, den er meget mere end bare en festival, en scene og et publikum.
Ord: Carsten Holm
’Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!’. Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall.
Nu er det bare sådan, at Lesser Free Trade Hall kunne rumme 150 mennesker – mens der er tusinder og atter tusinder, der har fortalt, at de var lige præcis dér, hvor koncerten foregik – en koncert, der den dag i dag bliver omtalt som koncerten, der ændrede britisk musikkultur.
Det er sådan, at enkelte koncerter og begivenheder bliver legendariske. At man kan sige, at man rent faktisk var dér, hvor det hele skete. Selvom der er langt fra 1976, Manchester og Sex Pistols til 2019, Sydhavnen i København og UHØRT Festival – men princippet er det samme. Det er på UHØRT, hvor tingene kan ske.
Den lille to-dages festival præsenterer ’Landets Nyeste Musik’, hvilket navne som Minds of 99, Nelson Can, Iris Gold, Dør Nr. 13, Velvet Volume og Alexander Oscar vidner om. De har alle stået på en af UHØRTs scener, sammen med et hav af andre talent- og håbefulde artister, længe før de selv har kunnet udsælge deres egne koncerter, blive booket til store festivaler eller har fået deres musik i fast rotation på landsdækkende radio.
Der er mange festivaler og arrangementer rundt om i landet, der giver tid og sceneplads til de nye navne. Dem, der lige er væltet ud af øvelokalet og skal prøve kræfter med en scene for første gang – eller de, der allerede har lidt liveerfaring og skal have nogle ekstra muskler at spille med. De artister, der både laver god musik og spiller deres kort rigtigt, kan bruge UHØRT til en ekstra kickstart.
For UHØRT er endnu et skridt fremad i karrieren for mange artister. Næste skridt vil naturligt være den årlige SPOT Festival i Aarhus eller en af de større festivalers talentprogrammer, som eksempelvis Roskilde Rising. Festivalen fungerer dermed som en af de første sten i den musikalske fødekæde, som festivalleder af UHØRT, Jesper Krüger, uddyber
”Vi har med UHØRT Festival haft et behov for at rumme de utroligt mange, ny, spændende bands og solister, der hele tiden popper frem. Rigtigt mange af disse laver spændende musik, og nogle af dem laver ligefrem SÅ fed musik, at den er klar til et bredere publikum. Og så kan de blive en del af UHØRT Festival, hvor de får en vanvittig god eksponering og bliver taget seriøst.”
Men det er ikke bare det, at man som artist får en scene og et tidspunkt – for der bliver også arbejdet med artisterne før, under og efter deres koncert.
UHØRT har stor fokus på musikernes udvikling, og der er derfor en ’bandpakke’ til alle, der er en del af festivalens lineup. Bandpakken giver alle de optrædende en omgang coaching i deres livemusik, som deres koncerter dermed kan rykke sig endnu mere. Efterfølgende bliver der også mulighed for at få sparring om bandets karriereplaner, så alle mål bliver afstemt og der bliver lavet en guide til, hvordan de mål bliver nået.
“Som musiker har man alle mulige mere eller mindre hensigtsmæssige tanker om sin egen musik og liveperformance. Men ofte er dét at få dem afprøvet og sparret om en ret afgørende ting, som rigtigt mange mangler”, udtaler Jesper Krüger.
Det virker som om, der er et langt større antal musikere i Danmark nu, end for bare 10 år siden. Langt de fleste, med store ambitioner, fordi de kan spejle sig i andre unge artister, der stille og roligt kommer frem med deres musik, spiller større og større spillesteder eller festivaler, og måske også bryder grænsen og triller til udlandet på turnéer.
Hos UHØRT kan man også sagtens mærke, at presset på, og interessen for festivalen stiger. Ansøgningsantallet stiger støt hvert år, hvor den hidtidige rekord blev nået sidste år med 709 ansøgere! Alle sender tre eller fire sange ind, i håb om at få en af de bare 39 pladser på festivalen.
Det betyder også, at UHØRT hvert år, står overfor en omfattende udvælgelsesproces, så festivalen præsenterer ’Landets Nyeste Musik’. Her har festivalen et stort arsenal af branchefolk, der tæller managere, pladeselskabsfolk, musikjournalister og mange andre, som i igennem flere lytterunder, vælger musikken ud.
At UHØRT fanger den interesse hos danske artister, er frugten af det konsistente arbejde, som festivalarrangørerne har lavet siden den første Uhørt festival i 2013. Det har rygtes, at de optrædende artister, får nogle ekstra dimensioner med sig hjem, efter at have været gået ned af scenen – dels pga. ’bandpakken’, men også fordi festivalen tiltrækker en betydelig del af den danske musikbranche, der står blandt publikum og spejder efter de nye talenter.
Det er ikke et mål i sig selv at kunne præsentere de kommende danske verdensstjerner på festivalen. Først og fremmest gælder det om, at kunne give en platform til nogle artister, der har noget interessant og vedkommende musik at byde på og hvor man kan mærke ambitionerne for at nå længere ud med sin musik er til stede.
Og hvis det sker, kan det være at du står der blandt publikum, og oplever en skelsættende koncert, som resten af verden ville ønske de var med til – så de også kunne sige
’Vi var der til dén koncert på UHØRT Festivalen i 2019’!
27. marts var deadline for ansøgning til dette års udgave af Uhørt, der foregår på Enghavevej 80-82 i Sydhavnen i København d. 23.-24. august.
Du og dit band har en stak sange klar. I har øvet jer længe og har ramt noget, i synes at omverden skal høre. Men hvordan booket man et show og hvordan får man kontakt med et pladeselskab?
Af Carsten Holm
En ting er naturligvis at finde kontaktoplysningerne og mailadressen. Men hvordan sikrer du dig, at din mail bliver læst og din musik hørt, fremfor at drukne i mængden af alle de andre håbefulde navne, der har fundet de samme mailadresser? Her kommer fem stensikre staldtips fra det københavnske spillested VEGA og pladeselskabet Tambourhinoceros, der deler ud af deres erfaringer om ’do’s & don’ts’.
Hvordan kommer jeg i kontakt med en koncertbooker?
Jeppe Christensen har igennem flere år booket koncerter på VEGA – blandt andet med fokus på navne, der optræder i Ideal Bar, VEGA’s mindste scene. Det er dér, hvor mange af de nye talenter prøver kræfter med en større scene for første gang og Jeppe modtager dagligt en hav af henvendelser. Udover, at høre koncerterne han booker til sit spillested, tager han også ud i byen for at høre musikken spille live på de øvrige scener, for blot at møde ind på sit arbejde dagen efter og blive mødt af en strøm af ulæste mails. Her er Jeppe’s fem væsentligste råd!
1: Ha’ styr på hvem du kontakter
– Alle spillesteder er forskellige og opererer i forskellige kontekster. Derfor ryger en email automatisk i papirkurven hvis jeg er CC sammen med et hav af andre spillestedsbookere og festivaler. Husk at sætte dig ind i hvem du henvender dig til og hvorfor. Lav noget research og stil dig selv de kritiske spørgsmål; Er jeg relevant for VEGA på nuværende tidspunkt, passer jeg profilmæssigt ind, hvorfor tager jeg kontakt til VEGAs booker?
2: Vær kortfattet og præcis i din kontakt
– Som booker får jeg rigtig mange mails og jeg bruger lang tid på at sortere i dem og identificere hvilke der er relevante. Vær derfor kortfattet i din henvendelse. Hvem er du/i? hvor er i karrieremæssigt? Hvorfor kontakter du/i mig?
3: Ha’ dit præsentationsmateriale i orden
– I forlængelse af punkt nummer 2 er det vigtigt at det materiale du medsender er i orden. Det skal være opdateret med præcise beskrivelser af links (hvoraf ingen er døde). Lad være med at vedhæfte PDF’er eller andre filer. Dropbox og lignende er heller ikke fedt. Kopier relevant tekst og direkte links til musik (helst Soundcloud eller Bandcamp) og diverse profiler ind i mailen. Sørg for at jeres Soundcloud, Bandcamp og Facebook-profiler er opdaterede. Er en mail interessant går jeg altid på opdagelse her og bliver klogere på bl.a. live-erfaring og evne til at agere og promovere på sociale medier m.m.
4: Timing
– Jeg kender det udmærket godt; Man sidder der og er frustreret over der ikke sker noget med ens projekt, så derfor sender man en masse mails, kontakter en masse spillesteder, agenter og pladeselskaber – og man hører måske slet ingenting. Men er timingen nu også den rigtige? Som booker i VEGA, booker jeg nogle gange et helt år frem, andre gange er det med ganske kort varsel, at jeg finder et supportband. Gør dig grundige overvejelser og argumenter overfor dig selv, hvorfor en koncert i VEGA giver mening ift. den tidslinje du bevæger dig på. Er det hos VEGA du skal spille din debutkoncert, eller er det måske en idé at vente til du har noget mere erfaring? Giver det mening at gå efter et supportjob i stedet for en headliner? – ja, det gør det som oftest. Hvis ikke man zoomer ud og tager et større perspektiv, kan ens ageren hurtigt blive usammenhængende og virke desperat.
5: Hav tålmodighed og husk fodarbejdet
– Det tager lang tid at blive god nok til at lave musik andre gider lytte til. Det tager endnu længere tid at gøre det fedt at se og høre live. Det tager ofte år og nogle gange lykkedes det slet ikke. En eller anden stor masterplan gør dig ikke til en god eller interessant musiker. Det gør det hårde arbejde og det kunstneriske fokus derimod – er dette på plads vil døre åbne sig og ting vil begynde at ske. Det værste man kan gøre er at lægge for stort et pres på sig selv eller lade andre gøre det. Jeg ser tit at tingene går for hurtigt – nogle gange så hurtigt at ellers lovende artister forspilder deres chance. Lad musikken og kreativiteten tale og ta’ kontakt til en spillestedsbooker når du føler du er helt klar. Spiller du i et band du selv gad betale penge for at se live? Hvis ikke, så ta’ lige tilbage i bunkeren og fordyb dig for en stund ekstra! Og som et lille bonuspunkt: Husk at når koncerten er booket, så begynder det næste lange, seje (og sjove!) træk. Publikum er ikke bare sådan en uudtømmelig hær af musikinteresserede mennesker med ubegrænsede økonomiske midler. De skal aktiveres, overtales, gøres interesserede og de skal forkæles.
Hvordan får jeg kontakt til et pladeselskab?
Kristoffer Rom er grundlægger og chef på selskabet Tambourhinoceros, som også er baseret i København. Med navne som Efterklang, Cancer og Palace Winter, råder Tambourhinoceros over en lang liste af nyere danske indienavne. Selskabet har ikke noget specifik musikalsk profil – som man måske kender fra andre labels, der fokuserer på metal, bas eller popmusik. Så længe der er en speciel stemning og ærlighed i musikken, så lægger selskabet ører til ny musik udefra. I Kristoffers tilfælde, modtager han også en masse mails hver dag. Links til filer, videoer, pressemeddelelser og sociale medie profiler – og det er ikke af ond vilje, at han ikke får lyttet alt igennem. Men henvendelsen skal være lige så skarp til Kristoffer, som den skal til Jeppe.
Dette er Kristoffers fem essentielle råd:
Vær modtagerorienteret og fortæl, hvorfor du sender musik til os specifikt. Undgå massemails, pressemeddelelser osv. I stedet gør det tydeligt, hvad det er ved modtageren, som gør, at du sender din musik til vedkommende.
Inkluder både audio og noget visuelt. Hele pakken tæller, men det behøver ikke være færdige produkter. Demoer og moodboards er fint.
Send ny uudgivet musik Mange vil have svært ved at markedsføre noget, der allerede er forsøgt markedsført tidligere.
Har du andre ombord (management, booking etc.), eller bare gode dialoger med potentielle partnere, så skriv det. Et label kan ikke breake en artist alene, det er en team effort.
Inkluder links til online-platforme Det gør ikke noget, at der ikke er store followertal, men det er spændende at se, hvordan en artist iscenesætter sig selv overfor (potentielle) fans.
I musikermagasinet Mer’ Monitor! #35 er der fokus på drømmen om at slå igennem i udlandet. I tredje og sidste del af artikelserien fortæller bassist i The Interbeing, Jacob Aarosiin Hansen, her historien om bandets første sammenhængende Europaturné. Du vil bl.a. få svaret på, hvilke tanker bandet gjorde sig før de begav sig ud på dette eventyr samt hvilke erfaringer de fik med.
Læs part 2(Et venligt Baest er et succesfuldt Beast)
I foråret 2017 blev vores manager (Mirza Radonjica, Prime Collective) kontaktet af bookingagenturet Artery Global, der søgte et supportband til det australske metalband Twelve Foot Ninja (TFN). Et band som på daværende tidspunkt havde et godt navn i især deres hjemland og USA, og havde flere turnéer bag sig. Europa var næste skridt for bandet og de skulle derfor for første gang på en headliner-tour af en måneds varighed. Mirza blev bedt om at sende nogle potentielle kandidater til tjansen som support. Valget faldt på os – og det var endda TFN selv, der valgte os ud.
Det gav os pludselig en masse at tænke over. For det første var det med en måneds varsel, vi kendte ikke rigtig til bandet og så var det lige en måneds ferie, der skulle opstøves.
Vi endte med at takke nej, da timingen var skidt – to måneder før udgivelsen af vores andet album – og så kunne familiefædrene i mit aldrende band ikke hive en måned ud af kalenderen fra arbejde og hjemmefronten med så kort varsel.
TFNs turné blev en succes med flere udsolgte shows, og de fik derfor sat en ny turné op allerede i efteråret 2017. Heldig som man nu kan være, var de endnu en gang meget hooked på at få os med. Denne gang var timingen perfekt.
Deres tilbud lød på et spot som main-support igennem fem europæiske lande over tre uger. Rent praktisk skulle vi køre rundt i en nightliner (altså en bus med overnatning), og dække udgiften svarende til halvdelen af buslejen og chauffør – hvilket jeg kan fortælle ikke er så lidt. Det sætter selvfølgelig nogle tanker i gang.
Hvornår er det rentabelt at tage på turné?
Da der ikke var forhandlet supporthyre med alle spillesteder, stod vi med en meget stor udgift foran os, uden at kunne tjene penge på andet end merchandise- og pladesalg. Vi diskuterede det en hel del i bandet, og konklusionen var, at gevinsten ved at spille sådan en turné opvejede udgiften:
Timingen var perfekt med et nyt album ude, som skulle promoveres.
Territoriet med hovedvægt på det tyske marked tiltalte os, bl.a. fordi vores andet album blev udgivet på et tysk selskab og fordi vores musikalske udtryk matcher markedet.
Genremæssigt passede vi ganske fint til TFN. Dette gav os en formodning om at deres publikum potentielt set også ville kunne lide vores musik.
TFN havde formået at spille for fyldte sale i foråret, og der var dermed en vis sikkerhed for at koncerterne blev godt besøgt, sådan at vi kunne høste mange nye fans hjem.
Vi var eneste support på denne tour (på nær et par steder, hvor der var et lokalt supportband foruden). Vi skulle dermed ikke frygte, at publikum ikke var ankommet når vores koncert startede.
Bookingagenturet bag turnéen var af en vis størrelse, hvilket gav os en sikkerhed for, at der var lavet en fornuftig planlægning, og at der højest sandsynlig var styr på alt det praktiske.
Vi har i Danmark en masse gode støttemuligheder til eksport af musik. Da vi allerede på det tidspunkt havde spillet en del shows ud over Danmarks grænser og havde et internationalt setup med tysk label og dansk manager, var udviklingspotentialet i høj grad til stede. Derfor mente vi, at der var gode chancer for at få noget af udgiften dækket af disse puljer.
Alle disse overvejelser er noget man som band bør snakke igennem før man siger ja til et konkret tilbud på at komme på turné ud over Danmarks grænser.
Dagen oprandt og vi fløj til Køln, hvor vi skulle spille på en festival og mødes med TFN. Synet af den store lækre nightliner gjorde vores rockstar-drømme endnu større, og drømmen blev udlevet til fulde over de næste tre uger.
På turné med spasmagere
Vi fandt ud af, at der er tre væsentlige ting, der er udslagsgivende for en god oplevelse, når man er på turné. For det første skal man have et godt forhold til det band man turnerer med – især når man deler bus. For det andet er det vigtigt, at det er nogle dygtige folk, der sørger for al praktikken. Slutteligt er det selvfølgelig vigtigt at koncerterne er godt besøgt. Alle disse ting kunne vi sætte kryds ved.
Når ens bolig i tre uger er den bus, man kører fra spillested til spillested i, vil man gerne have at det ikke bliver en klam svinesti undervejs. Dette var noget TFN havde oplevet før og de havde derfor udviklet en spøjs, men effektiv måde til at holde ti musikere og fem crewfolk renlige. De benyttede sig af et regelsæt kaldet ”The Almond of Truth”, hvor man blev straffet hvis man havde efterladt noget, der var større end en mandel i bussens fællesarealer. Straffen hed 5 euro eller 20 burpees (heftige squats) pr. forseelse. Hvis man fx havde en jakke eller en computer med sig i loungen, så skulle man have en anden til ”spotte” ens ting, hvis man gik væk derfra. For at anmelde skulle man blot tage et billede af forseelsen og smide den op i vores fælles chat på WhatsApp. Forseelserne blev stillet for en domstol med hele pivtøjet: anklager, dommer, jury og forsvar. Det kom der nogle rigtig sjove stunder ud af. Hvis anklagen ikke var fair, kunne der dømmes for CMF (Cheeky Mother Fucker) – og så måtte anklageren selv æde straffen.
Regelsættet resulterede i en ganske ryddelig bus, selvom der blev hamret bajere i spandevis. Helt grundlæggende var TFN et fornøjeligt band at være på turné med, og vi fik et rigtig godt sammenhold undervejs. Det er helt klart et kæmpe plus, når man går så tæt op af hinanden i flere uger.
Samtidig havde de et flinkt og yderst professionelt crew med. Deres lydtekniker fungerede som tourmanager, og lysmanden var Tetris-kongen, når gearet skulle pakkes ind i traileren efter hvert show. Vi havde selv lydmand med, og var så heldige at deres weissbier-elskende lysmand Luke spurgte, om han ikke også skulle afvikle vores shows. Luke lærte vores sæt så godt undervejs, at han ned til mindste detalje fik lyset inkorporeret med musikken. Her blev vi bekræftet i, hvor meget det kan gøre for et liveshow, og at det bestemt ikke er noget man skal undervurdere.
Det er vigtigt at få afstemt hvilket gear man deler og hvad man selv skal sørge for, inden man tager på tour. Vi var så heldige at deres setup på fin vis matchede vores, sådan at change-overs ikke var så omfattende. Dette er væsentligt, da man som supportband ikke kan regne med en særlig lang lydprøve. Hvis vi var heldige havde vi 45 min. til setup og lydprøve. I den sammenhæng var vores in-ear monitor systemer guld værd, for så behøvede vores lydmand nærmest ikke bruge tid på at lave lyd til os – indstillingerne var gemt i lydpulten.
I løbet af turnéen blev vi voldsomt effektive til at lave lydprøver og sceneperformance blev ligeledes tunet ind til et meget mere professionelt udtryk, end det vi startede ud med.
Få det meste ud af din investering
Når man investerer en heftig sum penge i sådan en turné, vil man have det meste ud af hver eneste koncert. Vi tog hver eneste aften dybt seriøst, og gjorde derfor en stor dyd ud af at yde vores bedste til hvert show. Man kan godt drikke sig ned på en turné (og det gjorde nogle i høj grad, inkl. undertegnede), man skal bare vide, at man skal være 100 pct. klar til showet dagen efter.
For at maksimere vores udbytte af koncerten gik vores forsanger direkte ned til merchandiseboden efter hvert show. Vi andre fulgte efter, når vi havde pakket scenen ned. Vi havde et hav af stickers, flyers og postkort med, som vi på skift delte ud til alt og alle vi kunne komme i nærheden af. Hver eneste person i salen var potentielt én ny fan, og der skulle ikke herske nogen tvivl om, hvem de netop havde oplevet på scenen. Det var jo (for det meste) hovednavnet, som publikum havde købt billetten til.
Der er ingen tvivl om, at det giver ekstremt meget til ens liveperformance og professionalisme, når man spiller næsten hver dag i tre uger. Det giver desuden plus på sammenholdskontoen, og så er det en effektiv måde at opstøve et nyt publikum, som ellers ikke ville have fået øjnene op for bandet. Vi havde en vildt fed oplevelse, spillede for fyldte sale og følte efterfølgende at vi havde fået fuld valuta for pengene.
Hvis man i sit band er nået til det stadie, hvor man vil investere i et udenlandseventyr, kan jeg kun anbefale at man starter som supportband. Blot omstændighederne er i orden og man gør sig fuldstændig klart, hvorfor det er, man tager afsted.
I det nye Mer’ Monitor magasin er der fokus på drømmen om at slå igennem i udlandet. I anden del af artikelserien har magasinet taget en snak med manager Jens Engsig Karlson for Danmarks måske mest hypede metalband, BAEST!
Dødsmetalbandet BAEST har på rekordtid etableret sig som et af landets stærkeste metalacts, med anmelderroste koncerter på Roskilde Festival, Copenhell og senest til Gaffa Awards. Det har givet genlyd i udlandet, hvor bandet i januar var på Europas største branche- og showcasefestival Eurosonic.
Ankom i god tid, ryd op og vær høflige overfor dem I møder. Sådan lyder det simple budskab fra Jens, manageren, der har været med til at bane vejen for et af de stærkeste danske metalbands i øjeblikket. Høflighed, og så selvfølgelig: det at kunne levere når det gælder – altså hver eneste gang!
– Fra start mener jeg at ydmyghed og hårdt arbejde har været en af de vigtigste ting for BAESTs hurtige fremgang, forklarer han og fortsætter,
– det lyder måske ret simpelt eller kedeligt, men i sidste ende så er et godt ry og netværk meget vigtigt. Derudover så har det for BAEST, som har et stort fokus på livekoncerter, også været vigtigt at levere hver gang og med samme energi. Det er noget vi altid har fokus på.
En skarp profil fra start
Jens Engsig Karlson kom med omkring bandet helt fra start, og det har vist sig at være et godt træf for begge parter. Karrierekurven har været stødt opadgående siden. Fra starten var det dog ikke en egentlig manageropgaven, men i stedet en opgave om at styre bandets facebookside. Det ambitiøse band var bevidste om vigtigheden af en skarp og tydelig profil online. Jens forklarer:
– Helt i begyndelsen blev jeg spurgt om ikke jeg ville hjælpe til med at lave en facebookside og holde den lidt i gang. Jeg har en baggrund indenfor arbejdet med sociale medier, så det ville jeg meget gerne. Det var især spændende at få lov til at arbejde med et helt friskt band, så man for alvor kunne lægge en god strategi, fortæller han og fortsætter.
– Fra start har vi haft mantraet at vi ikke vil booste nogle opslag. Jeg mener det er et pengehul (der er dog tidspunkter, hvor det kan have sine fordele), som stille og roligt æder af bandkassen. Til sidst står man og smider penge efter opslag flere gange om ugen, hvor man i stedet kan købe en stor sending merchandise en gang i kvartalet. Så det har været spændende at arbejde med hvor god en kommunikation man kan have med sine fans, uden at skulle gøre brug af de betalte genveje.
Der er en del ekstra timer i arbejdet med at være konsekvente på sociale medier, men det åbner også op for nogle muligheder, som vi nok ellers ikke havde fået.
Fra SoMe-manager til bandmanager med hjælp fra netværket
Jens fik lynhurtigt vist sin værdi for bandet, og siden er opgaverne taget til i antal.
– Arbejdsgaverne udviklede sig hurtigt til at varetage stort set alt andet end det kunstneriske arbejder, hvilket jeg synes var utroligt spændende, da musikbranchen altid har draget mig. Jeg fik hurtigt sat en studietid i stand, bookede de første 12-14 shows og sidenhen tog jeg kontakt til mange nøglepersoner i Aarhus’ musikbranche, for at undersøge hvor vi kunne forbedre os og altså forøge vores chancer for at blive booket til større ting.
– Der er meget hjælp at hente i den danske musikbranche, og jeg har især været glad for den uvurderlige hjælp jeg har fået af Jesper Mardahl fra Promus. Jesper har faciliteret en mentorordning for mig, hvor jeg er blevet tilknyttet Toke Holt. Her har vi fået utroligt meget hjælp med alle aspekter af et bands udvikling – og en managers udvikling for den sags skyld. Stor tak til Jesper og Toke for deres engagement i min og BAESTs udvikling.
– Fra start var det ultimative mål en Copenhell eller Roskilde-koncert, og det tænkte vi nok skulle tage et par år, men allerede efter et halvt år med koncerter, så blev vi booket til begge – indenfor en uge. Sidenhen har opgaverne været mange og vidt forskellige, men det har altid været en fornøjelse at arbejde med et hold, som altid tilgår opgaverne med samme engagement og seriøsitet.
Eurosonic: Verden er klar!
I januar stod der så Eurosonic Festival i Jens og bandets kalender. En af de vigtigste brancheevents i Europa til at showcase sin musik og lægge fundamentet til en international karriere. Men for at få mest muligt med fra festivalen, kræver det intens forberedelse og ikke mindst, at forstå hvilken mulighed man står med i hænderne. Jens forklarer:
– Først og fremmest har det krævet at vi skulle forstå hvor vildt det egentlig var at vi skulle spille til Eurosonic – og så endda på Vera! Et legendarisk venue, på en legendarisk festival. Så udover en masse hype-arbejde, hvor vi satte os selv op til koncerten, så har vi også oplevet en masse støtte fra MXD. I hele perioden op til festivalen har der været løbende sparring, som vi har brugt alt hvad vi kunne. Det at have en plan for hvem man gerne vil snakke med, og hvornår, om hvad, hvorfor og med hvilket mål – det er hele kernen til en showcase festival. Og her er MXD eksperter. Vi var heldige også at skulle spille på Copenhell Freezes Over en uges tid før vi skulle til Eurosonic, hvor vi både fik arbejdet med selve showet, men også taget kontakt til flere nøglepersoner, som også skulle på Eurosonic.
Som læseren nok har fornemmet, så tager Jens og bandet ikke let på den slags opgaver, og det lykkedes da også at få hænderne fulde af aftaler:
– Det gik lige som det skulle på festivalen, vi fik hul igennem til mange forskellige selskaber og personer, som vi fremover vil arbejde sammen med, når BAEST stille og roligt tager hul på det udenlandske marked. Vi fik lukket et samarbejde med Doomstar Bookings og MOJO, som repræsenterer os udenfor Danmark, og så landede vi yderligere to udenlandske festivaler, som vi skal spille på til sommer. Så et kæmpe udbytte, og et stort outcome fra en intens arbejdsperiode op til, fortæller Jens.
Hvorfor tage til udlandet på turné?
Oven på Eurosonic står det klart, at udlandet er et åbent marked for det danske dødsmetalband. Og drømmen om udlandet, turnéen og landevejen, er da også en væsentlig del af mange musikeres ambitioner, men Ifølge Jens, er det dog afgørende at man gør sig klart hvorfor man vil tage på en turné i udlandet. For Jens og Baest var første turné en test af selve bandets evne til at klare en længere turné:
– Vi havde i samarbejde med Tråd Booking og Enemy Booking fået en tour i stand i Tjekkiet og Slovakiet, hvor vi skulle spille otte koncerter i streg, lige efter Eurosonic. Vores primære mål med touren var at teste hvordan det er at være på en længere tour udenlands. I og med at det var en undergrundstour på mindre steder rundt i Tjekkiet og Slovakiet, hvor folk overhovedet ikke vidste hvem vi var, så var der heller ikke meget at tabe, hvis tingene ikke lige gik som de skulle. Det var utroligt befriende at gå fra en meget stram setting på Eurosonic, til en utroligt loose setting rundt i Tjekkiet.
– De vigtigste erfaringer at tage med derfra er først og fremmest at man skal være helt enige om hvorfor man tager på sådan en tour, hvem der har ansvaret for hvad og have aftaler på plads til situationer, hvor man er uenige, trætte og ikke ved hvordan man kommer videre. Og så handler det igen om at være godt forberedt. I Danmark er vilkårene for musikere utroligt gode sammenlignet med f.eks. Tjekkiet og Slovakiet, og det har også en stor effekt på koncertplanlægning og afvikling. Hvis ikke vi havde været forberedt til tænderne på den tour, så er jeg sikker på at vi havde været for pressede til at nyde touren, eller overhovedet tage nogle positive erfaringer med hjem.
Vores tour gik super godt, og det er helt klart en bedrift at vi kunne bo 9 mand i en sprinter og spille 8 koncerter i streg – og samtidig have en sjov og oplevelsesrig tou
*****
Artiklen er skrevet af Ricco A. Jensen og er først publiceret i Mer’ Monitor! #35.
I det nye Mer’ Monitor magasin bliver der fokuseret på drømmen om at slå igennem i udlandet. Udlandets interesse for dansk musik giver god grund til at springe i bandbussen, men der skal dog lige løftes en pegefinger – og den står Mikael Højris, konsulent hos Dansk Musiker Forbund for.
Læs part 2 (Et venligt Baest er et succesfuldt Beast)
Drømmen om det internationale gennembrud er vel ligeså gammel som rockmusikken selv.
Hvis man, som jeg, holder af at læse musikerbiografier over store udenlandske stjerner, kan man konstatere at det er et gennemgående tema i langt de fleste, især engelske, musikeres historie:
De havde valget mellem at blive musikere, fodboldspillere eller kriminelle.
Måske er det denne temmelig barske efter-2-verdenskrigs-virkelighed der har været med til at skubbe ikke mindst engelske musikere (og fodboldspillere) ud i verden. De havde ikke noget at falde tilbage på. Ingen støtte, ingen SU, bistandshjælp, dagpenge eller andet sikkerhedsnet.
Drømmen om at erobre udlandet lever i bedste velgående hos langt de fleste musikere. Men at realisere sine drømme, kræver andet og mere end at drømme.
En lille første tjekliste over hvad der skal til kunne være.:
Jeg er klar til at spille koncert de fleste af ugens dage, oftest uden at få anden betaling end gratis mad og drikke og måske en sofa at sove på.
Jeg er klar til at være væk hjemmefra uger eller måneder i træk uden at have nogen indtjening.
Jeg er klar til at spille i stedet for at tage til kærestens fødselsdag, svigermors sølvbryllup eller bedstemors begravelse.
Spørg bare nogle af de danske musikere, der har ’været der’: Artillery, Hatesphere, The Blue Van, Dúnè, DAD, Pretty Maids, Mø, Volbeat eller for den sags skyld ethvert yngre ambitiøst heavy eller metalband, som står midt i det. Det er benhårde vilkår, som kun de færreste holder til i længden.
En anden tjekliste er en fakta-liste:
”vores band passer bedre til det tyske marked!” – siger hvem? At f.eks. hård rock synes at have mere succes i Tyskland kunne måske skyldes at markedet er 18-20 gange stå stort som i DK, ikke at genren som sådan objektivt set er mere populær.
”vores sound passer til det engelske marked!” – ok – og hvad er den engelske ’sound’?, følger man engelsk musik vil man vide at den ’sound’ ændrer sig nærmest ugentligt – og hvorfor i alverden skulle et engelsk publikum dog have lyst til at lytte til et dansk band, der lyder som noget de allerede HAR hørt?
”vi satser på USA først” – fair nok, det er rimeligt ambitiøst, men har I overhovedet nogen kontakter i branchen derovre. Er der et major label (i USA), der vil signe og sponsere jer, således at I kan få arbejds- og opholdstilladelse? Med andre ord, er der nogen der vil lægge 50-100.000 kr. i investering i at betale for visaer, stille garantier for jeres økonomi osv. Hvis ikke, skal I nok lige genoverveje den plan.
Er det hele totalt krop umuligt.
Både både ja og nej … Ja , og det har det altid været siden rock’n’rolls barndom og nej, mange ting gør, at det i dag er meget lettere at få et internationalt publikum i tale – online vel at mærke!
Hvis man ikke bare nøjes med at lægge sin musik op på en eller flere streamingtjenester, men også bruger tid og energi på at pushe den til specialiserede playlister (scandipop, alternative metal osv.) og hvis man bruger de mange onlineværktøjer der gør det muligt at se hvor og hvornår ens musik bliver streamet, ja så kan man komme rigtig langt, på trods af den traditionelle branches mange forhindringer og gatekeepere.
Hvis man selv kan konstatere, at man faktisk har folk der rålytter til ens tracks i f.eks. Hamborg, giver det jo pludselig mening selv at kontakte spillesteder i Hamborg, med kopi af playlister og lytterdata. Det er jo potentielt solgte billetter i døren og kunder i baren. Præcis hvad spillesteder elsker.
Men opdager man, at man bliver lyttet rigtig meget til i f.eks. Sydney eller Bangkok skal man nok lige tjekke en globus og overveje, hvad man så kan gøre. Da vil det nok give mere mening at prøve at kontakte nogle lokale bookere eller managere og høre om de kan hjælpe. Hvordan finder man dem? Google, Facebook, BandCamp osv. Og når man har nogle navne baggrundstjekker man dem, ved at kontakte de musikere (Google, Facebook, BandCamp osv. igen) de angiveligt repræsenterer for at spørge dem, musiker-til-musiker, om de kan anbefale den pågældende booker eller manager.
Det som de fleste succesfulde musikere, har til fælles er, at de har fundet deres helt egen lyd … ikke en ’aldrig-nogensinde-hørt-i-verdenshistorien-før-lyd’, men en lyd der er så tilpas original, at den stikker ud fra mængden og ikke lyder som en ligegyldig kopi af aktuelle hits.
Noget andet de har til fælles er, at de alle har et godt og professionelt hold bag sig. Booker, manager, pladeselskab, musikforlag/publisher, som alle er klar på at arbejde røven-ud-af-bukserne for musikeren.
Der er ingen regler for hvad man skal have først (booker, manager, pladeselskab, publisher) men oftest kommer manageren først, og hans/hendes opgave bliver at sammensætte resten af holdet.
Hvordan finder man en manager? Et godt sted at starte er at tjekke, hvem der er manager for andre musikere, som man selv synes man er genremæssigt beslægtet med og som har en eller anden grad af succes. Tag kontakt til manageren, så manageren kan ’opdage’ jer.
På vej mod drømmen kan det godt være at man løber panden mod en mur … men hvem siger at muren holder?
——– Mikael Højris, konsulent i DMF – Dansk Musiker Forbund. Rådgiver om og forhandler alle typer musikbranchekontrakter. Mikael har de seneste 35 år rådgivet hundredevis af bands, og har netop udgivet branchebogen Den Nye Musikbranche 3.0 med alt om branchen, rettighederne og kontrakterne. Bogen kan købes her: www.musikbranchen.dk.
Hvordan bliver netop dit band udvalgt? Anders Thambo svarer
Når man ansøger om plads til ORAs koncertprojekter, såsom UHØRT, Plekter og AuditionDays, sidder der et panel af etablerede musikere og branchefolk, der udvælger, hvem der skal være med. Med hvad er det egentlig, de lægger vægt på i en ansøgning?
Anders Thambo fra The Eclectic Moniker sad i lytteudvalget for Plekter og AuditionDays i efterårssæsonen 2016 og forårssæsonen 2017, og fortæller herunder, hvad han lægger vægt på i en ansøgning:
Hvad lytter du efter i et band?
Rigtig mange ting! Men i første omgang forholder jeg mig helt umiddelbart til musikken. Stemningen i sangen skal ligesom fange mig ind, og tvinge mig til at lytte videre. Det har, for mit vedkommende, ofte noget at gøre med hooks. Altså at der er noget konkret i musikken jeg kan forholde mig til. En melodi, en bestemt lyd, en særlig stemning. Noget der vækker min opmærksomhed.
Hvad ser du gerne, at bandet har med i det skriftlige indhold?
Jeg holder meget af når et presseskriv har noget på hjerte, og at man kan mærke orkestrets sjæl i teksten. Det må meget gerne være personligt og ærligt i min optik. Det skal komme fra hjertet!
Hvad forventer du at se i det visuelle indhold?
Jeg er nok lidt af den gamle skole her. For mit vedkommende er musikken klart det vigtigste. Når det er sagt, mener jeg at et orkesters visuelle side kan være en helt fantastisk, hvis der er brugt tid på det. Sådan er det med de fleste ting. Hvis man ligger tid i det man laver, bliver det som regel vildt godt. Jeg forventer mest af alt ærlighed og nøgenhed i et bands visuelle univers. Desuden må det i min optik gerne være utrolig simpelt.
Hvad mener du, at bandet skal prioritere i en ansøgning?
Musikken og ærlighed frem for alt.
*****
Anders Thambo med egne ord
Jeg er bassist i orkestret The Eclectic Moniker (billedet) som har tre plader og en masse livejobs i rygsækken igennem de sidste fem år. Ud over det har jeg turneret som live lydtekniker for en masse forskellige bands, så jeg har ligesom prøvet begge side af dansegulvet, hvis man kan sige det på den måde.
Jeg er stor fan af umiddelbarhed og ærlighed i den musik jeg spiller, og den musik jeg lytter til. Jeg tror på kærligheden, venskabet og fællesskabet.
Derudover er jeg far, livredder og vicevært. No shit!
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
Excite er et internationalt netværk af organisationer, heriblandt ORA, som samarbejder om at udveksle og udvikle talentfulde musikere i Europa.
rsanger i Helhorse har Mikkel både spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.
’Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!’. Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 
