Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands.
Streamingtjenesterne har rigtig meget magt, når det kommer til at få udbredt din musik. Det er ikke nok at uploade dine udgivelser på tjenesterne – lytterne skal også opdage dem blandt +50 millioner andre numre, og konkurrencen er enorm.
(Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands)
Som forbruger overlader vi i stigende grad arbejdet med at navigere i musikkataloget til streamingtjenesterne ’personlige’ anbefalinger – en algoritme skabt til at finde netop din smag. I denne artikel vil vi undersøge hvordan streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer fungerer og påvirker hvordan brugerne opdager ny musik.
Artiklen tager udgangspunkt i Rasmus Rex Pedersens studie: ”Når maskiner kuraterer: Hvad anbefalingsalgoritmer fortæller os om menneskers smag.”
Du kender det sikkert: du har sat din yndlingsplayliste til at spille på Spotify, og uden at du har lagt mærke til det, er playlisten sluttet, og musikken er fortsat. Det går op for dig, at du ikke rigtigt har registreret overgangen, for den musik der nu spiller er godt nok ikke på din playliste, men den passer fint sammen med det du oprindeligt valgte at lytte til.
Det er en algoritme der ud fra dine lyttepræferencer på den specifikke playliste, finder anden ”lignende” musik til din nydelse.
Hvordan fungerer en algoritme?
Rasmus Rex definerer en algoritme som værende et sæt af regler eller handlinger, som kan bruges til at løse en bestemt type problem. Den tager et input, gennemfører de angivne handlinger, og producerer et output.
Anbefalingsalgoritmer er dog væsentligt mere avancerede end dette umiddelbart lyder. De inkluderer mange faktorer som input:
Analyse af indhold (fx længde, tempo, toneart, taktart, timbre, eller fagfolks analyse af et musiknummer)
Metadata om indholdet (fx medvirkende, sangskrivere, producer, pladeselskab, mv.)
Data om brugerens præferencer (fx karaktergivning og informationer om tidligere lyttet musik)
Situationsbestemmelse (fx hvad tid på dagen? Hvilken ugedag? Hvad tid på året? Hvor befinder brugeren sig? Hvilken type af enhed tilgår de tjenesten med?)
Algoritmerne tager udgangspunkt i disse input, og bruger dem som udgangspunkt for en beregning af sandsynligheden for at en bestemt sang eller et album vil matche din smag og dine behov netop nu. Anbefalingerne er med andre ord resultatet af et statistisk baseret forsøg på at forudsige, hvad du som bruger gerne vil have.
Karakteren og kvaliteten af de data, som danner baggrund for anbefalingerne, er afgørende for hvilket output algoritmen producerer. Denne statistiske baserede tilgang til anbefaling udgør et væsentligt brud med opfattelser af kunstnerisk kvalitet og relevans.
Hvad er en god anbefaling?
Algoritmerne forsøger ikke at forstå kvalitet, relevans og smag; de analyserer indirekte indikationer på kvalitet, relevans og smag, og de gør det ud fra pragmatisk udvalgt data, som betoner nemt målbare og kvantificerbare faktorer. På den måde adskiller de sig fra den menneskelige tilgang til anbefalinger, som baserer sig i langt højere grad på empati.
Når jeg anbefaler kunst og kultur til venner eller familie, forsøger jeg at sætte mig i deres sted – at forstå deres smag og hvad de skal bruge anbefalingen til. Men jeg trækker også på min egen oplevelse af de kulturprodukter, som jeg anbefaler. Når jeg anbefaler noget musik, investerer jeg samtidigt noget af mig selv i anbefalingen. Jeg angiver både, at jeg regner med at anbefalingen er relevant, men jeg angiver også at jeg selv har haft en god oplevelse med netop denne musik, og min egen forståelse af kvalitet er derfor indlejret i anbefalingen.
Når algoritmer anbefaler på baggrund af statistiske analyser, betyder det at de prioriterer relativ sikkerhed for at anbefalingen opleves som relevant. Konsekvensen er at der sker en nedprioritering af anbefalinger, som bryder med eksisterende mønstre og konventioner. Det er sværere at forudsige hvordan folk vil reagere på noget der er originalt og nyskabende, også selvom det potentielt netop er det, som giver de største reaktioner. Omvendt forholder det sig ofte med menneskelige anbefalinger.
Jeg tager gerne en chance med at anbefale en film, som jeg ved kommer til at gøre et stort indtryk – også selvom jeg er usikker på om dette indtryk kommer til at være positivt eller negativt.
På den måde adskiller maskiner og mennesker sig i forhold til hvilke rationaler, der ligger bag anbefalingerne. Begge søger at formidle gode oplevelser til modtageren, men definitionen på hvad der konstituerer en god oplevelse er radikalt forskellig.
Indtil videre er maskinernes algoritmiske anbefalinger kun én af flere mulige måder at skabe og formidle kulturanbefalinger. De fleste tjenester benytter sig af redaktionelt indhold (div. playlister) parallelt med de automatisk genererede anbefalinger, og Spotify eksperimenterer i skrivende stund med hvad de kalder ’algotorial playlists’ (sammensat af ’algorithmic’ og ’editorial’) – hvor algoritmer og menneskelige redaktører samarbejder om at kuratere tjenestens playlister.
Hvad betyder anbefalingsalgoritmerne for dig og din musik?
Algoritmernes forståelse af kvalitetskriterier, må siges at give forrang til kriterier der nemt kan måles og kvantificeres. Desuden har algoritmer en tendens til at reproducere – og til tider forstærke – bias som de finder i deres datamateriale. Udviklere hos Spotify eksempelvis har påpeget at algoritmerne bag den populære Discover Weekly playliste inkluderer mindre musik fra kvindelige musikere (som i forvejen er underrepræsenterede) end hvis musikken er udvalgt af mennesker.
Rasmus egen forskning viser desuden indikationer på, at nationale stereotyper er medvirkende til at reproducere en center-periferi-relation med de anglo-amerikanske lande som centrum for den globale musikkultur, og andre landes musik som nationalt afgrænsede kulturer med langt mere perifere positioner. Det er altså i højere grad amerikansk musik du bliver eksponeret for, når du får genrebaserede anbefalinger.
Som et eksempel på dette kan du i figur 1 se en netværksvisualisering af hvordan Spotifys algoritmer forstår ligheder mellem musikere. Kunstnerne grupperer sig i store træk efter musikalsk genre, men klyngen yderst til højre rummer stort set alle de danske musikere – en indikation på at algoritmerne lægger større vægt på geografi end musikalske kvaliteter når de finder ligheder.
Det er derfor meget svært som dansk artist at blive ”opdaget” udenfor landets grænser ved hjælp af streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer. Samtidig bliver du sat i bås med vidt forskellige danske artister rent genremæssigt, sådan som algoritmen fungerer i dag.
Du er dog heldigere stillet hvis du spiller mere nicheorienteret musik. Enkelte genrer er nemlig mindre tydeligt nationale i den måde Spotify opfatter ligheder. Undergenrer indenfor fx jazz og elektronisk musik, udkrystalliserer sig fx i nogen grad i netværket uden tydelige nationale træk.
Hvis du spiller musik indenfor de mere brede genrer, så er det noget sværere at komme ud over landets grænser via anbefalinger. I Spotify’s system er det algoritmer, som vurderer ligheden med andre artister, og man har dermed ikke direkte mulighed for at påvirke hvem man bliver koblet med. Den eneste lille mulighed er ved at tænke over hvordan algoritmerne arbejder med at forstå ens musik.
Hvis man eksempelvis i starten kun har danske lyttere, og kun bliver anmeldt af danske medier/blogs er der større sandsynlighed for at algoritmerne ser dette som et udtryk for at éns musik er mindre relevant udenfor landets grænser.
Det bliver mere og mere klart at playlister er ultimativt vigtige for eksponeringen af netop din musik på streamingtjenesterne. Playlister bliver kurateret af enten brugere eller redaktionelt på den enkelte streamingtjeneste, og der kan være fra én til millioner af brugere der følger den specifikke playliste.
Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #43 – læs det her. Vi undersøger playliste-kulturen i næste udgave af Mer’ Monitor!, der udkommer i oktober 2020.
Rasmus Rex Pedersen: Adjunkt, Roskilde Universitet. Forsker i digitaliseringens konsekvenser i musikbranchen.
Meget passende så HUN SOLO for første gang dagens lys på Den Internationale Kvindedag den 8. marts 2016. Projektet fokuserer nemlig udelukkende på kvindelige artister. Her fortæller musiker og medstifter Nana Jacobi om ideen bag HUN SOLO og om opblomstringen af et kvindeligt koncertkollektiv, artistnetværk og pladeselskab.
Af: Jens Obel Jepsen (Foto: Tine Bek)
Helt fra begyndelsen har HUN SOLOs mission været at tilføje feminin power og kvalitet til en mandetung musikbranche. I 2018 modtog HUN SOLO Ethel-prisen og DMF Københavns Ildsjælspris, og projektet beviser gang på gang, at kvalitet intet har med køn at gøre.
Konceptet er enkelt: Et skiftende line-up af 5 kvindelige artister spiller en solokoncert på 20 minutter hver – heraf navnet HUN SOLO. Artisten går altså alene på scenen og bærer det hele selv. Det er en særlig pagt med publikum, som også udfordrer kunstneren, fortæller Nana Jacobi, og selv erfarne artister er ved at dø af skræk, inden de går på scenen. Det er denne intimitet, intensitet, sårbarhed og styrke, som gør HUN SOLO helt enestående.
Fra tanke til handling
Tilbage i 2015 skrev Nana et debatindlæg i Politikken om ”Broderskab i dansk musikliv” og fraværet af kvinder i den danske musikbranche. Det startede en større debat, hvor også kulturministeren gik ind i sagen, men i sidste ende tog Nana og medstifterne, musiker Kirstine Stubbe Teglbjærg og forfatter Anya Mathilde Poulsen, sagen i egen hånd:
Vi valgte at lade musikken tale. Hvis bookerne ikke kan finde de kvindelige artister, så må vi vise dem, hvor de er!
Det begyndte med en tanke, fortæller Nana:
Jeg mødte hele tiden gatekeepere, der var mænd. Gad vide om det har en betydning for, hvem der er synlig i branchen? – mon mandlige og kvindelige kunstnere oplever det samme? Jeg lagde f.eks. mærke til i Gaffa, at der ikke var særlig mange kvinder at finde i bladet. Et år senere talte jeg med Kirstine, og det gik op for os, at vi var dårlige til at bruge vores netværk, spille sammen, producere sammen og lytte til hinandens musik. Vi besluttede os for at samle nogle spændende kvindelige musikere og sætte fælles koncerter op.
Den idé blev til HUN SOLOs første koncert på Den Internationale Kvindedag i 2016. Billetterne blev revet væk, og interessen har været støt stigende lige siden.
Et artistnetværk med kunstnerisk integritet
Den lange liste af erfarne og up-coming artister, som efterhånden er en del HUN SOLO-netværket, taler for sig selv. HUN SOLO er et fremragende eksempel på, hvor vigtigt netværk og samarbejde er i musikbranchen. Det er en pointe, alle kan lære noget af – uanset køn.
I HUN SOLO er der opstået et artistnetværk med julefrokoster og interne netværksaftener. Vi oplever, at når folk mødes i netværket, så begynder de at arbejde og spille sammen. Det er enormt vigtigt ift. hele ideen, at vi sammen skaber positiv forandring fremfor at sidde i hver sit hjørne og være sure over de ting, vi ikke synes er i orden.
Der er ikke nogen entydige kriterier for, hvem der bliver tager under vingerne i HUN SOLO. Det handler om kunstnerisk integritet, forklarer Nana:
Vi prøver at hylde dem, der gør deres ting på trods og bliver ved – nogen med kunstnerisk integritet, nogen der brænder for det, nogen der har et stærkt personligt udtryk. Vi prøver at skabe et line-up, som er bredt ift. udtryk, genre, stil, instrument, etnicitet og alder. Vi blander kortene. Der er ingen fastlåste kriterier.
HUN SOLO on tour
I dag, små fire år efter søsættelsen, sejler det gode skib for fulde gardiner. I HUN SOLO er der især fokus på at skabe mangfoldige rollemodeller for unge piger, og derfor deler de ofte billetter ud til piger på lokale musikskoler og den slags steder, når de er ude og optræde, fortæller Nana:
De små tøser skal opleve forskellige udtryk, som ikke nødvendigvis er Katy Perry, Taylor Swift eller whatever.
I 2017 spillede HUN SOLO både på Smukfest, SPOT Festival og Roskilde Festival:
Roskilde bad om noget spektakulært, så vi valgte at gøre en undtagelse med formatet. Vi samlede et hold af super kompetente kvindelige musikere fra forskellige bands, som skulle spille for alle fem artister. De havde aldrig spillet sammen før, og i ugerne op til showet var der virkelig pres på – jeg døde 17 gange i ugen op til – men i sidste ende blev det til fem helt fantastiske koncerter i et stuvende fyldt Avalon telt.
Ved siden af festivalerne turnerede HUN SOLO på tværs af de danske scener og i udlandet – to koncerter i Pakistan og tre på Færøerne.
Der er sket en masse ting, vi aldrig havde forestillet os, som f.eks. turnéen i Pakistan. Shit man – på udenrigsministeriets hjemmeside står der bare: don’t go! Men vi tog afsted alligevel. Vi bookede en lokal kvindelig musiker, og vi lærte at synge en af hendes sange på urdu. Det var alt sammen meget sjovt og kaotisk, og publikum i Islamabad og Karachi var helt vilde og sang med i vilden sky – selv på de danske sange! Vi var også i pakistansk morgen-TV, som bragte 45 minutter kun med HUN SOLO. Det var vildt og en kæmpe oplevelse.
Få måneder senere stod Færøerne for skud. Det var en anden type oplevelse, fortæller Nana:
På Færøerne spillede vi bl.a. i et missionshus. Vi har altid stor variation blandt de artister, vi har med, og Greta, den lokale artist, spillede og sang virkelig smukt og blidt. Bagefter gik Iris Gold på scenen og blæste folk bagover med store armbevægelser og sin sprudlende hippie hop. Færingerne tog super godt imod os alle, men de er et stilfærdigt folkefærd – ikke ligesom i Pakistan!
EXTRAVAGANZA og HUN SOLO Records
Lørdag den 9. november på Forbrændingen i Albertslund præsenterede HUN SOLO et helt igennem unikt show under den passende betegnelse EXTRAVAGANZA. Eventet bød bl.a. på den amerikanske kunstner og aktivist Madame Gandhi, fortolkende skuespillere og improviserende instrumentalister, talks, folkekøkken, DJ’s og selvfølgelig HUN SOLO koncerterne. I omfang var eventet det største, de nogensinde har sat op, fortæller Nana:
Det var så vild en aften! I alt var der 14 kunstnere igennem møllen. Det var et overflødighedshorn af forskellige oplevelser, som gled over i flere oplevelser til langt ud på natten. Det var lidt et eksperiment – det er jo kendetegnet ved HUN SOLO, at vi udvikler konceptet og prøver ting af, og det gjorde vi virkelig med dette event. Det var en enormt fed tretrinsraket, hvor musikernes sange først blev fortolket af skuespillere, hvorefter instrumentalister improviserede over teksterne, som man så kunne genkende til koncerterne. Det var et kunstnerisk interessant og relevant projekt, som samtidig var enormt tilgængeligt – man skulle ikke være musiknørd for at forstå det. Det var meget direkte.
EXTRAVAGANZA er endnu et eksempel på det stærke artistnetværk og de eksperimenterende og innovative kræfter i HUN SOLO – og det stopper ikke her. Et pladeselskab er også etableret, fortæller Nana:
Vi arbejder med mange forskellige artister – små og store, hele pakken – og vi hører indimellem, at kunstnere ikke er tilfredse med deres samarbejder. Vi kender den sindssyge proces, man går igennem som kunster omkring en udgivelse – vi kender det hele, og vi kan tage os af det. Vi ønsker at lave et label, hvor man bliver mødt og forstået – og selvfølgelig også et label som sparker røv og udgiver en masse fantastisk musik!
HUN SOLO Records har allerede udgivet et album og tre singler, senest den 22. november med udgivelsen af Nana Jacobis egen Sneblind med tilhørende musikvideo fra hjemstavnen i Nordjylland. Se den her
Først publiceret i Mer’ Monitor #41 – Læs det her.
HUN SOLO
Koncertkollektivet, artistnetværket og pladeselskabet HUN SOLO blev grundlagt af musikerne Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi i samarbejde med forfatteren Anya Mathilde Poulsen. Ambitionen med projektet er at præsentere et mangfoldigt udvalg af de mange unikke og kompetente kvindelige kunstnere, der findes på musikscenen.
Nana Jacobi har udgivet tre album og en EP, senest albummet Expander (2015). Hendes andet album Visitors blev indstillet til Gaffa-Prisen for Årets Popudgivelse 2012.
Gennem HUN SOLO Records har Nana udgivet to singler, Pige (2018) og Sneblind (2019).
Statens Kunstfonds nye legatudvalg er nu fuldtallige og klar til at trække i arbejdstøjet fra årsskiftet.
Når rådhusklokkerne slår 12 ved midnatstid den 31. december, varsler det et nyt års komme. For 24 personer ringer klokken også ind til et nyt job i Statens Kunstfonds tjeneste. Her starter de arbejdet for, at kunst og kunstoplevelser når ud til så mange som muligt i Danmark.
Indenfor musik finder man følgende udvalg:
Andy Pape – formand (udpeget af repræsentantskabet)
Rune Glerup (udpeget af kulturministeren)
Bjørn Christiansen ’Bjørn Svin’ (udpeget af kulturministeren)
Sissel Vera Pettersen (udpeget af repræsentantskabet)
Lise Cabble (udpeget af repræsentantskabet)
I Legatudvalget for Musik uddeles arbejdslegater omegnen af 17 mio. kr. på baggrund af ansøgninger fra både klassiske og rytmiske, danske komponister, sangskrivere og lydkunstnere.
Der er deadline for ansøgninger til arbejdslegater for skabende musikere d. 29. januar og du kan ansøge lige her.
Om Statens Kunstfond
Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond og arbejder for at give alle i hele landet kunstoplevelser i alle afskygninger. Kunstfonden giver penge til produktion og formidling af billedkunst, film, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, bl.a. til spillesteder, teaterfestivaller, forfatterarrangementer, kunst på skoler og hospitaler samt oversættelse af litteratur.
Statens Kunstfond består af 54 personer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab. De 54 personer sidder i 12 udvalg: seks legatudvalg og fem projektstøtteudvalg samt ét samlet projektstøtte- og legatudvalg for arkitektur.
Alle medlemmer af Kunstfonden er udpeget for en 4-årig periode. De nye legatudvalg starter arbejdet fra årsskiftet.
Se alle Statens Kunstfond Legatudvalg 2020-2023 hér.
Der var lagt op til masser af snak og debat, da ORA tidligere på måneden holdt sit årlige forårsseminar i Odense.
Årets tema var ’Fremtidens øvelokaler’, hvor deltagerne diskuterede, hvordan de kommende års udfordringer og opgaver ser ud for de danske øvelokaleforeninger.
Med udgangspunkt i årets tema blev der gjort status på landets vækstlag, og hvordan man kan styrke arbejdet for de musikere, som er på vej frem eller stadig leder efter deres musikalske identitet.
Deltagerne kunne blandt andet konstatere, at det danske vækstlag og sammensætningen i øvelokaleforeningerne er ganske kompleks, fordi nogen bands går efter det store gennembrud, mens andre blot hygger sig med musikken i selskab med vennerne. Derfor er efterspørgslen på initiativer og engagement meget forskellig fra sted til sted og fra musiker til musiker.
Tidligere har seminaret haft besøg af flere oplægsholdere i løbet af de to dage, det strækker sig over, men i år var det kun musiker Rasmus Stolberg fra gruppen Efterklang, der var på besøg for at holde et oplæg.
Han fortalte om gruppens historie fra starten i øvelokalerne i Sønderborg og på Refshaleøen til det absolutte højdepunkt, hvor bandet gav koncert i Operahuset i Sydney.
Sidenhen er Efterklang blevet meget mere end bare et band, da de blandt andet har udgivet flere film, stiftet et pladeselskab og en radiostation.
Rasmus Stolberg bød også ind i forhold til fremtidens opgave for landets øvelokaleforeninger, der i hans optik skal være mere end bare et sted, hvor håbefulde bands og musikere kan øve.
”Det er super vigtigt, at der er et sted, hvor man kan øve. Det er en sindssygt vigtig funktion, fordi det er ikke nemt at finde et sted at øve,” forklarer han, men fastslår samtidig: ”Øvelokaleforeningerne skal ikke bare stille lokaler til rådighed eller lave en festival. Foreningerne skal også udøve hjælp til selvhjælp, så medlemmerne får nogen redskaber til at komme videre med deres musik, hvis det er det, de vil.”
Samtidig opfordrer Rasmus Stolberg ligeledes musikerne til at tænke i andre baner, når de skal ud til publikum med deres musik.
”Måske er en garage bedre end et spillested? I stedet for at vente på at folk skal give dig en koncert, så lav din egen. Det er virkelig simpelt, hvis det går godt og bliver en succes, så skal andre nok få øjne op for jeres musik,” mener musikeren, men han understreger samtidig, at det er hårdt arbejde at slå igennem.
”Lav noget helt vildt god musik med nerve – tro på det. Og når det er på plads, så skal man arbejde hårdere end man tror, og selv skabe rammerne i stedet for at vente på en foræring,” lyder opfordringen fra Rasmus Stolberg.
Han understregede ligeledes, at man ikke skal give op bare fordi de første forsøg ikke lykkes.
”Det handler om at få folk til at lytte til musikken, så de falder for den og bliver engageret i den. Man skal ikke sende en mail og tænke, at så er de måske ikke interesserede, hvis ikke man hører noget.”
”Så må man skrive igen, når der er noget nyt – koncert, materiale eller anden udvikling. Det er stadig den gode musik og det gode argument, der kommer forrest,” slutter Rasmus Stolberg.
Efter fire år i spidsen af ORAs bestyrelse har Søren B. Kristensen valgt at takke af som formand på det netop overståede seminar i Odense, hvor der også blev afholdt generalforsamling.
Her blev Sune Rasmussen i stedet valgt som ny formand. Han er til daglig leder af HUSET, De Studerendes Hus i Esbjerg.
“Jeg begyndte i RIAMUF (RibeAmatørMusikerForening), som er en øvelokaleforening i Ribe. Vi havde tre øvelokaler med tilknyttet studie og en sal til koncerter,” fortæller Sune Rasmussen.
Efter et par år bag trommerne fik han som 15-årig smag for at arrangere koncerter.
“Det organisatoriske arbejde, synes jeg, var spændende. Der blev jeg også en del af RIAMUFs bestyrelse, som jeg samme med andre unge skulle bringe videre, da der var et større generationsskifte. Det gav mig et kig ind i, hvad man kan gøre for en lille øvelokaleforening,” forklarer den nyvalgte formand.
Senere gik turen til Esbjerg, hvor han har arbejdet med forskellige projekter under spillestedet Tobakken.
Sune Rasmussen ser frem til arbejdet med at udvikle ORA, hvor flere punkter har formandens opmærksomhed.
“ORA er en landsorganisation, der skal have benene plantet på jorden, men også kunne præge det politiske liv. Vi skal være med til at sætte en dagsorden, men det skal også komme de personer til gode, som ORA rent faktisk arbejder for,” fastslår han og fortsætter.
“Jeg har en forkærlighed for græsrødderne og musikken. I ORA har vi et fælles fodslag – den rytmiske musik. Vi er der, hvor den fødes. Det samles vi om, men hvordan den enkelte forening definerer sig selv, skal ORA ikke blande sig i. Vi skal i stedet hjælpe med projekter, rådgivning, regionsmøder og sparring.”
Udover arbejdet på de nationale linjer, så glæder Sune Rasmussen sig også til at stifte bekendtskab med de udenlandske aktiviteter. I første omgang gælder det dog det store overblik på landsplan.
“Oven på generalforsamlingen har bestyrelsen lige talt kort sammen, ellers skal vi til at kigge på, hvad vi har i gang lige nu, og hvad skal vi sætte hårdt ind på,” fortæller formanden og uddyber.
“Det drejer sig meget om regionerne, som virkelig skal sættes i gang nu. Der starter vi med at høre medlemmerne, hvad de synes. Vi skal lade de enkelte foreninger tale med hinanden og lære af hinanden, mens ORA skal være det samlende led på de overordnede linjer.”
Sune Rasmussen har været med i ORAs bestyrelse de seneste år, så han har allerede sin personlige vision for foreningen på plads.
“Jeg vil gerne se et voksende medlemstal, at økonomien fortsat hænger sammen, og så er drømmescenariet selvfølgelig, at ORA er blevet en dagsordensættende forening med ben og arme i alle regioner,” slutter han.
I løbet af det forgangne år er det blevet til omkring 235 vækstlagskoncerter i forskellige ORA-projekter som ’Auditiondays’, ’BlueSPOT’ og ’Plekter’.
Det kunne formanden i ORA, Søren B. Kristensen, afsløre, da foreningen i weekenden holdt generalforsamling i forbindelse med det årlige repræsentantskab i Odense.
”Det er en tilfreds formand, som står her og beretter for jer. Jeg synes, det er imponerende, hvad vi har udrettet i år med blandt andet 235 koncerter. Det viser, at når vi arbejder sammen, så løfter vi noget,” fastslog formanden, der i generelle vendinger betegnede 2011 som et glimrende år.
”En af de vigtigste ting er vores decentrale struktur, hvor bestyrelsens medlemmer er repræsentanter fra hele landet. Vi har fået flere medlemmer, det ser jeg som positivt. Vi føler, at der er opbakning fra miljøet,” fortalte Søren B. Kristensen.
Selv om økonomien er fornuftig, og ORA som forening giver et lille overskud, så er der stadig fokus på den økonomiske side af foreningen.
”Kulturen er lidt i en krisesituation, så den får nok ikke flere midler. Derfor kigger vi i ORA meget på, hvordan vi kan få mere ud af de midler, vi allerede får,” forklarede han.
Selv om formanden er tilfreds med foreningens tilstand, så er der stadig fokus på udvikling.
”Kommunikation er et fortsat fokusområde. Vi vil gerne være tæt på medlemmerne med god kontakt. Vi ville gerne samle miljøet, så vi undgår dobbeltarbejde. Derfor skabte vi blandt andet projektet ’Get Togethers’, hvor vi mødes på tværs af foreninger og tilhørsforhold,” fortalte Søren B. Kristensen, der også har fokus på de musikere, som ikke er medlem af ORA.
”ORA arbejder hele tiden på at repræsentere vækstlaget i hele landet i både øvelokaleforeninger og som enkeltmedlemmer.”
Søren B. Kristensen blev senere genvalgt som ORA-formand og fortalte, at han ser frem til at fortsætte arbejdet i foreningen.
Efter de officielle gøremål var der casearbejde og oplæg af blandt andre Lisa Klint fra Musikzonen og Jesper Majdall fra Volcano Management, som talte om erhvervslivets plads i musikkens verden og nye veje for vækstlagsbands i forhold til netop erhvervslivet.
På årets generalforsamling kunne ORA-formand Søren B. Kristensen se tilbage på et 2010, hvor organisationen er blevet yderligere stabiliseret og er i fortsat fremgang.
”Nu har vi sikret ORAs levedygtighed og kan kigge fremad”, fastslog formanden i sin beretning.
Ydermere var 2010 også året, hvor ORA for alvor trådte ind på scenen.
”Vi er blevet en spiller i musikbranchen, som bliver hørt og spurgt,” forklarede Søren B. Kristensen, som sammen med organisationsleder Jesper Krüger i løbet af året har holdt møder med Mogens Jensen (S), Troels Christensen (V), Pernille Frahm (SF) og Karin Nødgaard (DF), hvor ORA og det musikalske vækstlags vilkår blev diskuteret og sat på den politiske dagsorden.
ORA består i dag af omkring 35 medlemsforeninger – 10 mere end året før. I 2010 har de og deres medlemmer blandt andet nydt godt af forskellige workshops, clinics, 80 Plekter-koncerter, hvor bands over hele landet bytter by for en aften, 18 School Rocks-koncerter og en række AuditionDays, hvor 50 forskellige bands stod på scenen og efterfølgende fik feedback af forskellige branchefolk.
Også i udlandet har ORA været på tur, hvor det blev til besøg i Amsterdam, Berlin og Bruxelles.
”I 2009 trak vi en streg i sandet og ville se fremad. Det er lykkedes, synes jeg,” sagde formanden og fortsatte.
”Jeg er fortrøstningsfuld og ser frem til at stå her om et år, hvis jeg bliver genvalgt”.
Det gjorde Søren B. Kristensen, der kan fortsætte arbejdet sammen med resten af bestyrelsen og ORAs sekretariat.
Bliv medlem
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter.
Det er muligt for både enkeltpersoner og foreninger/organisationer at blive medlem af ORA og dermed få adgang til en række medlemstilbud og mange aktiviteter. 
