Ethereal Kingdoms – Fotograf Mathilde Maria Rønshof
Bandcoach Kristian Koch har fif til gennembruddet med noget så enkelt som unikt tøj og anskaffelse af et bagtæppe – og hør Sofia Schmidt fra Ethereal Kingdoms om deres brug af rekvisitter og visualiseringer, og lystekniker Martin Lundholm om, hvordan lys og lyd kan blive mere sammenhængende.
Artikel af Pernille Randrup
”Der er to ting, der er vigtige at tænke på, når et orkester skal købe ekstraudstyr. Det første er, hvor meget det koster. Det andet er om det kan være i varevognen, eller hvad man har af transportmiddel.”
Men selvom at man skal tænke sig godt om, når man er ude at spendere kroner og ører på det, der ikke er musikken i sig selv, så er det nødvendigt at finde på et eller andet som blikfang.
”Det handler om at skille sig ud, så når man spiller som nummer fire i et lineup på seks, så er det noget, folk husker.”
Påklædningen er nummer et, backdrops er sindssygt vigtige
Først og fremmest kan rigtig mange bands gøre mere ved deres tøjstil, når de spiller koncerter.
”Danske musikere står rigtig tit i deres hverdagstøj, og de underspiller. Det er første fejl. De tror, at det ikke spiller en rolle, hvordan de ser ud, men det er nummer et,” forklarer Kristian Koch.
Og det er ellers nemt at gøre noget ved:
”Man laver en visuel profil med sit tøj, og det er her, at man virkelig kan få mest bang for the buck. Det tager IKKE lang tid at finde på noget unikt. Her kommer lige en fordom: De fleste musikere er mænd, der ikke går op i tøj, så de tager bare noget på, der er sort. Og så ligner de alle andre. De vil heller ikke se mærkelige ud. Men det er omvendt, de skulle hellere prøve på noget. Ikke kun for publikums skyld, men også for branchen. De vil gerne se nogen, der tør noget.”
Derudover kan bagtæpper gøre rigtig meget.
”Backdrops er sindssygt vigtige, især når man ikke er det eneste orkester, der spiller den aften. Det skaber et unikt rum, og så er det en god måde at brande bandnavnet på. Det er desværre ikke alle steder, der kan hænge et backdrop, men det er rimeligt billigt at producere, og man kan altid ringe og spørge spillestedet inden, om man skal pakke det med.”
Fotograf Jannie Ravn Madsen
Lys – det tveæggede sværd
Der er flest udendørs spillejobs i sommerhalvåret i Danmark, og da man ikke se meget lystrylleri under sådanne forhold alligevel, anbefaler Kristian Koch, at man lader helt være med at have andet end de faste spots.
”Det er essentielt at man ikke spilder pengene, og det kan man nemt komme til at gøre med lys. Det er et tveægget sværd, for det kan blive rigtig godt, hvis man har pengene. Men hvis ikke man har råd til en god lysmand, så lad hellere være.”
Og har man et indendørs gig, hvor der er en fast lystekniker, er det om at bruge ham rigtigt. Det kan Martin Lundholm, skrive under på. Lys- og teaterteknikeren laver fast lys for MØL og Ethereal Kingdoms, som han kan indøve alt til punkt og prikke med – men når han bliver hyret ind til en række ukendte acts, er han ofte på bar bund.
”Der er rigtig mange bands, som siger: Bare lav et eller andet – og det er især svært, når det er genrer, jeg ikke kender. Jeg skulle lave lys til noget tyrolermusik forleden, der endte jeg med at lave det østrigske flag.”
I stedet opfordrer Martin Lundholm, akkurat som Kristian Koch, til samarbejde, så de lumske lumen bliver en fordel.
”Det er virkelig rart bare at få en setliste med et par stikord til hver sang, akkurat som lydteknikeren får en setliste med noter. Til lyset kan det være nogle bestemte farver, intensitet eller tempo, eller at der er klimaks efter to minutter og 50 sekunder.”
Betingelserne kan dog være svære. For eksempel på Copenhell, hvor teknikerne og heriblandt Martin Lundholm, trods at være faste medarbejdere, ikke har adgang backstage.
”Så må man fange bandet under lydprøven, og hvis det er om dagen, måske spørge om de vil have røg, så man kan lave lys i det. Men nogle gange forsvinder bandet, inden man når at få fat i dem, og så må man improvisere. Jeg har heldigvis selv spillet en del musik, mest guitar, og er fast standinbassist i bandet Situationsfornærmelse, og det hjælper lidt på at kunne mærke, hvordan lyden udvikler sig.”
Martin Lundholm – Fotograf Jason Champney for Radar
Upålidelige projektorer Kristian Kochs holdning til bedre belysning ligner meget den, han har til projektorer – men der skal man passe endnu mere på.
”Mange bands får lavet lækker grafik som undskyldning for at lave en mindre god performance, for så bruger de tid og kræfter på at få baggrundsbillederne til at spille.”
Og nogle gange er spillestedernes projektorer slet ikke funktionsdygtige.
”Der hænger ofte projektorer på spillestederne, men de er tit lidt brændt af – så er der ikke så meget kraft i pæren, så er HDMI-kablet slidt.”
Og så er der de billeder, der projekteres op i sig selv…
”Skal det være pænt, så koster det penge. Og selvom man så kender en på grafikerstudiet, som man har givet en kasse bajere, og det er nogenlunde præsentabelt, så er der endnu en faktor, nemlig at billederne helt kan fjerne fokus fra musikken. Det bliver simpelthen counter-intuitivt.”
Handouts og rekvisitter skal give mening
Ind i mellem er man til koncerter, hvor der uddeles handouts som knæklys eller badebolde. Det fungerer kun, hvis det er gennemtænkt, advarer Kristian Koch.
”Det kan være stærkt charmerende med konfetti eller andet gejl eller uddeling af stjernekastere, men det skal stemme overens med konceptet.”
Derudover er det ofte ikke værd, at medbringe noget til uddeling – for det er tusind gange vigtigere at bevare flowet i koncerten.
”Hvis der skal uddeles 1.000 stjernekastere i et break mellem to sange, kan det hurtigt komme til at virke clonky og kikset, fordi der går for lang tid. Det er en af de ideer, der kan være superfed på papiret, men så skrotter man den, fordi det hiver alt flow ud af koncerten.”
På samme måde kan bands kan have artefakter på scenen, der er til stede for at skabe stemning, men uden at have en stilmæssig funktion.
”Der er så mange, der bruger en standerlampe og et gulvtæppe, og det fungerer bare ikke rigtigt længere.”
Kristian Koch anbefaler, som altid, at tænke kreativt og minimalistisk.
”Det er vigtigere at snakke om, hvordan medlemmerne i orkestret skal stå – skal de stå på noget? Og er det, vi tager med for at fordele os noget, der er nemt at flytte rundt og pakke sammen? Og er det noget, der vil blive ved med at kunne bruges? En gimmick er OK, men hvad koster den?”
Og med ovenstående råds fællesnævnere understreger Kristian Koch, at det hele udspringer af musikerens performance: ”Man kan ikke maskere, at man ikke har noget at komme med. Hvis du ikke kan levere varen på en europalle i Vestjylland, så kan det være fuldstændigt lige meget med props og lys.”
Foredragsholder og coach – Kristian Koch
En totaloplevelse med Ethereal Kingdoms er all in på visuelle virkemidler
Det symfoniske metalband Ethereal Kingdoms går all in på show, når de optræder, men altid med musikken som førsteprioritet. Derfor bruger de teatralske rekvisitter, som understøtter melodierne og fortællingerne, fortæller vokalist Sofia Schmidt:
”Alt på scenen har en funktion. Jeg rydder flasker, hvis der står nogen på scenen inden, vi går i gang, og jeg er stor modstander af useless fluff, og det vi har med skal være et supplement til vores storytelling. For eksempel sidder min mikrofon fast på et dekoreret mikrofonstativ, som jeg kan bruge til at hamre med og støtte op ad. Og, når vi altså ikke har en violinist med til at spille på den, så har vi en violin liggende på scenen – men det er for at jeg kan smadre den til sidst. Så kommer folk også tit bagefter og vil have en violinstump, og så får den yderligere en funktion, som en handout.”
Sofia Schmidt – Fotograf Mathilde Maria Rønshof
Der bliver dog ikke delt stjernekastere eller andre publikumsbrugsgenstande ud imens koncerten er i gang.
”Jeg synes helt klart, det er grineren med balloner og for eksempel Alestorms gummiænder – men det passer også til festlige bands. Så hvis det matcher éns act, så siger jeg go for it. Vi har engang delt nogle virkelig flotte teaterinspirerede koncertprogrammer ud, men dem lavede vi på den betingelse, at de skulle være så fede, at folk ville have dem med hjem som minde.
Derudover har metalsymfonisterne taget det skæbnesvangre skridt, og bruger en projekter; Men med måde.
”Vi har også en projekter med, og hver sang har sin egen animation af et maleri – men der skal ikke være en hel film, der stjæler publikums opmærksomhed. Det, der sker på scenen skal have overtaget. Vi overvejede at få noget animeret noget at kunne projektere ved en koncert i en kirke, fordi der var så flotte, store hvide vægge – men det gik vi væk fra. Det ville fjerne fokus fra den performance, vi laver på scenen.
Hver sit lys til sin tid Da det kan variere meget, hvad Sofia Schmidt og co. får betalt for et job, er det også forskelligt, hvor mange penge, de bruger på lys.
”Vi får lavet lys af Martin Lundholm til bestemte shows, hvor vi har økonomi til det. Ham så vi lave lys for Møl i 2018, og var vild med hele den æstetiske retning, han skaber. Og jeg kan virkelig anbefale at få lavet godt lys til livestreams – der gør det en kæmpe forskel.”
Ethereal Kingdoms har dog altid en bestemt lyskilde med på scenen.
”Vi samarbejder med billedkunstner Anna Holm, som laver mega lækker artwork, og som har lavet digitale malerier på to sidebannere, som vi altid har med. De kan foldes og gøres bredere eller smallere, og passer på den måde til alle scener. Det ligner to forrevne teatergardiner, og med to skabninger, en mand med en violin og en kvinde med en bog, som er portrætteret som spøgelser, der gemmer sig lidt bag gardinerne. Under bannerne står en blå LED-lampe, og det er for vildt, men det ligner 3D. Det er vildt godt lavet!”
Og det er ikke kun lyset, der skal lyse op på scenen. Det må tøjet også gerne.
”Alle i bandet må have på, hvad de vil, så længe det er indenfor de farver, der understøtter vores renæssanceudtryk, og som ligner lidt et senromantisk teater i Venedig: Hvid, accentfarven rød og mørke juvelfarver. Det tolker vi hver især på helt forskellige måder, så det passer til vores individuelle stage persona, mens det stadig også hænger sammen med det overordnede koncept. Selv var jeg for første gang klædt helt i hvidt, både på overkroppen og underkroppen, ved vores sidste koncert, og det har jeg ellers undgået – men det skal jeg helt klart igen! Det så for fedt ud på billederne bagefter. Det eneste, der er problematisk er, at teaterblod virkelig kan være frustrerende at få af hvidt tøj. Det er lige før, vi hellere vil have en sponsor på vaskemiddel end på flere amps!”
Ethereal Kingdoms – Fotograf Johnny Fravn Photography for Metaltone.dk
Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! 47 – læs det her
I musikermagasinet Mer’ Monitor! #35 er der fokus på drømmen om at slå igennem i udlandet. I tredje og sidste del af artikelserien fortæller bassist i The Interbeing, Jacob Aarosiin Hansen, her historien om bandets første sammenhængende Europaturné. Du vil bl.a. få svaret på, hvilke tanker bandet gjorde sig før de begav sig ud på dette eventyr samt hvilke erfaringer de fik med.
Læs part 2(Et venligt Baest er et succesfuldt Beast)
I foråret 2017 blev vores manager (Mirza Radonjica, Prime Collective) kontaktet af bookingagenturet Artery Global, der søgte et supportband til det australske metalband Twelve Foot Ninja (TFN). Et band som på daværende tidspunkt havde et godt navn i især deres hjemland og USA, og havde flere turnéer bag sig. Europa var næste skridt for bandet og de skulle derfor for første gang på en headliner-tour af en måneds varighed. Mirza blev bedt om at sende nogle potentielle kandidater til tjansen som support. Valget faldt på os – og det var endda TFN selv, der valgte os ud.
Det gav os pludselig en masse at tænke over. For det første var det med en måneds varsel, vi kendte ikke rigtig til bandet og så var det lige en måneds ferie, der skulle opstøves.
Vi endte med at takke nej, da timingen var skidt – to måneder før udgivelsen af vores andet album – og så kunne familiefædrene i mit aldrende band ikke hive en måned ud af kalenderen fra arbejde og hjemmefronten med så kort varsel.
TFNs turné blev en succes med flere udsolgte shows, og de fik derfor sat en ny turné op allerede i efteråret 2017. Heldig som man nu kan være, var de endnu en gang meget hooked på at få os med. Denne gang var timingen perfekt.
Deres tilbud lød på et spot som main-support igennem fem europæiske lande over tre uger. Rent praktisk skulle vi køre rundt i en nightliner (altså en bus med overnatning), og dække udgiften svarende til halvdelen af buslejen og chauffør – hvilket jeg kan fortælle ikke er så lidt. Det sætter selvfølgelig nogle tanker i gang.
Hvornår er det rentabelt at tage på turné?
Da der ikke var forhandlet supporthyre med alle spillesteder, stod vi med en meget stor udgift foran os, uden at kunne tjene penge på andet end merchandise- og pladesalg. Vi diskuterede det en hel del i bandet, og konklusionen var, at gevinsten ved at spille sådan en turné opvejede udgiften:
Timingen var perfekt med et nyt album ude, som skulle promoveres.
Territoriet med hovedvægt på det tyske marked tiltalte os, bl.a. fordi vores andet album blev udgivet på et tysk selskab og fordi vores musikalske udtryk matcher markedet.
Genremæssigt passede vi ganske fint til TFN. Dette gav os en formodning om at deres publikum potentielt set også ville kunne lide vores musik.
TFN havde formået at spille for fyldte sale i foråret, og der var dermed en vis sikkerhed for at koncerterne blev godt besøgt, sådan at vi kunne høste mange nye fans hjem.
Vi var eneste support på denne tour (på nær et par steder, hvor der var et lokalt supportband foruden). Vi skulle dermed ikke frygte, at publikum ikke var ankommet når vores koncert startede.
Bookingagenturet bag turnéen var af en vis størrelse, hvilket gav os en sikkerhed for, at der var lavet en fornuftig planlægning, og at der højest sandsynlig var styr på alt det praktiske.
Vi har i Danmark en masse gode støttemuligheder til eksport af musik. Da vi allerede på det tidspunkt havde spillet en del shows ud over Danmarks grænser og havde et internationalt setup med tysk label og dansk manager, var udviklingspotentialet i høj grad til stede. Derfor mente vi, at der var gode chancer for at få noget af udgiften dækket af disse puljer.
Alle disse overvejelser er noget man som band bør snakke igennem før man siger ja til et konkret tilbud på at komme på turné ud over Danmarks grænser.
Dagen oprandt og vi fløj til Køln, hvor vi skulle spille på en festival og mødes med TFN. Synet af den store lækre nightliner gjorde vores rockstar-drømme endnu større, og drømmen blev udlevet til fulde over de næste tre uger.
På turné med spasmagere
Vi fandt ud af, at der er tre væsentlige ting, der er udslagsgivende for en god oplevelse, når man er på turné. For det første skal man have et godt forhold til det band man turnerer med – især når man deler bus. For det andet er det vigtigt, at det er nogle dygtige folk, der sørger for al praktikken. Slutteligt er det selvfølgelig vigtigt at koncerterne er godt besøgt. Alle disse ting kunne vi sætte kryds ved.
Når ens bolig i tre uger er den bus, man kører fra spillested til spillested i, vil man gerne have at det ikke bliver en klam svinesti undervejs. Dette var noget TFN havde oplevet før og de havde derfor udviklet en spøjs, men effektiv måde til at holde ti musikere og fem crewfolk renlige. De benyttede sig af et regelsæt kaldet ”The Almond of Truth”, hvor man blev straffet hvis man havde efterladt noget, der var større end en mandel i bussens fællesarealer. Straffen hed 5 euro eller 20 burpees (heftige squats) pr. forseelse. Hvis man fx havde en jakke eller en computer med sig i loungen, så skulle man have en anden til ”spotte” ens ting, hvis man gik væk derfra. For at anmelde skulle man blot tage et billede af forseelsen og smide den op i vores fælles chat på WhatsApp. Forseelserne blev stillet for en domstol med hele pivtøjet: anklager, dommer, jury og forsvar. Det kom der nogle rigtig sjove stunder ud af. Hvis anklagen ikke var fair, kunne der dømmes for CMF (Cheeky Mother Fucker) – og så måtte anklageren selv æde straffen.
Regelsættet resulterede i en ganske ryddelig bus, selvom der blev hamret bajere i spandevis. Helt grundlæggende var TFN et fornøjeligt band at være på turné med, og vi fik et rigtig godt sammenhold undervejs. Det er helt klart et kæmpe plus, når man går så tæt op af hinanden i flere uger.
Samtidig havde de et flinkt og yderst professionelt crew med. Deres lydtekniker fungerede som tourmanager, og lysmanden var Tetris-kongen, når gearet skulle pakkes ind i traileren efter hvert show. Vi havde selv lydmand med, og var så heldige at deres weissbier-elskende lysmand Luke spurgte, om han ikke også skulle afvikle vores shows. Luke lærte vores sæt så godt undervejs, at han ned til mindste detalje fik lyset inkorporeret med musikken. Her blev vi bekræftet i, hvor meget det kan gøre for et liveshow, og at det bestemt ikke er noget man skal undervurdere.
Det er vigtigt at få afstemt hvilket gear man deler og hvad man selv skal sørge for, inden man tager på tour. Vi var så heldige at deres setup på fin vis matchede vores, sådan at change-overs ikke var så omfattende. Dette er væsentligt, da man som supportband ikke kan regne med en særlig lang lydprøve. Hvis vi var heldige havde vi 45 min. til setup og lydprøve. I den sammenhæng var vores in-ear monitor systemer guld værd, for så behøvede vores lydmand nærmest ikke bruge tid på at lave lyd til os – indstillingerne var gemt i lydpulten.
I løbet af turnéen blev vi voldsomt effektive til at lave lydprøver og sceneperformance blev ligeledes tunet ind til et meget mere professionelt udtryk, end det vi startede ud med.
Få det meste ud af din investering
Når man investerer en heftig sum penge i sådan en turné, vil man have det meste ud af hver eneste koncert. Vi tog hver eneste aften dybt seriøst, og gjorde derfor en stor dyd ud af at yde vores bedste til hvert show. Man kan godt drikke sig ned på en turné (og det gjorde nogle i høj grad, inkl. undertegnede), man skal bare vide, at man skal være 100 pct. klar til showet dagen efter.
For at maksimere vores udbytte af koncerten gik vores forsanger direkte ned til merchandiseboden efter hvert show. Vi andre fulgte efter, når vi havde pakket scenen ned. Vi havde et hav af stickers, flyers og postkort med, som vi på skift delte ud til alt og alle vi kunne komme i nærheden af. Hver eneste person i salen var potentielt én ny fan, og der skulle ikke herske nogen tvivl om, hvem de netop havde oplevet på scenen. Det var jo (for det meste) hovednavnet, som publikum havde købt billetten til.
Der er ingen tvivl om, at det giver ekstremt meget til ens liveperformance og professionalisme, når man spiller næsten hver dag i tre uger. Det giver desuden plus på sammenholdskontoen, og så er det en effektiv måde at opstøve et nyt publikum, som ellers ikke ville have fået øjnene op for bandet. Vi havde en vildt fed oplevelse, spillede for fyldte sale og følte efterfølgende at vi havde fået fuld valuta for pengene.
Hvis man i sit band er nået til det stadie, hvor man vil investere i et udenlandseventyr, kan jeg kun anbefale at man starter som supportband. Blot omstændighederne er i orden og man gør sig fuldstændig klart, hvorfor det er, man tager afsted.
I det nye Mer’ Monitor magasin er der fokus på drømmen om at slå igennem i udlandet. I anden del af artikelserien har magasinet taget en snak med manager Jens Engsig Karlson for Danmarks måske mest hypede metalband, BAEST!
Dødsmetalbandet BAEST har på rekordtid etableret sig som et af landets stærkeste metalacts, med anmelderroste koncerter på Roskilde Festival, Copenhell og senest til Gaffa Awards. Det har givet genlyd i udlandet, hvor bandet i januar var på Europas største branche- og showcasefestival Eurosonic.
Ankom i god tid, ryd op og vær høflige overfor dem I møder. Sådan lyder det simple budskab fra Jens, manageren, der har været med til at bane vejen for et af de stærkeste danske metalbands i øjeblikket. Høflighed, og så selvfølgelig: det at kunne levere når det gælder – altså hver eneste gang!
– Fra start mener jeg at ydmyghed og hårdt arbejde har været en af de vigtigste ting for BAESTs hurtige fremgang, forklarer han og fortsætter,
– det lyder måske ret simpelt eller kedeligt, men i sidste ende så er et godt ry og netværk meget vigtigt. Derudover så har det for BAEST, som har et stort fokus på livekoncerter, også været vigtigt at levere hver gang og med samme energi. Det er noget vi altid har fokus på.
En skarp profil fra start
Jens Engsig Karlson kom med omkring bandet helt fra start, og det har vist sig at være et godt træf for begge parter. Karrierekurven har været stødt opadgående siden. Fra starten var det dog ikke en egentlig manageropgaven, men i stedet en opgave om at styre bandets facebookside. Det ambitiøse band var bevidste om vigtigheden af en skarp og tydelig profil online. Jens forklarer:
– Helt i begyndelsen blev jeg spurgt om ikke jeg ville hjælpe til med at lave en facebookside og holde den lidt i gang. Jeg har en baggrund indenfor arbejdet med sociale medier, så det ville jeg meget gerne. Det var især spændende at få lov til at arbejde med et helt friskt band, så man for alvor kunne lægge en god strategi, fortæller han og fortsætter.
– Fra start har vi haft mantraet at vi ikke vil booste nogle opslag. Jeg mener det er et pengehul (der er dog tidspunkter, hvor det kan have sine fordele), som stille og roligt æder af bandkassen. Til sidst står man og smider penge efter opslag flere gange om ugen, hvor man i stedet kan købe en stor sending merchandise en gang i kvartalet. Så det har været spændende at arbejde med hvor god en kommunikation man kan have med sine fans, uden at skulle gøre brug af de betalte genveje.
Der er en del ekstra timer i arbejdet med at være konsekvente på sociale medier, men det åbner også op for nogle muligheder, som vi nok ellers ikke havde fået.
Fra SoMe-manager til bandmanager med hjælp fra netværket
Jens fik lynhurtigt vist sin værdi for bandet, og siden er opgaverne taget til i antal.
– Arbejdsgaverne udviklede sig hurtigt til at varetage stort set alt andet end det kunstneriske arbejder, hvilket jeg synes var utroligt spændende, da musikbranchen altid har draget mig. Jeg fik hurtigt sat en studietid i stand, bookede de første 12-14 shows og sidenhen tog jeg kontakt til mange nøglepersoner i Aarhus’ musikbranche, for at undersøge hvor vi kunne forbedre os og altså forøge vores chancer for at blive booket til større ting.
– Der er meget hjælp at hente i den danske musikbranche, og jeg har især været glad for den uvurderlige hjælp jeg har fået af Jesper Mardahl fra Promus. Jesper har faciliteret en mentorordning for mig, hvor jeg er blevet tilknyttet Toke Holt. Her har vi fået utroligt meget hjælp med alle aspekter af et bands udvikling – og en managers udvikling for den sags skyld. Stor tak til Jesper og Toke for deres engagement i min og BAESTs udvikling.
– Fra start var det ultimative mål en Copenhell eller Roskilde-koncert, og det tænkte vi nok skulle tage et par år, men allerede efter et halvt år med koncerter, så blev vi booket til begge – indenfor en uge. Sidenhen har opgaverne været mange og vidt forskellige, men det har altid været en fornøjelse at arbejde med et hold, som altid tilgår opgaverne med samme engagement og seriøsitet.
Eurosonic: Verden er klar!
I januar stod der så Eurosonic Festival i Jens og bandets kalender. En af de vigtigste brancheevents i Europa til at showcase sin musik og lægge fundamentet til en international karriere. Men for at få mest muligt med fra festivalen, kræver det intens forberedelse og ikke mindst, at forstå hvilken mulighed man står med i hænderne. Jens forklarer:
– Først og fremmest har det krævet at vi skulle forstå hvor vildt det egentlig var at vi skulle spille til Eurosonic – og så endda på Vera! Et legendarisk venue, på en legendarisk festival. Så udover en masse hype-arbejde, hvor vi satte os selv op til koncerten, så har vi også oplevet en masse støtte fra MXD. I hele perioden op til festivalen har der været løbende sparring, som vi har brugt alt hvad vi kunne. Det at have en plan for hvem man gerne vil snakke med, og hvornår, om hvad, hvorfor og med hvilket mål – det er hele kernen til en showcase festival. Og her er MXD eksperter. Vi var heldige også at skulle spille på Copenhell Freezes Over en uges tid før vi skulle til Eurosonic, hvor vi både fik arbejdet med selve showet, men også taget kontakt til flere nøglepersoner, som også skulle på Eurosonic.
Som læseren nok har fornemmet, så tager Jens og bandet ikke let på den slags opgaver, og det lykkedes da også at få hænderne fulde af aftaler:
– Det gik lige som det skulle på festivalen, vi fik hul igennem til mange forskellige selskaber og personer, som vi fremover vil arbejde sammen med, når BAEST stille og roligt tager hul på det udenlandske marked. Vi fik lukket et samarbejde med Doomstar Bookings og MOJO, som repræsenterer os udenfor Danmark, og så landede vi yderligere to udenlandske festivaler, som vi skal spille på til sommer. Så et kæmpe udbytte, og et stort outcome fra en intens arbejdsperiode op til, fortæller Jens.
Hvorfor tage til udlandet på turné?
Oven på Eurosonic står det klart, at udlandet er et åbent marked for det danske dødsmetalband. Og drømmen om udlandet, turnéen og landevejen, er da også en væsentlig del af mange musikeres ambitioner, men Ifølge Jens, er det dog afgørende at man gør sig klart hvorfor man vil tage på en turné i udlandet. For Jens og Baest var første turné en test af selve bandets evne til at klare en længere turné:
– Vi havde i samarbejde med Tråd Booking og Enemy Booking fået en tour i stand i Tjekkiet og Slovakiet, hvor vi skulle spille otte koncerter i streg, lige efter Eurosonic. Vores primære mål med touren var at teste hvordan det er at være på en længere tour udenlands. I og med at det var en undergrundstour på mindre steder rundt i Tjekkiet og Slovakiet, hvor folk overhovedet ikke vidste hvem vi var, så var der heller ikke meget at tabe, hvis tingene ikke lige gik som de skulle. Det var utroligt befriende at gå fra en meget stram setting på Eurosonic, til en utroligt loose setting rundt i Tjekkiet.
– De vigtigste erfaringer at tage med derfra er først og fremmest at man skal være helt enige om hvorfor man tager på sådan en tour, hvem der har ansvaret for hvad og have aftaler på plads til situationer, hvor man er uenige, trætte og ikke ved hvordan man kommer videre. Og så handler det igen om at være godt forberedt. I Danmark er vilkårene for musikere utroligt gode sammenlignet med f.eks. Tjekkiet og Slovakiet, og det har også en stor effekt på koncertplanlægning og afvikling. Hvis ikke vi havde været forberedt til tænderne på den tour, så er jeg sikker på at vi havde været for pressede til at nyde touren, eller overhovedet tage nogle positive erfaringer med hjem.
Vores tour gik super godt, og det er helt klart en bedrift at vi kunne bo 9 mand i en sprinter og spille 8 koncerter i streg – og samtidig have en sjov og oplevelsesrig tou
*****
Artiklen er skrevet af Ricco A. Jensen og er først publiceret i Mer’ Monitor! #35.
I det nye Mer’ Monitor magasin bliver der fokuseret på drømmen om at slå igennem i udlandet. Udlandets interesse for dansk musik giver god grund til at springe i bandbussen, men der skal dog lige løftes en pegefinger – og den står Mikael Højris, konsulent hos Dansk Musiker Forbund for.
Læs part 2 (Et venligt Baest er et succesfuldt Beast)
Drømmen om det internationale gennembrud er vel ligeså gammel som rockmusikken selv.
Hvis man, som jeg, holder af at læse musikerbiografier over store udenlandske stjerner, kan man konstatere at det er et gennemgående tema i langt de fleste, især engelske, musikeres historie:
De havde valget mellem at blive musikere, fodboldspillere eller kriminelle.
Måske er det denne temmelig barske efter-2-verdenskrigs-virkelighed der har været med til at skubbe ikke mindst engelske musikere (og fodboldspillere) ud i verden. De havde ikke noget at falde tilbage på. Ingen støtte, ingen SU, bistandshjælp, dagpenge eller andet sikkerhedsnet.
Drømmen om at erobre udlandet lever i bedste velgående hos langt de fleste musikere. Men at realisere sine drømme, kræver andet og mere end at drømme.
En lille første tjekliste over hvad der skal til kunne være.:
Jeg er klar til at spille koncert de fleste af ugens dage, oftest uden at få anden betaling end gratis mad og drikke og måske en sofa at sove på.
Jeg er klar til at være væk hjemmefra uger eller måneder i træk uden at have nogen indtjening.
Jeg er klar til at spille i stedet for at tage til kærestens fødselsdag, svigermors sølvbryllup eller bedstemors begravelse.
Spørg bare nogle af de danske musikere, der har ’været der’: Artillery, Hatesphere, The Blue Van, Dúnè, DAD, Pretty Maids, Mø, Volbeat eller for den sags skyld ethvert yngre ambitiøst heavy eller metalband, som står midt i det. Det er benhårde vilkår, som kun de færreste holder til i længden.
En anden tjekliste er en fakta-liste:
”vores band passer bedre til det tyske marked!” – siger hvem? At f.eks. hård rock synes at have mere succes i Tyskland kunne måske skyldes at markedet er 18-20 gange stå stort som i DK, ikke at genren som sådan objektivt set er mere populær.
”vores sound passer til det engelske marked!” – ok – og hvad er den engelske ’sound’?, følger man engelsk musik vil man vide at den ’sound’ ændrer sig nærmest ugentligt – og hvorfor i alverden skulle et engelsk publikum dog have lyst til at lytte til et dansk band, der lyder som noget de allerede HAR hørt?
”vi satser på USA først” – fair nok, det er rimeligt ambitiøst, men har I overhovedet nogen kontakter i branchen derovre. Er der et major label (i USA), der vil signe og sponsere jer, således at I kan få arbejds- og opholdstilladelse? Med andre ord, er der nogen der vil lægge 50-100.000 kr. i investering i at betale for visaer, stille garantier for jeres økonomi osv. Hvis ikke, skal I nok lige genoverveje den plan.
Er det hele totalt krop umuligt.
Både både ja og nej … Ja , og det har det altid været siden rock’n’rolls barndom og nej, mange ting gør, at det i dag er meget lettere at få et internationalt publikum i tale – online vel at mærke!
Hvis man ikke bare nøjes med at lægge sin musik op på en eller flere streamingtjenester, men også bruger tid og energi på at pushe den til specialiserede playlister (scandipop, alternative metal osv.) og hvis man bruger de mange onlineværktøjer der gør det muligt at se hvor og hvornår ens musik bliver streamet, ja så kan man komme rigtig langt, på trods af den traditionelle branches mange forhindringer og gatekeepere.
Hvis man selv kan konstatere, at man faktisk har folk der rålytter til ens tracks i f.eks. Hamborg, giver det jo pludselig mening selv at kontakte spillesteder i Hamborg, med kopi af playlister og lytterdata. Det er jo potentielt solgte billetter i døren og kunder i baren. Præcis hvad spillesteder elsker.
Men opdager man, at man bliver lyttet rigtig meget til i f.eks. Sydney eller Bangkok skal man nok lige tjekke en globus og overveje, hvad man så kan gøre. Da vil det nok give mere mening at prøve at kontakte nogle lokale bookere eller managere og høre om de kan hjælpe. Hvordan finder man dem? Google, Facebook, BandCamp osv. Og når man har nogle navne baggrundstjekker man dem, ved at kontakte de musikere (Google, Facebook, BandCamp osv. igen) de angiveligt repræsenterer for at spørge dem, musiker-til-musiker, om de kan anbefale den pågældende booker eller manager.
Det som de fleste succesfulde musikere, har til fælles er, at de har fundet deres helt egen lyd … ikke en ’aldrig-nogensinde-hørt-i-verdenshistorien-før-lyd’, men en lyd der er så tilpas original, at den stikker ud fra mængden og ikke lyder som en ligegyldig kopi af aktuelle hits.
Noget andet de har til fælles er, at de alle har et godt og professionelt hold bag sig. Booker, manager, pladeselskab, musikforlag/publisher, som alle er klar på at arbejde røven-ud-af-bukserne for musikeren.
Der er ingen regler for hvad man skal have først (booker, manager, pladeselskab, publisher) men oftest kommer manageren først, og hans/hendes opgave bliver at sammensætte resten af holdet.
Hvordan finder man en manager? Et godt sted at starte er at tjekke, hvem der er manager for andre musikere, som man selv synes man er genremæssigt beslægtet med og som har en eller anden grad af succes. Tag kontakt til manageren, så manageren kan ’opdage’ jer.
På vej mod drømmen kan det godt være at man løber panden mod en mur … men hvem siger at muren holder?
——– Mikael Højris, konsulent i DMF – Dansk Musiker Forbund. Rådgiver om og forhandler alle typer musikbranchekontrakter. Mikael har de seneste 35 år rådgivet hundredevis af bands, og har netop udgivet branchebogen Den Nye Musikbranche 3.0 med alt om branchen, rettighederne og kontrakterne. Bogen kan købes her: www.musikbranchen.dk.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 
