Det første spillejob
Del 1: Bookeren
Hvordan finder man vej i spillestedernes verden? Hvordan bærer man sig ad med at få de første jobs? Christian Skjølstrup har bookingfirmaet Pro-moment i Odense og kender upcoming miljøet bedre end de fleste. Her giver han praktiske tips.
Christian Skjølstrup brænder for Odenses upcoming scene. Hvis nogen kan give praktiske råd til unge, håbefulde bands, er det ham. Han har succes, og han har travlt. Så travlt, at vores snak foregår i hans sparsomme fritid og skal kombineres med at passe hund i en times tid. Vi sætter os i en sofa på “Den Smagløse Café”, hvor vi i fællesskab prøver at holde puddelen beskæftiget med de nære ting i stedet for gæsterne, mens jeg fyrer det første og store spørgsmål af: Hvad vil han som booker gerne se på sit skrivebord fra nye bands?
Man skal selvfølgelig kun sende en pressemeddelelse med, hvis man har noget at annoncere. Hvis man er helt ny er det fint med en side, hvor der står nogle ord om bandet. På den måde får musikken en identitet, før arrangøren lytter ind. Derfor: Skriv, hvem I er, hvor I har spillet. Om det er flotte steder, spiller ikke den store rolle – det er bare vigtigt at vide, om bandet er vant til at stå på en scene. Og lad være med at skrive en lang tekst. Tænk på, at arrangøren har stakkevis at tekster, breve og ansøgninger, han skal igennem. Man fanger bedst hans opmærksomhed med en kort, fængende og præcis tekst, som er nem at spise.
Hvordan går du frem, når du tager fat i et band?
– Jeg går ind på myspace. Når jeg har fundet noget, så ser jeg efter, hvor mange der har besøgt dem. Det siger allerede en del. For hvis de har mange venner, tyder det på, at de kan trække mennesker til en koncert. Tit tager jeg så kontakt til kolleger i andre byer for at høre, hvilke erfaringer de har gjort med bandet. Factory45 og Charlie, Don’t Surf er eksempler på navne, jeg fandt denne måde. Til sidst tager jeg kontakt til bandet pr. mail og spørger om deres planer med henblik på at sætte dem op.
Puddelen udviser grænseoverskridende adfærd. Den har bestemt sig til, at det er dem, der sidder med ryggen til ved baren (og kun dem!), som gør den vild. Vi giver op og koncentrerer os om at holde godt, godt fast i snoren. Og apropos: Hvordan opfører man sig egentlig som band, når man endelig har fået jobbet? Hvad kan man gøre forkert?
Og så skal man virke tjekket backstage. Glem alt om de berømte bands der smadrer guitarer og sætter ild til sofaen. Som nyt band drikker man sig ikke pissefuld, og man er høflig overfor personalet. Det er også tit sådan, at man bliver lidt tilsidesat i forhold til det større band. Det er helt normalt, og det skal man bare være forberedt på.
Nu er det desværre også sådan, at der er tilfælde hvor man kommer ud, og så er det arrangøren, der ikke har tjek på det og måske ikke er specielt flink. Der gælder reglen, at man må prøve at klare sig igennem så godt man kan og være så høflig som muligt.
Hvordan følger man op på et spillejob, som gik godt?
– Det er en god idé at sende en mail et par dage efter, hvor man skriver, at man var glad for at spille, og at arrangøren endelig skal sige til en anden gang. Jeg personligt kan enormt godt lide, når folk har gåpåmod og bliver ved med at ringe og maile. Det har jeg virkelig respekt for, og der kan jo godt ske det, at man giver efter, og de får et job. Men det kan sikkert godt være lidt forskelligt fra arrangør til arrangør.
Vi er begge to enige om, at hunden er en dårlig rollemodel for nye bands, og at vi ikke har tid til at drikke ud. Men vi når lige et sidste, vigtigt punkt, mens vi går ud af døren:
– Det er egentlig ikke arrangøren, som har pligt til at lave kontrakt. Det er bandets eget ansvar, og det er vigtigt, for KODA foretager løbende stikprøver.
