Bands i alderen 15-25 år muligheden for at prøve kræfter med professionelle spillesteder i hele midtjylland, når Frekvens Tour løber af stablen til september.
Frekvens Tour er et målrettet forløb for vækstlaget, der udspringer af et netværkssamarbejde mellem 9 spillesteder med støtte fra Region Midtjylland og ORA. I forløbet får de 9 udvalgte bands lov til at spille 3 koncerter på professionelle spillesteder i september 2020. Op til koncerterne bliver deltagerne præsenteret for en række forskellige workshops i alt fra sceneperformance til musikbranchen, der skal ruste dem bedre til at stå på de store scener og have en masse ny og spændende viden med fremover. ORA stiller desuden et professionelt bandcoaching panel til rådighed for alle optrædende i starten af deres mini-tour.
Tourplan:
3. sep. – Bakkehuset, Ikast
4. sep. – Turbinen, Randers
5. sep. – Kedelhuset, Silkeborg
Heave, Bonad og DownTown July leverer masser af lækker popmusik.
10. sep. – Subhuset, Holstebro
11. sep. – Pavillonen, Grenå
12. sep. – Vibstock Festival, Viborg
TRISH, Viadukt og Snow in July leverer tankevækkende rock og pop i forskellig indpakning.
23. sep. – Kulisselageret, Horsens
25. sep. – Fermaten, Herning
26. sep. – Generator, Ringkøbing
Bench, LAVA og Public Buffalo udforsker den syrede og eksperimenterende ende af rocken.
Public Buffalo er et rockprojekt som for første gang så dagens lys i midten af 2019 i en garage på en villavej. Musikken kan placeres indenfor genrerne alternativ rock, post-grunge & psykedelisk rock. Bandet består af fem drenge omkring de 20 år, som alle har forskellige musikalske baggrunde, hvilket giver musikken en helt unik og speciel karakter.
Vi kalder selv vores musik for “Fusion Pop” eller “Eksperimenterende pop”. Vi har mange forskellige musikalske interesser og forbilleder, hvor vi hver især har bidraget til at skabe vores musik og give det karakteristika. Vores musik har elementer fra funk især, men også disco, blues, rock og selvfølgelig, pop. Vi er inspireret af mange forskellige kunstnere, heriblandt, Stevie Wonder, Anderson. Paak, Vulfpeck, The Minds of 99, osv.
Bench består af de 4 medlemmer Frederik Hjorth Rasmussen, Emil Harboe Lauritzen, Jens Kirk Dejgaard og Alfred Leisgaard. Inspireret af 70’erne og kunstnere som Pink Floyd, bevæger de sig i den syrede ende af rock-skalaen, med fokus på god sangskrivning og lyrik.
Snow in July er et musikalsk projekt, som blev grundlagt i 2016. Duoen blev dannet med et ønske om, at starte et rockband, men har sidenhen udviklet sig til et projekt, der tager udgangspunkt i at skrive umiddelbare og hudløst ærlige indieballader. Med guitar riffs, og en fortællende vokal som grundstenene, rammer Snow In July en lyd, som er ligeså let tilgængelig, som den er dybtfølt.
TRISH er lyden af sommerens sene aftensol, som flytter tankerne til varmere himmelstrøg. Det fyldige groove, de koncentrerede akustiske trommer og de inspirerende synth-temaer omfavner den fløjlsbløde vokal i et univers, der trækker tråde helt tilbage til firserpoppen.
Downtown July er dansksproget indie-pop, med indlevende sange fyldt af melankoli og sjæl, understøttet af et musikalsk univers der spænder fra de silkebløde akkorder til storslåede energiudladninger. Teksterne er ærlige, med omdrejningspunkt i ungdommens forvildede følelses- og tanke virvar. Bandet trækker bl.a. på funk, R&B, pop, soul, reggae og indierock.
Bonad består af fire unge mennesker i alderen 20-28 år, og hver især bidrager vi med musikalsk styrke og personlighed. Dette gør os til en stærk og kreativ gruppe. Vi brænder virkelig for vores projekt og håber at nå langt inden for nærmeste fremtid.
Heave er et pop-band, med et twist. En blanding af det nye med det gamle – det elektroniske med det akustiske. De 5 unge medlemmer skriver musikken selv. De elsker at være kreative og fortælle historier gennem musikken i håb om at røre og glæde en masse mennesker!
Der vil igen i år være noget for enhver smag blandt offentliggørelserne til årets UHØRT Festival, der i år finder sted den 3.- 5. september i København.
UHØRT har afsløret de første navne, der skal spille på årets festival. 13 artister er klar til at vise noget af den allernyeste, danske musik, når dette års festival løber af stablen for ottende gang den 3. – 5. september 2020.De 13 første navne er:
Cherryhead – soveværelses-pop, rå americana og “higher than life” gospel
CRUISE – alternativ pop med 80’er-inspirerede ballader
føl som – melodisk rap med ærlige tekster og hårdtslående beats
Leizure – velkomponerede rocksange med plads til jazz og punkede toner
Marcus.wav – et lydunivers, der smukt grænser mellem house og pop
Poptones – musikscenens svar på en ‘stream of consciousness’
TERESE –det danske sprog med dansesko på
Trader –følsom og bombastisk alternativ indierock
Persecutor –hårdtslående thrashmetal
Blæst – ørehængende popmusik til den danske ungdom
Pil – dybtfølt popmusik, der forsøger at beskrive kærlighed på en ny måde
CHILI – melankolsk, elektronisk popmusik med sprøde toner
FVN – rå, fab og flabet rapOver de tre dage i september kan du opleve mere end 40 nye artister på UHØRT Festivals tre scener. Den 22. juli offentliggøres næste omgang af nye og spændende musiknavne.
Alle navne er udvalgt af landets største lytteudvalg på 40 personer, bestående af bookere, pladeselskabsfolk, musikere, radioværter, musikjournalister, m.fl.
Grundet corona-nedlukningen bliver festivalen i år en del anderledes på mange områder, og derfor vil der være et begrænset antal billetter pr. dag, ligesom torsdagen også tages med i år.For at kunne holde UHØRT Festival i år er det samtidig nødvendigt, at alle deltagere overholder myndighedernes retningslinjer, bl.a. ift. at holde afstand og have god håndhygiejne.
Festivalpladsen vil selvfølgelig være indrettet, så der tages højde for disse ting. Og om det er med siddende eller stående koncerter, kommer an på udmeldingerne fra myndighederne den kommende tid. Men lige nu er alle super glade og spændte på at kunne præsentere ny musik til publikummet på UHØRT Festival.
Praktisk om billetsalget:
– Billetter til årets UHØRT Festival d. 3.-5. september sælges via Billetto.dk. Fredag og lørdag er allerede udsolgt, men der er stadig ledige billetter til torsdag.
– I første omgang sælges der kun 300 éndagsbilletter pr. dag.
Foto: Luca Stereo på UHØRT 2019, Foto: Anders Berg
Efter en del usikkerhed i flere måneder er festivalen superglade for at kunne melde, at årets festival bliver til noget. Vi ses 3.-5. september!
Musikoplevelserne i denne sommer er desværre meget få, men da UHØRT Festival ligger sidst på sommeren, og da Danmark stille og roligt åbner op igen, er det muligt at afholde årets festival. Det er vi VILDT glade for. Ikke mindst for de mange artister, der gerne vil spille, og for alle jer musikelskere, der hungrer efter ny, dansk musik
Da der pt. er begrænsninger på antallet af publikummer, vælgerfestivalen i år at tage torsdagen med, så det bliver en 3-dages festival. Der arbejdes lige nu med at kunne byde 500 personer velkommen pr. dag, og derfor sælges der KUN éndags-billetter i år.
For at kunne holde UHØRT Festival i år er det samtidig nødvendigt, at vi – og alle deltagere – overholder myndighedernes retningslinier, bl.a. at holde afstand og have god håndhygiejne.
Festivalpladsen vil selvfølgelig være indrettet, så der tages højde for disse ting. Og om det er med siddende eller stående koncerter, kommer an på udmeldingerne fra myndighederne den kommende tid.
Vi glæder os ufatteligt meget over at kunne give en chance til nogle af de mest spændende nye, danske navne.
Navnene på årets festival offentliggøres inden længe.
Praktisk om billetsalget:
Billetter til årets UHØRT Festival d. 3.-5. september sættes i salg på fredag, d. 26. juni, kl. 10.00 via billetto.dk.
I første omgang sælges der kun 300 billetter pr. dag.
Sanger, sangskriver og scenecoach Marie-Louise Grund Petersen føler sig ærgerlig over, at have gået fire år på den højeste uddannelse inden for musik, uden at få vejledning i det at stå på en scene. Nu har hun selv samlet handsken op, for at coache artister og bands i at indtage scenen med deres visuelle musikalitet.
Af Ricco A. Jensen
Det var så fedt! Publikum var med, men hvad var det vi gjorde og hvordan gør vi det igen? Var det overhovedet os der gjorde noget eller var det bare et godt publikum, bestående af venner og bekendte? Måske kender du usikkerheden, for scenen er et sted der kan gøre os usikre som intet andet.
Den usikkerhed kender Marie-Louise Grund Petersen fra sit virke med at vejlede musikere. Og usikkerheden kan resultere i nogle uheldige valg, som ikke nødvendigvis hjælper på den næste koncert:
– En ting der tit er på spil, er manglende opbygning af koncerten. At bandet kommer til at fyre den for meget af i første nummer. På den måde har de ikke flere gear, og resten af koncerten bliver et antiklimaks og bare lidt kedelig, forklarer Marie-Louise og fortsætter:
– En anden klassisk ting er, at forsangeren og bandet vil for meget, enten presse/pumpe stemningen, sin egen stemme eller musikken til at være noget der måske ikke ligger i sangens udgangspunkt. Og i forsøget på at pumpe stemningen eller musikken sker der ofte det modsatte. Luften fiser ud af ballonen.
Marie-Louise kalder det klassiske ting, for det er handlemåder hun er stødt på gentagende gange i sit virke som performancecoach, bl.a. ved Auditiondays over hele landet. Her møder hun musikere, bands og artister af alle afskygninger, som i stor udstrækning står med den samme usikkerhed omkring det at stå på scenen:
– Jeg har nogle gange set en koncert og tænkt, at det her band virker helt ovenpå og afklarede, måske endda på grænsen til det arrogante, men har med ganske få undtagelser erfaret, at der altid var en stor åbenhed og ydmyghed overfor at kunne blive bedre på scenen.
I mesterlære
Marie-Louise kender selv til usikkerheden. Hun er sanger og sangskriver med et langt cv som del af bands, som korsanger for andre artister og ikke mindst, som solist i hendes eget projekt Lhuma. Hun er uddannet Cand. Musicae fra det Jyske musikkonservatorium, og man skulle dermed tro at hun har fået performanceforståelse ind med, om ikke modermælken, så pensumlisten. Men nej, faktisk var det først da hun mødte Kristian Koch på fjerde år på konservatoriet at hun fik øjnene op for performance som et emne i sig selv – og det skulle vise sig at være et afgørende møde.
– De ting han (Kristian Koch, red.) nåede at lære fra sig, som bl.a. vigtigheden af øjenkontakt med de andre på scenen, at spejle hinandens udtryk og bevægelser etc., havde jeg aldrig hørt om eller prøvet før. Og der var instant pay off – både for os på scenen – det blev en helt anden fornøjelse at stå deroppe, fordi vi stod der sammen, og jeg følte mig forbundet til de andre på en ny måde, plus at publikum bare fangede det promte, og vi kunne mærke at vores forbindelse til dem også blev bedre. Jeg var helt blæst bagover, og følte mig samtidig lidt snydt og ærgerlig over at have gået på den højeste uddannelse indenfor musik i fire år uden nogensinde at være blevet præsenteret for den vinkel, og de forholdsvis enkle og logiske, men helt skelsættende greb, fortæller Marie-Louise.
Mødet med Kristian blev startskuddet til et fokus og en udvikling, der skulle sende hende på vej mod sin egen tilgang til at coache musikere i at indtage scenen. Men at der overhovedet er fokus på vejledning i sceneoptræden krediterer hun helt og holdent til Kristians arbejde:
– Kristian Koch er jo virkelig mesteren på det her område, og jeg har fulgt ham tæt de sidste ti år, hvor han i den grad har kæmpet og svedt for at bringe en ny agenda på bordet, og det er i den grad lykkes ham at ændre musikbranchens opfattelse af Performance for musikere. Fra at være et koncept, som blev misforstået af mange i branchen, til at være en anerkendt metode til at trimme en koncert og skabe både kvalitet i opbygning af sæt, visuelle virkemidler, og visuel musikalitet på scenen. Både pladeselskaber og musikere ved efterhånden godt, hvem de skal ringe til hvis de gerne vil opnå resultater. Og Kristian bliver brugt af rigtig mange af de store bands i DK. Kristian og jeg er rigtig gode venner, og det var været en ære at følge med i hans udvikling af COS metoden, helt tæt på.
Siden mødet med Kristian, har Marie-Louise arbejdet intenst med sin egen forståelse af emnet. Hun skrev kandidatprojekt om koncerten som kunstform, har arbejdet intenst med egne musikalske projekter, og så kom hun dybt ind i maskinrummet, da hun flyttede til København og kom i praktik hos Kristian:
– Det viste sig at være god timing, da han lige netop i den periode gik og pønsede på at skrive en bog om emnet, og jeg fik lov til at være med i hans første skriveproces. Han delte sin viden med mig og jeg hjalp ham med at få det formuleret i opstarten, og vendt og drejet og diskuteret, de første par år.
Bag frygt og ego findes det ægte
Samarbejdet med Kristian omkring bogen, gav Marie-Louise en dyb indsigt i emnet og COS (Credible On Stage), som er Kristian Kochs metode. Det er dermed samme udgangspunkt Marie-Louise benytter i sin coaching, men tiden og egne erfaringer har naturligvis formet hende, så hun har fundet sine egne ben at stå på:
– Det sjove er, at jeg kan registrere, at jo mere jeg selv erfarer og coacher musikere, jo mere finder jeg mine egne måder at formulere mig på, og kan se at jeg i høj grad er ved at udvikle min egen metode, og mine egne greb og ting der virker. Jo mere jeg arbejder, jo mere tydeligt bliver det, at Kristian og jeg griber det samme stof meget forskelligt an, hvilket er ret spændende. Det er uden tvivl forskellige ting musikerne får med fra os begge to, selvom om vi i bund og grund arbejder ud fra den samme metode. Det er jeg ret vild med, forklarer hun
Der hvor Marie-Louise især finder sin egen vej og metode, er i arbejdet med den mentale dimension. Det handler om positive tankemønstre, som noget af det der kan skabe ro og overskud på scenen. Hendes metode er at kanalisere opmærksomheden ind i musikken så fokus er der og ikke om du lige præcist står rigtigt på scenen. Man skal turde slippe sig selv, ifølge Marie-Louise:
– Jeg arbejder ud fra ideen om at hvis vi kan slippe vores frygt og ego, så bliver der hul igennem til noget ægte og universelt, som helt af sig selv vil påvirke publikum. At connecte med musikken på det egofrie plan, connecte med de andre musikere på scenen, se på hinanden og spejle hinanden, for derigennem i sidste ende bedre at kunne connecte med publikum igennem musikken. Musikken er hele tiden det gyldne omdrejningspunkt, hvor alle svarene ligger gemt.
At sætte sig selv i spil og på spil
Et andet udgangspunkt for Marie-Louises tilgang til at coache musikere er hendes eget virke som musiker og ikke mindst, soloartist. Hun befinder sig midt i det hele og kender det fra egen krop:
– Mit eget udgangspunkt er, at jeg er sanger og sangskriver, og jeg har både erfaring med at være solist, har spillet i bands, har turneret rundt i Europa, spillet på festivaler, og har stået på mange forskellige scener. Jeg er selv aktiv musiker, udgiver min egen musik, og kender altså det hele indefra. Alle overvejelserne, bekymringerne, drømmene, skuffelserne, opturene og kampene, som er en del af at ville noget og sætte sig selv i spil og på spil.
– Den erfaring og forståelse bruger jeg meget når jeg coacher bands. Jeg er optaget af at styrke musikerne, ved at spotte deres vaner eller “ramme”, og gøre dem opmærksom på deres mønstre, både de gode og de mindre gode, så de enten kan bryde ud af dem, eller nøjes med at bryde dem ind imellem. Ofte gør vi jo bare det vi er bedst til hele tiden, og vi kan derfor let blive fanget i vores egne vaner og idé om hvad der virker, og overser ofte de andre muligheder der er. Alt det potentiale, som bliver blotlagt, når vi tør bryde ud af vores comfortzone og nervøsitet, og gøre nye ting, lege med vores udtryk, skrue det helt op eller tage det helt ned, og begynde at tænke mere kreativt og legende om vores måde at begå os på scenen på.
– Jeg har selv eksperimenteret meget med dans og kostumer, koreografier og lys, i mine tidlige LHUMA-dage, og elsker at lege med det visuelle på scenen. Men egentlig er det sjældent de ydre rammer, som lys og scenografi jeg snakker om når jeg coacher bands. Det kommer ligesom først, når man har alle de basale ting på plads; såsom opbygning, kontakt til de andre på scenen, troværdighed, kontakt til publikum, og at alt hvad man gør på scenen, er relateret til musikken. Jeg vil gerne hjælpe musikere med at opbygge en visuel musikalitet, så musikken altid er det gyldne omdrejningspunktet for de ting vi foretager os på scenen, og musikken kan altid vise os hvor vi skal have vores fokus. I musikken er der så meget essens, stemning, og så mange billeder og informationer at hente. Bliver du skarp i hvad musikken vil og kan, samtidig med at du øver dig på den visuelle del af koncerten på linie med at øve akkorderne, får du det så meget nemmere og bedre på scenen, og du rammer dit publikum så meget stærkere med din musik.
Vil du vide mere om Marie-Louise Grund Petersen, hendes musik og coaching i performance for musikere, så find mere om hende på:
Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands.
Streamingtjenesterne har rigtig meget magt, når det kommer til at få udbredt din musik. Det er ikke nok at uploade dine udgivelser på tjenesterne – lytterne skal også opdage dem blandt +50 millioner andre numre, og konkurrencen er enorm.
(Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands)
Som forbruger overlader vi i stigende grad arbejdet med at navigere i musikkataloget til streamingtjenesterne ’personlige’ anbefalinger – en algoritme skabt til at finde netop din smag. I denne artikel vil vi undersøge hvordan streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer fungerer og påvirker hvordan brugerne opdager ny musik.
Artiklen tager udgangspunkt i Rasmus Rex Pedersens studie: ”Når maskiner kuraterer: Hvad anbefalingsalgoritmer fortæller os om menneskers smag.”
Du kender det sikkert: du har sat din yndlingsplayliste til at spille på Spotify, og uden at du har lagt mærke til det, er playlisten sluttet, og musikken er fortsat. Det går op for dig, at du ikke rigtigt har registreret overgangen, for den musik der nu spiller er godt nok ikke på din playliste, men den passer fint sammen med det du oprindeligt valgte at lytte til.
Det er en algoritme der ud fra dine lyttepræferencer på den specifikke playliste, finder anden ”lignende” musik til din nydelse.
Hvordan fungerer en algoritme?
Rasmus Rex definerer en algoritme som værende et sæt af regler eller handlinger, som kan bruges til at løse en bestemt type problem. Den tager et input, gennemfører de angivne handlinger, og producerer et output.
Anbefalingsalgoritmer er dog væsentligt mere avancerede end dette umiddelbart lyder. De inkluderer mange faktorer som input:
Analyse af indhold (fx længde, tempo, toneart, taktart, timbre, eller fagfolks analyse af et musiknummer)
Metadata om indholdet (fx medvirkende, sangskrivere, producer, pladeselskab, mv.)
Data om brugerens præferencer (fx karaktergivning og informationer om tidligere lyttet musik)
Situationsbestemmelse (fx hvad tid på dagen? Hvilken ugedag? Hvad tid på året? Hvor befinder brugeren sig? Hvilken type af enhed tilgår de tjenesten med?)
Algoritmerne tager udgangspunkt i disse input, og bruger dem som udgangspunkt for en beregning af sandsynligheden for at en bestemt sang eller et album vil matche din smag og dine behov netop nu. Anbefalingerne er med andre ord resultatet af et statistisk baseret forsøg på at forudsige, hvad du som bruger gerne vil have.
Karakteren og kvaliteten af de data, som danner baggrund for anbefalingerne, er afgørende for hvilket output algoritmen producerer. Denne statistiske baserede tilgang til anbefaling udgør et væsentligt brud med opfattelser af kunstnerisk kvalitet og relevans.
Hvad er en god anbefaling?
Algoritmerne forsøger ikke at forstå kvalitet, relevans og smag; de analyserer indirekte indikationer på kvalitet, relevans og smag, og de gør det ud fra pragmatisk udvalgt data, som betoner nemt målbare og kvantificerbare faktorer. På den måde adskiller de sig fra den menneskelige tilgang til anbefalinger, som baserer sig i langt højere grad på empati.
Når jeg anbefaler kunst og kultur til venner eller familie, forsøger jeg at sætte mig i deres sted – at forstå deres smag og hvad de skal bruge anbefalingen til. Men jeg trækker også på min egen oplevelse af de kulturprodukter, som jeg anbefaler. Når jeg anbefaler noget musik, investerer jeg samtidigt noget af mig selv i anbefalingen. Jeg angiver både, at jeg regner med at anbefalingen er relevant, men jeg angiver også at jeg selv har haft en god oplevelse med netop denne musik, og min egen forståelse af kvalitet er derfor indlejret i anbefalingen.
Når algoritmer anbefaler på baggrund af statistiske analyser, betyder det at de prioriterer relativ sikkerhed for at anbefalingen opleves som relevant. Konsekvensen er at der sker en nedprioritering af anbefalinger, som bryder med eksisterende mønstre og konventioner. Det er sværere at forudsige hvordan folk vil reagere på noget der er originalt og nyskabende, også selvom det potentielt netop er det, som giver de største reaktioner. Omvendt forholder det sig ofte med menneskelige anbefalinger.
Jeg tager gerne en chance med at anbefale en film, som jeg ved kommer til at gøre et stort indtryk – også selvom jeg er usikker på om dette indtryk kommer til at være positivt eller negativt.
På den måde adskiller maskiner og mennesker sig i forhold til hvilke rationaler, der ligger bag anbefalingerne. Begge søger at formidle gode oplevelser til modtageren, men definitionen på hvad der konstituerer en god oplevelse er radikalt forskellig.
Indtil videre er maskinernes algoritmiske anbefalinger kun én af flere mulige måder at skabe og formidle kulturanbefalinger. De fleste tjenester benytter sig af redaktionelt indhold (div. playlister) parallelt med de automatisk genererede anbefalinger, og Spotify eksperimenterer i skrivende stund med hvad de kalder ’algotorial playlists’ (sammensat af ’algorithmic’ og ’editorial’) – hvor algoritmer og menneskelige redaktører samarbejder om at kuratere tjenestens playlister.
Hvad betyder anbefalingsalgoritmerne for dig og din musik?
Algoritmernes forståelse af kvalitetskriterier, må siges at give forrang til kriterier der nemt kan måles og kvantificeres. Desuden har algoritmer en tendens til at reproducere – og til tider forstærke – bias som de finder i deres datamateriale. Udviklere hos Spotify eksempelvis har påpeget at algoritmerne bag den populære Discover Weekly playliste inkluderer mindre musik fra kvindelige musikere (som i forvejen er underrepræsenterede) end hvis musikken er udvalgt af mennesker.
Rasmus egen forskning viser desuden indikationer på, at nationale stereotyper er medvirkende til at reproducere en center-periferi-relation med de anglo-amerikanske lande som centrum for den globale musikkultur, og andre landes musik som nationalt afgrænsede kulturer med langt mere perifere positioner. Det er altså i højere grad amerikansk musik du bliver eksponeret for, når du får genrebaserede anbefalinger.
Som et eksempel på dette kan du i figur 1 se en netværksvisualisering af hvordan Spotifys algoritmer forstår ligheder mellem musikere. Kunstnerne grupperer sig i store træk efter musikalsk genre, men klyngen yderst til højre rummer stort set alle de danske musikere – en indikation på at algoritmerne lægger større vægt på geografi end musikalske kvaliteter når de finder ligheder.
Det er derfor meget svært som dansk artist at blive ”opdaget” udenfor landets grænser ved hjælp af streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer. Samtidig bliver du sat i bås med vidt forskellige danske artister rent genremæssigt, sådan som algoritmen fungerer i dag.
Du er dog heldigere stillet hvis du spiller mere nicheorienteret musik. Enkelte genrer er nemlig mindre tydeligt nationale i den måde Spotify opfatter ligheder. Undergenrer indenfor fx jazz og elektronisk musik, udkrystalliserer sig fx i nogen grad i netværket uden tydelige nationale træk.
Hvis du spiller musik indenfor de mere brede genrer, så er det noget sværere at komme ud over landets grænser via anbefalinger. I Spotify’s system er det algoritmer, som vurderer ligheden med andre artister, og man har dermed ikke direkte mulighed for at påvirke hvem man bliver koblet med. Den eneste lille mulighed er ved at tænke over hvordan algoritmerne arbejder med at forstå ens musik.
Hvis man eksempelvis i starten kun har danske lyttere, og kun bliver anmeldt af danske medier/blogs er der større sandsynlighed for at algoritmerne ser dette som et udtryk for at éns musik er mindre relevant udenfor landets grænser.
Det bliver mere og mere klart at playlister er ultimativt vigtige for eksponeringen af netop din musik på streamingtjenesterne. Playlister bliver kurateret af enten brugere eller redaktionelt på den enkelte streamingtjeneste, og der kan være fra én til millioner af brugere der følger den specifikke playliste.
Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #43 – læs det her. Vi undersøger playliste-kulturen i næste udgave af Mer’ Monitor!, der udkommer i oktober 2020.
Rasmus Rex Pedersen: Adjunkt, Roskilde Universitet. Forsker i digitaliseringens konsekvenser i musikbranchen.
Bruger du tiden under Corona-krisen til at få indspillet noget nyt materiale? Her får du nogle gode råd fra producer og underviser Kasper Sandberg, til hvordan du perfektionerer vokalindspilningerne.
Af Marie Louise Schmidt Jørgensen
Kasper Sandberg der lever af at undervise og hjælpe bands med at få den helt rigtige lyd på deres udgivelser. Kasper er uddannet musiker fra konservatoriet. Han spillede i mange år som session bassist med store navne som Sanne Salomonsen og Thomas Buttenshøn. Ved siden af spirrede en voksende interesse for at lave god lyd på indspilninger.
Lad os starte helt fra scratch – Hvad vil det sige at lave mix og mastering?
Groft sagt kan man sige at rigtig mange bands og bedroom producers i dag bruger billige instrumenter og studieudstyr og optager dem selv. Når man har optaget det hele, skal det mixes. Lydniveauerne skal justeres så det bliver klarere, mere defineret, mere beskidt eller hvad man nu ønsker. Mere konkret bruger man en computer med en masse lydspor på. Kunstneren/bandet skal dermed forholde sig til musikken og tage beslutninger om hvad der skal justeres.
Det kræver erfaring og knowhow at finde frem til hvordan man f.eks. får en rigtig sprød popvokal eller store tunge rocktrommer. Det kræver kort sagt noget andet at lære at spille på trommer end at lære at mixe dem. Det er to forskellige ting. Til trods for at jeg har en musikerbaggrund, har jeg sat mig ned mens jeg har spillet og lært mig selv hvordan man mixer de her forskellige ting og hvordan man gør dem bedre og bedre indenfor forskellige genrer.
I dag fungerer det almindeligvis sådan at kunderne sender mig musiksporene over internettet, så arbejder jeg løs på det og sender det tilbage. Sådan gør vi et par gange hvor materialet bliver sendt frem og tilbage indtil vi er færdige.
Hele denne proces er mixfasen. Hvis kunstneren er helt tilfredse med mixet, går man over i masteringfasen, her udarbejder man en masterfil, som er filen over dem alle (heraf ordet masterfil) og som er den der ender med at blive udgivet.
Mixet skal her være rigtig godt og færdigt, da masteringprocessen kun kan forbedre lyden med op til 15%. Mixet skal være i orden, det er helt essentielt!
6 gode råd til en god vokallyd
Hvis du bruger en kondensator mikrofon så lad være med at stå for tæt på da næsten alle kondensator mikrofoner er meget følsomme. 5 cm er for tæt og 20 cm er godt.
Hold øje med at du ikke overstyrer dit indgangstrin uanset om det så er preampen i dit lydkort eller du har en fancy-schmancy outboard channelstrip. Hvis din vokalindspilning overstyrer, så kan det ikke reddes senere i mixningen.
Hvis S’erne er for skarpe så drej mikrofon et par grader væk fra sangeren og indsyng på den måde
Forsøg at equalize vokalen og alle de andre spor i mixet så vokalen får den plads den skal have i mixet. Det kan være du skal fjerne frekvenser fra et andet instrument for at din vokal lyder godt.
Brug en kompressor mere end du tror. Vær ikke bange for at skrue op for threshold. Det er den lyd vi har været vant til siden de første vinyler blev produceret.
Det vigtigste er faktisk selve instrumentet og ikke teknikken. Forsøg derfor at få den bedste musikalske og udtryksmæssige optagelse ud af din sanger. Mikrofonen og alt andet udstyr er faktisk ligegyldigt hvis sangen er god og lytteren kan mærke hvad det hele handler om. Hvis sangeren er syg, uoplagt eller snottet så find en anden dag.
Meget passende så HUN SOLO for første gang dagens lys på Den Internationale Kvindedag den 8. marts 2016. Projektet fokuserer nemlig udelukkende på kvindelige artister. Her fortæller musiker og medstifter Nana Jacobi om ideen bag HUN SOLO og om opblomstringen af et kvindeligt koncertkollektiv, artistnetværk og pladeselskab.
Af: Jens Obel Jepsen (Foto: Tine Bek)
Helt fra begyndelsen har HUN SOLOs mission været at tilføje feminin power og kvalitet til en mandetung musikbranche. I 2018 modtog HUN SOLO Ethel-prisen og DMF Københavns Ildsjælspris, og projektet beviser gang på gang, at kvalitet intet har med køn at gøre.
Konceptet er enkelt: Et skiftende line-up af 5 kvindelige artister spiller en solokoncert på 20 minutter hver – heraf navnet HUN SOLO. Artisten går altså alene på scenen og bærer det hele selv. Det er en særlig pagt med publikum, som også udfordrer kunstneren, fortæller Nana Jacobi, og selv erfarne artister er ved at dø af skræk, inden de går på scenen. Det er denne intimitet, intensitet, sårbarhed og styrke, som gør HUN SOLO helt enestående.
Fra tanke til handling
Tilbage i 2015 skrev Nana et debatindlæg i Politikken om ”Broderskab i dansk musikliv” og fraværet af kvinder i den danske musikbranche. Det startede en større debat, hvor også kulturministeren gik ind i sagen, men i sidste ende tog Nana og medstifterne, musiker Kirstine Stubbe Teglbjærg og forfatter Anya Mathilde Poulsen, sagen i egen hånd:
Vi valgte at lade musikken tale. Hvis bookerne ikke kan finde de kvindelige artister, så må vi vise dem, hvor de er!
Det begyndte med en tanke, fortæller Nana:
Jeg mødte hele tiden gatekeepere, der var mænd. Gad vide om det har en betydning for, hvem der er synlig i branchen? – mon mandlige og kvindelige kunstnere oplever det samme? Jeg lagde f.eks. mærke til i Gaffa, at der ikke var særlig mange kvinder at finde i bladet. Et år senere talte jeg med Kirstine, og det gik op for os, at vi var dårlige til at bruge vores netværk, spille sammen, producere sammen og lytte til hinandens musik. Vi besluttede os for at samle nogle spændende kvindelige musikere og sætte fælles koncerter op.
Den idé blev til HUN SOLOs første koncert på Den Internationale Kvindedag i 2016. Billetterne blev revet væk, og interessen har været støt stigende lige siden.
Et artistnetværk med kunstnerisk integritet
Den lange liste af erfarne og up-coming artister, som efterhånden er en del HUN SOLO-netværket, taler for sig selv. HUN SOLO er et fremragende eksempel på, hvor vigtigt netværk og samarbejde er i musikbranchen. Det er en pointe, alle kan lære noget af – uanset køn.
I HUN SOLO er der opstået et artistnetværk med julefrokoster og interne netværksaftener. Vi oplever, at når folk mødes i netværket, så begynder de at arbejde og spille sammen. Det er enormt vigtigt ift. hele ideen, at vi sammen skaber positiv forandring fremfor at sidde i hver sit hjørne og være sure over de ting, vi ikke synes er i orden.
Der er ikke nogen entydige kriterier for, hvem der bliver tager under vingerne i HUN SOLO. Det handler om kunstnerisk integritet, forklarer Nana:
Vi prøver at hylde dem, der gør deres ting på trods og bliver ved – nogen med kunstnerisk integritet, nogen der brænder for det, nogen der har et stærkt personligt udtryk. Vi prøver at skabe et line-up, som er bredt ift. udtryk, genre, stil, instrument, etnicitet og alder. Vi blander kortene. Der er ingen fastlåste kriterier.
HUN SOLO on tour
I dag, små fire år efter søsættelsen, sejler det gode skib for fulde gardiner. I HUN SOLO er der især fokus på at skabe mangfoldige rollemodeller for unge piger, og derfor deler de ofte billetter ud til piger på lokale musikskoler og den slags steder, når de er ude og optræde, fortæller Nana:
De små tøser skal opleve forskellige udtryk, som ikke nødvendigvis er Katy Perry, Taylor Swift eller whatever.
I 2017 spillede HUN SOLO både på Smukfest, SPOT Festival og Roskilde Festival:
Roskilde bad om noget spektakulært, så vi valgte at gøre en undtagelse med formatet. Vi samlede et hold af super kompetente kvindelige musikere fra forskellige bands, som skulle spille for alle fem artister. De havde aldrig spillet sammen før, og i ugerne op til showet var der virkelig pres på – jeg døde 17 gange i ugen op til – men i sidste ende blev det til fem helt fantastiske koncerter i et stuvende fyldt Avalon telt.
Ved siden af festivalerne turnerede HUN SOLO på tværs af de danske scener og i udlandet – to koncerter i Pakistan og tre på Færøerne.
Der er sket en masse ting, vi aldrig havde forestillet os, som f.eks. turnéen i Pakistan. Shit man – på udenrigsministeriets hjemmeside står der bare: don’t go! Men vi tog afsted alligevel. Vi bookede en lokal kvindelig musiker, og vi lærte at synge en af hendes sange på urdu. Det var alt sammen meget sjovt og kaotisk, og publikum i Islamabad og Karachi var helt vilde og sang med i vilden sky – selv på de danske sange! Vi var også i pakistansk morgen-TV, som bragte 45 minutter kun med HUN SOLO. Det var vildt og en kæmpe oplevelse.
Få måneder senere stod Færøerne for skud. Det var en anden type oplevelse, fortæller Nana:
På Færøerne spillede vi bl.a. i et missionshus. Vi har altid stor variation blandt de artister, vi har med, og Greta, den lokale artist, spillede og sang virkelig smukt og blidt. Bagefter gik Iris Gold på scenen og blæste folk bagover med store armbevægelser og sin sprudlende hippie hop. Færingerne tog super godt imod os alle, men de er et stilfærdigt folkefærd – ikke ligesom i Pakistan!
EXTRAVAGANZA og HUN SOLO Records
Lørdag den 9. november på Forbrændingen i Albertslund præsenterede HUN SOLO et helt igennem unikt show under den passende betegnelse EXTRAVAGANZA. Eventet bød bl.a. på den amerikanske kunstner og aktivist Madame Gandhi, fortolkende skuespillere og improviserende instrumentalister, talks, folkekøkken, DJ’s og selvfølgelig HUN SOLO koncerterne. I omfang var eventet det største, de nogensinde har sat op, fortæller Nana:
Det var så vild en aften! I alt var der 14 kunstnere igennem møllen. Det var et overflødighedshorn af forskellige oplevelser, som gled over i flere oplevelser til langt ud på natten. Det var lidt et eksperiment – det er jo kendetegnet ved HUN SOLO, at vi udvikler konceptet og prøver ting af, og det gjorde vi virkelig med dette event. Det var en enormt fed tretrinsraket, hvor musikernes sange først blev fortolket af skuespillere, hvorefter instrumentalister improviserede over teksterne, som man så kunne genkende til koncerterne. Det var et kunstnerisk interessant og relevant projekt, som samtidig var enormt tilgængeligt – man skulle ikke være musiknørd for at forstå det. Det var meget direkte.
EXTRAVAGANZA er endnu et eksempel på det stærke artistnetværk og de eksperimenterende og innovative kræfter i HUN SOLO – og det stopper ikke her. Et pladeselskab er også etableret, fortæller Nana:
Vi arbejder med mange forskellige artister – små og store, hele pakken – og vi hører indimellem, at kunstnere ikke er tilfredse med deres samarbejder. Vi kender den sindssyge proces, man går igennem som kunster omkring en udgivelse – vi kender det hele, og vi kan tage os af det. Vi ønsker at lave et label, hvor man bliver mødt og forstået – og selvfølgelig også et label som sparker røv og udgiver en masse fantastisk musik!
HUN SOLO Records har allerede udgivet et album og tre singler, senest den 22. november med udgivelsen af Nana Jacobis egen Sneblind med tilhørende musikvideo fra hjemstavnen i Nordjylland. Se den her
Først publiceret i Mer’ Monitor #41 – Læs det her.
HUN SOLO
Koncertkollektivet, artistnetværket og pladeselskabet HUN SOLO blev grundlagt af musikerne Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi i samarbejde med forfatteren Anya Mathilde Poulsen. Ambitionen med projektet er at præsentere et mangfoldigt udvalg af de mange unikke og kompetente kvindelige kunstnere, der findes på musikscenen.
Nana Jacobi har udgivet tre album og en EP, senest albummet Expander (2015). Hendes andet album Visitors blev indstillet til Gaffa-Prisen for Årets Popudgivelse 2012.
Gennem HUN SOLO Records har Nana udgivet to singler, Pige (2018) og Sneblind (2019).
Statens Kunstfonds nye legatudvalg er nu fuldtallige og klar til at trække i arbejdstøjet fra årsskiftet.
Når rådhusklokkerne slår 12 ved midnatstid den 31. december, varsler det et nyt års komme. For 24 personer ringer klokken også ind til et nyt job i Statens Kunstfonds tjeneste. Her starter de arbejdet for, at kunst og kunstoplevelser når ud til så mange som muligt i Danmark.
Indenfor musik finder man følgende udvalg:
Andy Pape – formand (udpeget af repræsentantskabet)
Rune Glerup (udpeget af kulturministeren)
Bjørn Christiansen ’Bjørn Svin’ (udpeget af kulturministeren)
Sissel Vera Pettersen (udpeget af repræsentantskabet)
Lise Cabble (udpeget af repræsentantskabet)
I Legatudvalget for Musik uddeles arbejdslegater omegnen af 17 mio. kr. på baggrund af ansøgninger fra både klassiske og rytmiske, danske komponister, sangskrivere og lydkunstnere.
Der er deadline for ansøgninger til arbejdslegater for skabende musikere d. 29. januar og du kan ansøge lige her.
Om Statens Kunstfond
Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond og arbejder for at give alle i hele landet kunstoplevelser i alle afskygninger. Kunstfonden giver penge til produktion og formidling af billedkunst, film, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, bl.a. til spillesteder, teaterfestivaller, forfatterarrangementer, kunst på skoler og hospitaler samt oversættelse af litteratur.
Statens Kunstfond består af 54 personer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab. De 54 personer sidder i 12 udvalg: seks legatudvalg og fem projektstøtteudvalg samt ét samlet projektstøtte- og legatudvalg for arkitektur.
Alle medlemmer af Kunstfonden er udpeget for en 4-årig periode. De nye legatudvalg starter arbejdet fra årsskiftet.
Se alle Statens Kunstfond Legatudvalg 2020-2023 hér.
Værdien af et godt netværk kan på ingen måde undervurderes – især ikke i musikbranchen. Muligheder er der nok af, men de kommer ikke af sig selv. Hvis du vil fremad, er du nødt til at være opsøgende og møde de mennesker, som kan hjælpe dig videre med karrieren. Her dykker vi ned i det musiske netværk med livserfaring fra Jesper Mardahl fra PROMUS og Sebastian Wolff fra Kellermensch.
Af Jens Obel
Mange finder det svært eller måske helt unødvendigt at netværke – og det hele lugter måske lidt af business og cigarmænd? Men ”netværk” er bare et andet ord for menneskelige relationer og dialog med ligesindede personer, som hellere end gerne vil samarbejde og hjælpe dig videre med projekterne.
Hvorfor er netværket så vigtigt?
Det er simpelthen netværket, der gør forskellen, fortæller Jesper Mardahl, og det var da også gennem netværket, at han endte i jobbet som manager og leder af PROMUS, Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus. Som ung musiker rendte han selv rundt og bankede på folks døre med kassettebånd, og selvom tiderne har ændret sig, så er princippet stadig det samme: Man skal være opsøgende, synlig og altid klar til at gå i dialog.
–Jeg tror ikke på, at du kan skabe dig en karriere, hvis ikke du har et netværk. Der vil næsten altid være nogen, som skal hjælpe dig med at flytte det fremad. Hvis vi f.eks. har to talenter, som er præcis lige gode, så er det den med det stærke netværk, der vinder. Det giver dig bare nogle bedre muligheder. Vi kender stadig historier om musik, der pludselig dukker op, fordi det bare er fedt, men så er det som regel fordi, nogen har ringet og fortalt det videre. Igen er det netværket, der er på spil, forklarer han.
I PROMUS arbejder Jesper og kollegaerne på at hjælpe musikere og unge branchefolk med at lære musikbranchen at kende, opbygge deres kompetencer og udvide netværket. Netværket er altid bundlinjen, når de afholder events og kompetenceforløb, og her får man mulighed for at komme i kontakt med ligesindede, som har de samme udfordringer:
–Man får mulighed for at sætte ansigt på til disse arrangementer, man får viden og møder relevante personer. Det gør det lettere at skabe en dialog, og vi ser en livlig diskussion blandt musikere, som sidder og snakker og lytter til hinandens musik, mens de venter. Det er folk fra alle steder, København, Ålborg, osv. Man går jo ikke bare ud på gaden og finder et netværk. Overfor musikere kan jeg kun anbefale, at man går til stålet, også selvom man tænker, ”det ved jeg da godt.”
Jesper råder folk til at få styr på det basale. Det handler om at opsøge mulighederne i miljøet og om at være til stede. Man opbygger relationer gennem dialog, og efterhånden finder man de personer, som er klar på at samarbejde. Det er der også rig mulighed for uden for København, slår han fast. Han fortsætter:
–Det er noget med, at man som musiker må være opsøgende. Det gør aldrig ondt at spørge. Der er selvfølgelig mange attituder og usikkerhed pakket ind i coolness, men so what? – der er jo ingen der slår. Det kan være grænseoverskridende, men folk vil gerne hjælpe.
Der er en kompleksitet, som gør, at man ikke kan vide alt, tilføjer han. Man kan altid blive klogere, og branchelandskabet udvikler sig hele tiden. Måske er det ikke de branchefolk, man møder i dag, som man laver business med i morgen, men måske om 4-5 år. Han opfordrer til, at man tænker lidt længere ud i fremtiden:
-Folk vokser i systemet. Man husker hinanden. Og mailen bliver taget mere alvorligt, når man har en relation i forvejen – også selvom man kun har mødt hinanden helt kort, så har man en indgangsvinkel
Vision og røgsignaler
Sebastian Wolff og Kellermensch har været turen rundt, og de kender til værdien af et godt netværk. Det har taget vision og ”trial and error” at nå fra øvelokalet i Esbjerg til de store scener herhjemme og i udlandet. I 2009 udkom debutalbummet ”Kellermensch,” og ved hjælp af stærkt netværksarbejde og gode anmeldelser tilkæmpede de sig en plads på programmet til både SPOT og Roskilde Festival. Sebastian fortæller:
-Der var stort set ingen fortilfælde af rockbands fra Esbjerg, som fik hul igennem til store scener. I begyndelsen indspillede vi demoer og sendte dem ud til pladeselskaber. Vi fik afslag efter afslag. Jeg havde to bands, som var ved at køre trætte i det, men så fandt jeg nogle drenge, der var klar på at arbejde på en plade – det blev med tiden til Kellermensch.
De bestemte sig for at gå anderledes til værks og begyndte at arbejde på visionen. De lavede et presseskriv, som endte med at beskrive et ”ret fedt band,” griner Sebastian. Det gik op for dem, at demoerne bare ikke rigtig lød som bandet på papiret – der var en disharmoni mellem visionen og musikken. De vidste altså nogle ting fra papiret, som de var nødt til at få til at fungere i musikken. Ideerne lagde grundlaget til debutalbummet.
-Vi ville ikke lave en plade, som andre havde lavet. Vi sagde til os selv, at på en dårlig dag for vores helte, så er vi bedre end dem – det var meget ambitiøst. Vi vil gerne lave en rigtig plade, men hvordan? Vi skal f.eks. have ægte strygere og et orgel. Bagefter begyndte vi at skille det ad – en rigtig plade bliver anmeldt og anerkendt af medierne, så vi skal altså have oprettet en kontakt.
Her begyndte så netværksdelen. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogen, udover Sebastian, der havde mod på netværksarbejdet. Heldigvis var der en trommeslager ved navn Michael i øvelokalet ved siden af, der gerne ville hjælpe.
-Netværksdelen var der faktisk allerede. Det er jo bare kammerater, men de bliver måske nogle af de vigtigste i dit netværk. Det er ikke bare cigarkanoner, som skal være dit netværk – ham inde ved siden af kan være vigtigere, og folks potentiale kan ændre sig alt efter hvilken situation, de indgår i. Man skal kigge på sine kammeratskaber – er der noget, vi er gode til sammen? Jeg mener, at man skal begynde i nærmiljøet. Hav god stil allerede der. Lige pludselig er der en person, der kan hjælpe dig.
De to gik i gang. Nu kunne de tage kunstnerhatten af og tage branchehatten på – de kunne snakke med pladeselskaber og bookere på vegne af bandet uden at bekymre sig om musikken.
-Vi kiggede hele tiden tilbage på visionen. Branchemæssigt ville vi gerne lave en rigtig udgivelse, dvs. den skal anmeldes. Den skal ligge i FONA i Herning, så hvilke mennesker skal vi bruge til det? Selvom vi var grønne, vidste vi, hvad vi skulle. Vi skulle have hul igennem til medierne, men vi skal bruge nogen, der kender dem, dvs. vi skal nok bruge en PR-mand. Det endte med, at vi sendte nogle numre til Target efter anbefaling fra en kammerat i Stereo Studio – de var vilde med det, og vi kom til et møde.
Sebastian og resten af bandet følte dog ikke rigtig, at de passede til Soundvenue, GAFFA og radioerne, men de var sikre på, at de ville passe godt ind på Roskilde Festival – men alle vil jo spille på Roskilde, tilføjer han. De havde lavet en kompromisløs, men fed plade, så de satsede på gode anmeldelser, og at anmeldelserne ville være nok til, at Roskilde ville få nys om det. Det var måske et longshot, det vidste de godt.
-Vi udgav vores debut med Target, og vi fik en booker. Vi spillede rundt omkring, men prøvede at holde fokus på planen og visionen. Vores PR-mand hjalp med at få anmeldelser. BT gav os 4 stjerner, og det var lidt skuffende, men der var en sætning, som vi bed os fast i: ”Den største rockplade i år.” Det var kun januar.
Generelt var anmeldelserne dog gode. Planen var nu at sende nogle røgsignaler ud til Roskilde Festival. Det var ikke gratis, men Kellermensch fik spalteplads i GAFFA. Her annoncerede de bl.a. deres koncertprogram med et spørgsmålstegn ud for ”Roskilde Festival.” Det var ikke alle, der mente, at det var smart at bruge penge på. Sebastian ved stadig ikke, om Roskilde nogensinde så artiklen i GAFFA, men i sidste ende blev de booket, så synligheden viste sig at være det hele værd.
Hvordan opbygger man et netværk?
Det er ikke nok bare at sende mails ud til øst og vest, og telefonsælgertypen duer heller ikke, ifølge Jesper Mardahl. Først og fremmest skal musikken være i skabet, og så skal man tro så meget på det, at andre også vil tro på det. For hvis ikke du selv kan overbevise folk, hvem kan så?
-Det siger sig selv, at dit råstof skal være klart – du skal sgu være god – og så skal du være opsøgende. Det kan selvfølgelig mistolkes – man skal ikke være en pain in the butt – der skal være en fornuftig balance. Det er svært at sige med en entydig formel, hvad der virker, men det handler rigtig meget om menneskelige evner.
Og så skal man tænke ”ambassadørstrategisk,” forklarer han. Hvis andre synes, du er fed, så kan de tale for dig. Det handler om evnen til at formidle sit talent, ikke bare musisk, men menneskeligt:
-Vi snakker meget om ”social skills.” Du skal kunne tale med andre mennesker, og ikke bare med dine medmusikere, men med dit publikum og de mennesker, du gerne vil have omkring dig. Mange vil gerne have et forhold til en booker eller agenter, men er ekstremt opmærksomme på, at ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. Humlen er, at succes er et resultat af samarbejde.
Hvis man leder efter et musikinteresseret netværk, så anbefaler Jesper, at man f.eks. bliver frivillig eller engagerer sig i mindre foreninger, som Musikhavnen eller Nordic Room, hvor man kan finde mindre og mere intime arrangementer. Og så skal man sige ja til de muligheder, der byder sig:
-Man kan tage til forskellige små arrangementer og små koncerter, hvor man lærer folk at kende. Man skal passe på med ikke at have tunnelsyn. Man er nødt til at komme ud og vise, hvem man er.
En hovedpude i stedet for en hvepserede
Hver gang Sebastian og Kellermensch går til en ny person, så spørger de sig selv, hvordan de gør personens job lidt lettere. Hvad har bookeren, PR-manden og anmelderen brug for? Har de et problem, som man kan hjælpe med at løse? De bestræber sig altid på at tilbyde en hovedpude i stedet for en hvepserede – og gennem tiden har det været bandets ”guiding principle.”
-Efter udgivelsen af albummet kom vi i snak med Steffen, en PR-fyr i Århus, som gerne ville hjælpe os. Vores første forhåbning var stadig Target, men Steffen var cool, og vi hyrede ham til supplerende PR, som blogs og den slags. Han fik nogle penge, og han formåede at give os en booking til metal aften på SPOT i 2009. I stedet for bare at ”bruge” netværket og smide folk ud, når man er færdig med dem, så kunne Steffen f.eks. hjælpe os på en helt anden måde. Hver gang nogen spillede bolden til os, så ville vi spille den tilbage.
På deres første SPOT Festival var de stadig meget grønne, fortæller Sebastian, men det var ikke nogen hindring – det var nærmest en fordel. Michael fra naboøveren søgte akkreditering som manager, og pludselig sad de med en lang liste med kontaktinformationer over branchefolk på festivalen:
-Dengang var der meget snak om David Fricke – han var en form for tastemaker. Han skal komme og se vores koncert, tænkte vi, men hans e-mail var tilbageholdt som den eneste. Hvis vi skal have ham til at komme, så skal vi have alle andre til at komme. Så vi googlede folk på listen og fandt ud af, hvad vi kunne snakke med dem om. Vi skrev næsten til alle, og jeg tror, vi fik svar fra en lille håndfuld. En af dem var en engelsk manager, hvor vi havde spurgt ind til at markedsføre en plade i England. Han ville gerne snakke. Det endte med at han slæbte fem kammerater med, og én var leder i XFM Radio.
Det lykkedes godt på scenen og Kellermensch fik positive anmeldelser for koncerten på VoxHall. Ret hurtig kom der to invitationer fra både BBC og Radio XFM om at spille radiosessions. Til trods for at kloge hoveder endnu engang mente, at det var en dårlig idé, så overvejede bandet i sidste ende nyhedsværdien i Danmark, og de besluttede sig for at tage afsted. Turen blev dyr, men de sørgede for at invitere så mange branchefolk som muligt, og det blev også til to showcases, som senere viste sig at være hele turen værd.
-Jeg var målløs, da jeg første gang hørte om folk, der spillede på SPOT og ikke havde brugt akkrediteringslisten. Det var et chok, at det ikke var indlysende at bruge det i stedet for at gå og tænke på guitarstrenge og scenestil. Hvis du spiller rockmusik, så skal du sørge for, at de rigtige folk kommer. Det brugte vi akkrediteringslisten til, og vi brugte vores intuition – vi prøvede os frem.
Fra Esbjerg til Berlin
Når Sebastian kigger tilbage på de forskellige samarbejder, de har indgået i, kan han se, at der ofte kom noget helt andet ud af situationen end det, der egentlig var blevet bestilt. I 2010 spillede de på festivalerne PopKomm og Reeperbahn i Tyskland, og der opstod stor interesse syd for grænsen og hos Universal i Berlin. Det var ikke umiddelbart en del af planen, men de besluttede sig igen for at jagte mulighederne.
-Fra at starte i Esbjerg, uden nogen som helst branche, til at stå i Berlin. Det var unlikely, og pludselig står vi i Tyskland med musik, som vi lavede for vores egen skyld – det viser noget om den power, netværk har. Man kan stå i Esbjerg eller Ikast og alle de her steder og stadig få hul igennem.
Når Sebastian er ude og coache bands, oplever han tit, at nogle musikere har en meget vag drøm. De vil bare gerne have succes og spille gigs. Men hvis du spørger Sebastian, så skal det være meget mere konkret:
-Vi satte altid mål, der ikke var vage og fandt små opgaver, som vi skulle bruge mennesker til at udføre. Hvordan får man f.eks. spalteplads i BT? – det ved den person, som har prøvet det før. Så er det ham, vi skal have fat i. Det startede med en trommeslager i nabolokalet, så en kammerat i Stereo Studio, som peger på Target i København, så får man fat i en fyr i Århus, og så stille og roligt videre indtil du pludselig står i Berlin.
Musik er en forretning
Hvis du vil fremad, så skal du have noget at sælge. I sidste ende er musikbranchen en privat industri, hvor der ikke bliver givet ved dørene. Derfor skal man ikke have for høje forventninger, og man skal overveje grundigt, hvad man bidrager med. Det ved Jesper Mardahl godt, at musikere ikke er så glade for at tænke på, men det er man bare nødt til:
-Når vi snakker om musikbranchen, så er man nødt til at tænke på, at det er en kommerciel branche. Bookeren tænker først og fremmest på, hvor mange billetter du kan sælge. Det handler om at kaste en meget tung sten ned i vandet og få den til at lave nogle store ringe. Det er mange mennesker, som skal få noget ud af det.
Don’t let it bring you down
Netværksarbejdet er ikke et ubestigeligt bjerg, understreger Sebastian. Man skal ikke lade sig slå ud af lidt modgang. Muligheder er der nok af, og man kommer ingen vegne ved at give op på forhånd. Gennem tiden har han skrevet til utallige personer, og kun en brøkdel har svaret, men der skal heller ikke mere til. Det er Kellermensch et levende bevis på.
-Det handler ikke om at udnytte folk. Det handler om at møde nogle nye mennesker og lære dem at kende. Og så skal man ønske, at begge parter får noget ud af relationen. Hvis det er en win-win situation, så kan man snakke om muligheder og samarbejde. Man skal være til at snakke med – også to år senere. Det er det bedste råd: Det handler om at være et menneske og om at have god stil overfor andre. Det er sådan, vi har arbejdet med det.
Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor’ #40 – læs det her.
Koda Kultur åbner i dag den 4. september for ansøgninger til en ny projektpulje. Projektpuljen støtter større indsatser i ind- og udland, fx festivaler, events eller kampagner med fokus på skabelse og formidling af ny musik.
For at opnå støtte fra Projektpuljen skal projektet kunne yde et væsentligt bidrag til skabelse og/eller formidling af ny musik. Der skal være tale om projekter med en vis rækkevidde og med bred, national interesse og appel.
Puljen kan søges af organisationer, foreninger, festivaler, institutioner og andre større aktører.
Der kan max søges en gang pr. kalenderår til det samme projekt, men der kan godt søges flerårige tilskud, dog max for en treårig periode.
Indsend din ansøgning inden 25. september 2019
Første ansøgningsfrist er 25. september 2019 kl. 15.00. Fra 2020 er det forventningen, at der vil være tre årlige ansøgningsfrister.
Ansøgning foretages via Kodas ansøgningsportal. Læs mere og ansøg her.
Det faglige udvalg
Det faglige udvalg, der vurderer ansøgningen, er sammensat af fire medlemmer af Kodas bestyrelse, samt to repræsentanter fra Kodas ledelse. Udvalget består i 2019 af:
Anna Lidell (Kodas bestyrelse)
Bent Sørensen (Kodas bestyrelse)
Eva Hein (repræsentant fra Kodas ledelse)
Niels Mosumgaard (Kodas bestyrelse)
Ole Dreyer (Kodas bestyrelse)
Sara Linell (repræsentant fra Kodas ledelse)
Læs mere om puljen på Koda Kulturs hjemmeside her.
Har du spørgsmål vedrørende Projektpuljen kan du rette henvendelse til kodakultur@koda.dk eller på telefon til 33306300.
Om Koda Kultur
Hvert år afsætter Koda op til 10% af nettoindtjeningen til kulturelle formål, de såkaldte kulturelle midler. Den del af Kodas virke, kaldes Koda Kultur.
De kulturelle midler skal blandt andet stimulere og understøtte skabelsen af ny musik. Via støtte geninvesteres en vis andel af Kodas indtægter på den måde i udviklingen af musiklivet. Alle legater under de kulturelle midler er fra 2019 samlet på et sted. På kultur.koda.dk kan du danne dig et overblik over de forskellige støttemuligheder. Administrationen af de enkelte legater er fordelt mellem de fire foreninger, DPA, DJBFA, DKF og Musikforlæggerne, og Koda. Det betyder, at det er forskellige udvalg med en høj musikfaglighed, der vurderer de enkelte ansøgninger.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 
