fbpx
Markedsudvikling i udlandet

Markedsudvikling i udlandet

Hvis du er på vej til at få din musik ud over de danske grænser, men mangler en økonomisk håndsrækning, så er foreningen Music Export Denmark (MXD), dem der kan hjælpe dig videre.

MXD har en løbende pulje der støtter dansk musiks eksportprojekter, via puljen “eksportstøtte til markedsudvikling”. Læs herunder hvad det helt præcist er, du kan få støtte til i denne pulje.

Størstedelen af MXD’s støttekroner til dansk musiks eksportprojekter uddeles via puljen “eksportstøtte til markedsudvikling”, hvor man kan søge om støtte til to hovedaktiviteter:

  1. Liveoptræden (koncerter, turneer, showcases, supportkoncerter, radiopromotions, interviews etc.)
  2. Anden markedsføring (annoncering og køb af ydelser på eksportmarkederne som radio pluggers, pr-agenter osv.) i udlandet.

Mens mange dedikerede musikfans og musikbranchen selv holder sig orienteret om ny musik via anmeldelser og omtaler i de traditionelle medier, herunder tastemaker-blogs som fx. Pitchfork, er der flere og flere som finder ny musik via de sociale medier.

MXD har støttet flere vellykkede SoMe-kampagner, som har styrket danske kunstneres afsætning på eksportmarkederne. Der er flere eksempler på, at der er skabt markante resultater for et begrænset budget og at god musik og det rigtige indhold kan ende i en viralt eskalerende deling.

På baggrund af disse erfaringer og resultater har MXD valgt at præcisere og udvide, hvad du kan få støtte til ift. denne type aktiviteter.

Støttemuligheder til content marketing

I ansøgninger om “eksportstøtte til markedsudvikling” kan du medtage følgende aktiviteter og omkostninger:

  1. Produktion af indhold

Produktion af unikt indhold målrettet et eller flere eksportmarkeder, fx indhold hvor en dansk kunstners/bands musik præsenteres af en for eksportmarkedet gennemslagskraftig influencer, tik-tok danser etc.

MXD yder ikke støtte til produktionen af “klassiske” musikvideoer. Disse betragtes som en del af grundproduktet, på linie med indspillet musik til streaming og de fysiske formater. Men er der særligt unikke muligheder ift. versioneringer eller andet, der kan booste en kunstners/bands internationale karriere yderligere og markant (dvs. kunstneren/bandet skal allerede veletableret i udlandet), kan MXD dog vælge at gøre undtagelser.

  1. Aktivering af indhold

Spredning af indholdet via annoncering og kampagner på sociale medier, youtube, tik-tok osv. – og herunder til at engagere lokale bureauer, konsulenter, influencers etc. på eksportmarkederne i kampagnerne.

Sådan søger du

Send en ansøgning hvor du uddyber status på din internationale karriere, samt formål og detaljer på kampagnen, der søges til.

Der er ansøgningsfrist d. 15. i hver måned, undtaget juli måned.

Læs mere og ansøg

HUSK: MXD yder ikke støtte til aktiviteter, der finder sted, før en given ansøgningsfrist.

 


 

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

Sidder du og savner inspiration til, hvordan du som artist går til det store udland, så er det Mikkel Wad Larsen, du skal have fat i. Som en del af det europæiske talentudviklingsnetværk EXCITE har ORA inviteret ham til en snak om, hvordan man kommer til udlandet og spiller samt hvilke forventninger, man skal have til en tour.

Af Jens Christian Obel Jepsen

Mikkel Wad Larsen har efterhånden godt 15 års erfaring som musiker og branchemand på samvittigheden. Som forsanger i Helhorse, et af Danmarks veletablerede hardrock bands, har han turneret vidt og bredt i Europa – han har spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.

Efter at have været spillestedsbooker i Amager Bio/BETA og VEGA i København, er han nu Production Manager & Head of Artist Development hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency. Han har derfor stor indsigt i, hvordan tingene fungerer på den anden side af andedammen.

Hvordan får man gigs i udlandet?

Det første Mikkel altid siger til bands er, at musikken er altafgørende – det er først når kunsten er den bedste, den kan være, og sangene er i skabet, at det er på tide at komme ud over stepperne.

Han mener ikke, at det nødvendigvis er blevet sværere at finde gigs, men det er helt sikkert blevet sværere at gennemskue, hvad der virker. Han har nogle gode råd:

– Kommunikationslinjerne har aldrig været kortere. Du kan i princippet bare skrive til en person på Instagram og få et job – det ville være den mest DIY-måde at gøre det på. Snig jer ind hvor I kan. Prøv at finde lokale ligesindede bands, som I kan spille med. Prøv udvekslingsmetoden, det virker altid: ”Jeg hjælper dig med at få et gig i København, du hjælper mig med et gig i Düsseldorf.”

Det betyder ikke, at man bare skal google sig frem til de største bookingagenturer og skrive til dem. Han anbefaler i stedet, at man selv leder efter gigs på spillesteder, som passer til stilen:

– Det giver ikke nogen mening at kontakte spillesteder, som har plads til 800 mennesker, hvis du har to singler på Soundcloud. Prøv at finde klubber og bands, lokale promotere og musikinteresserede mennesker generelt, som kan lide din musik, og som vil hjælpe dig med at stable shows på benene.

 Et godt sted at begynde tour-planlægningen er altså musiker til musiker – eller igennem programmer som EXCITE.


Excite er et internationalt netværk af organisationer, heriblandt ORA, som samarbejder om at udveksle og udvikle talentfulde musikere i Europa.
Excite samarbejder bl.a. med festivaler, managere, pladeselskaber og bookere og programmet tilbyder:

  • Muligheden for at turnere internationalt og sætte skub i karrieren
  • Udvikling af musik og brancheforståelse i samarbejde med eksperter
  • Etablering af netværk og kontakt til nøglepersoner i musikbranchen
  • Adgang til nye markeder og et bredere publikum

Læs mere om Excite: www.excitemusic.eu.

Lyt til årets deltagende bands på Spotify.


Kend dit publikum og find din scene

Det handler om at kende sit publikum og tage derhen, hvor fanbasen er. Det er en vigtig pointe, ifølge Mikkel, og det er her, hvor mange bands fejler.

– På sociale medier kan du finde grupper og artister, som er dedikeret til din genre. Sociale medier er fantastiske til den slags. Alle kan bruge de her værktøjer. Hvem er din fanbase på Facebook, Instagram, Twitter, Spotify, whatever? På Spotify Analytics kan du f.eks. se, hvor folk hører din musik – måske er det der, du vil hen.

Han opfordrer til, at man går metodisk til værks og leder efter jobs by efter by for at finde sit publikum og sin scene. Du behøver ikke skyde efter en kæmpe tour i begyndelsen, tilføjer han. Måske er en håndfuld jobs i Tyskland lige det, du skal bruge for at få musikken ud til din fanbase.

Hvem skal jeg snakke med?

Det kan være svært at kontakte spillesteder direkte – det betyder ikke, at du ikke skal gøre det, men du skal være fokuseret og angribe idéerne én efter én:

– Hvilke spillesteder er der i byen? Hvilke shows har de på programmet, hvor vi passer ind? – lad os spørge ind til dem. Hvis dét ikke virker – hvilke bands er der byen?

Det er den slags spørgsmål, man hele tiden skal stille sig selv, fortæller han og fortsætter,

– Noget der er stort i resten af det centrale Europa, er lokale promoters. De spiller en vigtig rolle i at sætte shows op. Det er altid en god idé at prøve at kontakte dem, når du leder efter gigs på mindre klubber.

 Det kloge tourliv

Tourlivet er hårdt. Mikkel har følt det på egen krop.

– Det er vigtigt at have downtime, især for sangere, så få jer en pause og noget søvn. Det kan være mentalt stressende, specielt over længere tid, så respekter hinandens space. Hvis du gør det på DIY-måden, så kør på i weekenden – onsdag til lørdag hvor du kan tiltrække flest mennesker.

Tourlivet er også uforudsigeligt, så det handler om at være fleksibel – ikke mindst i sit livesetup. Du kan ikke altid lige regne med, at der er faciliteter til et Hammondorgel, som Mikkel selv fandt ud af i sin tid.

– I Danmark har vi et meget højt kvalitetsniveau – det har de også i Tyskland, men her skal du spille din vej op, og du skal spille på barer, i kældre og på natklubber. Du skal klare det hele selv, så du skal have et setup og et mindset, som er ekstremt fleksibelt.

 Du skal altså sørge for, at dit show kan ændres efter omstændighederne, forklarer han. Den ene dag spiller du måske for 50 mennesker i en kælder i Frankrig, den anden spiller du support i Tyskland for 500 mennesker. Musikken skal spille lige meget hvad, så du er nødt til at være fleksibel og løsningsorienteret.

 Bandet som forretning

Du skal være opmærksom på det faktum, at du ikke er jurist, smågriner Mikkel. Hvis kontrakter og aftaler ikke giver mening, så opfordrer han til, at man kontakter lokale musikorganisationer og får en hjælpende hånd. Han uddyber:

– Det er som regel først, når man klatrer op ad stigen og begynder at sælge billetter, at kontrakterne bliver mere indviklede. Det er min erfaring, både i de første mange år med Helhorse og som tourmanager, at kontrakterne har været meget simple. Det løser man ofte over e-mail.

 Forretningsdelen er typisk ikke noget kunstnere går op i, indrømmer han, men det er en vigtig del af livet som musiker.

– Hvis du vil være kok eller tømrer, så går du også i skole. Der findes masser forretningsskurser og andre ting, du kan gøre – og hvorfor ikke lære det? Det er dine penge og din karriere.

 5 år til at slå igennem

I musikbranchen siger man typisk, at det tager 5 år at slå igennem som artist, uanset genre. I de 5 år vil man sandsynligvis kun have udgifter. Det er hård kost og hårdt arbejde. Han uddyber:

– Jeres mål skal være hurtigst muligt at nå det magiske nulpunkt, hvor det ikke koster jer noget at turnere. Det handler igen om at have et fleksibelt setup. Jeg vil ikke anbefale, at I tager tourmanager, merchandiser, lys- og lydmand med på jeres første tour. Jeg ville tage af sted kun med bandet. I den billigste bil I kan finde. Det er cost-benefit over de første 5 år. Måske koster det jer penge, men det kan åbne døre, hvis I arbejder klogt. Måske får I nye fans, måske kontrakter.

Det er et nuanceret billede, tilføjer han. Nogle stiger til tops over meget kort tid, men de færreste er så heldige. En tour er en kæmpe mulighed, så derfor opfordrer han til, at man laver så meget promovering som muligt, og bruger touren til at løfte sine kampagner på sociale medier:

– Hvis du er ambitiøs så brug din tid klogt – prøv at få interviews med lokale bloggere, lav events på sociale medier og den slags.

Dos and don’ts on the road 

Helt overordnet har Mikkel kun ét råd til, hvad du ikke skal gøre: Don’t be an asshole. Dem er der nok af derude, understreger han, og så gælder det om at støtte hinanden. Det handler om at tage sit job seriøst:

– Hvis et spillested siger, du skal være der kl. 17, så skal du ikke være der kl. 18. Vær der kl. 17. Prøv at forstå det miljø, du befinder dig i. Forstå at alle dage er forskellige, og alle gigs er forskellige. Jeg anbefaler altid bands til nærmest at holde daglige bandmøder – hvordan gik det i går, hvad var godt, hvad var skidt? – hvad skal der ske i dag, hvordan gør vi? Tag det dag for dag.

Han anbefaler, at man ser touren som et job og ikke bare en grund til at drikke tungt – selvom det selvfølgelig er en del af branchen, at der også skal være plads til fest.

I sidste ende er tourlivet svært at forstå, før man har prøvet det, tilføjer Mikkel til slut:

– Det er et unikt miljø. En klog mand sagde engang: Never make life-changing decisions while on tour, cos you’re not in a normal mental state.


Mikkel Wad Larsen
Som forsanger i Helhorse har Mikkel både spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.

Arbejder hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency  som production Manager & Head of Artist Development. Mikkel har tidligere været spillestedsbooker på BETA/Amager Bio og VEGA i København, og har tidligere udtalt:

– Verden mangler ikke mere musik – den mangler mere god musik.


Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #39.

Kommunikation for musikere: hvor svært kan det være?

Kommunikation for musikere: hvor svært kan det være?

Kommunikation for musikere: hvor svært kan det være?

Det kræver solide formidlingsevner, at gøre andre interesserede i sit musikprojekt, og i en DIY-verden står du selv med ansvaret. Men hvad gør du, når du ikke lige frem er uddannet PR-guru? Mer’ Monitor! har taget en snak med kommunikatør, skribent og workshop-underviser, Eva Laksø, om de første skridt.

Af Ricco A. Jensen

Kommunikation er både en helt almindelig menneskelig aktivitet og samtidig et fag med metoder, teorier og regler. Udgangspunktet er altså noget vi alle kender, og for den uøvede er det også her det hele starter, ifølge Eva Laksø:

– Indenfor kommunikationsfaget gælder de samme “regler” som der gør i almindelig kommunikation. Man kommer langt hvis man er høflig, venlig, præcis i sine formuleringer og realistisk i sine forventninger til andre og sine egne evner.

Når det er sagt, så er de fleste nok godt klar over, at der skal mere til for at få nye fans og musikanmeldere til at lægge sig for sine fødder. Der er dog hjælp at hente, ifølge Eva Laksø, for der er nogle helt praktiske forhold du skal have på plads.

Fra regnsky til koncertarrangør

Eva Laksø kommer oprindeligt fra den anden side af skrivebordet, som hun siger. Hun startede som skribent på musikbloggen Regnsky.dk i 2009 indtil hun i 2012 blev kontaktet af koncertarrangøren Smash!Bang!Pow! Her blev hun tilbudt arbejde på baggrund af sine skriverier, og stod pludselig med kommunikationsansvar.

– jeg havde ingen erfaring og var den eneste på S!B!P! med kommunikation som arbejdsområde, så min tilgang til kommunikation blev formet af en trial-and-error metode – samt af at se på, hvad andre gjorde, når de f.eks. kontaktede Regnsky og derfra vurdere, hvordan det fungerede overfor mig. Den tilgang har været gældende hele mit arbejdsliv, også som kommunikationsansvarlig for først Strøm Festival og Frost Festival og nu hos Golden Days Sekretariatet.

Siden er hun blevet bachelor i Music Management og har dermed fået styrket fagligheden omkring sine praktiske erfaringer. Hendes råd er derfor også bare at gå i gang, at lære ved at være meget opsøgende på hvordan andre kommunikerer. Hvad virker og hvorfor virker det på dig.

Vær forberedt!

At du som musiker i et band ikke nødvendigvis er udlært PR-guru, er, ifølge Eva, derfor ikke hindring for at komme i gang med arbejdet. Det vigtige er blot at du gør en smule forarbejde og undgår en række gængse faldgruber. Blandt udfordringerne Eva ofte møder er, at man starter for sent:

– Eksempelvis begyndes kommunikationsarbejdet først en uge inden et album udgives. Hvis man er ambitiøs og gerne vil have mulighed for at blive anmeldt i f.eks. Gaffa, så skal man sende sit album til dem senest to måneder inden udgivelse. Så helt generelt: vær i god tid

Derudover er der hos mange bands ofte tale om urealistiske forventninger.

– Kig rundt i medielandskabet med et kritisk blik og overvej hvor realistisk det er, at du bliver spillet på P3 inden du sætter det som dit mål. Start med at sigte lavere og se mindre medier som trinbræt til større. Det er sådan stort set alle bands opbygger deres karrierer.

Og så skal man huske at få det mest grundlæggende på plads, nemlig at man sikrer en hvis ensartethed på alle sine kanaler, om det er i emails, på facebook, hjemmeside, sprogligt på facebook osv.

Hvad handler projektet om?

Når det kommer til selve kommunikationens indhold, så understreger Eva, at der ikke findes en universel formel. Her skal man grave ind til kernen i sit eget projekt:

– Målet for mine kommunikationsworkshops er, at deltagerne finder den gode historie bag hvad de gør og finder måder at fortælle den på gennem PR og sociale medier. Workshopsene struktureres ved først at tale om og løse opgaver omkring de kommunikationsstrategiske overvejelser som mål, budskab/historie, målgrupper og medier, forklarer hun og fortsætter,

– For at folde teorien ud til konkrete kommunikations-produkter, er anden del af kurset dedikeret til, at deltagerne kan påbegynde at skrive en biografi og en pressetekst, samt lave Facebook-opslag, der bidrager til at skabe et Facebook-koncept, der fortæller deres historie.

Hovedopgaven for Eva er således, at give deltagerne værktøjer til at træffe kvalificerede beslutninger omkring, hvad der vil være godt for den enkelte at gøre.

Facebooks simple hemmelighed

Selvom der er mange aspekter ved en god kommunikationsindsats, vil det ofte være på facebook at musikere arbejder mest med udtrykket. Hvordan man bruger facebook bedst, er da også emnet som musikerne har flest spørgsmål til. Ifølge Eva handler det om at forstå facebooks mission:

– Man kan forstå Facebook ret simpelt: Facebook vil gerne overtage verden, og det gør de ved at få så mange mennesker som muligt til at bruge så lang tid på platformen som muligt. Det mål styrer alt hvad Facebook gør – og hvordan den mytologiske algoritme styrer hvad folk får vist, forklarer hun og fortsætter:

– I forhold til typen af posts betyder det, at indhold, som får folk til at kigge længe på det og blive på platformen generelt, får den største eksponering. Det er derfor videoer uploaded direkte til Facebook ofte når ud til mange mennesker. Og derfor links til andre sider ofte ikke klarer sig så godt. Når det så er sagt, har selve indholdets karakter selvfølgelig også en stor betydning, og som hovedregel kan man tænke på, at godt indhold får modtageren til at reagere med en af de mulige reaktioner på Facebook: at dele, kommentere eller trykke “like”, “love”, “wow” etc. Når modtageren reagerer sådan, viser det Facebook at din målgruppe synes dit indhold er godt, og det får Facebook til at eksponere det for flere mennesker. Det er den super korte version, og der er rigtigt mange forbehold, men det at tænke ud fra de to tanker, kan være et sted at starte sin forståelse for Facebook.

Det handler generelt om at få modtageren med i din fortælling. Det er helt menneskeligt – algoritmer eller ej – så hvor svært og farligt kan det være:

– Hvis man er normalt venlig og høflig i sin måde at henvende sig til folk på, er det værste man kan opleve ikke at få noget svar, slutter Eva.

Eva’s basistjekliste:

Det vigtigste er, at der er en sammenhæng mellem din musik og det du udtrykker på tværs af din kommunikation. Altså en historie. som kommer til udtryk på flere måder, eksempelvis i de her ret væsentlige “assets”, som man typisk vil sørge for at have klar inden et kommunikationsforløb starter:

  • Biografi
  • Pressemeddelelse(r) – f.eks. en hver for single, album og tour.
  • Pressebilleder
  • Albumgrafik
  • Musikken tilgængelig online, f.eks. på Soundcloud (evt. lukket link før udgivelse) og som download til anmeldere
  • Hjemmeside
  • Sociale medieprofiler (Facebook er svær at komme uden om, men ellers skal du have de profiler, som du har lyst til at bruge).

*****

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #38.