Hjemmeside giver nemlig ikke kun praktiske oplysninger. Den gemmer også på noget andet vigtigt: Fonden præsenterer sig selv med sine egne ord. De ord er guld værd. Hvis du læser dem grundigt, før og mens du skriver din ansøgning, så har du chancen for at få fondens personlighed med i dit ordvalg. Det er ren tekstpsykologi: På den måde vil modtageren kunne “genkende” sig selv, når han/hun læser din ansøgning. Du skal selvfølgelig ikke fedte for modtageren og snakke ham efter munden. Det drejer sig mere om at fornemme fondens personlighed og det, den står for.

Eksempel: Hvis en forening i Nørre Snede søger penge til en musikaktivitet i deres by og har fundet en fond, som giver penge til kulturelle aktiviteter i provinsen, så vil det være en god idé at betone, at din forening virker i en lille provinsby og på en eller anden måde arbejder for at fremme lokalkulturen (der skal selvfølgelig være et reelt hold i dine påstande). På den måde vil fonden kunne genkende sine egne værdier i din ansøgning, og det øger chancerne væsentligt.

Ansøgningens opbygning

En god ansøgning er som regel på min. 1,5 og max. 5 sider.

Den indeholder:

Vær opmærksom på, om der er specielle ting, fonden gerne vil høre om.

Når du skriver

Indledningen er næsten det vigtigste. Læseren skal fanges på max. 5 sekunder, ellers lægger han ansøgningen fra sig igen. Derfor er indledningen altid på en, højst to sætninger. Når modtageren har læst den én gang skal han have fornemmelsen af præcist at vide, hvad det hele drejer sig om.

Alle andre afsnit er grundigere og går mere i dybden. Gør dine sætninger glasklare og præcise. Undgå ordvalg, der dramatiserer, oversælger, og virker reklamesmart eller friskt. Du sælger ikke din ansøgning med flotte, påklistrede ord. Du sælger den ved at tro på dit arbejde og dit projekt. Det viser du ved at beskrive det, du søger til og det, du tror der kommer ud af det.

Når din ansøgning er færdig og de sidste stavefejl er rettet, så stop en halv alligevel. Det bedste du kan gøre er at sove på den og tage den frem igen næste dag. Der er næsten altid afsnit, der kan skrives enklere eller klarere. Eller måske er der overflødige gentagelser. Eller måske har du skrevet ting, som kun er klare for dig, fordi du er inde i det, du laver. Er du f.eks. sikker på, at den advokat, som forvalter en gammel slagtermesters mindelegat nu også ved, hvad “upcoming” betyder, eller “kopiband” og “singer/songwriter”? Pas på, at du vælger ord og vendinger, hvor han/hun kan være med!

Vis altid din ansøgning til en eller flere venner – helst nogen, som er vant til at skrive ansøgninger. Friske øjne udefra opdager tit fejl og uklarheder, som du selv er blind for.

Når du lukker konvolutten

– kan det ikke gentages nok: Tjek indtil bevidstløshed, om du har alle de bilag med, som fonden kræver. Og når du har lagt i konvolutten, vedhæftet i mailen eller onlineformularen, så tjek en ekstra gang at al indhold er kommet med. Det er nemlig altid lige bestemt det øjeblik, hvor man laver de tåbelige småfejl man ellers ikke ville lave.

Smid brevet i postkassen, send mailen eller tryk send på onlineformularen, træk vejret dybt og fyld dig med den positive energi, som ansøgningen har drænet ud af dig.

Du kan finde ALLE legater og fonde i portalen www.legatmidler.dk. Her er alle oplysninger fra Vejviser til legater og fonde gjort søgbar, og du betaler kun for de legater du skal bruge oplysninger på. Oplysningerne tilbydes som bog og på CD. Desværre er den ikke helt billig, men den findes også på bibliotekerne.

Den nemmeste metode er selvfølgelig research på internettet. Her er www.legatbogen.dk en glimrende og meget anvendelig database. Her er det nemt at finde frem til alle de musikrelaterede fonde og legater der findes, samt info om de enkelte puljer. Du finder også en masse gode råd til ansøgningen –  www.legatbogen.dk/saadan-soeger-du.

Vi kan også anbefale Maiken Ingvordsens fundraisingdatabase som indholder håndplukkede fonde, der særligt støtter kunst, kreative og sociale projekter.

Vi har samlet en kompakt liste over de mest relevante puljer her, men du kan også finde en masse på de andre musikorganisationers hjemmesider fx. på www.koda.dk, eller prøve dig frem i søgemaskinerne med dine egne stikord.

Hvad skal jeg gå efter, når jeg leder?

Det er sjældent, at en fond serverer det, du leder efter på et sølvfad. Kunsten er at finde de stikord i fondens tekst, som “gemmer” på et formål, der ligner dit eget.

Eksempel: Hvis et upcoming band søger om penge til deres aktiviteter, er en pengegiver med den følgende tekst måske interessant: “… yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men har ikke mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed”. Det kan godt kræve lidt tålmodighed og øvelse, før man fanger sådanne skjulte forbindelser.

Kig forresten også lige efter, om fonden skriver, hvad den ikke giver penge til. På den måde kan man også udelukke nogle fonde og spare en masse overflødigt arbejde.

Hvilke fonde vælger jeg ud?

Når du er færdig med at lede, sidder du forhåbentlig med en længere liste over fonde og legater, der kunne komme i betragtning. Nu er tidspunktet kommet, hvor du vælger lige netop den eller de fonde ud, som rammer dit formål bedst.

Hvis en fond virker interessant, skal du altid gå ind på dens hjemmeside (de fleste har en. Hvis ikke, så bed om muligt om at få tilsendt deres fundats). På hjemmesiden får du som regel en fuldstændig og opdateret information om ansøgningsfrister, betingelser, m.v. Tit kan du også smugkigge i listen over tidligere pengemodtagere for at vurdere, hvor bredt eller snævert de uddeler penge.
Kig meget grundigt og vær sikker på, at du har været i alle hjørner af hjemmesiden. Der kan nemlig gemme sig mange oplysninger rundt omkring i menuerne.

Den gyldne regel, når du vælger egnede fonde ud, er: Vælg omhyggeligt og målrettet. Der skal være en logisk forbindelse mellem det, du søger og fondens formål. Hellere lægge et stort arbejde i en eller to omhyggeligt udvalgte ansøgninger end sende tyve løse og upræcise breve afsted, som alligevel havner i papirkurven.

Men: Når du har fundet den perfekte fond, som skal have din superansøgning, kan du godt overveje samtidig at spille lidt lotteri og sende en serie af ansøgninger afsted. Der sidder nemlig rent faktisk også fonde, som har svært ved at komme af med pengene for det indeværende år. Måske er deres område meget specifikt. Så hvis du støder på fonde, som måske virker lidt “hendøende” og det, du søger til, med lidt god vilje kunne presses ind i fondens formål, så er det værd at overveje.

Man kan altså følge reglen eller bryde reglen. Vigtigt er, at man er bevidst om, hvad man gør og hvorfor.

Nu har du lavet dit udvalg, og du er klar til at skrive ansøgningen.