Sanger, sangskriver og scenecoach Marie-Louise Grund Petersen føler sig ærgerlig over, at have gået fire år på den højeste uddannelse inden for musik, uden at få vejledning i det at stå på en scene. Nu har hun selv samlet handsken op, for at coache artister og bands i at indtage scenen med deres visuelle musikalitet.

Af Ricco A. Jensen

Det var så fedt! Publikum var med, men hvad var det vi gjorde og hvordan gør vi det igen? Var det overhovedet os der gjorde noget eller var det bare et godt publikum, bestående af venner og bekendte? Måske kender du usikkerheden, for scenen er et sted der kan gøre os usikre som intet andet.

Den usikkerhed kender Marie-Louise Grund Petersen fra sit virke med at vejlede musikere. Og usikkerheden kan resultere i nogle uheldige valg, som ikke nødvendigvis hjælper på den næste koncert:

– En ting der tit er på spil, er manglende opbygning af koncerten. At bandet kommer til at fyre den for meget af i første nummer. På den måde har de ikke flere gear, og resten af koncerten bliver et antiklimaks og bare lidt kedelig, forklarer Marie-Louise og fortsætter:

– En anden klassisk ting er, at forsangeren og bandet vil for meget, enten presse/pumpe stemningen, sin egen stemme eller musikken til at være noget der måske ikke ligger i sangens udgangspunkt. Og i forsøget på at pumpe stemningen eller musikken sker der ofte det modsatte. Luften fiser ud af ballonen.

Marie-Louise kalder det klassiske ting, for det er handlemåder hun er stødt på gentagende gange i sit virke som performancecoach, bl.a. ved Auditiondays over hele landet. Her møder hun musikere, bands og artister af alle afskygninger, som i stor udstrækning står med den samme usikkerhed omkring det at stå på scenen:

– Jeg har nogle gange set en koncert og tænkt, at det her band virker helt ovenpå og afklarede, måske endda på grænsen til det arrogante, men har med ganske få undtagelser erfaret, at der altid var en stor åbenhed og ydmyghed overfor at kunne blive bedre på scenen.

I mesterlære

Marie-Louise kender selv til usikkerheden. Hun er sanger og sangskriver med et langt cv som del af bands, som korsanger for andre artister og ikke mindst, som solist i hendes eget projekt Lhuma. Hun er uddannet Cand. Musicae fra det Jyske musikkonservatorium, og man skulle dermed tro at hun har fået performanceforståelse ind med, om ikke modermælken, så pensumlisten. Men nej, faktisk var det først da hun mødte Kristian Koch på fjerde år på konservatoriet at hun fik øjnene op for performance som et emne i sig selv – og det skulle vise sig at være et afgørende møde.

– De ting han (Kristian Koch, red.) nåede at lære fra sig, som bl.a. vigtigheden af øjenkontakt med de andre på scenen, at spejle hinandens udtryk og bevægelser etc., havde jeg aldrig hørt om eller prøvet før. Og der var instant pay off – både for os på scenen – det blev en helt anden fornøjelse at stå deroppe, fordi vi stod der sammen, og jeg følte mig forbundet til de andre på en ny måde, plus at publikum bare fangede det promte, og vi kunne mærke at vores forbindelse til dem også blev bedre. Jeg var helt blæst bagover, og følte mig samtidig lidt snydt og ærgerlig over at have gået på den højeste uddannelse indenfor musik i fire år uden nogensinde at være blevet præsenteret for den vinkel, og de forholdsvis enkle og logiske, men helt skelsættende greb, fortæller Marie-Louise.

Mødet med Kristian blev startskuddet til et fokus og en udvikling, der skulle sende hende på vej mod sin egen tilgang til at coache musikere i at indtage scenen. Men at der overhovedet er fokus på vejledning i sceneoptræden krediterer hun helt og holdent til Kristians arbejde:

– Kristian Koch er jo virkelig mesteren på det her område, og jeg har fulgt ham tæt de sidste ti år, hvor han i den grad har kæmpet og svedt for at bringe en ny agenda på bordet, og det er i den grad lykkes ham at ændre musikbranchens opfattelse af Performance for musikere. Fra at være et koncept, som blev misforstået af mange i branchen, til at være en anerkendt metode til at trimme en koncert og skabe både kvalitet i opbygning af sæt, visuelle virkemidler, og visuel musikalitet på scenen. Både pladeselskaber og musikere ved efterhånden godt, hvem de skal ringe til hvis de gerne vil opnå resultater. Og Kristian bliver brugt af rigtig mange af de store bands i DK. Kristian og jeg er rigtig gode venner, og det var været en ære at følge med i hans udvikling af COS metoden, helt tæt på.

Siden mødet med Kristian, har Marie-Louise arbejdet intenst med sin egen forståelse af emnet. Hun skrev kandidatprojekt om koncerten som kunstform, har arbejdet intenst med egne musikalske projekter, og så kom hun dybt ind i maskinrummet, da hun flyttede til København og kom i praktik hos Kristian:

– Det viste sig at være god timing, da han lige netop i den periode gik og pønsede på at skrive en bog om emnet, og jeg fik lov til at være med i hans første skriveproces. Han delte sin viden med mig og jeg hjalp ham med at få det formuleret i opstarten, og vendt og drejet og diskuteret, de første par år.

Bag frygt og ego findes det ægte

Samarbejdet med Kristian omkring bogen, gav Marie-Louise en dyb indsigt i emnet og COS (Credible On Stage), som er Kristian Kochs metode. Det er dermed samme udgangspunkt Marie-Louise benytter i sin coaching, men tiden og egne erfaringer har naturligvis formet hende, så hun har fundet sine egne ben at stå på:

– Det sjove er, at jeg kan registrere, at jo mere jeg selv erfarer og coacher musikere, jo mere finder jeg mine egne måder at formulere mig på, og kan se at jeg i høj grad er ved at udvikle min egen metode, og mine egne greb og ting der virker. Jo mere jeg arbejder, jo mere tydeligt bliver det, at Kristian og jeg griber det samme stof meget forskelligt an, hvilket er ret spændende. Det er uden tvivl forskellige ting musikerne får med fra os begge to, selvom om vi i bund og grund arbejder ud fra den samme metode. Det er jeg ret vild med, forklarer hun

Der hvor Marie-Louise især finder sin egen vej og metode, er i arbejdet med den mentale dimension. Det handler om positive tankemønstre, som noget af det der kan skabe ro og overskud på scenen. Hendes metode er at kanalisere opmærksomheden ind i musikken så fokus er der og ikke om du lige præcist står rigtigt på scenen. Man skal turde slippe sig selv, ifølge Marie-Louise:

– Jeg arbejder ud fra ideen om at hvis vi kan slippe vores frygt og ego, så bliver der hul igennem til noget ægte og universelt, som helt af sig selv vil påvirke publikum. At connecte med musikken på det egofrie plan, connecte med de andre musikere på scenen, se på hinanden og spejle hinanden, for derigennem i sidste ende bedre at kunne connecte med publikum igennem musikken. Musikken er hele tiden det gyldne omdrejningspunkt, hvor alle svarene ligger gemt.

At sætte sig selv i spil og på spil

Et andet udgangspunkt for Marie-Louises tilgang til at coache musikere er hendes eget virke som musiker og ikke mindst, soloartist. Hun befinder sig midt i det hele og kender det fra egen krop:

– Mit eget udgangspunkt er, at jeg er sanger og sangskriver, og jeg har både erfaring med at være solist, har spillet i bands, har turneret rundt i Europa, spillet på festivaler, og har stået på mange forskellige scener. Jeg er selv aktiv musiker, udgiver min egen musik, og kender altså det hele indefra. Alle overvejelserne, bekymringerne, drømmene, skuffelserne, opturene og kampene, som er en del af at ville noget og sætte sig selv i spil og på spil.

– Den erfaring og forståelse bruger jeg meget når jeg coacher bands. Jeg er optaget af at styrke musikerne, ved at spotte deres vaner eller “ramme”, og gøre dem opmærksom på deres mønstre, både de gode og de mindre gode, så de enten kan bryde ud af dem, eller nøjes med at bryde dem ind imellem. Ofte gør vi jo bare det vi er bedst til hele tiden, og vi kan derfor let blive fanget i vores egne vaner og idé om hvad der virker, og overser ofte de andre muligheder der er. Alt det potentiale, som bliver blotlagt, når vi tør bryde ud af vores comfortzone og nervøsitet, og gøre nye ting, lege med vores udtryk, skrue det helt op eller tage det helt ned, og begynde at tænke mere kreativt og legende om vores måde at begå os på scenen på.

– Jeg har selv eksperimenteret meget med dans og kostumer, koreografier og lys, i mine tidlige LHUMA-dage, og elsker at lege med det visuelle på scenen. Men egentlig er det sjældent de ydre rammer, som lys og scenografi jeg snakker om når jeg coacher bands. Det kommer ligesom først, når man har alle de basale ting på plads; såsom opbygning, kontakt til de andre på scenen, troværdighed, kontakt til publikum, og at alt hvad man gør på scenen, er relateret til musikken. Jeg vil gerne hjælpe musikere med at opbygge en visuel musikalitet, så musikken altid er det gyldne omdrejningspunktet for de ting vi foretager os på scenen, og musikken kan altid vise os hvor vi skal have vores fokus. I musikken er der så meget essens, stemning, og så mange billeder og informationer at hente. Bliver du skarp i hvad musikken vil og kan, samtidig med at du øver dig på den visuelle del af koncerten på linie med at øve akkorderne, får du det så meget nemmere og bedre på scenen, og du rammer dit publikum så meget stærkere med din musik.

Vil du vide mere om Marie-Louise Grund Petersen, hendes musik og coaching i performance for musikere, så find mere om hende på:

Hjemmesiden: www.marielouisegrund.dk
Musikken: www.lhumamusic.com
Book coaching: https://artlab.dk/profil/marielouisegrund/

Artiklen er først offentliggjort i Mer’ Monitor! 42 – læs det her