fbpx
Kontakt spillestedet

Kontakt spillestedet

Før du kontakter et spillested for at få en koncert, er der en del ting du bør undersøge og overveje.

Relevante links: Læs videre i artiklen ”Den gode bookingmail

1: Matcher dit band spillestedets profil?

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside og se hvilke bands, de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik, du spiller, og det som spillestedet booker. Hvis spillestedet dertil kun booker store danske og internationale bands, kan det blive temmelig vanskeligt at komme i betragtning. Kig derfor efter spillesteder, der har en stor vækstlagsprofil eller laver klubaftener for amatørmusik.

TIP: Gør det nemt for bookeren og find et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med. Bookere modtager rigtigt mange anmodninger om koncerter og skal koordinere mange koncertaftener. Hvis man kan gøre bookerens arbejde lettere ved at placere sig i et spot, som bookeren alligevel skal have udfyldt, så er muligheden for at komme til at spille meget større. Det viser også, at du har tænkt tingene igennem og har en plan, og at du har forholdt dig til det pågældende spillested.

2: Hvor stor afstand er der mellem det sted du øver og spillestedet?

Spillesteder modtager som sagt mange flere forespørgsler på koncerter fra amatørbands, end de har plads til i løbet af et år. De fleste spillesteder booker desuden vækstlagsband, der bor og/eller øver tæt på spillestedet af flere grunde; dels for at støtte op om lokale bands med stort potentiale, og dels for at sikre publikumstilslutning – Det er aldrig en god oplevelse, hverken for bandet eller spillestedet, når spillestedet er halvtomt. Kontakt derfor spillesteder, der ligger tæt på dit øvelokale eller din by, da både spillestedet og du ved, at der er meget større chance for at få folk ind af døren til spillestedet, hvis den geografiske afstand er lille.

Kan du så aldrig komme til at spille uden for dit lokalområde? Det kan du sagtens, men det kræver, at du laver noget benarbejde og er lidt strategisk. Her er der tre ting du kan gøre:

2A: Kontakt et lokalt band dét sted, du vil spille, før du kontakter spillestedet. Prøv at lave en aftale med dem om en fælles koncert – Det sikrer som sagt større publikumstilslutning, og gør det mere attraktivt for spillestedet at booke dig og dit band.

2B: Lav en PR-plan og gør alt, hvad du kan for at hive folk ind til koncerten.

Et af de bedre eksempler inden for god PR, er den jyske sanger Kris Herman, der anmodede om et spillejob på Gimle i Roskilde. Herman havde forberedt en meget velgennemtænkt PR-plan, som han forlagde for Gimle. En del af planen gik blandt andet ud på, at han ankom dagen før og tog ud på alle de nærliggende gymnasier og spillesteder med flyers og snakkede med folk om koncerten. Dét resulterede i, at der stod 300 mennesker på Gimle til koncerten.

Dette er et forholdsvist enestående eksempel, og det kræver meget arbejde at udføre en sådan PR-plan, men det er bestemt ikke umuligt, hvis du virkelig vil ud og spille et specifikt sted. Som en del af PR-planen kan du også kontakte lokale radiostationer og aviser. Men til syvende og sidst handler det om at vise, at du er engageret og en plan, og at du er villig til at arbejde for at få din musik ud.

2C: I sidste ende er det bedste, du kan gøre, at gå i øvelokalet og skrive nogle gode sange, så musikken sælger sig selv. Det mest optimale er selvfølgelig at blive opdaget at et musikselskab og et bookingagentur, der kan stå for, at du og dit band bliver booket rundt om i landet, og samtidig betaler for tourbussen, ikke også?

TIP: Sørg altid for at gøre dit benarbejde, så du kan garantere spillestedet, at du og dit band tager minimum 30 personer med til koncerten. Publikum er spillestedernes indtægtskilde, og en garanti for indtægt vil øge din chance for at få en koncert. Men husk; hvis du ikke kan holde hvad du lover spillestedet, så bliver du og dit band højest sandsynligt ikke booket igen.

3: Er der andre veje til en koncert på et spillested?

En anden mulighed, for at få en koncert på et spillested, er ved at gå gennem et bookingagentur eller et management. Hvis du kan se, at Beatbox har booket Julie Maria til at spille på Fermaten, så kan du kontakte agenturet for at høre, om du kan lave en direkte aftale med dem om en opvarmningskoncert.

Se en liste over bookingagenturer og managements i Danmark.

Opsummering:

  • Sørg for, at din musik matcher det musik, som spillestedet booker.
  • Gør det nemt for bookeren og find et opvarmningsband på plakaten som i passer sammen med og kan anmode om at spille sammen med.
  • Det er meget nemmere at få et spillejob på et spillested tæt på jeres øvelokale/hjemby, fordi spillestedet ved at i højest sandsynligt kan trække folk til koncerten og dermed skabe omsætning.
  • Hvis i gerne vil spille uden for jeres nære lokalområde, så arbejd sammen med et lokalt band som kommer fra det sted i gerne vil spille, eller lav en gennemtænkt PR plan som i sætter tid af til at udføre før koncerten i den by i gerne vil spille.

*****

Artiklen er forfattet i samarbejde med Lauritz Jørgensen fra Gimle i Roskilde.

Den gode bookingmail

Den gode bookingmail

Find ud af, hvad erfarne bookere lægger vægt på, når de modtager din bookingmail.

 

1: Sæt dig ind i spillestedets profil og aktiviteter

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside, og se hvilke bands de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik du spiller, og det som spillestedet booker.

Vis i din mail at du har lavet en ordentlig research på spillestedets aktiviteter og anmod om koncerter, hvor du vil passe godt ind. Du kan fx gøre det nemt for bookeren ved at finde et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med og anmode om et opvarmningsgig, eller ansøge om at spille på bestemte aftener for upcoming orkestre.

2: Vær personlig og præcis i din kommunikation

Vær personlig i din måde at kommunikere på. Du kan fx finde bookerens navn på spillestedets hjemmeside og bruge navnet i starten af din mail, i stedet for at indlede med ”Kære booker”.

Skriv kort og præcist om, hvad du ønsker, hvilken genre du spiller, og hvor mange du kan trække til koncerten. Det er bedre at være klar i kommunikationen i stedet for at prøve at imponere med, hvor ”intenst og autentisk” dit liveshow fx er. Bare skriv helt åbent uden dikkedarer og lad bookeren vurdere dit materiale.

3: Præsenter dit band med en livevideo

Lad være med at beskrive din musikalske genre i en lang tekst i mailen. Det kan let blive meget langt, og en masse bevingede ord siger ikke nødvendigvis særligt meget om, hvordan du lyder.

Det er meget bedre at medsende en LIVEVIDEO. Med en video kan bookeren lynhurtigt danne sig et indtryk af dig og dit orkester, hvad du spiller, hvor godt du spiller, og hvor god du er på en scene. Selvom videoens kvalitet i sig selv kan være med til at gøre et indtryk, er det ikke must, at den skal være i højeste opløsning og være optaget på en 16-spors mixer. Pointen er, at en booker sagtens kan skelne og høre, om der er noget at komme efter i musikken.

Du kan sagtens medsende en udførlig pressemeddelelse, der beskriver den musikgenre du spiller, samt andre aktiviteter såsom pladerelease med videre. Bookeren kan så vælge om han/hun vil gå i dybden med jeres historik, releases og liveaktiviteter.

4: Vis at du har en plan.

Det er altid en god ide at skrive, hvad man kan tilbyde spillestedet. Fortæl bookeren, hvad du har tænkt dig at gøre for at trække folk ind til koncerten, samt hvor mange du regner med at trække. Det er en god start at have minimum 30 mennesker med ind, og hvis du kan trække flere, så har bookeren en rigtigt god grund til at booke jer, – dels fordi det er sjovere for alle involverede, når der er publikummer til en koncert, dels på grund af omsætning. Men sørg for at holde hvad i lover.

5: Send mails og materiale der har kvalitet

Alt hvad du sender til en booker eller andre vidner om, hvor professionel du er i din tilgang til din musik. Hvis du sender et gennemarbejdet logo, pressemeddelelse og et bandbillede i høj opløsning, er det klart nemmere at fange en bookers opmærksomhed.  Brug tid på det visuelle udtryk og vær grundig med alt det materiale som andre skal se og bedømme dig på.

Sammensæt mailen så den er let overskuelig, med luft mellem tekstblokkene. Skriv hvad du har medsendt, og hvor det kan findes i mailen. Der må ikke være tvivl om, hvad du gerne vil, hvor bookeren kan finde linket til jeres video, eller hvilken vedhæftning der er pressemeddelelsen.

6: Én til én kommunikation

Det kan godt blive lidt rodet, hvis flere i bandet begynder at skrive til bookeren om gear og tidspunkter. Sørg for at kommunikationen forbliver mellem ét bandmedlem og booker. Den person, der skriver indledende til bookeren, skal altså være den samme som svarer bookeren.

Opsummering:

  • Lav en ordentlig research på spillestedet og dets aktiviteter og anmod om spillejobs, hvor du kan passe ind.
  • Vær personlig og præcis i forhold til hvad du ønsker. Der er ingen grund til at prøve at imponere med vilde tillægsord, – lad materialet tale for sig selv.
  • Medsend en livevideo så bookeren lynhurtigt kan danne sig et overblik over din musik og optræden.
  • Giv bookeren nogle gode grunde til at booke jer. Fx at i kan trække mange folk til koncerten.
  • Medsend kvalitetsindhold, der siger noget om at i er seriøse med jeres musik og strukturér jeres mail, så bookeren har let ved at overskue alt, hvad der står i mailen og kan finde alt, hvad der er medsendt.
  • Sørg for, at det altid er den samme person, der kommunikerer med bookeren når der skrives og svares.

*****

Artiklen er forfattet  i samarbejde med Ida B. Jensen fra Huset KBH og Anna Rose fra Offbeat.

Bookingagentur & management

Bookingagentur & management

Herunder har vi alfabetisk listet et udvalg af aktive agenturer i Danmark (listen opdateres løbende). Du kan bruge denne liste til at søge efter eventuelle supportgigs med etablerede navne. Vær realistisk og henvend dig kun uopfordret omkring specifikke koncerter. Husk at det skal give mening genremæssigt og størrelsesmæssigt, at netop dit band supporter.

Det kan også være at du/i føler jer på et niveau, hvor der giver mening at søge efter folk, der kan varetage dine/jeres interesser ift. booking og managementopgaver.

De to største agenturer i Danmark, Live Nation og ICO Concerts, signer normalt ikke danske artister, men søger supportbands fra tid til anden. I mellemlaget finder man bl.a. Beatbox Booking, PDH Music, Skandinavian og 3rd Tsunami, der alle varetager artister indenfor forskellige genrer og størrelser. Mindre agenturer kan være mere genrespecifikke i deres valg af artister.

3rd Tsunami –  www.3rd-tsunami.com

Alive Music –  www.alivemusic.dk

Beatbox Booking – www.beatboxbooking.dk

BobKat Agency – www.bobkatagency.dk

Copenhagen Music –  www.cphmusic.dk

Dedicated Booking – www.dedicatedbooking.dk

DGM Concert & Booking –  www.dgmbooking.dk

Flammekaster – www.flammekaster.com

Gearbox Agency –  www.gearbox.dk

Heartbeat Music – www.heartbeatmusic.dk

ICO Concerts –  www.concerts.dk

Kaika Music –  www.kaika.dk

Live Nation –  www.livenation.com

Merger Management –  www.mergermanagement.net

Offbeat – www.offbeat.dk

PDH Music –  www.pdh.dk

Prime Collective – www.facebook.com/PrimeCollectivedk

Rocket Management & Booking –  www.rocketmb.com

Skandinavian –  www.skandinavian.dk

Smash!Bang!Pow! – www.smashbangpow.dk

Tajmer Booking & Management –  www.tajmer.dk

The Bank – www.thebank.dk

*****

Typer af spillesteder

Typer af spillesteder

 

1: Regionale spillesteder

Dét at være et regionalt spillested betyder, at man i en 4-årig periode modtager et årligt millionbeløb fra Statens Kunstfond (link: projektstøtteudvalget for musik), for at påtage sig en musikalsk udviklingsorienteret rolle i et regionalt område.  Hvilket bl.a. betyder at præsentere en bred vifte af genrer, samt præsentere musik af høj kunstnerisk kvalitet.

I 2016 kunne alle spillesteder ansøge, og 19 steder blev valgt på baggrund af musikalsk profil, evne til at drive et spillested og en ambition om at støtte og udvikle såvel amatørmusikken, samt etablerede kunstnere. For at modtage støtten var det et krav, at spillestedet også samtidig ville modtage kommunal støtte.

De enkelte steder har hver deres særegne mål og sammensætninger. I 2017 er Spillestedet Thy blevet udvalgt som et af de regionale spillesteder. Basen er Spillestedet Plantagehuset, men det er hele ni foreninger, der er gået sammen om at skabe stedet og aktiviteterne. Det andet nye regionale spillested er Turbinen i Randers og musikchef Mikael Qvist Rørsted fortæller, at tilskuddet overvejende vil gå til vækstlaget og til at præsentere koncerter inden for nicheområder.(link: Se alle de regionale spillesteder 2017-2020).

Der findes for hvert spillested specifikke målsætninger for, hvor mange små, mellemstore og store koncerter, man har tænkt sig at afholde pr. år. For mange regionale spillesteder er fordelingen på årsbasis ca. 25% små koncerter for amatørmusikere/vækstlag, 50% mellemstore koncerter for professionelle og semiprofessionelle danske og udenlandske kunstnere og 25% koncerter med store danske og internationale navne.

2: Honorarstøttede spillesteder

Projektstøtteudvalget for musik uddeler hvert år millioner af kroner i honorarstøtte til langt de fleste spillesteder som ansøger. Formålet med ordningen er at støtte afholdelsen af rytmiske koncerter på landsplan. Som spillested skal man have mindst 10 koncerter på et år, fordelt over seks måneder for at kunne ansøge.

Et honorar er en beløbsmæssig enhed (også kaldet tariffen), som fastlægges på årlig basis (se bl.a. på DMFs side her). Det beløb spillestederne modtager svarer til x antal honorarer, som skal bruges til at betale musikere og teknikere honorarer/tariffer for koncerter. Ordningen sikrer altså, at spillestedet kan holde koncerter af et vist musikalsk niveau.

Spillestederne der modtager honorarstøtte lever delvist af denne støtte, samt af indtægter fra billetsalg og salg af øl/vand/mad.

Beløbsstørrelsen (= antal af tildelte honorarklip), er afhængig af spillestedets størrelse, samt af, hvor godt spillestedet kører i forhold til publikumsantal og den løbende drift. Dette vurderes udelukkende af kunstrådets musikudvalg (som ligger under Statens Kunstfond).

3: Kulturhuse/Medborgerhuse

Kulturhuse og medborgerhuse er folkelige samlingssteder, der giver mulighed for udfoldelse af al slags kultur, herunder musik. Kulturhuse og medborgerhuse varetager altså andre arrangementer end blot afholdelse af koncerter. Ligesom regulære spillesteder er det selvfølgeligt vigtigt for disse huse, at give publikum en god oplevelse. Forskellen ligger generelt i, at spillesteder har megen fokus på deres musikalske og fysiske profil udadtil og har et regionalt udsyn, hvor kulturhuse og medborgerhuse ofte har megen fokus på samværet og de fælles oplevelser for folk i lokalområdet.

Kulturhuse og medborgerhuse modtager ofte kommunal støtte, samt honorarstøtte og lever desuden af indtjening fra salg af billetter, mad, øl/vand, samt udlejning af lokaler og erhvervsarrangementer.

4: Koncerthuse

Koncerthuse er finansieret vidt forskelligt. Fx er Musikhuset i Aarhus bygget af Århus kommune og modtager årligt et kommunalt tilskud til drift, men skal ellers selvfinansieres gennem salg af billetter, mad/drikkevarer, samt gennem udlejning og erhvervsarrangementer. Alt i alt er Musikhuset i Aarhus en 100% offentlig institution.

Byggeriet af DRs koncerthus, samt DRs egne produktioner som TV produktioner og ensemblekoncerter er finansieret af licensmidler. Rytmiske koncerter med eksterne kunstnere foregår på markedsvilkår. Markedsvilkårene er baseret på udbud og efterspørgsmål. Hvis en kunstner er meget efterspurgt, vil bookingprisen for denne kunstner være høj, og billetpriserne vil derfor også være høje for at dække bookingomkostningerne. Til gengæld vil publikum også være parate til at betale en høj pris for en billet, da det er publikum selv, der efterspørger kunstneren.

5: Musikforeninger

Musikforeninger er sammenslutninger af mennesker, der som oftest faciliterer koncerter og foredrag, med henblik på at skabe oplevelser for befolkningen i et bestemt lokalt område. De kan have fokus på lokale musiktraditioner, bosiddende sangskrivere/musikere, det lokale musikalske vækstlag eller ganske enkelt på at skabe et stort og nuanceret udbud af musikoplevelser i deres nærmiljø.

Musikforeningerne i Danmark kan søge honorarstøtte og modtager måske også støtte fra den lokale kommune. Musikforeningerne har ikke nødvendigvis en egen scene til rådighed, men samarbejder med kulturhuse og medborgerhuse om deres arrangementer.

*****

Alternative spillesteder

Alternative spillesteder

1: Relevante alternativer til etablerede spillesteder

Der er faktisk rigtigt mange steder, hvor det er muligt at få lov til at spille en koncert, hvis først man begynder at undersøge lokalområdet for alternative scener.

Mange af disse alternative scener har i forvejen koncertaftener eller fx fredagsbarer med musik, som man kan koble sig på.

Det gælder selvfølgeligt om at finde steder, der kunne have interesse i at have et band som dit på besøg. Det er måske ikke så relevant for et senior band at spørge, om de må spille på et gymnasium, ligesom Bodega Mega næppe ville sige ”ja tak” til rødderne i det lokale metalband.

Prøv at indkredse de steder, hvor du gearmæssigt, aldersmæssigt og genremæssigt, vil have en realistisk chance for at kunne spille.

2: Hvor kan jeg søge om at spille?

De steder du med rette kan tage en google-søgning på, er følgende:

  • Gymnasier og uddannelsesinstitutioner/fakulteter/fredagsbare
  • Kollegier
  • Biblioteker
  • Efterskoler/højskoler
  • Ungdomshuse
  • Kulturhuse/medborgerhuse
  • Scener i øvelokaleforeninger/musikforeninger
  • Byfester/kræmmermarkeder
  • Barer/bodegaer
  • Diskoteker
  • Butikker (pladebutikker/tøjbutikker)
  • Til private fester

3: Hvordan gør man?

Lav din research, tag ud og mød folk, eller tag din telefon og spørg efter de mennesker, der står for at lave koncerter, arrangementer, eller som ejer stedet. Det er temmelig lige ud af landevejen. Vær progressiv, vær kreativ, hav en plan, en dato og hav en masse gode argumenter for at du skal spille hos netop dem du kontakter.

Det kræver noget gå-på-mod og sikkert noget ekstra overtalelse og tålmodighed at komme igennem, men det betaler sig i det lange løb.

En positiv sideeffekt af at sætte spillejobs op på utraditionelle locations er, at der kan opstå en masse omtale omkring din musik. Fx spillede HateSphere i en parkeringskælder til Århus festuge i 2012, hvilket skabte en masse presseomtale og ekstra interesse omkring bandet.

Man kan også forsøge at blive en del af et event (eller selv skabe et event), der tænker i alternative omgivelser. Fx har det elektroniske DJ-event ’Bas Under Buen’ i en del år holdt årlige fester under Bispeengbuen på Frederiksberg. Konceptet har spredt sig til flere danske byer.

A: Når du ansøger steder som er koncertorienterede

Jo mere koncertorienteret steder du ansøger er, jo nemmere vil det være at komme til at spille. Du prøve at se om der findes nogle datoer, hvor der allerede er arrangeret koncerter, fester eller andet som du kan koble dig på.

Disse steder lever normalt ikke af at lave koncerter, så vær på forkant, tag førertrøjen på og vær klar til at påtage dig rollen som den, der koordinerer gear og tidspunkter. Kom med forslag til get-in, transport, spilletidspunkter mv.

B: Når du ansøger steder som ikke er koncertorienterede

Hvis du vælger et sted som normalt aldrig afholder koncerter, skal du sørge for, at det er en fordel  for dem at i kommer og spiller, enten fordi i skaber omsætning, eller fordi i skaber opmærksomhed for en butik eller lignende.

Vi kan tage eksemplet at spille i en tøjbutik. Det er godt, hvis jeres musik kan gøre noget for butikkens brand, så sørg for at lav et match mellem jeres musik og butikkens varer og målgruppe.

Gør det klart for ejeren, at du har tænkt dette aspekt igennem.

Du skal være klar til spille uden PA-anlæg, med mindre du selv har dette med.  Tøjbutikker ved intet om musikgear, så hav styr på alle ender af transport, opsætning, lydstyrke mv.

Du alt i alt kan skaffe dig selv rigtigt mange koncerter, hvis du laver din research ordentligt, anmoder de rigtige steder om koncerter og er klar til at tage en masse ansvar for gear og anden logistik.

Opsummering:

  • Vær opmærksom på alle de alternative spillesteder der findes.
  • Udvælg de steder, hvor du gearmæssigt, aldersmæssigt og genremæssigt vil have en realistisk chance for at kunne spille.
  • Hav en plan, en dato, noget gå-på-mod og tag ud og mød de mennesker, der arrangerer koncerter eller ejer butikker, eller giv dem et ring.
  • Hvis det sted du ansøger ikke normalt afholder koncerter, skal du sørge for, at det er til fordel for stedet, at du spiller der.

******

Artiklen er forfattet i samarbejde med Lauritz Jørgensen fra Gimle i Roskilde.

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

Sidder du og savner inspiration til, hvordan du som artist går til det store udland, så er det Mikkel Wad Larsen, du skal have fat i. Som en del af det europæiske talentudviklingsnetværk EXCITE har ORA inviteret ham til en snak om, hvordan man kommer til udlandet og spiller samt hvilke forventninger, man skal have til en tour.

Af Jens Christian Obel Jepsen

Mikkel Wad Larsen har efterhånden godt 15 års erfaring som musiker og branchemand på samvittigheden. Som forsanger i Helhorse, et af Danmarks veletablerede hardrock bands, har han turneret vidt og bredt i Europa – han har spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.

Efter at have været spillestedsbooker i Amager Bio/BETA og VEGA i København, er han nu Production Manager & Head of Artist Development hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency. Han har derfor stor indsigt i, hvordan tingene fungerer på den anden side af andedammen.

Hvordan får man gigs i udlandet?

Det første Mikkel altid siger til bands er, at musikken er altafgørende – det er først når kunsten er den bedste, den kan være, og sangene er i skabet, at det er på tide at komme ud over stepperne.

Han mener ikke, at det nødvendigvis er blevet sværere at finde gigs, men det er helt sikkert blevet sværere at gennemskue, hvad der virker. Han har nogle gode råd:

– Kommunikationslinjerne har aldrig været kortere. Du kan i princippet bare skrive til en person på Instagram og få et job – det ville være den mest DIY-måde at gøre det på. Snig jer ind hvor I kan. Prøv at finde lokale ligesindede bands, som I kan spille med. Prøv udvekslingsmetoden, det virker altid: ”Jeg hjælper dig med at få et gig i København, du hjælper mig med et gig i Düsseldorf.”

Det betyder ikke, at man bare skal google sig frem til de største bookingagenturer og skrive til dem. Han anbefaler i stedet, at man selv leder efter gigs på spillesteder, som passer til stilen:

– Det giver ikke nogen mening at kontakte spillesteder, som har plads til 800 mennesker, hvis du har to singler på Soundcloud. Prøv at finde klubber og bands, lokale promotere og musikinteresserede mennesker generelt, som kan lide din musik, og som vil hjælpe dig med at stable shows på benene.

 Et godt sted at begynde tour-planlægningen er altså musiker til musiker – eller igennem programmer som EXCITE.


Excite er et internationalt netværk af organisationer, heriblandt ORA, som samarbejder om at udveksle og udvikle talentfulde musikere i Europa.
Excite samarbejder bl.a. med festivaler, managere, pladeselskaber og bookere og programmet tilbyder:

  • Muligheden for at turnere internationalt og sætte skub i karrieren
  • Udvikling af musik og brancheforståelse i samarbejde med eksperter
  • Etablering af netværk og kontakt til nøglepersoner i musikbranchen
  • Adgang til nye markeder og et bredere publikum

Læs mere om Excite: www.excitemusic.eu.

Lyt til årets deltagende bands på Spotify.


Kend dit publikum og find din scene

Det handler om at kende sit publikum og tage derhen, hvor fanbasen er. Det er en vigtig pointe, ifølge Mikkel, og det er her, hvor mange bands fejler.

– På sociale medier kan du finde grupper og artister, som er dedikeret til din genre. Sociale medier er fantastiske til den slags. Alle kan bruge de her værktøjer. Hvem er din fanbase på Facebook, Instagram, Twitter, Spotify, whatever? På Spotify Analytics kan du f.eks. se, hvor folk hører din musik – måske er det der, du vil hen.

Han opfordrer til, at man går metodisk til værks og leder efter jobs by efter by for at finde sit publikum og sin scene. Du behøver ikke skyde efter en kæmpe tour i begyndelsen, tilføjer han. Måske er en håndfuld jobs i Tyskland lige det, du skal bruge for at få musikken ud til din fanbase.

Hvem skal jeg snakke med?

Det kan være svært at kontakte spillesteder direkte – det betyder ikke, at du ikke skal gøre det, men du skal være fokuseret og angribe idéerne én efter én:

– Hvilke spillesteder er der i byen? Hvilke shows har de på programmet, hvor vi passer ind? – lad os spørge ind til dem. Hvis dét ikke virker – hvilke bands er der byen?

Det er den slags spørgsmål, man hele tiden skal stille sig selv, fortæller han og fortsætter,

– Noget der er stort i resten af det centrale Europa, er lokale promoters. De spiller en vigtig rolle i at sætte shows op. Det er altid en god idé at prøve at kontakte dem, når du leder efter gigs på mindre klubber.

 Det kloge tourliv

Tourlivet er hårdt. Mikkel har følt det på egen krop.

– Det er vigtigt at have downtime, især for sangere, så få jer en pause og noget søvn. Det kan være mentalt stressende, specielt over længere tid, så respekter hinandens space. Hvis du gør det på DIY-måden, så kør på i weekenden – onsdag til lørdag hvor du kan tiltrække flest mennesker.

Tourlivet er også uforudsigeligt, så det handler om at være fleksibel – ikke mindst i sit livesetup. Du kan ikke altid lige regne med, at der er faciliteter til et Hammondorgel, som Mikkel selv fandt ud af i sin tid.

– I Danmark har vi et meget højt kvalitetsniveau – det har de også i Tyskland, men her skal du spille din vej op, og du skal spille på barer, i kældre og på natklubber. Du skal klare det hele selv, så du skal have et setup og et mindset, som er ekstremt fleksibelt.

 Du skal altså sørge for, at dit show kan ændres efter omstændighederne, forklarer han. Den ene dag spiller du måske for 50 mennesker i en kælder i Frankrig, den anden spiller du support i Tyskland for 500 mennesker. Musikken skal spille lige meget hvad, så du er nødt til at være fleksibel og løsningsorienteret.

 Bandet som forretning

Du skal være opmærksom på det faktum, at du ikke er jurist, smågriner Mikkel. Hvis kontrakter og aftaler ikke giver mening, så opfordrer han til, at man kontakter lokale musikorganisationer og får en hjælpende hånd. Han uddyber:

– Det er som regel først, når man klatrer op ad stigen og begynder at sælge billetter, at kontrakterne bliver mere indviklede. Det er min erfaring, både i de første mange år med Helhorse og som tourmanager, at kontrakterne har været meget simple. Det løser man ofte over e-mail.

 Forretningsdelen er typisk ikke noget kunstnere går op i, indrømmer han, men det er en vigtig del af livet som musiker.

– Hvis du vil være kok eller tømrer, så går du også i skole. Der findes masser forretningsskurser og andre ting, du kan gøre – og hvorfor ikke lære det? Det er dine penge og din karriere.

 5 år til at slå igennem

I musikbranchen siger man typisk, at det tager 5 år at slå igennem som artist, uanset genre. I de 5 år vil man sandsynligvis kun have udgifter. Det er hård kost og hårdt arbejde. Han uddyber:

– Jeres mål skal være hurtigst muligt at nå det magiske nulpunkt, hvor det ikke koster jer noget at turnere. Det handler igen om at have et fleksibelt setup. Jeg vil ikke anbefale, at I tager tourmanager, merchandiser, lys- og lydmand med på jeres første tour. Jeg ville tage af sted kun med bandet. I den billigste bil I kan finde. Det er cost-benefit over de første 5 år. Måske koster det jer penge, men det kan åbne døre, hvis I arbejder klogt. Måske får I nye fans, måske kontrakter.

Det er et nuanceret billede, tilføjer han. Nogle stiger til tops over meget kort tid, men de færreste er så heldige. En tour er en kæmpe mulighed, så derfor opfordrer han til, at man laver så meget promovering som muligt, og bruger touren til at løfte sine kampagner på sociale medier:

– Hvis du er ambitiøs så brug din tid klogt – prøv at få interviews med lokale bloggere, lav events på sociale medier og den slags.

Dos and don’ts on the road 

Helt overordnet har Mikkel kun ét råd til, hvad du ikke skal gøre: Don’t be an asshole. Dem er der nok af derude, understreger han, og så gælder det om at støtte hinanden. Det handler om at tage sit job seriøst:

– Hvis et spillested siger, du skal være der kl. 17, så skal du ikke være der kl. 18. Vær der kl. 17. Prøv at forstå det miljø, du befinder dig i. Forstå at alle dage er forskellige, og alle gigs er forskellige. Jeg anbefaler altid bands til nærmest at holde daglige bandmøder – hvordan gik det i går, hvad var godt, hvad var skidt? – hvad skal der ske i dag, hvordan gør vi? Tag det dag for dag.

Han anbefaler, at man ser touren som et job og ikke bare en grund til at drikke tungt – selvom det selvfølgelig er en del af branchen, at der også skal være plads til fest.

I sidste ende er tourlivet svært at forstå, før man har prøvet det, tilføjer Mikkel til slut:

– Det er et unikt miljø. En klog mand sagde engang: Never make life-changing decisions while on tour, cos you’re not in a normal mental state.


Mikkel Wad Larsen
Som forsanger i Helhorse har Mikkel både spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.

Arbejder hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency  som production Manager & Head of Artist Development. Mikkel har tidligere været spillestedsbooker på BETA/Amager Bio og VEGA i København, og har tidligere udtalt:

– Verden mangler ikke mere musik – den mangler mere god musik.


Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #39.