af Dunker | 05,jul,2016 | Generel rådgivning, Mer' Monitor!, Nyheder, Rådgivning
Vi skal da ha’ en manager!
En manager og en pladekontrakt… så er karrieren i hus og verdensherredømmet i sigte. Tja måske, men højst sandsynligt ikke. I hvert fald ikke hvis man spørger Jeff Rabhan, en mand med mange succesfulde musikkarrierer på samvittigheden. Manglende tålmodighed og den rette forberedelse står, ifølge ham, ofte i vejen for bands og artister i deres søgen for at finde de rette samarbejdspartnere.
Af Ricco A. Jensen
Når kreativiteten sprudler og lækker ny musik sprøjter ud af forstærkerne i øvelokalet, er det helt forståeligt at tålmodigheden er begrænset. Musikken skal ud, bandet skal videre og det skal være nu. Spørgsmålet er dog blot hvordan det skal ske, om det er en manager man har brug for eller om ikke man er bedre tjent med at gøre sig nogle erfaringer selv.
Do It Yourself – indtil du ikke længere kan
For Jeff Rabhan handler det først og fremmest om at tage vare på sin egen karriere. Det handler om at lære processerne, skabe netværk og få berøring med alle aspekter under vejs.
– Du bør være din egen booking agent, din egen publicist, marketing-mand og radio promoter. Primært fordi du på den måde vil lære alle de forskellige aspekter af din karriere at kende – du uddanner dig. For det andet, så bygger du selv relationerne, i stedet for at hyre en manager på baggrund af hvem denne kender, fortæller han i et indlæg på ReverbNation.
At gøre det selv giver dig kontrol og forståelse. Forhåbentlig når du på denne måde et punkt, hvor du har for travlt til fortsat at kunne varetage opgaverne. På det tidspunkt vil en ordentlig manager finde dig, ifølge Jeff Rabhan. Tanken er nemlig, at hvis du og bandet får skabt en god hype omkring jer selv, så når det frem til branchefolkenes ører.
Udgangspunktet bør være at bygge bandet op som en forretning. De mange opgaver omkring bandet, skal fordeles blandt medlemmerne, og så handler det om at agere professionelt. På den måde er de første skridt mod solide samarbejdspartnere taget. Men husk tålmodigheden:
– Hvis du er en ny artist, så venter ingen på at din musik skal komme ud. Derfor, få alle elementerne på plads fra starten, slår Jeff Rabhan fast.
Kend jer selv og organiser jeres online tilstedeværelse
At uddanne sig selv og bandet, med en initiativrig gør-det-selv tilgang, er Jeff Rabhan’s første punkt på tjeklisten, på vej mod en solid karriere med gode samarbejdspartnere. En proces der bygger bandet op gradvist og hvor man finder ind til hvem man er som band.
En stærk identitet er nemlig en anden vigtig ingrediens i karriereopbygningen.
– Meget få managere er interesseret i at finde frem til hvem I er for jer. Uden en stærk identitetsforståelse, en personlig lyd og et tjekket look, så spilder i tiden med at finde repræsentation, ifølge Jeff.
Han opfordrer i den forbindelse til at tage sig tid til at eksperimentere. Find frem til hvem I er, hvem jeres publikum er, og ikke mindst, hvordan I kommunikerer med dem. Et band med en stærk selvforståelse, har en langt højere gennemslagskraft i deres kommunikation, hvilket vil omsætte sig i flere følgere og mulige samarbejdspartnere.
Dette bliver afgørende i jeres online tilstedeværelse, som, ifølge Jeff, bør inkludere en opdateret hjemmeside, der er forbundet med aktiv brug af de sociale medier. Kommende samarbejdspartnere vil se at bands kan organisere et aktivt online fællesskab.
– Dette er et minimum. På nutidens marked får artister aftaler med managere og pladeselskaber i hus alene på styrken af deres online tilstedeværelse.
En stærk identitet formidlet ved hjælp af en aktiv online tilstedeværelse, er en central del af den branding, som er så afgørende for et moderne band.
– ’branding is the phrase that pays’, som Jeff konstaterer og fortsætter, enhver artist må nødvendigvis være i branding-branchen.
En stærk liveoptræden er altafgørende
Helt centralt i udviklingen af karrieren, står selvfølgelig musikken. Og mere end nogensinde handler det om bandets præsentation af musikken ved live koncerter. Jeff forklarer,
– Med så meget af indtjeningen i dagens musikbranche der er afhængig af turnévirksomhed og merchandise, vil langt de fleste managere være sikre på at I kan tjene penge på landevejen, og at I bygger fanbasen hver gang i spiller.
Et band der har bygget fanbasen på skarpe livekoncerter, f.eks. i hjembyen, er et stort skridt foran andre bands i at tiltrække sig opmærksomhed fra managere og andre branchefolk. Halter bandet på dette punkt, skal man, ifølge Jeff Rabhan, ikke invitere en potentiel manager til koncerten,
– det er en ’deal-killer’ hver eneste gang.
Din gymnasieven er ikke den nye manager
Sidste punkt på Jeff Rabhan’s liste, er en påmindelse om at undgå en udbredt misforståelse, nemlig at lade managertjansen tilfalde en ven eller et familiemedlem. Objektivitet er et nøglebegreb i den forretningsrelation som band-manager relationen er. Bandet og forretningen udvikles med klarsyn og kendskab til markedet, ikke med velmenende klap på skuldrene. Jeff’s anbefaling er klar,
– hyr den bedste person, med den største erfaring du kan finde.
Jeff Rabhan’s 6 tips til at finde en manager:
- DIY until you no longer can
- Get your online presence together
- Know who you are
- Captivate a following in your hometown
- Master your live performance
- Avoid ”Uncle Joey Syndrome”
Jeffrey Rabhan er en international konsulent, artist manager, musik CEO, kulturkritiker, og underviser på universitetsniveau. Han er desuden Kreativ Direktør hos Trifecta Consulting ltd. og Formand på Clive Davis Institute of Recorded Music på New York University’s Tisch School of the Arts.
Artiklen er baseret på et interview og et gæsteopslag af Jeff Rabhan på ReverbNation. Citater oversat af skribenten. Få inspiration fra denne og andre artikler, om det at bryde igennem med musikken, på ReverbNation, Hypebot, MusicThinkTank og andre sites.
Artiklen er først publiceret i Mer’ monitor! #29
*****
af Dunker | 19,okt,2015 | Arkiv, Generel rådgivning, Nyheder
Radiovært: Radio er ikke lige så vigtigt som internettet
Bevæbnet med fem fadølsglas i plastik indtog Anders Bøtter, radiovært på P6 Beat, scenen ved Musikerdag 2015 i Monorama i Aarhus.
Glassene var dog ikke til at drikke af. I stedet brugte Anders Bøtter dem til at forklare om DR’s opbygning, da han holdt foredrag på Musikerdagen. Det gjorde han blandt andet for at komme noget af DR-kritikken i forkøbet.
”Lars Trillingsgaard (musikchef i DR, red.) er ikke satan selv. Der er altså ikke en eller anden ond Darth Vader, som styrer det hele,” fastslog radioværten, da han forklarede, at der er flere led over blandt andet musikchefen, som påvirker musikvalget på DR’s radiokanaler.
Alle plader skal ikke i radioen
Anders Bøtter besøgte Musikerdagen for at fortælle om mulighederne, hvis man som vækstlagsband gerne vil have sin musik i radioen – han fastslog dog samtidig:
”Det er ikke al musik og alle plader, som skal spilles i radioen. Det er ikke en menneskeret,” forklarede han og stillede i stedet publikum et spørgsmål.
”Hvorfor skal jeres musik spilles i radioen. Hvad er det, I vil opnå ved det? Jeg vil vove den påstand, at radio ikke er lige så vigtigt som internettet blandt andet, og da slet ikke indtjeningsmæssigt. I får syv øre pr. afspilning i radioen,” konstaterede Bøtter.
Det skal være fucking godt
Anders Bøtter erkendte dog også, at mange bands gerne vil spilles i radioen, og hvis de vil det, så skal de virkelig oppe sig.
Den påstand underbyggede P6-værten ved at vise sin indbakke, hvor flere hundrede mails med promoer hver uge lander i håbet om at nå videre til playlisterne.
”I er i sygeligt hård konkurrence, når I sender musik til folk i branchen. Jeg lytter til det, jeg kan nå. Det vil sige, at I får to minutter – det gør Slayer og New Order også,” fortalte den musikglade vært og fortsatte:
”Derfor skal I også spørge jeres selv; Er det her det bedste, vores band kan præstere? Det skal ikke være okay, det skal være fucking godt, når I sender noget af sted.”
Samtidig understregede Anders Bøtter, at det betaler sig at være kreativ, når man sender promoer. Han og kollegaerne læser ikke de lange beskrivelser og pressemeddelelser. I stedet kan det betale sig at være kort, kontant og kreativ.
”Det er ikke jer, der skal have plads. Det er musikken, som skal have plads,” fastslog han og opfordrede desuden de fremmødte bands til ikke at satse alt på en hest, i stedet skal aktiviteterne for at slå igennem spredes ud til flere platforme og nogen gange er der ikke noget at gøre.
”I radioen følger man tidsånden. Så hvis det er dansksproget tegnefilmsreggae der hitter, så kan jeres mørke rock være nok så godt, det er bare ikke det, lytterne vil have,” sluttede Anders Bøtter med et skævt smil og et skuldertræk.
af ORA | 04,sep,2015 | Arkiv, Rådgivning
Coach er en musikbranche-hemmelighed
Godt nok er han ikke sådan at overse, men den to meter høje jyde, Kristian Koch, der arbejder som coach for bands og solister, er ikke den, som bliver nævnt i takketaler eller lignende, når danske musikere vinder priser.
”Jeg plejer at sige, at jeg er en af musikbranchens største hemmeligheder,” griner Kristian Koch og fortsætter:
”Jeg har ikke helt tal på det, men jeg har vel arbejdet med 400-500 navne, og der er mange, hvor jeg ikke må sige det, fordi det jo ikke er cool at skulle have hjælp af sådan en som mig.”
Kristian Koch har specialisteret sig i at hjælpe musikere med deres sceneoptræden. Og det er både upcoming navne og etablerede navne, der nyder godt af hans input.
”Metoden er den samme, om det er Nephew eller et nyt upcoming band. Men opgaven afhænger jo meget af, hvad det er, de skal forbedre,” fortæller coachen og uddyber:
”Jeg kan blandt andet hjælpe med opbygning af setliste, kigge på hvordan bandet står, eller hvordan de taler til publikum. Min opgave er at gøre dem dramaturgisk interessante.”
”Hvis det vi ser, ikke hænger sammen med det, vi hører. Så får vi aldrig oplevelsen af – at hold kæft, hvor er det godt. Når vi får en stor koncertoplevelse, så er det fordi, det visuelle står stærkt, eller i det mindst hænger godt sammen med det, vi hører.”
Mødes tit med skepsis
Kristian Koch har arbejdet med band- og solistcoaching i 11 år, og han har blandt andet været tilknyttet ORA’s initiativ AuditionDays samt festivalen UHØRT og KarriereKanonen, og på den kommende Musikerdag hos MONO i Aarhus er han også en af oplægsholderne.
”De store navne hyrer mig, hvor amatørerne nogen gange får mig stoppet ned i halsen. Der er næsten altid en eller to i orkestret, som er skeptiske – det næste jeg så gør, er, at forklare dem, hvorfor sceneoptræden er så vigtig,” fortæller han.
Samtidig fastslår coachen, at live-indtrykket er vigtigere end nogensinde, hvis et band eller en solist vil slå igennem.
”Sceneoptræden er kommet for at blive, ellers bliver det svært at slå i gennem. Man skal arbejde sig til det og slå igennem scenisk. Hvis et management skal signe et navn, så skal sceneudtryk være i orden,” lyder den klokkeklare udmelding fra Kristian Koch, og det er også her, han ser et potentiale for vækstlaget.
”Upcoming-miljøet er ikke helt fulgt med, der er sket et lille skred, men det er stadig romantiseret, hvor bands tror, det er nok at spille en masse koncerter sammen, og så kommer bandets udtryk af sig selv.”
”Mange tror, at når de ser, store stjerner gør noget, som fungerer og er fedt, så er det på grund af erfaring og lignende. Sandheden er, at de har trænet og formentlig er blevet coachet.”
Find fællesskab på scenen
Kristian Koch var også coach på dette års UHØRT, hvor han har ros til de bands, han oplevede.
”I år syntes jeg, at niveauet på UHØRT var højere end normalt. Der var virkelig nogen bands, som gav det et skud, og ikke bare stillede sig op og spillede,” konstaterer han og fastslår samtidig, at han ikke kan ændre et bands fremtoning med et trylleslag – heller ikke på UHØRT.
”Det minder lidt om speeddating, fordi de spiller 20-25 minutter og får så 10-20 minutters coaching. Så jeg ser på, hvad kan de bruge med det samme og kigger på, hvad de kan forbedre hurtigt,” forklarer coachen.
Trods stor erfaring må Kristian Koch også erkende, at det er svært, at give generelle råd til bands og solister i det danske vækstlag, men der er dog forskellige fixpunkter at begynde med.
”Jeg har spurgt mange mennesker om, hvad de syntes om koncerten, når jeg har været til alt fra små obskure koncerter til Rolling Stones. Og de svarer alle sammen; Det virkede som om, bandet havde en fest på scenen. Det virkede som om, de nød at spille sammen,” afslører han.
Derfor er rådet til bands og solister ganske simpelt.
”De skal have stort fokus på at få hinanden til at se godt ud. Mange upcoming bands har svært ved at få etableret det fællesskab på scene. Det er skyldes naturligvis, at mange bruger energien på at spille på deres instrument, og det er et uheldigt sted at have fokus,” erkender Kristian Koch og fortsætter:
”De skal i stedet have fokus på hinanden og give hinanden fokus. Så skal man kigge på hinanden, som om man vil give hinanden noget og ikke som om, man vil have noget,” slutter Kristian Koch.
Kristian Koch
Musikerdag 2015
af ORA | 18,aug,2014 | Arkiv, Rådgivning, UHØRT
Bandcoach: Det handler om at få de andre til at se godt ud
Regnen stod ned i stænger, da kvintetten Blå Nætter lørdag eftermiddag indtog Hvid Scene på UHØRT.
Scenen var heldigvis overdækket, så både band og publikum var nogenlunde i tørvejr.
Blå Nætter med Simon Olsen i front måtte dog erkende, at regnvejret havde holdt en del gæster hjemme. Bandet virkede alligevel fast besluttet på at give det publikum, der havde trodset vejrguderne, en god oplevelse med det dansksprogede materiale.
Efter en halv times tid takkede bandet af, skyndte sig at pakke udstyret sammen for at tage turen over i en nærliggende skurvogn, hvor de to bandcoaches Henrik Marstal og Kristian Koch sad klar med input.
Som en del af pakken på UHØRT havde makkerparret netop overværet Blå Nætters koncert og skulle ud fra den give bandet ris og ros, som de kunne tage med videre.
Da de fem bandmedlemmer havde sat sig, blev æggeuret sat, og så gik snakken ellers.
Mennesker er flokdyr
”Jeg er skide dårlig til at pakke tingene ind, så I må tage det med, I kan bruge og tage resten fra,” begyndte Kristian Koch, som havde fokus på bandmedlemmernes fremtoning, mens Henrik Marstal primært fokuserede på musik og tekst.
De to coaches var dog enige om, at det velklædte band scorede point på tøjvalget i form af blandt andet blazere og skjorter, ligesom der var umiddelbar ros til bassist Andreas Valdemar og Christian Petersen på trommer.
Kristian Koch mente dog, at alle fem medlemmer skulle arbejde med indbyrdes kontakt og fokus.
”I er ret tit oppe i snotten på hinanden uden rigtigt at have kontakt. I skal have kontakt med hinanden, fordi mennesker er præget af flokdyrsmentalitet, hvis I har noget sammen, så vi publikum være med,” fortalte han.
Samtidig rådede han bandet til at være bedre til at bringe hinanden i fokus.
”Hver gang en af jer laver ’the rockmove’ over til en af de andre, så er I med til at fjerne fokus fra ham, der står og synger eller spiller en solo,” forklarede Kristian Koch og uddybede:
”I skal være opmærksomme på, hvem der har ’den’. Hvis ikke det er jer, så skal I hjælpe de andre. Det handler om at få de andre i bandet til at se godt ud”.
For meget flinkeskole
Henrik Marstal roste blandt andet bandet for at synge på dansk og var som udgangspunkt positiv over for både tekster og musikken.
”Du har en god tekstudtale, og det er godt, fordi når teksten er på dansk, så vil vi gerne høre ordene. Derfor skal du også øve dig i at fortælle historier i sangene,” forklarede han til forsanger Simon Olsen.
Marstal efterlyste desuden lidt dynamik og dramaturgisk opbygning af koncerten.
”Der mangler måske lidt skæve elementer. Det bliver lidt for meget flinkeskole. Publikum må ikke begynde at kede sig, fordi så mister de fokus,” fastslog bandcoachen og fortsatte:
”Og så skal I have styr på overgangene mellem numrene, der kan I virkelig miste publikum, hvis ikke I passer på.”
En blåstempling af bandet
Efter 20 minutters coaching kunne kvintetten sige pænt farvel til Kristian Koch og Henrik Marstal. Trods et væld af input og gode råd, så var hverken forsanger Simon Olsen eller guitarist Mads Mørkegaard slået ud – tværtimod.
”Det er nok mest, det negative vi tager med, fordi det er jo det, vi skal arbejde allermest med. Vi skal virkelig have fokus på performance, men det vidste vi egentlig godt,” konstaterede Mads Mørkegaard.
Blå Nætter har kun spillet sammen i fem år og har derfor rigtig meget fokus på at være hjemme i bandets materiale, derfor erkender de også, at udtrykket på scenen måske ikke altid er i fokus.
”Vi går meget op i at blive hørt og få spredt vores brand,” forklarede Simon Olsen.
Sammen med bandets guitarist er han dog helt enig i, at der skal fokus på helheden. Derfor er coachingen i forbindelse med jobbet på UHØRT guld værd for bandet, der i det hele taget bare glædede sig over chancen.
”Ligesom da vi spillede på SPOT Festival, så må det åbne nogen døre at spille på UHØRT. Det er pisse god reklame, at vi har spillet her. Det er en blåstempling af Blå Nætter,” sluttede Simon Olsen, inden han og de fire andre bandmedlemmer satte sig sammen for at fordøje koncert og input over en øl.
Blå Nætter består af: Simon Olsen (vokal), Mads Mørkegaard (lead guitar), Jacob Rasmussen (orgel), Andreas Valdemar (bas) og Christian Petersen (trommer).
Blå Nætter på Facebook
af Dunker | 17,nov,2010 | Arkiv, Rådgivning
Den gode ansøgning
Fonde og legater kan være med til at lette livet for både øvelokaleforeninger og musikere. I Danmark er der rig mulighed for at søge støtte til projekter, men hvordan bliver den gode ansøgning til.
Erik Martens fra KODA giver her sit bud på nogle grundlæggende ting.
Som noget af det første er det vigtigt at være i god tid, så ansøgningen bliver gennemarbejdet, og man er sikker på, at fonden eller legatet er den rigtige for netop din ansøgning.
”Der er ingen grund til at søge et legat, hvis ikke det står i formålsbestemmelsen, at man kan søge det til det, man nu vil søge om,” fortæller Erik Martens, der er afdelingsleder i KODAs medlemsinformation, og fortsætter.
”Nogen gange når vi beder om en projektbeskrivelse, så står der bare ’Jeg vil gerne indspille en cd’. Hvis musikken er blændende god, kan man godt få støtte alligevel, men man har altså dårligere odds, forklarer afdelingslederen, der hellere ser en anden slags ansøgning.
”Skriv en rigtig god projektbeskrivelse, hvis det kræves. Den behøver ikke fylde 10 sider, men en god side, der beskriver projekt rigtig godt. Der bliver også tit lagt vægt på, at budgettet ser fornuftigt ud. Det vil sige, at det ser ud som om, man har lavet noget research og ikke bare kastet nogle tilfældige beløb op,” slutter Erik Martens.
På ORAs hjemmeside kan du finde links til en række fonde og legater, som kan være interessant for musikere og øvelokaleforeninger.
Tjek fonde og legater
af Dunker | 11,apr,2008 | Arkiv, Rådgivning
Den perfekte lydisolering
Der er mange måder at bruge penge på, som alle ved. En af de bedste er indretning af øvelokale med førsteklasses lyd og god lydisolering. Men der er mange ting at tage hensyn til ? både bygningens alder og pengepungen. Hvordan gør man? Vi har snakket med en række øvelokaleforeninger for at høre, hvordan de greb det an med de penge og bygninger, de nu havde til rådighed. Svarene faldt meget forskelligt ud. Læs om deres erfaringer:
Rasmus Wehner under den sidste byggefase på MONO
Rasmus Wehner, formand for Mono i Århus
Øvelokaleforeningen MONO i Århus var i en optimal situation. De byggede nyt og kunne planlægge lyden som de ville have den lige fra starten. Så meget desto vigtigere er det at gribe projektet rigtigt an.
– Da vi byggede det nye Monorama i vestbyen, hyrede vi en akustik ingeniør forud for projektet. Når man bygger helt nyt, skal han være med lige fra den allerførste skitse, og ikke først når det hele er sat i gang. Og det er lige så vigtigt, at han senere er med ved alle byggemøderne, for selv de mindste ændringer i forhold til tegningerne kan have konsekvenser for lyden – om man så bare flytter en ventilationsskakt eller fjerner en gulvliste.
– Forresten sparede vi i sidste ende penge ved at have akustik ingeniør på. Vi syntes nemlig at trægulvet tyngede for meget på budgettet, men turde ikke rigtigt at droppe det, fordi vi var meget nervøse for et betongulv. Men der havde vi til alt held akustik ingeniøren, som kunne gå ind og sige god for det.
Og musikerne i Århus er blevet rigtig glade for den nye lyd. Det eneste mærkbare problem er lokaler, der ligger overfor hinanden. Pågrund af dør mod dør effekten vil der altid være mere overhør end mellem lokaler, der ligger side om side.
Baghuset i Aalborg
David Karlsson, formand for Råstof Roskilde:
Når man rykker ind i ældre bygninger, vil der altid være vanskeligheder. Ældre huse har som regel gennemgående betonelementer, som leder lyden og gør det svært at inddæmme den – især baslyde er svære at stoppe. Helt perfekt kan det aldrig blive – også selvom man bygger øvelokalerne efter alle kunstens regler, som Råstof Roskilde har gjort.
– Undergrundspillestedet Paramount blev bygget helt tilbage i 1982, og det kan man selvfølgelig godt mærke. Der blev lagt et helt almindeligt trægulv, sat dobbelte gipsvægge op, og mere gjorde man sådan set ikke ud af det dengang.
Da vi senere byggede 6 øvelokaler i Gartnergården, byens gamle kaserne, gjorde vi meget mere ud af det. Først og fremmest byggede vi et rum i rummet – en inderskal, som skal have så lidt kontakt med murværket som overhovedet muligt. Dernæst konstruerede vi skæve vægge, som er med til at bryde lyden.
Thomas Aarup, leder af Kansas City i Odense
Kansas City er også rykket ind i ældre bygninger. Men her var vilkårene nogle helt andre end i Roskilde. For selvom Kansas City havde en god financiering, er det sin sag at lave lyd til 40 øvelokaler. Alligevel har Kansas City haft en heldig hånd med et kompromis for små midler. Endda uden lydingeniør.
– Når man overtager en bygning, skal man være meget omhyggelig med at finde ud af præcist, hvad der er i loft, gulv og vægge. Men selvom man har dannet sig et overblik, er det stadig svært at forudsige præcist, hvordan lyden vil opføre sig. Ikke engang fagfolk kan.
I et kvadratisk rum med gipsplader på 50 m2 vil lyden lave en vild pingpong, hvis der ikke er noget til at bryde den. Derfor satte vi rockwool-plader på væggene og brugte vådrumsgips, som er tungere og derfor mere isolerende end almindelig gips. Resten må bandet selv arbejde videre med og tilpasse deres egen lyd – f.eks. ved at hænge noget på væggene. En trommeslager vil have en stor lyd, en guitarist vil have lyden så tæt som muligt, osv.
Thomas er tilfreds, for en ny teknisk rapport viser, at Kansas City greb det rigtigt an i forhold til de midler, der var. Og efterhånden som økonomien tillader det, står der yderligere forbedring af lydisoleringen på ønskesedlen. Rapporten foreslår sænkning af lofterne eller, som en billigere løsning, at lægge isolering ovenpå lofterne. Her kan der i øvrigt spares yderligere penge: Lyden kan kun vandre mellem to direkte tilstødende rum. Det kan man udnytte ved kun at lægge isolering ovenpå hvert andet loft og mure ekstra gips på hver anden sidevæg.
– Lige meget hvor optimalt man gør det, så vil der altid være lydgennemtrængning, understreger Thomas. At bygge øvelokaler på niveau med lydstudier ville jo være helt ude af proportion for lokaler, som skal kunne lejes for billige penge. Derfor kommer det også lidt an på at arrangere sig med naboen og måske selv øve på de tidspunkter, hvor metalbandet ikke er der.
af Dunker | 18,dec,2007 | Arkiv, Rådgivning
Det første spillejob
Del 1: Bookeren
Hvordan finder man vej i spillestedernes verden? Hvordan bærer man sig ad med at få de første jobs? Christian Skjølstrup har bookingfirmaet Pro-moment i Odense og kender upcoming miljøet bedre end de fleste. Her giver han praktiske tips.
Christian Skjølstrup brænder for Odenses upcoming scene. Hvis nogen kan give praktiske råd til unge, håbefulde bands, er det ham. Han har succes, og han har travlt. Så travlt, at vores snak foregår i hans sparsomme fritid og skal kombineres med at passe hund i en times tid. Vi sætter os i en sofa på “Den Smagløse Café”, hvor vi i fællesskab prøver at holde puddelen beskæftiget med de nære ting i stedet for gæsterne, mens jeg fyrer det første og store spørgsmål af: Hvad vil han som booker gerne se på sit skrivebord fra nye bands?
– jeg har stakkevis af CD’er liggende på kontoret, og mange af dem er desværre dårligt beskrevet, mangler oplysninger og har intet layout. Så generelt må man sige, at jeg foretrækker en mail fra bandet med link til en myspace-side eller hjemmeside sammen med en pressemeddelelse. Det er vigtigt, at myspace siden har kontaktoplysninger og billeder af bandet. Og der skal være musik på den. Sørg også for, at siden er opdateret og ikke virker gammel.
Man skal selvfølgelig kun sende en pressemeddelelse med, hvis man har noget at annoncere. Hvis man er helt ny er det fint med en side, hvor der står nogle ord om bandet. På den måde får musikken en identitet, før arrangøren lytter ind. Derfor: Skriv, hvem I er, hvor I har spillet. Om det er flotte steder, spiller ikke den store rolle – det er bare vigtigt at vide, om bandet er vant til at stå på en scene. Og lad være med at skrive en lang tekst. Tænk på, at arrangøren har stakkevis at tekster, breve og ansøgninger, han skal igennem. Man fanger bedst hans opmærksomhed med en kort, fængende og præcis tekst, som er nem at spise.
Hvordan går du frem, når du tager fat i et band?
– Jeg går ind på myspace. Når jeg har fundet noget, så ser jeg efter, hvor mange der har besøgt dem. Det siger allerede en del. For hvis de har mange venner, tyder det på, at de kan trække mennesker til en koncert. Tit tager jeg så kontakt til kolleger i andre byer for at høre, hvilke erfaringer de har gjort med bandet. Factory45 og Charlie, Don’t Surf er eksempler på navne, jeg fandt denne måde. Til sidst tager jeg kontakt til bandet pr. mail og spørger om deres planer med henblik på at sætte dem op.
Puddelen udviser grænseoverskridende adfærd. Den har bestemt sig til, at det er dem, der sidder med ryggen til ved baren (og kun dem!), som gør den vild. Vi giver op og koncentrerer os om at holde godt, godt fast i snoren. Og apropos: Hvordan opfører man sig egentlig som band, når man endelig har fået jobbet? Hvad kan man gøre forkert?
– Lige meget, hvor mange eller få der kommer til en koncert, er det sindssygt vigtigt, at bandet er godt forberedt. Hvis arrangøren tænker: Uforberedt, uprofessionel, så ringer han ikke igen. Det handler om at virke tjekket, når man møder op. Det vil sige, at man skal være der til tiden og være hurtig til at sætte op. Man skal vide, hvem der laver lydprøve hvornår og hvilke sange der skal spilles til prøven. Alt skal gå hurtigt og køre som smurt, og man skal være klar til at gå på.
Og så skal man virke tjekket backstage. Glem alt om de berømte bands der smadrer guitarer og sætter ild til sofaen. Som nyt band drikker man sig ikke pissefuld, og man er høflig overfor personalet. Det er også tit sådan, at man bliver lidt tilsidesat i forhold til det større band. Det er helt normalt, og det skal man bare være forberedt på.
Nu er det desværre også sådan, at der er tilfælde hvor man kommer ud, og så er det arrangøren, der ikke har tjek på det og måske ikke er specielt flink. Der gælder reglen, at man må prøve at klare sig igennem så godt man kan og være så høflig som muligt.
Hvordan følger man op på et spillejob, som gik godt?
– Det er en god idé at sende en mail et par dage efter, hvor man skriver, at man var glad for at spille, og at arrangøren endelig skal sige til en anden gang. Jeg personligt kan enormt godt lide, når folk har gåpåmod og bliver ved med at ringe og maile. Det har jeg virkelig respekt for, og der kan jo godt ske det, at man giver efter, og de får et job. Men det kan sikkert godt være lidt forskelligt fra arrangør til arrangør.
Vi er begge to enige om, at hunden er en dårlig rollemodel for nye bands, og at vi ikke har tid til at drikke ud. Men vi når lige et sidste, vigtigt punkt, mens vi går ud af døren:
– Det er egentlig ikke arrangøren, som har pligt til at lave kontrakt. Det er bandets eget ansvar, og det er vigtigt, for KODA foretager løbende stikprøver.
af Dunker | 17,dec,2007 | Arkiv, Rådgivning
Det mobile øvelokale
At nye øvelokaler er dyre, er ingen hemmelighed. For en lille øvelokaleforening med et stramt budget kan de være nærmest uopnåelige. Og hvis man endelig får råd, hvor skal man så placere dem, hvis man ligger i en lille by og skal dække et stort behov i oplandet?
Derfor var øvelokaleforeningen Baghuset i Aalborg ikke et øjeblik i tvivl, da Tuborg Musikhjælp spurgte Aalborg kommune, om de havde en samarbejdspartner i musiklivet, som var interesseret i en container. Øvelokaleforeningen slog til og fik containeren kvit og frit for en 2-årig periode. Derefter vil den koste lidt over 5000 kroner i leje om måneden.
– Det er første gang, vi har en container, der er komplet bestykket med gear, og vi er rigtig, rigtig glade for den, fortæller Baghusets formand Kasper Løvshcall. Der er en forgang med kabler til studie og break through box med SLR-kabel. Inde i selve rummet er der basforstærker, 2 guitarforstærkere, trommesæt, keyboard samt komplet PA-anlæg og mikrofoner. Nu må tiden vise, om de slår bredt an hos vores musikere.
Også Råstof Roskilde har gode erfaringer. De har lige modtaget 2 x 20 fods containere som gave fra Roskilde Festival. Containerne, som koster ½ million stykket, blev leveret af firmaet Serviel og er lydisoleret efter alle kunstens regler: Døren har en lydsluse i form af et lille forrum samt indbygget luftkanal. I rummet er der brugt lyddæmpende dobbelt gips samt lyddæmpende loft. Containeren er sprøjtet udvendigt med en speciel betonblanding, som stopper metallets vibrationer
Containerne har faktisk kun én ulempe: De er grimme at se på. Det er måske temmelig underordnet for de fleste musikere. Men hvis man har brug for at stille dem op i et villakvarter, må man regne med, at naboerne synes noget andet. Derfor tænkte Råstof Roskilde videre. De faldt over arkitektfirmaet Your House i udsendelsen “Vejen frem” på TV2. Firmaet har specialiseret sig i fleksible moduler, som kan omdannes til kontor, helårsbolig, sommerhus og alt, hvad kunden ellers måtte ønske sig. Selv en taylor made husbåd har de på bestilling for tiden.
– Vi henvendte os, og spurgte om de også kunne omdanne dem til mobile, fleksible øvelokaler, fortæller David Karlsson. Your House har ikke beskæftiget sig med moduler til musik før. Så både for os og dem er det et pilotprojekt. Modulerne bliver på 3,6 X 7,2 m, og dermed lidt større end containerne. Samtidig koster de kun 300.000 og er væsentlig kønnere at se på.
– Det viste sig, at vores moduler lydmæssigt er noget nær perfekte til musik, bl.a. på grund af det skrå tag, fortæller Thomas Mortensen fra Your House. Alle vinduer er hærdede og laminerede, hvilket dæmper lydudslippet. Og selvom modulerne er smukke som huse, er de utroligt fleksible. Fire løfteøjer i taget sidder fast på en jernstang, som er fæstnet i bunden. På den måde kan modulet løftes op på en lastbil og flyttes fra den ene by til den anden på et par timer. Stilles det permanent op, fæstnes det til en sokkel med jernbolte. Skal det kun stå kort tid, er egenvægten på 7 tons nok til at huset kan stå sikkert uden sokkel.
– Både containerne og modulerne kan sættes sammen og sættes op, som man vil. På den måde undgår vi at bruge mange penge på at bygge øvelokaler, som måske skulle have ligget et helt andet sted om 5 eller 10 år, siger David.
Containerne og modulerne er to spændende bud på, hvordan man hurtigt og fleksibelt kan løse øvelokaleproblemer til en overskuelig pris. De første moduler fra Your House forventes leveret til Råstof i februar/marts næste år. De bliver spændende at følge de første erfaringer med det nye koncept.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.