I dag er det, det nye sort at lande en sang på en stor playliste. Men hvordan er det lige man gør det?
For at blive klogere på streamingtjenesternes kuraterede playlister har vi allieret os med Mirza Radonjica fra det Københavnske management Prime Collective. Mirza har stået for at placere massevis af singler på de redaktionelle playlister og har et indgående indblik i streamingstjenester og deres ageren.
Af Mirza Radonjica
I dag er det, det nye sort at lande en sang på en stor playliste. Jeg ønsker med mit bidrag at give dig et bedre overblik og forståelse for processen din sang går igennem, i den nye playliste og algoritmeverden.
Spotify er klart den vigtigste spiller på markedet, men lad os starte med hurtigt at berøre de andre streamingtjenester i form af Apple, Amazon, Youtube og Deezer. Alle disse streamingtjenester spiller til stadighed en rolle i musikforbruget, og de fungerer på nogenlunde samme måde som den altdominerende tjeneste Spotify. I hvert fald efter min bedste overbevisning. Der vil dog være variationer i måden at udforme indholdet på. Nogen snakker om de såkaldte “moods” frem for de traditionelle genrer, men det bliver for langhåret at forklare disse ting på nuværende tidspunkt. Det er godt at holde sig for øje, men som musiker synes jeg de beskrevne parametre herunder er de vigtigste. Denne artikel tager udgangspunkt i Spotifys system, og hvordan man kan blive omkranset af det kæmpe store edderkoppespind af algoritmer, der i sidste ende kan være med til at generere en solid, stabil og forhåbentlig voksende bølge af streams, for hver eneste udgivelse du kommer med.
Den passive opdagelse
Lidt skarpt skåret op findes der to måder at få streams på i Spotify-regi. Den første spæde start er den sværeste. Som artist skal man med sin udgivelse ramme de redaktionelle playlister. Spotify har tusindvis af playlister hvor der findes rigtig mange loyale følgere. Hver playliste repræsenterer ofte en bestemt demografi eller type musiklytter. Sammenligningen med radioen er nærliggende og korrekt. Der findes nu en radio for alt hvad du kunne forestille dig. Disse playlister er yderst effektive til den passive opdagelse. Den passive opdagelse er kendetegnet ved, at lytteren ikke søger på en specifik artist, og nogen gange ved lytteren ikke engang hvem vedkommende lytter til.
Det er et afgørende øjeblik for artisten, at skulle finde vej til en redaktør/officiel Spotifyplayliste. For positive reaktioner starter en ny kædereaktion, mens negativ respons skubber dig ud. Du nåede så at sige ikke længere end til første kæde.
Jeg mener at fasen med at få “hul igennem” til de redaktionelle playlister er den sværeste, til dels fordi de stadig dikteres af de såkaldte gatekeepers. Der sidder en på den anden side og beslutter på mavefornemmelsen, om du skal på den ene eller anden playliste. Du har som artist en fordel hvis du har et label, eller en manager med et godt forhold til disse redaktører. Dette gør sig gældende overfor alle streaming platforme. Spotify har deres artistside, hvor du kan plugge din sang. Min oplevelse er, at der lyttes her, men at dette kun er halvdelen af arbejdet. Har du et pladeselskab eller en digital aggregator (red. digital musikdistributør der gør dine udgivelser tilgængelige på de digitale platforme) der arbejder på de interne linjer, så er du bedre stillet end 90% af alt udgivet musik. Kommer du igennem nåleøjet, så bliver tingene en hel del mere demokratisk og datadreven.
Den aktive opdagelse – Data is key
Noget af det nye ved streaming, i modsætning til de gamle outlets som radio og TV er, at Spotify har adgang til virkelig meget information om forbrugernes lyttevaner. Således også omkring din musik. Lad os forestille os, at vi har en single der er kommet på en redaktionel playliste. Musikken bliver nu målt og vejet ud fra parametre der intet bør have at gøre med en gatekeepers personlige præferencer. Dette er efter min mening den stærkeste og bedste ting ved streaming. Når du er kommet ind på en playliste, så bliver din data målt og vejet. Her kigges der især på disse tre parametre: Skip-rate, repeat-rate og listening-rate. Bær over med mig, parameternavnene har jeg selv fundet på.
Skip-rate er afgørende for din sang. Bliver din sang skippet for mange gange på listen, så bliver den flået af playlisten indenfor meget kort tid. Mavefornemmelsen var åbenbart forkert.
Til gengæld er repeat knappen (og hjerteknappen ud i siden) din allerbedste ven. Er din repeat-rate på en playliste stærk så performer sangen rigtig godt.
Sidst men ikke mindst, så kan afspilnings-raten være afgørende. I gennemsnit lytter Spotifys bruger til 30-35% af en sang. Det er altså ca. 1.10 minut af en 3.15 minutter lang sang. En tommelfingerregel må derfor være at tracks med lange introer er en dårlig ide.
Der er enormt mange parametre, men jeg har kun valgt disse tre, for overskuelighedens skyld og fordi jeg ved at disse spiller den største rolle. For artiklens videre formidling, går vi her ud fra at din single klarer sig godt. Gør den det, er du tættere på ’promised land’: de algoritme-baserede playlister.
Mirza Radonjica, f. 1986
Cand.Soc Copenhagen Business School
Ejer af Prime Collective – Danmarks førende musikselskab for heavy musik
Sanger og sangskriver i Siamese
Arbejder med Møl, The Interbeing, Ghost Iris, Cabal, Defecto, m.fl.
Alumni: Agnes Obel, The Floor is Made Of Lava, Editors, m.fl.
Spotify har et algoritme-værktøj som jeg personligt betragter som den største gave for nye artister. Discover Weekly, Radio, Daily Mix og Release radar er enormt vigtige. Som artist kommer man i algoritmens kredsløb hvis ens single performer godt på de redaktionelle playlister. Her har Spotify de spæde demografiske indikationer på hvilken type lytter der kan lide din type musik. Det er i denne fase, at processen om at fange og fastholde lyttere og fans er startet. Algoritmen der sidder på en enorm mængde kompatibelt data, sørger for at sende din musik ud til brugere der tidligere har vist interesse i musik der ligner dit. Din sang har nu gennemført den svære passive opdagelsesvej, og Spotify har som værktøj gjort sit arbejde. Nu er det musikken, men også din egen aktive indsats, der afgør din forsatte tilværelse i streaming verden.
Igennem den passive opdagelse er din musik blevet eksponeret for muligvis millioner af potentielle lyttere. Vi har ovenover antaget at den har leveret god nok data til at blive en del af det kæmpemæssige algoritme-edderkoppespind som Radio, Discover Weekly etc. er. Nu skal du bygge videre på Spotifys udstrakte hånd. Den aktive opdagelse kan komme fra mange platforme og behøver ikke kun at være spotify. Den aktive opdagelse er lyttere der aktivt går ind på din profil og lytter til musikken, eller som aktivt tilføjer din musik til deres playlister. Forhåbentligt efter de har hørt musikken på en spotify playliste eller en algoritmebaseret playliste. Du skal som artist håbe på at den aktive opdagelse procentvis overgår den passive opdagelse, efter noget tid. Artister der har en overvægt af streams fra redaktionelle og algoritmiske kilder, vil efter noget tid blive nedprioriteret. Simpelthen fordi Spotify er interesseret i, at give forbrugerne præcis det, de vil have. Hvis din musik ikke konverterer de passive lyttere til mere aktive lyttere over tid, så står du med et problem. Vi kan dog stimulere den aktive opdagelse igennem marketing og nogle simple greb på streamingtjenestens egen platform.
Spend money to make money
Du kan være heldig at konverteringen fra passiv til aktive opdagelse sker helt organisk. Det skal den egentlig helst, men der findes et par værktøjer der kan påvirke processen til din fordel. Igennem Spotifys artistside bør du få vigtig demografisk viden. Den viden kan du bruge til at købe og målrette annoncer med din musik til den helt rigtige målgruppe. Det er vigtigt at du fokuserer på ’follower growth’ (opret annoncer med henblik på at vokse din following inde på Spotify), samt at du får flyttet trafik til din artistside på streamingtjenesten og evt. instagram. Det er noget Spotify kan se, og vil være opmærksom på næste gang du står med en udgivelse. Håbet er, at du står med en udgivelse der har så stærk data at redaktionerne rundt om i verden slet ikke kan se bort fra dig. Blot for at understrege, så er god data følgende; en lav skip-rate, en stærk repeat-rate og en stor procentdel af aktiv opdagende lyttere. Disse data kan du være med til at påvirke med en målrettet marketing indsats, og nogle simple greb på selve streamingtjenesten. Jeg vil skynde mig at tilføje at musikken er afgørende. Gode sange kommer igennem nåleøjet. Og så er det naturligvis virkelig vigtigt, at du er kommet igennem det nåleøje. Til markedsføring kan jeg i øvrigt stærkt anbefale at man bruger Toneden.io som er en fantastisk hjemmeside til at drive og opbygge fanbaser.
Prime Collective fællesskabet på tour i starten af 2020.
De gratis ting du kan gøre!
Det hele behøver dog ikke at koste penge. Du kan selv være med til at fortælle Spotify hvilke lyttere du vil have forbi din artist profil. Det er vigtigt at lave en ”dit bandnavn listens to” playliste. I den playliste tilføjer man artister som er inspireret af eller kan lide. Man må gerne være taktisk, og vælge artister hvor man tror at fans fra denne artist, også vil kunne lide din musik. Samtidig skal du samle din diskografi og lave en playliste, som du også promoverer til dine lyttere. Dette gør man med henblik på at skabe trafik på ens artistside, og for at generere den gode data. Fans af ens musik er tilbøjelige til at høre ens musik igen og igen, smide på egne playlister m.m. Det er din opgave at mobilisere dem. Det er anbefalelsesværdigt at bruge rigtige pressebilleder på siden, og at man hele tiden aktivt “shiner” profilen op igennem fx. artist picks. Vær aktiv og reklamer gerne om din aktivitet på de andre sociale platforme du har. Afslutningsvis så må din tekst i “about” gerne være i “vi” form. Spotify er ved at transformere sig til et socialt medie. Vær med på bølgen fra starten af.
Med disse værktøjer bør du, efter min bedste overbevisning, være godt klædt på til streaming gamet. Men intet er sikkert og der findes mange måder at tilgå streaming på. Det eneste der er sikkert er, at streaming er fremtiden, og den fokuserer enormt meget på både den gode sang og data. Det fedeste ved det er, at du som artist har indflydelse på begge ting. Måske for første gang i musikhistorien.
Når man ansøger om at spille på festivaler og spillesteder, skal man normalt fremsende det, der kaldes en pressepakke eller pressekit. Det kan være svært at gennemskue, hvad der præcis skal med i sådan en pakke. Derfor har vi lavet denne lille guide, som forhåbentligt kan hjælpe.
En pressepakke inkluderer som minimum en pressetekst og pressebilleder. Herunder uddybes, hvad der skal inkluderes – samt et par gode huskeregler!
Pressetekst
Det er her, I skal fortælle verden, hvem I er. Det skal gøres på en så fængende måde, at nysgerrigheden og interessen vækkes hos læseren. Her er nogle tips til, hvordan man kan opnå netop dette.
Den gode historie
Alle bands har en god historie. Det er fortællingen om, hvem I er, hvordan I er opstået, og hvad jeres mission er. Det er her vigtigt at identificere, hvad der netop gør jer unik. Så tag et rigtig godt kig indad, og find frem til kernen af, hvem I er. Spiller I en genre, der aldrig er blevet spillet før? Består jeres band udelukkende af familiemedlemmer? Har I selv bygget jeres instrumenter?
Det kan også være relevant at inkludere nævneværdige samarbejdspartnere. Har I f.eks. arbejdet sammen med en anerkendt producer? En verdensklasse guitarist? Nøglen her er, at personen skal være nævneværdig – det er ikke interessant, at jeres fætter er med på et nummer.
Faldgruber, man skal passe på her, er f.eks. at lave en kronologisk gennemgang af, hvem I er, hvordan I opstod, hvem der er gået ud af bandet, hvor I flyttede fra og til, osv.. Hold det så kort, præcist og interessant som muligt!
Hvor lang skal teksten være?
Hold jeres pressetekst mellem en halv og en hel A4 side – ikke længere. Derudover er det godt at udvælge 4-5 linjer i toppen af teksten, da bookere sjældent vil benytte mere end det i programmer og på deres sociale medier. Ved at lave både en kort og en længere tekst, gør I det hermed nemmere for spillestedet at promovere jeres band.
I skal huske at bookere generelt modtager utrolig mange mails fra bands, og ofte ikke bruger mere end et par minutter på hver henvendelse – så alt det I fremsender skal være så kort, præcist, iøjefaldende og relevant som muligt.
Musikbeskrivelsen
Nu ved vi, hvem I er. Men hvad spiller I så? I skal give læseren en ide om, hvordan jeres musik lyder og føles, uden faktisk at høre den. Her er det selvfølgelig praktisk med genrebetegnelser – dem kan I bruge! Der er heller ikke noget i vejen med, at sige, at I minder om et eller flere kendte bands. Der er mange bookere, som grovsorterer bands ved at kigge på genren først. Kom med så rammende en beskrivelse som muligt, og undlad fraser som ”det er svært at sige” og ”vi kan ikke defineres”. Vær varsom med selvopfundne genrer, og brug dem kun, hvis det er forståeligt for læseren.
Lad også være med at skrive, at sangskriveren/guitaristen/bassisten/trommeslageren/osv. er ‘én af de bedste her i landet’, hvilket man ofte støder på i pressetekster.
Anmeldelser
Hvis I har udgivet musik eller afholdt en koncert, som er blevet anmeldt af en tredjepart, er dette også relevant at inkludere i jeres pressepakke. Det er selvfølgelig meget værd, hvad I siger om jer selv, men at det bakkes op af kendte musikmedier, kan hjælpe til at skabe et positivt image.
Links til musikken
Der skal naturligvis også inkluderes links til steder, hvor man rent faktisk kan høre jeres musik. Det er dog værd at overveje, hvad man inkluderer. Inkludér kun sange, I står 100 % inde for. Det vil sige ingen halvfærdige demoer eller dårlige øvelokaleoptagelser – kun velproducerede sange. Og helst dem I anser som de bedste, I har. Her er kvalitet klart at foretrække over kvantitet.
Pressebilleder
Der skal inkluderes nogle pressebilleder i pakken. Først og fremmest skal disse være i høj opløsning. De skal kunne bruges på plakater, sociale medier osv., og arrangørerne/spillerne vil gerne undgå at få eftersendt nye billeder, hvis det kan klares i først forsøg.
Herudover skal I, medlemmerne i bandet, gerne være med på alle eller nogle af billederne. Det kan også være en idé både at have ’rene’ billeder og billeder med grafisk design (jeres navn, logo, med videre) på. Når I sender en pressepakke afsted, er det en god idé at sende billederne i en samlet zip-fil eller via et link til download, så de kan være i samme mail som resten.
Det grafiske udtryk
Det er en god idé at have et overordnet og gennemgående grafisk udtryk, som stemmer overens med, hvem I er. Hvis I er et dødsmetal band, så skal jeres pressepakke kommunikere dette i det grafiske udtryk. Brug farver, logo design, skrifttyper og billeder, som understøtter den ’feeling’, I har i jeres band. Dette gælder også for presseteksten. Man kan f.eks. inkludere et baggrundsbillede for at opnå dette.
Hvis du har ambitioner om at nå langt med din musik, er der en masse ting, du selv kan gøre for at skabe en karriere. Men hvad kræver det, og hvor skal man starte? Artiklen herunder er en introduktion til gør-det-selv området.
Teknologien og internettet har i stigende grad ændret hele musikbranchen, og har gjort musikere meget mindre afhængige af at blive signet af et pladeselskab for at udgive plader og komme på turnéer. Som amatørmusiker er man som udgangspunkt alligevel ofte stillet i den situation, at man er nød til at klare det meste selv, fordi man ikke har et selskab i ryggen.
Men den gode nyhed er, at de digitale muligheder i høj grad gør det muligt fx selv at udgive sin plade, distribuere den, lave merchandise og kommunikere med fans gennem sociale netværk.
Men hvor starter man, hvordan løser man forskellige opgaver, og hvilke muligheder findes der i det hele taget?
Der findes ingen fastlagt opskrift på, hvordan du kommer frem med din musik, og i hvilken rækkefølge tingene skal gøres. Mulighederne er mange, og der kan være forskellige mål, du som musiker ønsker at opnå. De fleste musikere ønsker dog som hovedregel altid to-tre ting: At udgive deres musik, at spille mange koncerter og at have en masse fans.
I denne artikel koncentrerer vi os om, at få rammesat dit projekt, så du kan komme ud over stepperne.
1: Beslut dig for at gøre det selv
Det positive ved at gøre det selv er, at du har kontrollen over alle processer, og at der ikke er nogen der kan blande sig i din måde at gøre tingene på. Omvendt skal du være klar over, at det kan være hårdt arbejde og op-ad-bakke at få noget igennem.
Du skal med andre ord være sikker på, at du har tid til at udføre diverse opgaver og være klar til at tage arbejdshandskerne på uden for øvelokalet, og tage ansvar for at få tingene løst.
I mange tilfælde kan du vælge at betale dig fra at få løst opgaver, som du ikke har nogen erfaring med, eller som du ved, at andre kan udføre meget bedre end dig selv. Mange mindre pladeselskaber tilbyder fx at lave alt pressearbejdet i forbindelse med en udgivelse, og du skal ikke underkende de kontakter og evner som disse selskaber besidder. Det er hele tiden en afvejning af, hvor godt det kan betale sig at gøre det ene eller det andet, hvor mange penge der er til rådighed, og hvilken strategi du bruger.
2: Definer nogle mål for dine musikalske aktiviteter
Det er vigtigt at sætte sig nogle meget konkrete mål for, hvad du vil opnå med din musik inden for et vist tidsrum. Være realistiske i dine mål og spørg dig selv og dine bandmedlemmer, hvor meget tid og energi du og de vil bruge på at opnå dem. Det er vigtigt, at alle i gruppen er enige i disse mål og har den samme ambition og tid. Det kan skabe store ubalancer i et band, hvis nogle medlemmer ikke arbejder nok for sagen. Hvilke mål kunne du sætte sig? Fx at have 300 flere likes på facebook inden for et år? Eller at have spillet 8 koncerter i Danmark og én i udlandet i løbet af det næste halve år?
TIP: Du kan sagtens prøve at opfylde flere mål på én gang, men prøv at lade være med at gab over for meget. Det er bedre at være sikker på, at du kan nå i mål med de ting, du har sat dig for og det gør samtidig arbejdsprocessen mere simpel.
TIP: Fokusér på et givent mål i en periode. Måske er dit mål at skrive fem nye sange på tre måneder. I en sådan fase kan det være en rigtigt god ide at lade være med at spille koncerter, fordi dette betyder, at du så skal øve gamle numre op, hvilket forstyrrer processen med at skrive nyt. Normalt deler de fleste orkestre deres tid op i indspilning/PR/release og booking/tour/merchandise.
3: Vær konkret omkring, hvordan du skal opnå dine mål
Som regel er der altid en logisk måde at fordele opgaver på i forhold til bandmedlemmers evner og ressourcer. Find ud af, hvem der er ansvarlige for at løse hvilke opgaver, hvornår. Hvordan skal ting gøres, skal du have hjælp, hvor kan du få hjælp osv osv. Skriv det hele ned og kommunikér ofte med dine bandmedlemmer om, hvordan tingene skrider frem.
4: Orienter dig om dine muligheder
Medmindre du er ekspert på dit arbejdsområde, er det altid en god ide at orientere dig om dine muligheder. Hvis du fx skal promovere dig selv på de sociale medier, er det godt at lave en grundig research af forskellige medier og dets muligheder, og hvordan du udnytter dem bedst i forhold til din plan. Hvis du gerne vil spille flere festivaljobs, så lav en research af hvilke festivaler der findes og er relevante for dig, før du begynder at bruge tid på at ansøge.
Opsummering:
Tænk over, hvor godt udrustet du er til at tage vare om din egen musikkarriere. Kan du fx booke selv, eller er det en opgave, du skal have andre til?
Når du vælger at gøre-det-selv, har du kontrollen over alt, hvad der foregår i og omkring din musikalske karriere, men du skal gøre dig klart, at det er hårdt arbejde at lave alt arbejdet omkring et band helt selv.
Sæt nogle konkrete mål for, hvad du vil opnå indenfor en given tidsramme. Vær realistisk med dine mål og sørg for at være enig med dine bandmedlemmer.
Vær meget konkret i forhold til, hvem der løser hvilke opgaver, samt hvordan, og hvornår opgaverne skal løses.
Fokusér på bestemte mål og arbejdsopgaver i bestemte perioder. Man er ofte mere effektiv, når man arbejder med det samme emne i en periode.
Lær dine muligheder at kende ved at lave en grundig research.
Læs den mere uddybende artikel ”Bandet som virksomhed” her.
Lige meget hvor god din musik er, så taler den ikke for sig selv. Som band er man nødt til at gøre sig bemærket, hvis man vil have omtale, spille jobs og opbygge en fanbase. Her bliver du rustet til at udforme din egen PR-strategi.
PR og promotion er ikke nemt, og man må ikke underkende de kontakter og evner, som en professionel promoter og et pladeselskab besidder. Til gengæld er det noget, som du sagtens kan have succes med på egen hånd.
Her giver Sebastian Fibiger fra det danske indie-pladeselskab Tambourhinoceros 5 gode råd om PR og promotion til DIY-musikere.
5 råd fra PR-agenten
Alle bands har en god historie. Det handler om at kigge indad, og finde den unikke fortælling: Spiller I en genre, der aldrig er blevet spillet før? Består jeres band udelukkende af familiemedlemmer? Har jeres trommeslager vundet håndværker-VM? Så længe fortællingen kan vinkles naturligt ift. musikken, så er der ingen grænser for indholdet.
Gå ud fra, at I er en dråbe i havet. I skal derfor finde ud af hvad er der specielt ved jer, og hvordan I skiller jer ud.
Her er hans 5 gode råd til PR og promotion:
Skriv mediehistorien til mediet: Pressemeddelelsen
Når man vil lande presseomtale, handler det om at sætte sig grundigt ind i det medie, man prøver at nå. Undersøg hvilke musik-historier mediet i forvejen dækker, hvordan de skriver deres artikler, og hvordan de journalistisk er bygget op. Herfra handler det især om at skrive den ”gode historie” om sit band og integrere historien i den pressemeddelelse, man sender ud til mediet. Lad historien være udgangspunktet for pressemeddelelsen fremfor at fokusere for meget på jeres egen band-biografi (det biografiske hører mere hjemme i en bandbeskrivelse). Rigtig mange nye bands blander bandbeskrivelsen og pressemeddelelsen sammen.
Find mulighederne i mediebilledet: Target listen
Vi lever i et snævert mediebillede, hvor relativt få medier beskæftiger sig direkte med musik. Derfor er det vigtigt, at I målretter jeres indsats. Læs nogle musikmedier, og find ud af, hvad de tilbyder af platforme for omtale. Find ud af, hvor I passer ind, og lav en target liste over medier og segmenter inden for de medier. F.eks. har Soundvenue ugens “Top Tracks”, Gaffa har “Bedst Lige Nu”, og Undertoner har “Fredagssinglr” – 3 gode platforme til at få eksempelvis en musikvideo vist til et bredere publikum.
Følg op på omtalen: Connect the dots
Det er begrænset, hvad et godt PR-resultat kan gøre, hvis man ikke har noget at følge det op med, som f.eks. en SoMe indsats, en video, nyt materiale eller en kommende koncert. På Tambourhinoceros arbejder vi meget ud fra filosofien ”connect the dots”, hvilket grundlæggende betyder, at man som artist i 2019 bør tænke holistisk over sit brand. Alt hænger sammen. I PR-øjemed er det derfor vigtigt, at resultater hele tiden følges op, at man poster dem på sine sociale medier, og at man fremstår kontinuerlig og aktuel i sin kommunikation udadtil.
Vær i god tid: En tommelfingerregel
Det er en god tommelfingerregel, at hele pressepakken skal være klar minimum 2 uger før en singleudgivelse – albumudgivelser kræver endnu længere tid. Journalister har begrænset tid, så man er nødt til at være tidligt ude. Det er typisk, at journalister ikke svarer, før man rykker dem anden eller tredje gang, og det er derfor vigtigt at have noget tid at løbe på. Nogle gange også bare for at kunne få et afslag og så stadig have tid til at lande et andet medie.
Gør det nemt for modtageren: En generel pointe
Når man skriver mails ud til journalister, er det vigtigt at formulere sig så kortfattet og præcist som overhovedet muligt. Derudover er det en god idé at samle alle sine presseassets i en Dropboxmappe eller Google Drev-mappe, som man så linker til i mailen til journalisten. Med presseassets menes musikken, videoer, pressebilleder, artwork, labelcopy og ISRC-koder – alle de relevante ting. Journalisten skal kunne åbne mailen, og så skal alt, hvad de behøver for at kunne skrive en eventuel artikel, fremgå. Det er smart at linke til en ekstern Dropbox- eller Google Drev-mappe, så man ikke er nødsaget til at vedhæfte tunge billedfiler eller lignende direkte i mailen. Det er en generel pointe, at det skal være nemt for modtageren.
Artiklen er skrevet af Jens Obel Jepsen og er først publiceret i Mer’ Monitor! #41 – læs det her
Sebastian Fibiger
Sebastian arbejder til daglig for det danske indie-label Tambourhinoceros og har en baggrund som promotion manager ved Friendly PR og det engelske pladeselskab PIAS Recordings. Han har været dansk PR-agent for internationale navne som Beach House, Father John Misty og Cigarettes After Sex.
Sebastian er selv aktiv musiker i bandet Marshall Cecil, der bl.a. har spillet på Roskilde, SPOT og Reeperbahn Festival.
Når du prøver at opnå noget med din musik, er det vigtigt at sørge for at være ordentligt organiseret, herunder at fordele ansvarsområder og opgaver, samt at sørge for at intern og ekstern kommunikationen fungerer optimalt. Organiseringen af ansvarsområder og kommunikation er vigtige faktorer for at opbygge fremdrift indadtil og troværdighed udadtil.
Forfatter: Mikkel F. Larsen
1: Hvem har bolden?
Som det blev diskuteret i introduktionen, ”Hvordan gør man det selv?”, er det vigtigt at sætte sig nogle mål og planlægge, hvordan man vil opfylde disse mål inden for et halvt til et helt år. Det er fint at have nogle mål, men opgaverne i forbindelse med forskellige mål skal løses, og det bliver de som regel først, når man placerer ansvaret hos en bestemt person i et band. Mange bands overser denne simple tilgang til tingene og får ikke uddelegeret ansvar med det resultat til følge, at ingenting bliver gjort, fordi alle tror, at de andre gør noget ”ved sagen”. Et bandmedlem der tager ansvar for en opgave bliver et fixpunkt for at få løst opgaven. Alle ved nu, hvem de skal spørge, hvis tingene ikke rykker fremad, og bandmedlemmet der har bolden får mulighed for at spørge om hjælp fra de andre, hvis der er behov.
TIP: Bandmedlemmer besidder ofte en masse ressourcer udover deres musiske kunnen, evner som kan bruges til at udrette noget for bandet. Tag en snak om, hvilke evner du og dit band har, og hvem du/i kender. Det kan tit åbne helt nye muligheder at få redegjort for, hvad jeres samlede potentiale er. Måske kender du/i en tømrer, der kan bygge et fedt trommepodie, eller måske er din trommeslager grafiker og kan lave jeres pladecover?
Når man får klargjort hvilke evner forskellige bandmedlemmer har, er det også nemmere at fordele opgaver i bandet. Nogle opgaver ligger som regel helt naturligt til bestemte bandmedlemmer, alt efter interesse og evne. Bare husk, at der altid er nogle kedelige, administrative opgaver forbundet med at være i et band. Så tag ansvar og sørg for at fordel sol og vind lige.
TIP: Nedfæld dine mål, din tidsplan, opgaver, og hvem der er ansvarlige i et skema. På den måde er det nemmere at huske aftaler, og se om man er godt på vej med forskellige opgaver i forhold til den overordnede plan.
2: Intern og ekstern kommunikation
Når man er seriøs med sin musik, er der mange praktiske ting der skal være styr på. Når man fx skal indspille en plade, skal der aftales studietid, koordineres gear, laves cover, laves aftaler med trykkerier, sørges for rettigheder hos Gramex, KODA og NCB, laves PR planer og distributionsaftaler, laves merchandise og meget, meget mere. Sørg for, at der altid er tid til at få talt alle praktiske ting igennem, når du mødes med dit band, så der er styr på tingene.
Når du kommunikerer med folk uden for bandet, er det vigtigt at aftale, hvem der står for kommunikationen. Den som starter kommunikationen med fx en booker skal være den samme som svarer, når bookeren har svaret. Find som band ud af, hvad der skal spørges om, så alle får deres spørgsmål med i den eksterne kommunikation. Som booker har jeg flere gange oplevet at snakke gear først med ét bandmedlem over telefon, så med et andet over mail. Bandet havde ikke internt haft ”gearsnakken” og spurgte om sammenfaldende ting. Når den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, går der rod i sagerne.
TIP: Vær opmærksom på din mail og sociale medier og få svaret hurtigt og præcist på eventuelle henvendelser. Når man fx skal spille koncert, er der mange ting, der skal falde på plads, og det kan skabe utryghed hos spillestedet, hvis du ikke svarer hurtigt. Vær tjekket med kommunikationen.
I sidste ende handler det om din troværdighed, og om folk føler, at de kan stole på dig.
TIP: Læs hele henvendelsen (mailen) og sørg for, at du har forstået, hvad henvendelsen går ud på, og hvilke aftaler der er nedfældet i henvendelsen. Mange spillesteder fx gør sig umage med at forklare alle detaljer omkring arrangementer, så der ikke er noget at være i tvivl om. I mange tilfælde, hvor misforståelser opstår, er det fordi bands ikke har nærlæst mails og andre henvendelser grundigt nok og derfor er for dårligt orienteret. Sørg altid for at være godt forberedt, vær et skridt foran og vær på detaljen.
Opsummering:
Fordel opgaver i bandet så ansvaret for løsningen af en opgave er placeret et sted.
Fordel opgaver efter, hvem der har de bedste evner til at løse dem, men sørg for at tage del i de mere kedelige opgaver der altid vil være i bandregi.
Tak en snak om, hvilke evner du og dine bandmedlemmer har uden for musikken, og hvem du kender, der kan hjælpe dig med forskellige ting. En sådan snak vil ofte åbne helt nye muligheder for din musik.
Nedfæld dine mål, din tidsplan, opgaver, og hvem der er ansvarlige i et skema.
Sørg altid for at afsætte tid til at snakke praktiske ting igennem med dit band.
Aftal hvem der eksternt kommunikerer med forskellige folk og får svaret på mails.
Læs alt der står i henvendelser udefra, grundigt igennem.
Værdien af et godt netværk kan på ingen måde undervurderes – især ikke i musikbranchen. Muligheder er der nok af, men de kommer ikke af sig selv. Hvis du vil fremad, er du nødt til at være opsøgende og møde de mennesker, som kan hjælpe dig videre med karrieren. Her dykker vi ned i det musiske netværk med livserfaring fra Jesper Mardahl fra PROMUS og Sebastian Wolff fra Kellermensch.
Af Jens Obel
Mange finder det svært eller måske helt unødvendigt at netværke – og det hele lugter måske lidt af business og cigarmænd? Men ”netværk” er bare et andet ord for menneskelige relationer og dialog med ligesindede personer, som hellere end gerne vil samarbejde og hjælpe dig videre med projekterne.
Hvorfor er netværket så vigtigt?
Det er simpelthen netværket, der gør forskellen, fortæller Jesper Mardahl, og det var da også gennem netværket, at han endte i jobbet som manager og leder af PROMUS, Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus. Som ung musiker rendte han selv rundt og bankede på folks døre med kassettebånd, og selvom tiderne har ændret sig, så er princippet stadig det samme: Man skal være opsøgende, synlig og altid klar til at gå i dialog.
–Jeg tror ikke på, at du kan skabe dig en karriere, hvis ikke du har et netværk. Der vil næsten altid være nogen, som skal hjælpe dig med at flytte det fremad. Hvis vi f.eks. har to talenter, som er præcis lige gode, så er det den med det stærke netværk, der vinder. Det giver dig bare nogle bedre muligheder. Vi kender stadig historier om musik, der pludselig dukker op, fordi det bare er fedt, men så er det som regel fordi, nogen har ringet og fortalt det videre. Igen er det netværket, der er på spil, forklarer han.
I PROMUS arbejder Jesper og kollegaerne på at hjælpe musikere og unge branchefolk med at lære musikbranchen at kende, opbygge deres kompetencer og udvide netværket. Netværket er altid bundlinjen, når de afholder events og kompetenceforløb, og her får man mulighed for at komme i kontakt med ligesindede, som har de samme udfordringer:
–Man får mulighed for at sætte ansigt på til disse arrangementer, man får viden og møder relevante personer. Det gør det lettere at skabe en dialog, og vi ser en livlig diskussion blandt musikere, som sidder og snakker og lytter til hinandens musik, mens de venter. Det er folk fra alle steder, København, Ålborg, osv. Man går jo ikke bare ud på gaden og finder et netværk. Overfor musikere kan jeg kun anbefale, at man går til stålet, også selvom man tænker, ”det ved jeg da godt.”
Jesper råder folk til at få styr på det basale. Det handler om at opsøge mulighederne i miljøet og om at være til stede. Man opbygger relationer gennem dialog, og efterhånden finder man de personer, som er klar på at samarbejde. Det er der også rig mulighed for uden for København, slår han fast. Han fortsætter:
–Det er noget med, at man som musiker må være opsøgende. Det gør aldrig ondt at spørge. Der er selvfølgelig mange attituder og usikkerhed pakket ind i coolness, men so what? – der er jo ingen der slår. Det kan være grænseoverskridende, men folk vil gerne hjælpe.
Der er en kompleksitet, som gør, at man ikke kan vide alt, tilføjer han. Man kan altid blive klogere, og branchelandskabet udvikler sig hele tiden. Måske er det ikke de branchefolk, man møder i dag, som man laver business med i morgen, men måske om 4-5 år. Han opfordrer til, at man tænker lidt længere ud i fremtiden:
-Folk vokser i systemet. Man husker hinanden. Og mailen bliver taget mere alvorligt, når man har en relation i forvejen – også selvom man kun har mødt hinanden helt kort, så har man en indgangsvinkel
Vision og røgsignaler
Sebastian Wolff og Kellermensch har været turen rundt, og de kender til værdien af et godt netværk. Det har taget vision og ”trial and error” at nå fra øvelokalet i Esbjerg til de store scener herhjemme og i udlandet. I 2009 udkom debutalbummet ”Kellermensch,” og ved hjælp af stærkt netværksarbejde og gode anmeldelser tilkæmpede de sig en plads på programmet til både SPOT og Roskilde Festival. Sebastian fortæller:
-Der var stort set ingen fortilfælde af rockbands fra Esbjerg, som fik hul igennem til store scener. I begyndelsen indspillede vi demoer og sendte dem ud til pladeselskaber. Vi fik afslag efter afslag. Jeg havde to bands, som var ved at køre trætte i det, men så fandt jeg nogle drenge, der var klar på at arbejde på en plade – det blev med tiden til Kellermensch.
De bestemte sig for at gå anderledes til værks og begyndte at arbejde på visionen. De lavede et presseskriv, som endte med at beskrive et ”ret fedt band,” griner Sebastian. Det gik op for dem, at demoerne bare ikke rigtig lød som bandet på papiret – der var en disharmoni mellem visionen og musikken. De vidste altså nogle ting fra papiret, som de var nødt til at få til at fungere i musikken. Ideerne lagde grundlaget til debutalbummet.
-Vi ville ikke lave en plade, som andre havde lavet. Vi sagde til os selv, at på en dårlig dag for vores helte, så er vi bedre end dem – det var meget ambitiøst. Vi vil gerne lave en rigtig plade, men hvordan? Vi skal f.eks. have ægte strygere og et orgel. Bagefter begyndte vi at skille det ad – en rigtig plade bliver anmeldt og anerkendt af medierne, så vi skal altså have oprettet en kontakt.
Her begyndte så netværksdelen. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogen, udover Sebastian, der havde mod på netværksarbejdet. Heldigvis var der en trommeslager ved navn Michael i øvelokalet ved siden af, der gerne ville hjælpe.
-Netværksdelen var der faktisk allerede. Det er jo bare kammerater, men de bliver måske nogle af de vigtigste i dit netværk. Det er ikke bare cigarkanoner, som skal være dit netværk – ham inde ved siden af kan være vigtigere, og folks potentiale kan ændre sig alt efter hvilken situation, de indgår i. Man skal kigge på sine kammeratskaber – er der noget, vi er gode til sammen? Jeg mener, at man skal begynde i nærmiljøet. Hav god stil allerede der. Lige pludselig er der en person, der kan hjælpe dig.
De to gik i gang. Nu kunne de tage kunstnerhatten af og tage branchehatten på – de kunne snakke med pladeselskaber og bookere på vegne af bandet uden at bekymre sig om musikken.
-Vi kiggede hele tiden tilbage på visionen. Branchemæssigt ville vi gerne lave en rigtig udgivelse, dvs. den skal anmeldes. Den skal ligge i FONA i Herning, så hvilke mennesker skal vi bruge til det? Selvom vi var grønne, vidste vi, hvad vi skulle. Vi skulle have hul igennem til medierne, men vi skal bruge nogen, der kender dem, dvs. vi skal nok bruge en PR-mand. Det endte med, at vi sendte nogle numre til Target efter anbefaling fra en kammerat i Stereo Studio – de var vilde med det, og vi kom til et møde.
Sebastian og resten af bandet følte dog ikke rigtig, at de passede til Soundvenue, GAFFA og radioerne, men de var sikre på, at de ville passe godt ind på Roskilde Festival – men alle vil jo spille på Roskilde, tilføjer han. De havde lavet en kompromisløs, men fed plade, så de satsede på gode anmeldelser, og at anmeldelserne ville være nok til, at Roskilde ville få nys om det. Det var måske et longshot, det vidste de godt.
-Vi udgav vores debut med Target, og vi fik en booker. Vi spillede rundt omkring, men prøvede at holde fokus på planen og visionen. Vores PR-mand hjalp med at få anmeldelser. BT gav os 4 stjerner, og det var lidt skuffende, men der var en sætning, som vi bed os fast i: ”Den største rockplade i år.” Det var kun januar.
Generelt var anmeldelserne dog gode. Planen var nu at sende nogle røgsignaler ud til Roskilde Festival. Det var ikke gratis, men Kellermensch fik spalteplads i GAFFA. Her annoncerede de bl.a. deres koncertprogram med et spørgsmålstegn ud for ”Roskilde Festival.” Det var ikke alle, der mente, at det var smart at bruge penge på. Sebastian ved stadig ikke, om Roskilde nogensinde så artiklen i GAFFA, men i sidste ende blev de booket, så synligheden viste sig at være det hele værd.
Hvordan opbygger man et netværk?
Det er ikke nok bare at sende mails ud til øst og vest, og telefonsælgertypen duer heller ikke, ifølge Jesper Mardahl. Først og fremmest skal musikken være i skabet, og så skal man tro så meget på det, at andre også vil tro på det. For hvis ikke du selv kan overbevise folk, hvem kan så?
-Det siger sig selv, at dit råstof skal være klart – du skal sgu være god – og så skal du være opsøgende. Det kan selvfølgelig mistolkes – man skal ikke være en pain in the butt – der skal være en fornuftig balance. Det er svært at sige med en entydig formel, hvad der virker, men det handler rigtig meget om menneskelige evner.
Og så skal man tænke ”ambassadørstrategisk,” forklarer han. Hvis andre synes, du er fed, så kan de tale for dig. Det handler om evnen til at formidle sit talent, ikke bare musisk, men menneskeligt:
-Vi snakker meget om ”social skills.” Du skal kunne tale med andre mennesker, og ikke bare med dine medmusikere, men med dit publikum og de mennesker, du gerne vil have omkring dig. Mange vil gerne have et forhold til en booker eller agenter, men er ekstremt opmærksomme på, at ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. Humlen er, at succes er et resultat af samarbejde.
Hvis man leder efter et musikinteresseret netværk, så anbefaler Jesper, at man f.eks. bliver frivillig eller engagerer sig i mindre foreninger, som Musikhavnen eller Nordic Room, hvor man kan finde mindre og mere intime arrangementer. Og så skal man sige ja til de muligheder, der byder sig:
-Man kan tage til forskellige små arrangementer og små koncerter, hvor man lærer folk at kende. Man skal passe på med ikke at have tunnelsyn. Man er nødt til at komme ud og vise, hvem man er.
En hovedpude i stedet for en hvepserede
Hver gang Sebastian og Kellermensch går til en ny person, så spørger de sig selv, hvordan de gør personens job lidt lettere. Hvad har bookeren, PR-manden og anmelderen brug for? Har de et problem, som man kan hjælpe med at løse? De bestræber sig altid på at tilbyde en hovedpude i stedet for en hvepserede – og gennem tiden har det været bandets ”guiding principle.”
-Efter udgivelsen af albummet kom vi i snak med Steffen, en PR-fyr i Århus, som gerne ville hjælpe os. Vores første forhåbning var stadig Target, men Steffen var cool, og vi hyrede ham til supplerende PR, som blogs og den slags. Han fik nogle penge, og han formåede at give os en booking til metal aften på SPOT i 2009. I stedet for bare at ”bruge” netværket og smide folk ud, når man er færdig med dem, så kunne Steffen f.eks. hjælpe os på en helt anden måde. Hver gang nogen spillede bolden til os, så ville vi spille den tilbage.
På deres første SPOT Festival var de stadig meget grønne, fortæller Sebastian, men det var ikke nogen hindring – det var nærmest en fordel. Michael fra naboøveren søgte akkreditering som manager, og pludselig sad de med en lang liste med kontaktinformationer over branchefolk på festivalen:
-Dengang var der meget snak om David Fricke – han var en form for tastemaker. Han skal komme og se vores koncert, tænkte vi, men hans e-mail var tilbageholdt som den eneste. Hvis vi skal have ham til at komme, så skal vi have alle andre til at komme. Så vi googlede folk på listen og fandt ud af, hvad vi kunne snakke med dem om. Vi skrev næsten til alle, og jeg tror, vi fik svar fra en lille håndfuld. En af dem var en engelsk manager, hvor vi havde spurgt ind til at markedsføre en plade i England. Han ville gerne snakke. Det endte med at han slæbte fem kammerater med, og én var leder i XFM Radio.
Det lykkedes godt på scenen og Kellermensch fik positive anmeldelser for koncerten på VoxHall. Ret hurtig kom der to invitationer fra både BBC og Radio XFM om at spille radiosessions. Til trods for at kloge hoveder endnu engang mente, at det var en dårlig idé, så overvejede bandet i sidste ende nyhedsværdien i Danmark, og de besluttede sig for at tage afsted. Turen blev dyr, men de sørgede for at invitere så mange branchefolk som muligt, og det blev også til to showcases, som senere viste sig at være hele turen værd.
-Jeg var målløs, da jeg første gang hørte om folk, der spillede på SPOT og ikke havde brugt akkrediteringslisten. Det var et chok, at det ikke var indlysende at bruge det i stedet for at gå og tænke på guitarstrenge og scenestil. Hvis du spiller rockmusik, så skal du sørge for, at de rigtige folk kommer. Det brugte vi akkrediteringslisten til, og vi brugte vores intuition – vi prøvede os frem.
Fra Esbjerg til Berlin
Når Sebastian kigger tilbage på de forskellige samarbejder, de har indgået i, kan han se, at der ofte kom noget helt andet ud af situationen end det, der egentlig var blevet bestilt. I 2010 spillede de på festivalerne PopKomm og Reeperbahn i Tyskland, og der opstod stor interesse syd for grænsen og hos Universal i Berlin. Det var ikke umiddelbart en del af planen, men de besluttede sig igen for at jagte mulighederne.
-Fra at starte i Esbjerg, uden nogen som helst branche, til at stå i Berlin. Det var unlikely, og pludselig står vi i Tyskland med musik, som vi lavede for vores egen skyld – det viser noget om den power, netværk har. Man kan stå i Esbjerg eller Ikast og alle de her steder og stadig få hul igennem.
Når Sebastian er ude og coache bands, oplever han tit, at nogle musikere har en meget vag drøm. De vil bare gerne have succes og spille gigs. Men hvis du spørger Sebastian, så skal det være meget mere konkret:
-Vi satte altid mål, der ikke var vage og fandt små opgaver, som vi skulle bruge mennesker til at udføre. Hvordan får man f.eks. spalteplads i BT? – det ved den person, som har prøvet det før. Så er det ham, vi skal have fat i. Det startede med en trommeslager i nabolokalet, så en kammerat i Stereo Studio, som peger på Target i København, så får man fat i en fyr i Århus, og så stille og roligt videre indtil du pludselig står i Berlin.
Musik er en forretning
Hvis du vil fremad, så skal du have noget at sælge. I sidste ende er musikbranchen en privat industri, hvor der ikke bliver givet ved dørene. Derfor skal man ikke have for høje forventninger, og man skal overveje grundigt, hvad man bidrager med. Det ved Jesper Mardahl godt, at musikere ikke er så glade for at tænke på, men det er man bare nødt til:
-Når vi snakker om musikbranchen, så er man nødt til at tænke på, at det er en kommerciel branche. Bookeren tænker først og fremmest på, hvor mange billetter du kan sælge. Det handler om at kaste en meget tung sten ned i vandet og få den til at lave nogle store ringe. Det er mange mennesker, som skal få noget ud af det.
Don’t let it bring you down
Netværksarbejdet er ikke et ubestigeligt bjerg, understreger Sebastian. Man skal ikke lade sig slå ud af lidt modgang. Muligheder er der nok af, og man kommer ingen vegne ved at give op på forhånd. Gennem tiden har han skrevet til utallige personer, og kun en brøkdel har svaret, men der skal heller ikke mere til. Det er Kellermensch et levende bevis på.
-Det handler ikke om at udnytte folk. Det handler om at møde nogle nye mennesker og lære dem at kende. Og så skal man ønske, at begge parter får noget ud af relationen. Hvis det er en win-win situation, så kan man snakke om muligheder og samarbejde. Man skal være til at snakke med – også to år senere. Det er det bedste råd: Det handler om at være et menneske og om at have god stil overfor andre. Det er sådan, vi har arbejdet med det.
Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor’ #40 – læs det her.
Kommunikation for musikere: hvor svært kan det være?
Det kræver solide formidlingsevner, at gøre andre interesserede i sit musikprojekt, og i en DIY-verden står du selv med ansvaret. Men hvad gør du, når du ikke lige frem er uddannet PR-guru? Mer’ Monitor! har taget en snak med kommunikatør, skribent og workshop-underviser, Eva Laksø, om de første skridt.
Af Ricco A. Jensen
Kommunikation er både en helt almindelig menneskelig aktivitet og samtidig et fag med metoder, teorier og regler. Udgangspunktet er altså noget vi alle kender, og for den uøvede er det også her det hele starter, ifølge Eva Laksø:
– Indenfor kommunikationsfaget gælder de samme “regler” som der gør i almindelig kommunikation. Man kommer langt hvis man er høflig, venlig, præcis i sine formuleringer og realistisk i sine forventninger til andre og sine egne evner.
Når det er sagt, så er de fleste nok godt klar over, at der skal mere til for at få nye fans og musikanmeldere til at lægge sig for sine fødder. Der er dog hjælp at hente, ifølge Eva Laksø, for der er nogle helt praktiske forhold du skal have på plads.
Fra regnsky til koncertarrangør
Eva Laksø kommer oprindeligt fra den anden side af skrivebordet, som hun siger. Hun startede som skribent på musikbloggen Regnsky.dk i 2009 indtil hun i 2012 blev kontaktet af koncertarrangøren Smash!Bang!Pow! Her blev hun tilbudt arbejde på baggrund af sine skriverier, og stod pludselig med kommunikationsansvar.
– jeg havde ingen erfaring og var den eneste på S!B!P! med kommunikation som arbejdsområde, så min tilgang til kommunikation blev formet af en trial-and-error metode – samt af at se på, hvad andre gjorde, når de f.eks. kontaktede Regnsky og derfra vurdere, hvordan det fungerede overfor mig. Den tilgang har været gældende hele mit arbejdsliv, også som kommunikationsansvarlig for først Strøm Festival og Frost Festival og nu hos Golden Days Sekretariatet.
Siden er hun blevet bachelor i Music Management og har dermed fået styrket fagligheden omkring sine praktiske erfaringer. Hendes råd er derfor også bare at gå i gang, at lære ved at være meget opsøgende på hvordan andre kommunikerer. Hvad virker og hvorfor virker det på dig.
Vær forberedt!
At du som musiker i et band ikke nødvendigvis er udlært PR-guru, er, ifølge Eva, derfor ikke hindring for at komme i gang med arbejdet. Det vigtige er blot at du gør en smule forarbejde og undgår en række gængse faldgruber. Blandt udfordringerne Eva ofte møder er, at man starter for sent:
– Eksempelvis begyndes kommunikationsarbejdet først en uge inden et album udgives. Hvis man er ambitiøs og gerne vil have mulighed for at blive anmeldt i f.eks. Gaffa, så skal man sende sit album til dem senest to måneder inden udgivelse. Så helt generelt: vær i god tid
Derudover er der hos mange bands ofte tale om urealistiske forventninger.
– Kig rundt i medielandskabet med et kritisk blik og overvej hvor realistisk det er, at du bliver spillet på P3 inden du sætter det som dit mål. Start med at sigte lavere og se mindre medier som trinbræt til større. Det er sådan stort set alle bands opbygger deres karrierer.
Og så skal man huske at få det mest grundlæggende på plads, nemlig at man sikrer en hvis ensartethed på alle sine kanaler, om det er i emails, på facebook, hjemmeside, sprogligt på facebook osv.
Hvad handler projektet om?
Når det kommer til selve kommunikationens indhold, så understreger Eva, at der ikke findes en universel formel. Her skal man grave ind til kernen i sit eget projekt:
– Målet for mine kommunikationsworkshops er, at deltagerne finder den gode historie bag hvad de gør og finder måder at fortælle den på gennem PR og sociale medier. Workshopsene struktureres ved først at tale om og løse opgaver omkring de kommunikationsstrategiske overvejelser som mål, budskab/historie, målgrupper og medier, forklarer hun og fortsætter,
– For at folde teorien ud til konkrete kommunikations-produkter, er anden del af kurset dedikeret til, at deltagerne kan påbegynde at skrive en biografi og en pressetekst, samt lave Facebook-opslag, der bidrager til at skabe et Facebook-koncept, der fortæller deres historie.
Hovedopgaven for Eva er således, at give deltagerne værktøjer til at træffe kvalificerede beslutninger omkring, hvad der vil være godt for den enkelte at gøre.
Facebooks simple hemmelighed
Selvom der er mange aspekter ved en god kommunikationsindsats, vil det ofte være på facebook at musikere arbejder mest med udtrykket. Hvordan man bruger facebook bedst, er da også emnet som musikerne har flest spørgsmål til. Ifølge Eva handler det om at forstå facebooks mission:
– Man kan forstå Facebook ret simpelt: Facebook vil gerne overtage verden, og det gør de ved at få så mange mennesker som muligt til at bruge så lang tid på platformen som muligt. Det mål styrer alt hvad Facebook gør – og hvordan den mytologiske algoritme styrer hvad folk får vist, forklarer hun og fortsætter:
– I forhold til typen af posts betyder det, at indhold, som får folk til at kigge længe på det og blive på platformen generelt, får den største eksponering. Det er derfor videoer uploaded direkte til Facebook ofte når ud til mange mennesker. Og derfor links til andre sider ofte ikke klarer sig så godt. Når det så er sagt, har selve indholdets karakter selvfølgelig også en stor betydning, og som hovedregel kan man tænke på, at godt indhold får modtageren til at reagere med en af de mulige reaktioner på Facebook: at dele, kommentere eller trykke “like”, “love”, “wow” etc. Når modtageren reagerer sådan, viser det Facebook at din målgruppe synes dit indhold er godt, og det får Facebook til at eksponere det for flere mennesker. Det er den super korte version, og der er rigtigt mange forbehold, men det at tænke ud fra de to tanker, kan være et sted at starte sin forståelse for Facebook.
Det handler generelt om at få modtageren med i din fortælling. Det er helt menneskeligt – algoritmer eller ej – så hvor svært og farligt kan det være:
– Hvis man er normalt venlig og høflig i sin måde at henvende sig til folk på, er det værste man kan opleve ikke at få noget svar, slutter Eva.
Eva’s basistjekliste:
Det vigtigste er, at der er en sammenhæng mellem din musik og det du udtrykker på tværs af din kommunikation. Altså en historie. som kommer til udtryk på flere måder, eksempelvis i de her ret væsentlige “assets”, som man typisk vil sørge for at have klar inden et kommunikationsforløb starter:
Biografi
Pressemeddelelse(r) – f.eks. en hver for single, album og tour.
Pressebilleder
Albumgrafik
Musikken tilgængelig online, f.eks. på Soundcloud (evt. lukket link før udgivelse) og som download til anmeldere
Hjemmeside
Sociale medieprofiler (Facebook er svær at komme uden om, men ellers skal du have de profiler, som du har lyst til at bruge).
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 
