Spillesteder fungerer og er finansieret på vidt forskellige måder. I denne artikel kan du få et overblik over de forskellige typer af spillesteder.
1: Regionale spillesteder
Dét at være et regionalt spillested betyder, at man i en 4-årig periode modtager et årligt millionbeløb fra Statens Kunstfond (link: projektstøtteudvalget for musik), for at påtage sig en musikalsk udviklingsorienteret rolle i et regionalt område. Hvilket bl.a. betyder at præsentere en bred vifte af genrer, samt præsentere musik af høj kunstnerisk kvalitet.
I 2016 kunne alle spillesteder ansøge, og 19 steder blev valgt på baggrund af musikalsk profil, evne til at drive et spillested og en ambition om at støtte og udvikle såvel amatørmusikken, samt etablerede kunstnere. For at modtage støtten var det et krav, at spillestedet også samtidig ville modtage kommunal støtte.
De enkelte steder har hver deres særegne mål og sammensætninger. I 2017 er Spillestedet Thy blevet udvalgt som et af de regionale spillesteder. Basen er Spillestedet Plantagehuset, men det er hele ni foreninger, der er gået sammen om at skabe stedet og aktiviteterne. Det andet nye regionale spillested er Turbinen i Randers og musikchef Mikael Qvist Rørsted fortæller, at tilskuddet overvejende vil gå til vækstlaget og til at præsentere koncerter inden for nicheområder.(link: Se alle de regionale spillesteder 2017-2020).
Der findes for hvert spillested specifikke målsætninger for, hvor mange små, mellemstore og store koncerter, man har tænkt sig at afholde pr. år. For mange regionale spillesteder er fordelingen på årsbasis ca. 25% små koncerter for amatørmusikere/vækstlag, 50% mellemstore koncerter for professionelle og semiprofessionelle danske og udenlandske kunstnere og 25% koncerter med store danske og internationale navne.
2: Honorarstøttede spillesteder
Projektstøtteudvalget for musik uddeler hvert år millioner af kroner i honorarstøtte til langt de fleste spillesteder som ansøger. Formålet med ordningen er at støtte afholdelsen af rytmiske koncerter på landsplan. Som spillested skal man have mindst 10 koncerter på et år, fordelt over seks måneder for at kunne ansøge.
Et honorar er en beløbsmæssig enhed (også kaldet tariffen), som fastlægges på årlig basis (se bl.a. på DMFs side her). Det beløb spillestederne modtager svarer til x antal honorarer, som skal bruges til at betale musikere og teknikere honorarer/tariffer for koncerter. Ordningen sikrer altså, at spillestedet kan holde koncerter af et vist musikalsk niveau.
Spillestederne der modtager honorarstøtte lever delvist af denne støtte, samt af indtægter fra billetsalg og salg af øl/vand/mad.
Beløbsstørrelsen (= antal af tildelte honorarklip), er afhængig af spillestedets størrelse, samt af, hvor godt spillestedet kører i forhold til publikumsantal og den løbende drift. Dette vurderes udelukkende af kunstrådets musikudvalg (som ligger under Statens Kunstfond).
3: Kulturhuse/Medborgerhuse
Kulturhuse og medborgerhuse er folkelige samlingssteder, der giver mulighed for udfoldelse af al slags kultur, herunder musik. Kulturhuse og medborgerhuse varetager altså andre arrangementer end blot afholdelse af koncerter. Ligesom regulære spillesteder er det selvfølgeligt vigtigt for disse huse, at give publikum en god oplevelse. Forskellen ligger generelt i, at spillesteder har megen fokus på deres musikalske og fysiske profil udadtil og har et regionalt udsyn, hvor kulturhuse og medborgerhuse ofte har megen fokus på samværet og de fælles oplevelser for folk i lokalområdet.
Kulturhuse og medborgerhuse modtager ofte kommunal støtte, samt honorarstøtte og lever desuden af indtjening fra salg af billetter, mad, øl/vand, samt udlejning af lokaler og erhvervsarrangementer.
4: Koncerthuse
Koncerthuse er finansieret vidt forskelligt. Fx er Musikhuset i Aarhus bygget af Århus kommune og modtager årligt et kommunalt tilskud til drift, men skal ellers selvfinansieres gennem salg af billetter, mad/drikkevarer, samt gennem udlejning og erhvervsarrangementer. Alt i alt er Musikhuset i Aarhus en 100% offentlig institution.
Byggeriet af DRs koncerthus, samt DRs egne produktioner som TV produktioner og ensemblekoncerter er finansieret af licensmidler. Rytmiske koncerter med eksterne kunstnere foregår på markedsvilkår. Markedsvilkårene er baseret på udbud og efterspørgsmål. Hvis en kunstner er meget efterspurgt, vil bookingprisen for denne kunstner være høj, og billetpriserne vil derfor også være høje for at dække bookingomkostningerne. Til gengæld vil publikum også være parate til at betale en høj pris for en billet, da det er publikum selv, der efterspørger kunstneren.
5: Musikforeninger
Musikforeninger er sammenslutninger af mennesker, der som oftest faciliterer koncerter og foredrag, med henblik på at skabe oplevelser for befolkningen i et bestemt lokalt område. De kan have fokus på lokale musiktraditioner, bosiddende sangskrivere/musikere, det lokale musikalske vækstlag eller ganske enkelt på at skabe et stort og nuanceret udbud af musikoplevelser i deres nærmiljø.
Musikforeningerne i Danmark kan søge honorarstøtte og modtager måske også støtte fra den lokale kommune. Musikforeningerne har ikke nødvendigvis en egen scene til rådighed, men samarbejder med kulturhuse og medborgerhuse om deres arrangementer.
Hvis du synes, at det kan være svært at komme igennem til en booker på et etableret spillested, kan det ofte være en god idé at undersøge om der findes nogle alternative spillesteder i den by, hvor du gerne vil have en koncert.
1: Relevante alternativer til etablerede spillesteder
Der er faktisk rigtigt mange steder, hvor det er muligt at få lov til at spille en koncert, hvis først man begynder at undersøge lokalområdet for alternative scener.
Mange af disse alternative scener har i forvejen koncertaftener eller fx fredagsbarer med musik, som man kan koble sig på.
Det gælder selvfølgeligt om at finde steder, der kunne have interesse i at have et band som dit på besøg. Det er måske ikke så relevant for et senior band at spørge, om de må spille på et gymnasium, ligesom Bodega Mega næppe ville sige ”ja tak” til rødderne i det lokale metalband.
Prøv at indkredse de steder, hvor du gearmæssigt, aldersmæssigt og genremæssigt, vil have en realistisk chance for at kunne spille.
2: Hvor kan jeg søge om at spille?
De steder du med rette kan tage en google-søgning på, er følgende:
Gymnasier og uddannelsesinstitutioner/fakulteter/fredagsbare
Kollegier
Biblioteker
Efterskoler/højskoler
Ungdomshuse
Kulturhuse/medborgerhuse
Scener i øvelokaleforeninger/musikforeninger
Byfester/kræmmermarkeder
Barer/bodegaer
Diskoteker
Butikker (pladebutikker/tøjbutikker)
Til private fester
3: Hvordan gør man?
Lav din research, tag ud og mød folk, eller tag din telefon og spørg efter de mennesker, der står for at lave koncerter, arrangementer, eller som ejer stedet. Det er temmelig lige ud af landevejen. Vær progressiv, vær kreativ, hav en plan, en dato og hav en masse gode argumenter for at du skal spille hos netop dem du kontakter.
Det kræver noget gå-på-mod og sikkert noget ekstra overtalelse og tålmodighed at komme igennem, men det betaler sig i det lange løb.
En positiv sideeffekt af at sætte spillejobs op på utraditionelle locations er, at der kan opstå en masse omtale omkring din musik. Fx spillede HateSphere i en parkeringskælder til Århus festuge i 2012, hvilket skabte en masse presseomtale og ekstra interesse omkring bandet.
Man kan også forsøge at blive en del af et event (eller selv skabe et event), der tænker i alternative omgivelser. Fx har det elektroniske DJ-event ’Bas Under Buen’ i en del år holdt årlige fester under Bispeengbuen på Frederiksberg. Konceptet har spredt sig til flere danske byer.
A: Når du ansøger steder som er koncertorienterede
Jo mere koncertorienteret steder du ansøger er, jo nemmere vil det være at komme til at spille. Du prøve at se om der findes nogle datoer, hvor der allerede er arrangeret koncerter, fester eller andet som du kan koble dig på.
Disse steder lever normalt ikke af at lave koncerter, så vær på forkant, tag førertrøjen på og vær klar til at påtage dig rollen som den, der koordinerer gear og tidspunkter. Kom med forslag til get-in, transport, spilletidspunkter mv.
B: Når du ansøger steder som ikke er koncertorienterede
Hvis du vælger et sted som normalt aldrig afholder koncerter, skal du sørge for, at det er en fordel for dem at i kommer og spiller, enten fordi i skaber omsætning, eller fordi i skaber opmærksomhed for en butik eller lignende.
Vi kan tage eksemplet at spille i en tøjbutik. Det er godt, hvis jeres musik kan gøre noget for butikkens brand, så sørg for at lav et match mellem jeres musik og butikkens varer og målgruppe.
Gør det klart for ejeren, at du har tænkt dette aspekt igennem.
Du skal være klar til spille uden PA-anlæg, med mindre du selv har dette med. Tøjbutikker ved intet om musikgear, så hav styr på alle ender af transport, opsætning, lydstyrke mv.
Du alt i alt kan skaffe dig selv rigtigt mange koncerter, hvis du laver din research ordentligt, anmoder de rigtige steder om koncerter og er klar til at tage en masse ansvar for gear og anden logistik.
Opsummering:
Vær opmærksom på alle de alternative spillesteder der findes.
Udvælg de steder, hvor du gearmæssigt, aldersmæssigt og genremæssigt vil have en realistisk chance for at kunne spille.
Hav en plan, en dato, noget gå-på-mod og tag ud og mød de mennesker, der arrangerer koncerter eller ejer butikker, eller giv dem et ring.
Hvis det sted du ansøger ikke normalt afholder koncerter, skal du sørge for, at det er til fordel for stedet, at du spiller der.
******
Artiklen er forfattet i samarbejde med Lauritz Jørgensen fra Gimle i Roskilde.
Legatbogen har sendt os 5 gode tips til når du skal lave budgettet til din næste ansøgning.
Når du søger fonde & legater er budgettet ét af de vigtigste dokumenter. I budgettet skal du vise, at du rent faktisk har behov for støtte fra fonde & legater, samt at behovet er så stort, at du får den størst mulige uddeling. Budgettet er samtidig et af de dokumenter, som mange er i tvivl om, hvordan de skal udarbejde. Her er 5 hurtige tips:
Søg aldrig om et specifikt beløb medmindre fonden eller legatet beder om de
Sørg altid for at dit finansieringsbehov er større, end det maksimale beløb fonden giver
Gør dit budget overskueligt
Vær realistisk
Lad være med at sætte opsparing og lån under indtægt
Før vi kigger på udformningen af ansøgningen, skal vi lige holde fast ved et vigtigt punkt fra afsnittet om fundraising: Fondens hjemmeside.
Hjemmeside giver nemlig ikke kun praktiske oplysninger. Den gemmer også på noget andet vigtigt: Fonden præsenterer sig selv med sine egne ord. De ord er guld værd. Hvis du læser dem grundigt, før og mens du skriver din ansøgning, så har du chancen for at få fondens personlighed med i dit ordvalg. Det er ren tekstpsykologi: På den måde vil modtageren kunne “genkende” sig selv, når han/hun læser din ansøgning. Du skal selvfølgelig ikke fedte for modtageren og snakke ham efter munden. Det drejer sig mere om at fornemme fondens personlighed og det, den står for.
Eksempel: Hvis en forening i Nørre Snede søger penge til en musikaktivitet i deres by og har fundet en fond, som giver penge til kulturelle aktiviteter i provinsen, så vil det være en god idé at betone, at din forening virker i en lille provinsby og på en eller anden måde arbejder for at fremme lokalkulturen (der skal selvfølgelig være et reelt hold i dine påstande). På den måde vil fonden kunne genkende sine egne værdier i din ansøgning, og det øger chancerne væsentligt.
Ansøgningens opbygning
En god ansøgning er som regel på min. 1,5 og max. 5 sider.
Den indeholder:
Indledning
Et kort afsnit på 1, max 2 sætninger, som præcist fortæller, hvad der søges til.
Præsentation af ansøgeren
Bandet eller foreningen præsenteres kort og præcist
Præsentation af projektet/aktiviteten
Dette afsnit er længere. Start med at præcisere projektet kort. Gå derefter over til at beskrive de enkelte dele af det.
Den praktiske gennemførelse
Her kan man f.eks. beskrive det kronologiske forløb.Ved projekter er det tit meget vigtigt at præcisere, præcist hvem der har det økonomiske ansvar, og hvordan de praktiske opgaver er fordelt.
Afrunding
Her samles de vigtigste tråde i det projekt, man søger til i få sætninger. Det er så at sige det gyldne afsnit, som skal blive stående i læseren.
Bilag
Alle krævede bilag vedlægges! Man kan evt. lægge et ark papir ind med en indholdsoversigt.
Skulle der alligevel mangle et, så anmærkes udtrykkeligt, at bilaget eftersendes, så snart det er i hænde. Anmærkningen hører hjemme enten aller nederst i brevet (under dit navn) eller i indholdsoversigten.
Vær opmærksom på, om der er specielle ting, fonden gerne vil høre om.
Når du skriver
Indledningen er næsten det vigtigste. Læseren skal fanges på max. 5 sekunder, ellers lægger han ansøgningen fra sig igen. Derfor er indledningen altid på en, højst to sætninger. Når modtageren har læst den én gang skal han have fornemmelsen af præcist at vide, hvad det hele drejer sig om.
Alle andre afsnit er grundigere og går mere i dybden. Gør dine sætninger glasklare og præcise. Undgå ordvalg, der dramatiserer, oversælger, og virker reklamesmart eller friskt. Du sælger ikke din ansøgning med flotte, påklistrede ord. Du sælger den ved at tro på dit arbejde og dit projekt. Det viser du ved at beskrive det, du søger til og det, du tror der kommer ud af det.
Når din ansøgning er færdig og de sidste stavefejl er rettet, så stop en halv alligevel. Det bedste du kan gøre er at sove på den og tage den frem igen næste dag. Der er næsten altid afsnit, der kan skrives enklere eller klarere. Eller måske er der overflødige gentagelser. Eller måske har du skrevet ting, som kun er klare for dig, fordi du er inde i det, du laver. Er du f.eks. sikker på, at den advokat, som forvalter en gammel slagtermesters mindelegat nu også ved, hvad “upcoming” betyder, eller “kopiband” og “singer/songwriter”? Pas på, at du vælger ord og vendinger, hvor han/hun kan være med!
Vis altid din ansøgning til en eller flere venner – helst nogen, som er vant til at skrive ansøgninger. Friske øjne udefra opdager tit fejl og uklarheder, som du selv er blind for.
Når du lukker konvolutten
– kan det ikke gentages nok: Tjek indtil bevidstløshed, om du har alle de bilag med, som fonden kræver. Og når du har lagt i konvolutten, vedhæftet i mailen eller onlineformularen, så tjek en ekstra gang at al indhold er kommet med. Det er nemlig altid lige bestemt det øjeblik, hvor man laver de tåbelige småfejl man ellers ikke ville lave.
Smid brevet i postkassen, send mailen eller tryk send på onlineformularen, træk vejret dybt og fyld dig med den positive energi, som ansøgningen har drænet ud af dig.
Du kan finde ALLE legater og fonde i portalen www.legatmidler.dk. Her er alle oplysninger fra Vejviser til legater og fonde gjort søgbar, og du betaler kun for de legater du skal bruge oplysninger på. Oplysningerne tilbydes som bog og på CD. Desværre er den ikke helt billig, men den findes også på bibliotekerne.
Den nemmeste metode er selvfølgelig research på internettet. Her er www.legatbogen.dk en glimrende og meget anvendelig database. Her er det nemt at finde frem til alle de musikrelaterede fonde og legater der findes, samt info om de enkelte puljer. Du finder også en masse gode råd til ansøgningen – www.legatbogen.dk/saadan-soeger-du.
Vi kan også anbefale Maiken Ingvordsens fundraisingdatabase som indholder håndplukkede fonde, der særligt støtter kunst, kreative og sociale projekter.
Vi har samlet en kompakt liste over de mest relevante puljer her, men du kan også finde en masse på de andre musikorganisationers hjemmesider fx. på www.koda.dk, eller prøve dig frem i søgemaskinerne med dine egne stikord.
Hvad skal jeg gå efter, når jeg leder?
Det er sjældent, at en fond serverer det, du leder efter på et sølvfad. Kunsten er at finde de stikord i fondens tekst, som “gemmer” på et formål, der ligner dit eget.
Eksempel: Hvis et upcoming band søger om penge til deres aktiviteter, er en pengegiver med den følgende tekst måske interessant: “… yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men har ikke mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed”. Det kan godt kræve lidt tålmodighed og øvelse, før man fanger sådanne skjulte forbindelser.
Kig forresten også lige efter, om fonden skriver, hvad den ikke giver penge til. På den måde kan man også udelukke nogle fonde og spare en masse overflødigt arbejde.
Hvilke fonde vælger jeg ud?
Når du er færdig med at lede, sidder du forhåbentlig med en længere liste over fonde og legater, der kunne komme i betragtning. Nu er tidspunktet kommet, hvor du vælger lige netop den eller de fonde ud, som rammer dit formål bedst.
Hvis en fond virker interessant, skal du altid gå ind på dens hjemmeside (de fleste har en. Hvis ikke, så bed om muligt om at få tilsendt deres fundats). På hjemmesiden får du som regel en fuldstændig og opdateret information om ansøgningsfrister, betingelser, m.v. Tit kan du også smugkigge i listen over tidligere pengemodtagere for at vurdere, hvor bredt eller snævert de uddeler penge.
Kig meget grundigt og vær sikker på, at du har været i alle hjørner af hjemmesiden. Der kan nemlig gemme sig mange oplysninger rundt omkring i menuerne.
Den gyldne regel, når du vælger egnede fonde ud, er: Vælg omhyggeligt og målrettet. Der skal være en logisk forbindelse mellem det, du søger og fondens formål. Hellere lægge et stort arbejde i en eller to omhyggeligt udvalgte ansøgninger end sende tyve løse og upræcise breve afsted, som alligevel havner i papirkurven.
Men: Når du har fundet den perfekte fond, som skal have din superansøgning, kan du godt overveje samtidig at spille lidt lotteri og sende en serie af ansøgninger afsted. Der sidder nemlig rent faktisk også fonde, som har svært ved at komme af med pengene for det indeværende år. Måske er deres område meget specifikt. Så hvis du støder på fonde, som måske virker lidt “hendøende” og det, du søger til, med lidt god vilje kunne presses ind i fondens formål, så er det værd at overveje.
Man kan altså følge reglen eller bryde reglen. Vigtigt er, at man er bevidst om, hvad man gør og hvorfor.
Nu har du lavet dit udvalg, og du er klar til at skrive ansøgningen.
Herunder findes et udpluk af de støttemuligheder man har som musiker i Danmark, der ikke forudsætter et medlemsskab af en organisation.
Foruden disse er der en lang liste af private fonde. Legatbogen.dk er en glimrende og meget anvendelig database til søgning af private fonde. Koda har samlet en liste over private fonde til kulturelle formål her, og så kan du finde alle legater under Kodas Kulturelle Midler her.
3F’s MEDIE- OG KULTURFOND
Formålet med en medie- og kulturfond er at fastholde og udvikle den kultur, som fagbevægelsen altid har været en del af. Det gør vi ved at støtte projekter, som vi mener medlemmerne kan have glæde af, og hvor de selv har mulighed for at deltage. Bevillingerne spænder vidt. Fra teater, egnsspil og musiske arrangementer, som bidrager til at fremme fagbevægelsens kulturelle indhold og mål. Fonden støtter ikke initiativer af et omfang, hvor bevillingen vil være “en dråbe i havet”. Indtil videre er der maximalt ydet 25.000 kr. til et enkelt projekt. Der ydes ikke støtte til studierejser eller ophold. Der er ansøgningsfrister én gang årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her
DANSK ARTIST FORBUND
Der kan søges om støtte til musikudgivelse (ikke demo/singler), liveoptræden, studierejse, uddannelse indenfor artisternes fag, film/dvd-projekter (hovedsageligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller sociale/-humanitære formål. Størrelsen på legaterne varierer og ligger typisk mellem 3.000 og 10.000 kr. Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter. Der er ansøgningsfrister tre gange årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her
DANSK MUSIKER FORBUND
Der kan søges om økonomisk støtte til musikudgivelser, faglig dygtiggørelse, studieophold i udlandet og andre musikfremmende foranstaltninger. Bemærk, at der ikke kan opnås støtte til allerede realiserede projekter! Der er ansøgningsfrister to gange årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her
JAZZDANMARK
JazzDanmark Puljen er en rejsestøtteordning for danske musikere til afvikling af projekter med international karakter. En ansøger kan ikke søge flere af genreorganisationerne til samme projekt, og JazzDanmark Puljen støtter selvsagt kun aktiviteter, der vedrører jazz. Støttebeløbene ligger typisk mellem kr. 2.000 – 20.000. Hos JazzDanmark Puljen kan du søge:
transportstøtte til dækning af rejseomkostninger i forbindelse med turnéer i udlandet
transportstøtte til dækning af udenlandske solisters rejse til Danmark i forbindelse med aktiviteter med danske musikere.
JazzDanmark Puljen er en transportstøtte-pulje og støtter således IKKE: Honorarer, Pladeindspilninger, Studierejser, Markedsføring og promotionsaktiviteter (med undtagelse af mulighed for støtte til showcases), Administrationsomkostninger og driftsstøtte til orkestre, Kompositionshonorarer, Omkostninger til logi, Deltagelse i workshops eller seminarer, Underskudsdækning af projekter, som har fundet sted. Der er ansøgningsfrister fem gange årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her.
Har du en god idé til et jazzprojekt? Så kan du søge Jazzpuljen. Fra 2020-2022 uddeler JazzDanmark 450.000 kr. årligt til projekter i det danske jazzmiljø. Projektet er muliggjort af en treårig bevilling fra William Demant Fonden og puljen har tre frister årligt. Læs mere her.
KODA
Kodas kollektive båndmidler(kan søges af alle): Der kan søges støtte til arbejdslegater (eks. Komponisthonorar) og uddannelsesstøtte, produktion (cd, vinyl, digital, video, film, bog), Rejselegater, Koncerter og Tværgående projekter der involverer andre kunstarter. Kodas kulturelle midler(Kan kun søges af Kodas tilsluttede medlemmer, dvs. at du ikke må være medlem af en af Kodas fire medlemsforeninger, DKF, DJBFA, DPA og DMFF): Der kan søges om støtte til indspilning og udgivelser (cd, vinyl, digital, dvd, film, noder og video), arbejdslegater (herunder komponisthonorar) og studielegater, Rejselegater og koncerter. Begge puljer kan søges en gang årligt. Læs mere om puljerne, find ansøgningsfrister og ansøg her
KØBENHAVNS KOMMUNE
Københavns Kommune har oprettet en pulje der støtter koncerter i byen. Puljen er betinget af at projektet foregår i Københavns Kommune og at der er offentlig adgang. Udvalgets støtte gives som udgangspunkt via underskudsgarantier, som er det underskud, der fremgår af det samlede budget. Udvalget kan vælge – i stedet for underskudsgaranti – at yde et tilskud, hvis der ansøges om det. Der bliver bl.a. lagt vægt på at det er musikarrangementer, der sikrer og øger den musikalske bredde og aktivitet i København. Samt musikarrangementer, der er med til at fremme vækstlaget, udfordrer musikgenrer og gør brug af byens rum. Minimumstariffen for musikere skal som udgangspunkt overholdes. Puljen giver ikke støtte til: Workshops og seminarier, uddannelsesformål, studieophold og udlandsrejser, musikindspilninger og musikvideoer, awardshows og prisuddelinger, velgørenhedskoncerter og releasekoncerter. Puljen støtter heller ikke koncerter med partipolitisk indhold, eller koncerter knyttet til religiøse handlinger, samt musikarrangementer, der i forvejen modtager tilskud til musikdrift fra Kultur- og Fritidsudvalget. Ansøgningsfristen er løbende, men mindst 60 dage før projektet starter. Læs mere om puljen og ansøg her
MUSIK EXPORT DENMARK
Eksportstøtte til markedsudvikling understøtter det fortløbende arbejde med at etablere bandet på et eller flere eksportmarkeder. Der kan søges til såvel enkeltstående kampagner som mere udstrakte forløb, der spænder over flere måneder. Der kan søges om støtte til liveoptræden (koncerter, turneer, showcases, supportkoncerter, radiopromotions, interviews etc.) og anden markedsføring (annoncering og køb af ydelser på eksportmarkederne som radio pluggers, pr-agenter osv.) i udlandet. MXD uddeler ikke støtte til produktion af plader (inkl. remixes) og musikvideoer, og arbejdsophold i udlandet vedrørende skabelse af musik (fx sangskrivning). Der er ansøgningsfrist d. 15. i hver måned, undtaget juli måned. Læs mere og ansøg her
NORDISK KULTURFOND
Nordisk Kulturfond er et nordisk samarbejdsorgan, der har til opgave at støtte kultursamarbejde i bred forstand mellem de nordiske lande. Nordisk Kulturfond uddeler støtte på tre niveuaer: projektstøtte med tre årlige frister, idéudviklings- og netværksfase inden for kunst- og kulturprojekter med løbende ansøgningsfrist, samt tematiske satsningpuljer med specifikke kriterier og ansøgningsfrister. Fonden beskæftiger sig med et bredt kunst- og kulturområde, som omfatter både professionelle og amatører. Fonden yder bidrag til aktiviteter, som præges af kvalitet, fremsynethed, tilgængelighed og variation, hvor både traditionelle og nye arbejdsformer kan udvikles. Bidrag kan bevilges til eksempelvis konferencer, koncerter, turnéer, udstillinger, festivaler og forsknings- og uddannelsesprojekter. Et projekt kan gennemføres både i og uden for Norden. Man kan søge som individ, gruppe, organisation, institution, forening eller virksomhed. Ansøger behøver ikke være bosat i Norden eller have nordisk nationalitet. Ansøgningsfristen er løbende. Læs mere om puljen og ansøg her
ODENSE KOMMUNE
Odense Kommune har generelle støttepuljer til kultur – og specifikt til musik. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til forskellige aktiviteter, såsom festivaler, koncerter, og lignende aktiviteter. Der er flere måder, du kan søge midler itl dit projekt: Det er f.eks. gjort meget nemt at søge om støtte op til kr. 25.000,-, hvor du både kan søge Musikpuljen og Kulturpuljen. Hér får du svar indenfor meget kort tid. Der er løbende ansøgningsfrist. Du kan også søge om støtte over kr. 25.000,-, da Odense Musikudvalg har en årlig pulje på kr. 1.100.000,- til dette. Se her. Her er der ansøgningsfrist hvert kvartal.
STATENS KUNSTFOND
Statens Kunstfond har en række puljer der støtter musikken. En af disse er til udgivelse af musikværker, som kan søges af enkeltpersoner, orkestre/ensembler/bands, projektgrupper, organisationer m.fl. Formålet med ordningen er at støtte udgivelse af nytænkte musikværker på højt kunstnerisk niveau. Desuden at støtte kunstneriske udgivelsesprojekter, som i helt særlig grad udnytter deres udgivelsesmedium – det være sig på eksisterende eller nye måder. Udgivelsesprojekter kan være tværkunstneriske musikprojekter, installationer, apps, musikfilm m. m. Udvalget lægger desuden vægt på:
klare overvejelser om sammenhængen mellem form og indhold, herunder udnyttelse af det valgte udgivelsesmedium
præcise overvejelser om gennemførelsen af projektet i forhold til økonomiske og tidsmæssige forhold
at der er et tilskudsbehov på mindst 100.000 kr.
Udvalget prioriterer udgivelsesprojekter, hvis ambitioner ikke kan opfyldes på markedsvilkår eller via andre støtteordninger. Der er ansøgningsfrister én gang årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her Se alle Statens Kunstfonds puljer her
TUBORG MUSIKHJÆLP
Med Tuborg Musikhjælp har du og dit band mulighed for at få støtte til de spillejobs, I allerede har i kalenderen, og som kan bekræftes af det givne koncertsted. Støtten gives i form af en tourbus som I kan låne, når I skal ud at spille. Der kan også søges om musikhjælp til lydmand, benzin, færge, brobizz, overnatning og mad på touren. Tuborg Musikhjælp støtter kunstnere, som skal varme op for større navne. De støtter turnéer for kunstnere, som har brug for hjælp til at tage det sidste skridt ud til et stort publikum. De støtter bands, som gerne vil turnere i udlandet for at understøtte eksporten af dansk musik. Ansøgningsfristen er løbende. Læs mere om puljen og ansøg her
TUBORGFONDET
Tuborgfondet har et samfundsnyttigt formål og har særligt fokus på frivillighed. Fondet støtter foreninger og organisationer, der inddrager og engagerer frivillige ildsjæle i deres aktiviteter. Gennem de projekter Tuborgfondet støtter, ønsker fondet at inspirere endnu flere til at tage del i de folkelige fællesskaber og give dem nogle rammer, så fællesskaberne løbende kan udvikle og forny sig. Samtidig udvikler og støtter Tuborgfondet større projekter og initiativer, der knytter erhvervsliv og civilsamfund tættere sammen, og som bidrager til at virksomheder lettere kan få en aktiv rolle i samspillet med de frivillige foreninger og organisationer. I alt uddeler Tuborgfondet årligt bevillinger på mellem 25-30 millioner. Fondet støtter ikke enkeltpersoner, studierejser- og ophold, byggeri – og driftsomkostninger eller kommercielle virksomheder. Ansøgningsfristen er løbende. Læs mere om puljen og ansøg her
TEMPI
Tempi er genreorganisation for folk og world. De har støttepuljer for både musikere og arrangører. Ift. musikere har ordningen til formål at styrke danske world- og folk-orkestres udenlandske turnévirksomhed. Alle professionelle orkestre, som opererer med base i Danmark, kan søge puljen. Se definitionerne på hjemmesiden her. Tilskudmulighederne strækker sig fra bl.a. fra formidlingsprojekter og såkaldte ‘positioneringsprojekter’ til den internationale transportstøtte. Der er ansøgningsfrister 4 gange årligt. Læs mere om puljerne, find ansøgningsfrister og ansøg her.
AARHUS KOMMUNE
Tilskud til alle musikgenrer. Musikpuljen har 2 årlige ansøgningsfrister (1/11 og 15/5). Derudover kan projekter, der er baseret på pludseligt opståede muligheder, ansøge løbende.
Puljens formål er at fremme produktionen af musik af høj kvalitet i Aarhus Kommune, og at udvikle det producerende musikmiljø og opkvalificere det kulturelle vækstlag i Aarhus Kommune.
Puljen støtter musikprojekter (herunder ideudvikling, planlægning, forberedelse, produktion og gennemførelse af projekter), musikinitiativer, som bidrager til en fortsat udvikling af det professionelle kulturliv i Aarhus Kommune, initiativer, som opkvalificerer det kulturelle vækstlag og etårige musikprogrammer og aktivitetsprogrammer. Puljen støtter ikke projekter, hvor musik ikke er det bærende element (der henvises til Kulturudviklingspuljen), ej heller koncerter under Aarhus Festuge. Puljen kan søges af enkeltpersoner, grupper, foreninger og institutioner. Kulturinstitutioner, der modtager faste offentlige driftstilskud, skal redegøre for, hvordan projektet rækker ud over den ordinære drift. Læs mere om puljen og ansøg her.
Hvis du er på vej til at få din musik ud over de danske grænser, men mangler en økonomisk håndsrækning, så er foreningen Music Export Denmark (MXD), dem der kan hjælpe dig videre.
MXD har en løbende pulje der støtter dansk musiks eksportprojekter, via puljen “eksportstøtte til markedsudvikling”. Læs herunder hvad det helt præcist er, du kan få støtte til i denne pulje.
Størstedelen af MXD’s støttekroner til dansk musiks eksportprojekter uddeles via puljen “eksportstøtte til markedsudvikling”, hvor man kan søge om støtte til to hovedaktiviteter:
Anden markedsføring (annoncering og køb af ydelser på eksportmarkederne som radio pluggers, pr-agenter osv.) i udlandet.
Mens mange dedikerede musikfans og musikbranchen selv holder sig orienteret om ny musik via anmeldelser og omtaler i de traditionelle medier, herunder tastemaker-blogs som fx. Pitchfork, er der flere og flere som finder ny musik via de sociale medier.
MXD har støttet flere vellykkede SoMe-kampagner, som har styrket danske kunstneres afsætning på eksportmarkederne. Der er flere eksempler på, at der er skabt markante resultater for et begrænset budget og at god musik og det rigtige indhold kan ende i en viralt eskalerende deling.
På baggrund af disse erfaringer og resultater har MXD valgt at præcisere og udvide, hvad du kan få støtte til ift. denne type aktiviteter.
Produktion af unikt indhold målrettet et eller flere eksportmarkeder, fx indhold hvor en dansk kunstners/bands musik præsenteres af en for eksportmarkedet gennemslagskraftig influencer, tik-tok danser etc.
MXD yder ikke støtte til produktionen af “klassiske” musikvideoer. Disse betragtes som en del af grundproduktet, på linie med indspillet musik til streaming og de fysiske formater. Men er der særligt unikke muligheder ift. versioneringer eller andet, der kan booste en kunstners/bands internationale karriere yderligere og markant (dvs. kunstneren/bandet skal allerede veletableret i udlandet), kan MXD dog vælge at gøre undtagelser.
Aktivering af indhold
Spredning af indholdet via annoncering og kampagner på sociale medier, youtube, tik-tok osv. – og herunder til at engagere lokale bureauer, konsulenter, influencers etc. på eksportmarkederne i kampagnerne.
Sådan søger du
Send en ansøgning hvor du uddyber status på din internationale karriere, samt formål og detaljer på kampagnen, der søges til.
Der er ansøgningsfrist d. 15. i hver måned, undtaget juli måned.
Sanger, sangskriver og scenecoach Marie-Louise Grund Petersen føler sig ærgerlig over, at have gået fire år på den højeste uddannelse inden for musik, uden at få vejledning i det at stå på en scene. Nu har hun selv samlet handsken op, for at coache artister og bands i at indtage scenen med deres visuelle musikalitet.
Af Ricco A. Jensen
Det var så fedt! Publikum var med, men hvad var det vi gjorde og hvordan gør vi det igen? Var det overhovedet os der gjorde noget eller var det bare et godt publikum, bestående af venner og bekendte? Måske kender du usikkerheden, for scenen er et sted der kan gøre os usikre som intet andet.
Den usikkerhed kender Marie-Louise Grund Petersen fra sit virke med at vejlede musikere. Og usikkerheden kan resultere i nogle uheldige valg, som ikke nødvendigvis hjælper på den næste koncert:
– En ting der tit er på spil, er manglende opbygning af koncerten. At bandet kommer til at fyre den for meget af i første nummer. På den måde har de ikke flere gear, og resten af koncerten bliver et antiklimaks og bare lidt kedelig, forklarer Marie-Louise og fortsætter:
– En anden klassisk ting er, at forsangeren og bandet vil for meget, enten presse/pumpe stemningen, sin egen stemme eller musikken til at være noget der måske ikke ligger i sangens udgangspunkt. Og i forsøget på at pumpe stemningen eller musikken sker der ofte det modsatte. Luften fiser ud af ballonen.
Marie-Louise kalder det klassiske ting, for det er handlemåder hun er stødt på gentagende gange i sit virke som performancecoach, bl.a. ved Auditiondays over hele landet. Her møder hun musikere, bands og artister af alle afskygninger, som i stor udstrækning står med den samme usikkerhed omkring det at stå på scenen:
– Jeg har nogle gange set en koncert og tænkt, at det her band virker helt ovenpå og afklarede, måske endda på grænsen til det arrogante, men har med ganske få undtagelser erfaret, at der altid var en stor åbenhed og ydmyghed overfor at kunne blive bedre på scenen.
I mesterlære
Marie-Louise kender selv til usikkerheden. Hun er sanger og sangskriver med et langt cv som del af bands, som korsanger for andre artister og ikke mindst, som solist i hendes eget projekt Lhuma. Hun er uddannet Cand. Musicae fra det Jyske musikkonservatorium, og man skulle dermed tro at hun har fået performanceforståelse ind med, om ikke modermælken, så pensumlisten. Men nej, faktisk var det først da hun mødte Kristian Koch på fjerde år på konservatoriet at hun fik øjnene op for performance som et emne i sig selv – og det skulle vise sig at være et afgørende møde.
– De ting han (Kristian Koch, red.) nåede at lære fra sig, som bl.a. vigtigheden af øjenkontakt med de andre på scenen, at spejle hinandens udtryk og bevægelser etc., havde jeg aldrig hørt om eller prøvet før. Og der var instant pay off – både for os på scenen – det blev en helt anden fornøjelse at stå deroppe, fordi vi stod der sammen, og jeg følte mig forbundet til de andre på en ny måde, plus at publikum bare fangede det promte, og vi kunne mærke at vores forbindelse til dem også blev bedre. Jeg var helt blæst bagover, og følte mig samtidig lidt snydt og ærgerlig over at have gået på den højeste uddannelse indenfor musik i fire år uden nogensinde at være blevet præsenteret for den vinkel, og de forholdsvis enkle og logiske, men helt skelsættende greb, fortæller Marie-Louise.
Mødet med Kristian blev startskuddet til et fokus og en udvikling, der skulle sende hende på vej mod sin egen tilgang til at coache musikere i at indtage scenen. Men at der overhovedet er fokus på vejledning i sceneoptræden krediterer hun helt og holdent til Kristians arbejde:
– Kristian Koch er jo virkelig mesteren på det her område, og jeg har fulgt ham tæt de sidste ti år, hvor han i den grad har kæmpet og svedt for at bringe en ny agenda på bordet, og det er i den grad lykkes ham at ændre musikbranchens opfattelse af Performance for musikere. Fra at være et koncept, som blev misforstået af mange i branchen, til at være en anerkendt metode til at trimme en koncert og skabe både kvalitet i opbygning af sæt, visuelle virkemidler, og visuel musikalitet på scenen. Både pladeselskaber og musikere ved efterhånden godt, hvem de skal ringe til hvis de gerne vil opnå resultater. Og Kristian bliver brugt af rigtig mange af de store bands i DK. Kristian og jeg er rigtig gode venner, og det var været en ære at følge med i hans udvikling af COS metoden, helt tæt på.
Siden mødet med Kristian, har Marie-Louise arbejdet intenst med sin egen forståelse af emnet. Hun skrev kandidatprojekt om koncerten som kunstform, har arbejdet intenst med egne musikalske projekter, og så kom hun dybt ind i maskinrummet, da hun flyttede til København og kom i praktik hos Kristian:
– Det viste sig at være god timing, da han lige netop i den periode gik og pønsede på at skrive en bog om emnet, og jeg fik lov til at være med i hans første skriveproces. Han delte sin viden med mig og jeg hjalp ham med at få det formuleret i opstarten, og vendt og drejet og diskuteret, de første par år.
Bag frygt og ego findes det ægte
Samarbejdet med Kristian omkring bogen, gav Marie-Louise en dyb indsigt i emnet og COS (Credible On Stage), som er Kristian Kochs metode. Det er dermed samme udgangspunkt Marie-Louise benytter i sin coaching, men tiden og egne erfaringer har naturligvis formet hende, så hun har fundet sine egne ben at stå på:
– Det sjove er, at jeg kan registrere, at jo mere jeg selv erfarer og coacher musikere, jo mere finder jeg mine egne måder at formulere mig på, og kan se at jeg i høj grad er ved at udvikle min egen metode, og mine egne greb og ting der virker. Jo mere jeg arbejder, jo mere tydeligt bliver det, at Kristian og jeg griber det samme stof meget forskelligt an, hvilket er ret spændende. Det er uden tvivl forskellige ting musikerne får med fra os begge to, selvom om vi i bund og grund arbejder ud fra den samme metode. Det er jeg ret vild med, forklarer hun
Der hvor Marie-Louise især finder sin egen vej og metode, er i arbejdet med den mentale dimension. Det handler om positive tankemønstre, som noget af det der kan skabe ro og overskud på scenen. Hendes metode er at kanalisere opmærksomheden ind i musikken så fokus er der og ikke om du lige præcist står rigtigt på scenen. Man skal turde slippe sig selv, ifølge Marie-Louise:
– Jeg arbejder ud fra ideen om at hvis vi kan slippe vores frygt og ego, så bliver der hul igennem til noget ægte og universelt, som helt af sig selv vil påvirke publikum. At connecte med musikken på det egofrie plan, connecte med de andre musikere på scenen, se på hinanden og spejle hinanden, for derigennem i sidste ende bedre at kunne connecte med publikum igennem musikken. Musikken er hele tiden det gyldne omdrejningspunkt, hvor alle svarene ligger gemt.
At sætte sig selv i spil og på spil
Et andet udgangspunkt for Marie-Louises tilgang til at coache musikere er hendes eget virke som musiker og ikke mindst, soloartist. Hun befinder sig midt i det hele og kender det fra egen krop:
– Mit eget udgangspunkt er, at jeg er sanger og sangskriver, og jeg har både erfaring med at være solist, har spillet i bands, har turneret rundt i Europa, spillet på festivaler, og har stået på mange forskellige scener. Jeg er selv aktiv musiker, udgiver min egen musik, og kender altså det hele indefra. Alle overvejelserne, bekymringerne, drømmene, skuffelserne, opturene og kampene, som er en del af at ville noget og sætte sig selv i spil og på spil.
– Den erfaring og forståelse bruger jeg meget når jeg coacher bands. Jeg er optaget af at styrke musikerne, ved at spotte deres vaner eller “ramme”, og gøre dem opmærksom på deres mønstre, både de gode og de mindre gode, så de enten kan bryde ud af dem, eller nøjes med at bryde dem ind imellem. Ofte gør vi jo bare det vi er bedst til hele tiden, og vi kan derfor let blive fanget i vores egne vaner og idé om hvad der virker, og overser ofte de andre muligheder der er. Alt det potentiale, som bliver blotlagt, når vi tør bryde ud af vores comfortzone og nervøsitet, og gøre nye ting, lege med vores udtryk, skrue det helt op eller tage det helt ned, og begynde at tænke mere kreativt og legende om vores måde at begå os på scenen på.
– Jeg har selv eksperimenteret meget med dans og kostumer, koreografier og lys, i mine tidlige LHUMA-dage, og elsker at lege med det visuelle på scenen. Men egentlig er det sjældent de ydre rammer, som lys og scenografi jeg snakker om når jeg coacher bands. Det kommer ligesom først, når man har alle de basale ting på plads; såsom opbygning, kontakt til de andre på scenen, troværdighed, kontakt til publikum, og at alt hvad man gør på scenen, er relateret til musikken. Jeg vil gerne hjælpe musikere med at opbygge en visuel musikalitet, så musikken altid er det gyldne omdrejningspunktet for de ting vi foretager os på scenen, og musikken kan altid vise os hvor vi skal have vores fokus. I musikken er der så meget essens, stemning, og så mange billeder og informationer at hente. Bliver du skarp i hvad musikken vil og kan, samtidig med at du øver dig på den visuelle del af koncerten på linie med at øve akkorderne, får du det så meget nemmere og bedre på scenen, og du rammer dit publikum så meget stærkere med din musik.
Vil du vide mere om Marie-Louise Grund Petersen, hendes musik og coaching i performance for musikere, så find mere om hende på:
Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands.
Streamingtjenesterne har rigtig meget magt, når det kommer til at få udbredt din musik. Det er ikke nok at uploade dine udgivelser på tjenesterne – lytterne skal også opdage dem blandt +50 millioner andre numre, og konkurrencen er enorm.
(Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands)
Som forbruger overlader vi i stigende grad arbejdet med at navigere i musikkataloget til streamingtjenesterne ’personlige’ anbefalinger – en algoritme skabt til at finde netop din smag. I denne artikel vil vi undersøge hvordan streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer fungerer og påvirker hvordan brugerne opdager ny musik.
Artiklen tager udgangspunkt i Rasmus Rex Pedersens studie: ”Når maskiner kuraterer: Hvad anbefalingsalgoritmer fortæller os om menneskers smag.”
Du kender det sikkert: du har sat din yndlingsplayliste til at spille på Spotify, og uden at du har lagt mærke til det, er playlisten sluttet, og musikken er fortsat. Det går op for dig, at du ikke rigtigt har registreret overgangen, for den musik der nu spiller er godt nok ikke på din playliste, men den passer fint sammen med det du oprindeligt valgte at lytte til.
Det er en algoritme der ud fra dine lyttepræferencer på den specifikke playliste, finder anden ”lignende” musik til din nydelse.
Hvordan fungerer en algoritme?
Rasmus Rex definerer en algoritme som værende et sæt af regler eller handlinger, som kan bruges til at løse en bestemt type problem. Den tager et input, gennemfører de angivne handlinger, og producerer et output.
Anbefalingsalgoritmer er dog væsentligt mere avancerede end dette umiddelbart lyder. De inkluderer mange faktorer som input:
Analyse af indhold (fx længde, tempo, toneart, taktart, timbre, eller fagfolks analyse af et musiknummer)
Metadata om indholdet (fx medvirkende, sangskrivere, producer, pladeselskab, mv.)
Data om brugerens præferencer (fx karaktergivning og informationer om tidligere lyttet musik)
Situationsbestemmelse (fx hvad tid på dagen? Hvilken ugedag? Hvad tid på året? Hvor befinder brugeren sig? Hvilken type af enhed tilgår de tjenesten med?)
Algoritmerne tager udgangspunkt i disse input, og bruger dem som udgangspunkt for en beregning af sandsynligheden for at en bestemt sang eller et album vil matche din smag og dine behov netop nu. Anbefalingerne er med andre ord resultatet af et statistisk baseret forsøg på at forudsige, hvad du som bruger gerne vil have.
Karakteren og kvaliteten af de data, som danner baggrund for anbefalingerne, er afgørende for hvilket output algoritmen producerer. Denne statistiske baserede tilgang til anbefaling udgør et væsentligt brud med opfattelser af kunstnerisk kvalitet og relevans.
Hvad er en god anbefaling?
Algoritmerne forsøger ikke at forstå kvalitet, relevans og smag; de analyserer indirekte indikationer på kvalitet, relevans og smag, og de gør det ud fra pragmatisk udvalgt data, som betoner nemt målbare og kvantificerbare faktorer. På den måde adskiller de sig fra den menneskelige tilgang til anbefalinger, som baserer sig i langt højere grad på empati.
Når jeg anbefaler kunst og kultur til venner eller familie, forsøger jeg at sætte mig i deres sted – at forstå deres smag og hvad de skal bruge anbefalingen til. Men jeg trækker også på min egen oplevelse af de kulturprodukter, som jeg anbefaler. Når jeg anbefaler noget musik, investerer jeg samtidigt noget af mig selv i anbefalingen. Jeg angiver både, at jeg regner med at anbefalingen er relevant, men jeg angiver også at jeg selv har haft en god oplevelse med netop denne musik, og min egen forståelse af kvalitet er derfor indlejret i anbefalingen.
Når algoritmer anbefaler på baggrund af statistiske analyser, betyder det at de prioriterer relativ sikkerhed for at anbefalingen opleves som relevant. Konsekvensen er at der sker en nedprioritering af anbefalinger, som bryder med eksisterende mønstre og konventioner. Det er sværere at forudsige hvordan folk vil reagere på noget der er originalt og nyskabende, også selvom det potentielt netop er det, som giver de største reaktioner. Omvendt forholder det sig ofte med menneskelige anbefalinger.
Jeg tager gerne en chance med at anbefale en film, som jeg ved kommer til at gøre et stort indtryk – også selvom jeg er usikker på om dette indtryk kommer til at være positivt eller negativt.
På den måde adskiller maskiner og mennesker sig i forhold til hvilke rationaler, der ligger bag anbefalingerne. Begge søger at formidle gode oplevelser til modtageren, men definitionen på hvad der konstituerer en god oplevelse er radikalt forskellig.
Indtil videre er maskinernes algoritmiske anbefalinger kun én af flere mulige måder at skabe og formidle kulturanbefalinger. De fleste tjenester benytter sig af redaktionelt indhold (div. playlister) parallelt med de automatisk genererede anbefalinger, og Spotify eksperimenterer i skrivende stund med hvad de kalder ’algotorial playlists’ (sammensat af ’algorithmic’ og ’editorial’) – hvor algoritmer og menneskelige redaktører samarbejder om at kuratere tjenestens playlister.
Hvad betyder anbefalingsalgoritmerne for dig og din musik?
Algoritmernes forståelse af kvalitetskriterier, må siges at give forrang til kriterier der nemt kan måles og kvantificeres. Desuden har algoritmer en tendens til at reproducere – og til tider forstærke – bias som de finder i deres datamateriale. Udviklere hos Spotify eksempelvis har påpeget at algoritmerne bag den populære Discover Weekly playliste inkluderer mindre musik fra kvindelige musikere (som i forvejen er underrepræsenterede) end hvis musikken er udvalgt af mennesker.
Rasmus egen forskning viser desuden indikationer på, at nationale stereotyper er medvirkende til at reproducere en center-periferi-relation med de anglo-amerikanske lande som centrum for den globale musikkultur, og andre landes musik som nationalt afgrænsede kulturer med langt mere perifere positioner. Det er altså i højere grad amerikansk musik du bliver eksponeret for, når du får genrebaserede anbefalinger.
Som et eksempel på dette kan du i figur 1 se en netværksvisualisering af hvordan Spotifys algoritmer forstår ligheder mellem musikere. Kunstnerne grupperer sig i store træk efter musikalsk genre, men klyngen yderst til højre rummer stort set alle de danske musikere – en indikation på at algoritmerne lægger større vægt på geografi end musikalske kvaliteter når de finder ligheder.
Det er derfor meget svært som dansk artist at blive ”opdaget” udenfor landets grænser ved hjælp af streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer. Samtidig bliver du sat i bås med vidt forskellige danske artister rent genremæssigt, sådan som algoritmen fungerer i dag.
Du er dog heldigere stillet hvis du spiller mere nicheorienteret musik. Enkelte genrer er nemlig mindre tydeligt nationale i den måde Spotify opfatter ligheder. Undergenrer indenfor fx jazz og elektronisk musik, udkrystalliserer sig fx i nogen grad i netværket uden tydelige nationale træk.
Hvis du spiller musik indenfor de mere brede genrer, så er det noget sværere at komme ud over landets grænser via anbefalinger. I Spotify’s system er det algoritmer, som vurderer ligheden med andre artister, og man har dermed ikke direkte mulighed for at påvirke hvem man bliver koblet med. Den eneste lille mulighed er ved at tænke over hvordan algoritmerne arbejder med at forstå ens musik.
Hvis man eksempelvis i starten kun har danske lyttere, og kun bliver anmeldt af danske medier/blogs er der større sandsynlighed for at algoritmerne ser dette som et udtryk for at éns musik er mindre relevant udenfor landets grænser.
Det bliver mere og mere klart at playlister er ultimativt vigtige for eksponeringen af netop din musik på streamingtjenesterne. Playlister bliver kurateret af enten brugere eller redaktionelt på den enkelte streamingtjeneste, og der kan være fra én til millioner af brugere der følger den specifikke playliste.
Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #43 – læs det her. Vi undersøger playliste-kulturen i næste udgave af Mer’ Monitor!, der udkommer i oktober 2020.
Rasmus Rex Pedersen: Adjunkt, Roskilde Universitet. Forsker i digitaliseringens konsekvenser i musikbranchen.
Bruger du tiden under Corona-krisen til at få indspillet noget nyt materiale? Her får du nogle gode råd fra producer og underviser Kasper Sandberg, til hvordan du perfektionerer vokalindspilningerne.
Af Marie Louise Schmidt Jørgensen
Kasper Sandberg der lever af at undervise og hjælpe bands med at få den helt rigtige lyd på deres udgivelser. Kasper er uddannet musiker fra konservatoriet. Han spillede i mange år som session bassist med store navne som Sanne Salomonsen og Thomas Buttenshøn. Ved siden af spirrede en voksende interesse for at lave god lyd på indspilninger.
Lad os starte helt fra scratch – Hvad vil det sige at lave mix og mastering?
Groft sagt kan man sige at rigtig mange bands og bedroom producers i dag bruger billige instrumenter og studieudstyr og optager dem selv. Når man har optaget det hele, skal det mixes. Lydniveauerne skal justeres så det bliver klarere, mere defineret, mere beskidt eller hvad man nu ønsker. Mere konkret bruger man en computer med en masse lydspor på. Kunstneren/bandet skal dermed forholde sig til musikken og tage beslutninger om hvad der skal justeres.
Det kræver erfaring og knowhow at finde frem til hvordan man f.eks. får en rigtig sprød popvokal eller store tunge rocktrommer. Det kræver kort sagt noget andet at lære at spille på trommer end at lære at mixe dem. Det er to forskellige ting. Til trods for at jeg har en musikerbaggrund, har jeg sat mig ned mens jeg har spillet og lært mig selv hvordan man mixer de her forskellige ting og hvordan man gør dem bedre og bedre indenfor forskellige genrer.
I dag fungerer det almindeligvis sådan at kunderne sender mig musiksporene over internettet, så arbejder jeg løs på det og sender det tilbage. Sådan gør vi et par gange hvor materialet bliver sendt frem og tilbage indtil vi er færdige.
Hele denne proces er mixfasen. Hvis kunstneren er helt tilfredse med mixet, går man over i masteringfasen, her udarbejder man en masterfil, som er filen over dem alle (heraf ordet masterfil) og som er den der ender med at blive udgivet.
Mixet skal her være rigtig godt og færdigt, da masteringprocessen kun kan forbedre lyden med op til 15%. Mixet skal være i orden, det er helt essentielt!
6 gode råd til en god vokallyd
Hvis du bruger en kondensator mikrofon så lad være med at stå for tæt på da næsten alle kondensator mikrofoner er meget følsomme. 5 cm er for tæt og 20 cm er godt.
Hold øje med at du ikke overstyrer dit indgangstrin uanset om det så er preampen i dit lydkort eller du har en fancy-schmancy outboard channelstrip. Hvis din vokalindspilning overstyrer, så kan det ikke reddes senere i mixningen.
Hvis S’erne er for skarpe så drej mikrofon et par grader væk fra sangeren og indsyng på den måde
Forsøg at equalize vokalen og alle de andre spor i mixet så vokalen får den plads den skal have i mixet. Det kan være du skal fjerne frekvenser fra et andet instrument for at din vokal lyder godt.
Brug en kompressor mere end du tror. Vær ikke bange for at skrue op for threshold. Det er den lyd vi har været vant til siden de første vinyler blev produceret.
Det vigtigste er faktisk selve instrumentet og ikke teknikken. Forsøg derfor at få den bedste musikalske og udtryksmæssige optagelse ud af din sanger. Mikrofonen og alt andet udstyr er faktisk ligegyldigt hvis sangen er god og lytteren kan mærke hvad det hele handler om. Hvis sangeren er syg, uoplagt eller snottet så find en anden dag.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 