fbpx
Lav en god pressepakke

Lav en god pressepakke

Når man ansøger om at spille på festivaler og spillesteder, skal man normalt fremsende det, der kaldes en pressepakke eller pressekit. Det kan være svært at gennemskue, hvad der præcis skal med i sådan en pakke. Derfor har vi lavet denne lille guide, som forhåbentligt kan hjælpe.

En pressepakke inkluderer som minimum en pressetekst og pressebilleder. Herunder uddybes, hvad der skal inkluderes – samt et par gode huskeregler!

Pressetekst

Det er her, I skal fortælle verden, hvem I er. Det skal gøres på en så fængende måde, at nysgerrigheden og interessen vækkes hos læseren. Her er nogle tips til, hvordan man kan opnå netop dette.

Den gode historie

Alle bands har en god historie. Det er fortællingen om, hvem I er, hvordan I er opstået, og hvad jeres mission er. Det er her vigtigt at identificere, hvad der netop gør jer unik. Så tag et rigtig godt kig indad, og find frem til kernen af, hvem I er. Spiller I en genre, der aldrig er blevet spillet før? Består jeres band udelukkende af familiemedlemmer? Har I selv bygget jeres instrumenter?

Det kan også være relevant at inkludere nævneværdige samarbejdspartnere. Har I f.eks. arbejdet sammen med en anerkendt producer? En verdensklasse guitarist? Nøglen her er, at personen skal være nævneværdig – det er ikke interessant, at jeres fætter er med på et nummer.
Faldgruber, man skal passe på her, er f.eks. at lave en kronologisk gennemgang af, hvem I er, hvordan I opstod, hvem der er gået ud af bandet, hvor I flyttede fra og til, osv.. Hold det så kort, præcist og interessant som muligt!

Hvor lang skal teksten være? 

Hold jeres pressetekst mellem en halv og en hel A4 side – ikke længere. Derudover er det godt at udvælge 4-5 linjer i toppen af teksten, da bookere sjældent vil benytte mere end det i programmer og på deres sociale medier. Ved at lave både en kort og en længere tekst, gør I det hermed nemmere for spillestedet at promovere jeres band.
I skal huske at bookere generelt modtager utrolig mange mails fra bands, og ofte ikke bruger mere end et par minutter på hver henvendelse  – så alt det I fremsender skal være så kort, præcist, iøjefaldende og relevant som muligt.

Musikbeskrivelsen

Nu ved vi, hvem I er. Men hvad spiller I så? I skal give læseren en ide om, hvordan jeres musik lyder og føles, uden faktisk at høre den. Her er det selvfølgelig praktisk med genrebetegnelser – dem kan I bruge! Der er heller ikke noget i vejen med, at sige, at I minder om et eller flere kendte bands. Der er mange bookere, som grovsorterer bands ved at kigge på genren først. Kom med så rammende en beskrivelse som muligt, og undlad fraser som ”det er svært at sige” og ”vi kan ikke defineres”. Vær varsom med selvopfundne genrer, og brug dem kun, hvis det er forståeligt for læseren.
Lad også være med at skrive, at sangskriveren/guitaristen/bassisten/trommeslageren/osv. er ‘én af de bedste her i landet’, hvilket man ofte støder på i pressetekster.

Anmeldelser

Hvis I har udgivet musik eller afholdt en koncert, som er blevet anmeldt af en tredjepart, er dette også relevant at inkludere i jeres pressepakke. Det er selvfølgelig meget værd, hvad I siger om jer selv, men at det bakkes op af kendte musikmedier, kan hjælpe til at skabe et positivt image.

Links til musikken

Der skal naturligvis også inkluderes links til steder, hvor man rent faktisk kan høre jeres musik. Det er dog værd at overveje, hvad man inkluderer. Inkludér kun sange, I står 100 % inde for. Det vil sige ingen halvfærdige demoer eller dårlige øvelokaleoptagelser – kun velproducerede sange. Og helst dem I anser som de bedste, I har. Her er kvalitet klart at foretrække over kvantitet.

Pressebilleder

Der skal inkluderes nogle pressebilleder i pakken. Først og fremmest skal disse være i høj opløsning. De skal kunne bruges på plakater, sociale medier osv., og arrangørerne/spillerne vil gerne undgå at få eftersendt nye billeder, hvis det kan klares i først forsøg.
Herudover skal I, medlemmerne i bandet, gerne være med på alle eller nogle af billederne. Det kan også være en idé både at have ’rene’ billeder og billeder med grafisk design (jeres navn, logo, med videre) på. Når I sender en pressepakke afsted, er det en god idé at sende billederne i en samlet zip-fil eller via et link til download, så de kan være i samme mail som resten.

Det grafiske udtryk

Det er en god idé at have et overordnet og gennemgående grafisk udtryk, som stemmer overens med, hvem I er. Hvis I er et dødsmetal band, så skal jeres pressepakke kommunikere dette i det grafiske udtryk. Brug farver, logo design, skrifttyper og billeder, som understøtter den ’feeling’, I har i jeres band. Dette gælder også for presseteksten. Man kan f.eks. inkludere et baggrundsbillede for at opnå dette.

Hvordan gør man det selv?

Hvis du har ambitioner om at nå langt med din musik, er der en masse ting, du selv kan gøre for at skabe en karriere. Men hvad kræver det, og hvor skal man starte? Artiklen herunder er en introduktion til gør-det-selv området.

Teknologien og internettet har i stigende grad ændret hele musikbranchen, og har gjort musikere meget mindre afhængige af at blive signet af et pladeselskab for at udgive plader og komme på turnéer. Som amatørmusiker er man som udgangspunkt alligevel ofte stillet i den situation, at man er nød til at klare det meste selv, fordi man ikke har et selskab i ryggen.

Men den gode nyhed er, at de digitale muligheder i høj grad gør det muligt fx selv at udgive sin plade, distribuere den, lave merchandise og kommunikere med fans gennem sociale netværk.

Men hvor starter man, hvordan løser man forskellige opgaver, og hvilke muligheder findes der i det hele taget?

Der findes ingen fastlagt opskrift på, hvordan du kommer frem med din musik, og i hvilken rækkefølge tingene skal gøres. Mulighederne er mange, og der kan være forskellige mål, du som musiker ønsker at opnå. De fleste musikere ønsker dog som hovedregel altid to-tre ting: At udgive deres musik, at spille mange koncerter og at have en masse fans.

I denne artikel koncentrerer vi os om, at få rammesat dit projekt, så du kan komme ud over stepperne.

1: Beslut dig for at gøre det selv

Det positive ved at gøre det selv er, at du har kontrollen over alle processer, og at der ikke er nogen der kan blande sig i din måde at gøre tingene på. Omvendt skal du være klar over, at det kan være hårdt arbejde og op-ad-bakke at få noget igennem.

Du skal med andre ord være sikker på, at du har tid til at udføre diverse opgaver og være klar til at tage arbejdshandskerne på uden for øvelokalet, og tage ansvar for at få tingene løst.

I mange tilfælde kan du vælge at betale dig fra at få løst opgaver, som du ikke har nogen erfaring med, eller som du ved, at andre kan udføre meget bedre end dig selv. Mange mindre pladeselskaber tilbyder fx at lave alt pressearbejdet i forbindelse med en udgivelse, og du skal ikke underkende de kontakter og evner som disse selskaber besidder. Det er hele tiden en afvejning af, hvor godt det kan betale sig at gøre det ene eller det andet, hvor mange penge der er til rådighed, og hvilken strategi du bruger.

2: Definer nogle mål for dine musikalske aktiviteter

Det er vigtigt at sætte sig nogle meget konkrete mål for, hvad du vil opnå med din musik inden for et vist tidsrum. Være realistiske i dine mål og spørg dig selv og dine bandmedlemmer, hvor meget tid og energi du og de vil bruge på at opnå dem. Det er vigtigt, at alle i gruppen er enige i disse mål og har den samme ambition og tid. Det kan skabe store ubalancer i et band, hvis nogle medlemmer ikke arbejder nok for sagen. Hvilke mål kunne du sætte sig? Fx at have 300 flere likes på facebook inden for et år? Eller at have spillet 8 koncerter i Danmark og én i udlandet i løbet af det næste halve år?

TIP: Du kan sagtens prøve at opfylde flere mål på én gang, men prøv at lade være med at gab over for meget. Det er bedre at være sikker på, at du kan nå i mål med de ting, du har sat dig for og det gør samtidig arbejdsprocessen mere simpel.

TIP: Fokusér på et givent mål i en periode. Måske er dit mål at skrive fem nye sange på tre måneder. I en sådan fase kan det være en rigtigt god ide at lade være med at spille koncerter, fordi dette betyder, at du så skal øve gamle numre op, hvilket forstyrrer processen med at skrive nyt. Normalt deler de fleste orkestre deres tid op i indspilning/PR/release og booking/tour/merchandise.

3: Vær konkret omkring, hvordan du skal opnå dine mål 

Som regel er der altid en logisk måde at fordele opgaver på i forhold til bandmedlemmers evner og ressourcer. Find ud af, hvem der er ansvarlige for at løse hvilke opgaver, hvornår. Hvordan skal ting gøres, skal du have hjælp, hvor kan du få hjælp osv osv. Skriv det hele ned og kommunikér ofte med dine bandmedlemmer om, hvordan tingene skrider frem. 

4: Orienter dig om dine muligheder

Medmindre du er ekspert på dit arbejdsområde, er det altid en god ide at orientere dig om dine muligheder. Hvis du fx skal promovere dig selv på de sociale medier, er det godt at lave en grundig research af forskellige medier og dets muligheder, og hvordan du udnytter dem bedst i forhold til din plan. Hvis du gerne vil spille flere festivaljobs, så lav en research af hvilke festivaler der findes og er relevante for dig, før du begynder at bruge tid på at ansøge.

Opsummering:

  • Tænk over, hvor godt udrustet du er til at tage vare om din egen musikkarriere. Kan du fx booke selv, eller er det en opgave, du skal have andre til?
  • Når du vælger at gøre-det-selv, har du kontrollen over alt, hvad der foregår i og omkring din musikalske karriere, men du skal gøre dig klart, at det er hårdt arbejde at lave alt arbejdet omkring et band helt selv.
  • Sæt nogle konkrete mål for, hvad du vil opnå indenfor en given tidsramme. Vær realistisk med dine mål og sørg for at være enig med dine bandmedlemmer.
  • Vær meget konkret i forhold til, hvem der løser hvilke opgaver, samt hvordan, og hvornår opgaverne skal løses.
  • Fokusér på bestemte mål og arbejdsopgaver i bestemte perioder. Man er ofte mere effektiv, når man arbejder med det samme emne i en periode.
  • Lær dine muligheder at kende ved at lave en grundig research.

Læs den mere uddybende artikel ”Bandet som virksomhed” her.

Kontakt spillestedet

Kontakt spillestedet

Før du kontakter et spillested for at få en koncert, er der en del ting du bør undersøge og overveje.

Relevante links: Læs videre i artiklen ”Den gode bookingmail

1: Matcher dit band spillestedets profil?

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside og se hvilke bands, de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik, du spiller, og det som spillestedet booker. Hvis spillestedet dertil kun booker store danske og internationale bands, kan det blive temmelig vanskeligt at komme i betragtning. Kig derfor efter spillesteder, der har en stor vækstlagsprofil eller laver klubaftener for amatørmusik.

TIP: Gør det nemt for bookeren og find et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med. Bookere modtager rigtigt mange anmodninger om koncerter og skal koordinere mange koncertaftener. Hvis man kan gøre bookerens arbejde lettere ved at placere sig i et spot, som bookeren alligevel skal have udfyldt, så er muligheden for at komme til at spille meget større. Det viser også, at du har tænkt tingene igennem og har en plan, og at du har forholdt dig til det pågældende spillested.

2: Hvor stor afstand er der mellem det sted du øver og spillestedet?

Spillesteder modtager som sagt mange flere forespørgsler på koncerter fra amatørbands, end de har plads til i løbet af et år. De fleste spillesteder booker desuden vækstlagsband, der bor og/eller øver tæt på spillestedet af flere grunde; dels for at støtte op om lokale bands med stort potentiale, og dels for at sikre publikumstilslutning – Det er aldrig en god oplevelse, hverken for bandet eller spillestedet, når spillestedet er halvtomt. Kontakt derfor spillesteder, der ligger tæt på dit øvelokale eller din by, da både spillestedet og du ved, at der er meget større chance for at få folk ind af døren til spillestedet, hvis den geografiske afstand er lille.

Kan du så aldrig komme til at spille uden for dit lokalområde? Det kan du sagtens, men det kræver, at du laver noget benarbejde og er lidt strategisk. Her er der tre ting du kan gøre:

2A: Kontakt et lokalt band dét sted, du vil spille, før du kontakter spillestedet. Prøv at lave en aftale med dem om en fælles koncert – Det sikrer som sagt større publikumstilslutning, og gør det mere attraktivt for spillestedet at booke dig og dit band.

2B: Lav en PR-plan og gør alt, hvad du kan for at hive folk ind til koncerten.

Et af de bedre eksempler inden for god PR, er den jyske sanger Kris Herman, der anmodede om et spillejob på Gimle i Roskilde. Herman havde forberedt en meget velgennemtænkt PR-plan, som han forlagde for Gimle. En del af planen gik blandt andet ud på, at han ankom dagen før og tog ud på alle de nærliggende gymnasier og spillesteder med flyers og snakkede med folk om koncerten. Dét resulterede i, at der stod 300 mennesker på Gimle til koncerten.

Dette er et forholdsvist enestående eksempel, og det kræver meget arbejde at udføre en sådan PR-plan, men det er bestemt ikke umuligt, hvis du virkelig vil ud og spille et specifikt sted. Som en del af PR-planen kan du også kontakte lokale radiostationer og aviser. Men til syvende og sidst handler det om at vise, at du er engageret og en plan, og at du er villig til at arbejde for at få din musik ud.

2C: I sidste ende er det bedste, du kan gøre, at gå i øvelokalet og skrive nogle gode sange, så musikken sælger sig selv. Det mest optimale er selvfølgelig at blive opdaget at et musikselskab og et bookingagentur, der kan stå for, at du og dit band bliver booket rundt om i landet, og samtidig betaler for tourbussen, ikke også?

TIP: Sørg altid for at gøre dit benarbejde, så du kan garantere spillestedet, at du og dit band tager minimum 30 personer med til koncerten. Publikum er spillestedernes indtægtskilde, og en garanti for indtægt vil øge din chance for at få en koncert. Men husk; hvis du ikke kan holde hvad du lover spillestedet, så bliver du og dit band højest sandsynligt ikke booket igen.

3: Er der andre veje til en koncert på et spillested?

En anden mulighed, for at få en koncert på et spillested, er ved at gå gennem et bookingagentur eller et management. Hvis du kan se, at Beatbox har booket Julie Maria til at spille på Fermaten, så kan du kontakte agenturet for at høre, om du kan lave en direkte aftale med dem om en opvarmningskoncert.

Se en liste over bookingagenturer og managements i Danmark.

Opsummering:

  • Sørg for, at din musik matcher det musik, som spillestedet booker.
  • Gør det nemt for bookeren og find et opvarmningsband på plakaten som i passer sammen med og kan anmode om at spille sammen med.
  • Det er meget nemmere at få et spillejob på et spillested tæt på jeres øvelokale/hjemby, fordi spillestedet ved at i højest sandsynligt kan trække folk til koncerten og dermed skabe omsætning.
  • Hvis i gerne vil spille uden for jeres nære lokalområde, så arbejd sammen med et lokalt band som kommer fra det sted i gerne vil spille, eller lav en gennemtænkt PR plan som i sætter tid af til at udføre før koncerten i den by i gerne vil spille.

*****

Artiklen er forfattet i samarbejde med Lauritz Jørgensen fra Gimle i Roskilde.

Den gode bookingmail

Den gode bookingmail

Find ud af, hvad erfarne bookere lægger vægt på, når de modtager din bookingmail.

 

1: Sæt dig ind i spillestedets profil og aktiviteter

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside, og se hvilke bands de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik du spiller, og det som spillestedet booker.

Vis i din mail at du har lavet en ordentlig research på spillestedets aktiviteter og anmod om koncerter, hvor du vil passe godt ind. Du kan fx gøre det nemt for bookeren ved at finde et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med og anmode om et opvarmningsgig, eller ansøge om at spille på bestemte aftener for upcoming orkestre.

2: Vær personlig og præcis i din kommunikation

Vær personlig i din måde at kommunikere på. Du kan fx finde bookerens navn på spillestedets hjemmeside og bruge navnet i starten af din mail, i stedet for at indlede med ”Kære booker”.

Skriv kort og præcist om, hvad du ønsker, hvilken genre du spiller, og hvor mange du kan trække til koncerten. Det er bedre at være klar i kommunikationen i stedet for at prøve at imponere med, hvor ”intenst og autentisk” dit liveshow fx er. Bare skriv helt åbent uden dikkedarer og lad bookeren vurdere dit materiale.

3: Præsenter dit band med en livevideo

Lad være med at beskrive din musikalske genre i en lang tekst i mailen. Det kan let blive meget langt, og en masse bevingede ord siger ikke nødvendigvis særligt meget om, hvordan du lyder.

Det er meget bedre at medsende en LIVEVIDEO. Med en video kan bookeren lynhurtigt danne sig et indtryk af dig og dit orkester, hvad du spiller, hvor godt du spiller, og hvor god du er på en scene. Selvom videoens kvalitet i sig selv kan være med til at gøre et indtryk, er det ikke must, at den skal være i højeste opløsning og være optaget på en 16-spors mixer. Pointen er, at en booker sagtens kan skelne og høre, om der er noget at komme efter i musikken.

Du kan sagtens medsende en udførlig pressemeddelelse, der beskriver den musikgenre du spiller, samt andre aktiviteter såsom pladerelease med videre. Bookeren kan så vælge om han/hun vil gå i dybden med jeres historik, releases og liveaktiviteter.

4: Vis at du har en plan.

Det er altid en god ide at skrive, hvad man kan tilbyde spillestedet. Fortæl bookeren, hvad du har tænkt dig at gøre for at trække folk ind til koncerten, samt hvor mange du regner med at trække. Det er en god start at have minimum 30 mennesker med ind, og hvis du kan trække flere, så har bookeren en rigtigt god grund til at booke jer, – dels fordi det er sjovere for alle involverede, når der er publikummer til en koncert, dels på grund af omsætning. Men sørg for at holde hvad i lover.

5: Send mails og materiale der har kvalitet

Alt hvad du sender til en booker eller andre vidner om, hvor professionel du er i din tilgang til din musik. Hvis du sender et gennemarbejdet logo, pressemeddelelse og et bandbillede i høj opløsning, er det klart nemmere at fange en bookers opmærksomhed.  Brug tid på det visuelle udtryk og vær grundig med alt det materiale som andre skal se og bedømme dig på.

Sammensæt mailen så den er let overskuelig, med luft mellem tekstblokkene. Skriv hvad du har medsendt, og hvor det kan findes i mailen. Der må ikke være tvivl om, hvad du gerne vil, hvor bookeren kan finde linket til jeres video, eller hvilken vedhæftning der er pressemeddelelsen.

6: Én til én kommunikation

Det kan godt blive lidt rodet, hvis flere i bandet begynder at skrive til bookeren om gear og tidspunkter. Sørg for at kommunikationen forbliver mellem ét bandmedlem og booker. Den person, der skriver indledende til bookeren, skal altså være den samme som svarer bookeren.

Opsummering:

  • Lav en ordentlig research på spillestedet og dets aktiviteter og anmod om spillejobs, hvor du kan passe ind.
  • Vær personlig og præcis i forhold til hvad du ønsker. Der er ingen grund til at prøve at imponere med vilde tillægsord, – lad materialet tale for sig selv.
  • Medsend en livevideo så bookeren lynhurtigt kan danne sig et overblik over din musik og optræden.
  • Giv bookeren nogle gode grunde til at booke jer. Fx at i kan trække mange folk til koncerten.
  • Medsend kvalitetsindhold, der siger noget om at i er seriøse med jeres musik og strukturér jeres mail, så bookeren har let ved at overskue alt, hvad der står i mailen og kan finde alt, hvad der er medsendt.
  • Sørg for, at det altid er den samme person, der kommunikerer med bookeren når der skrives og svares.

*****

Artiklen er forfattet  i samarbejde med Ida B. Jensen fra Huset KBH og Anna Rose fra Offbeat.

Bookingagentur & management

Bookingagentur & management

Herunder har vi alfabetisk listet et udvalg af aktive agenturer i Danmark (listen opdateres løbende). Du kan bruge denne liste til at søge efter eventuelle supportgigs med etablerede navne. Vær realistisk og henvend dig kun uopfordret omkring specifikke koncerter. Husk at det skal give mening genremæssigt og størrelsesmæssigt, at netop dit band supporter.

Det kan også være at du/i føler jer på et niveau, hvor der giver mening at søge efter folk, der kan varetage dine/jeres interesser ift. booking og managementopgaver.

De to største agenturer i Danmark, Live Nation og ICO Concerts, signer normalt ikke danske artister, men søger supportbands fra tid til anden. I mellemlaget finder man bl.a. Beatbox Booking, PDH Music, Skandinavian og 3rd Tsunami, der alle varetager artister indenfor forskellige genrer og størrelser. Mindre agenturer kan være mere genrespecifikke i deres valg af artister.

3rd Tsunami –  www.3rd-tsunami.com

Alive Music –  www.alivemusic.dk

Beatbox Booking – www.beatboxbooking.dk

BobKat Agency – www.bobkatagency.dk

Copenhagen Music –  www.cphmusic.dk

Dedicated Booking – www.dedicatedbooking.dk

DGM Concert & Booking –  www.dgmbooking.dk

Flammekaster – www.flammekaster.com

Gearbox Agency –  www.gearbox.dk

Heartbeat Music – www.heartbeatmusic.dk

ICO Concerts –  www.concerts.dk

Kaika Music –  www.kaika.dk

Live Nation –  www.livenation.com

Merger Management –  www.mergermanagement.net

Offbeat – www.offbeat.dk

PDH Music –  www.pdh.dk

Prime Collective – www.facebook.com/PrimeCollectivedk

Rocket Management & Booking –  www.rocketmb.com

Skandinavian –  www.skandinavian.dk

Smash!Bang!Pow! – www.smashbangpow.dk

Tajmer Booking & Management –  www.tajmer.dk

The Bank – www.thebank.dk

*****

Typer af spillesteder

Typer af spillesteder

 

1: Regionale spillesteder

Dét at være et regionalt spillested betyder, at man i en 4-årig periode modtager et årligt millionbeløb fra Statens Kunstfond (link: projektstøtteudvalget for musik), for at påtage sig en musikalsk udviklingsorienteret rolle i et regionalt område.  Hvilket bl.a. betyder at præsentere en bred vifte af genrer, samt præsentere musik af høj kunstnerisk kvalitet.

I 2016 kunne alle spillesteder ansøge, og 19 steder blev valgt på baggrund af musikalsk profil, evne til at drive et spillested og en ambition om at støtte og udvikle såvel amatørmusikken, samt etablerede kunstnere. For at modtage støtten var det et krav, at spillestedet også samtidig ville modtage kommunal støtte.

De enkelte steder har hver deres særegne mål og sammensætninger. I 2017 er Spillestedet Thy blevet udvalgt som et af de regionale spillesteder. Basen er Spillestedet Plantagehuset, men det er hele ni foreninger, der er gået sammen om at skabe stedet og aktiviteterne. Det andet nye regionale spillested er Turbinen i Randers og musikchef Mikael Qvist Rørsted fortæller, at tilskuddet overvejende vil gå til vækstlaget og til at præsentere koncerter inden for nicheområder.(link: Se alle de regionale spillesteder 2017-2020).

Der findes for hvert spillested specifikke målsætninger for, hvor mange små, mellemstore og store koncerter, man har tænkt sig at afholde pr. år. For mange regionale spillesteder er fordelingen på årsbasis ca. 25% små koncerter for amatørmusikere/vækstlag, 50% mellemstore koncerter for professionelle og semiprofessionelle danske og udenlandske kunstnere og 25% koncerter med store danske og internationale navne.

2: Honorarstøttede spillesteder

Projektstøtteudvalget for musik uddeler hvert år millioner af kroner i honorarstøtte til langt de fleste spillesteder som ansøger. Formålet med ordningen er at støtte afholdelsen af rytmiske koncerter på landsplan. Som spillested skal man have mindst 10 koncerter på et år, fordelt over seks måneder for at kunne ansøge.

Et honorar er en beløbsmæssig enhed (også kaldet tariffen), som fastlægges på årlig basis (se bl.a. på DMFs side her). Det beløb spillestederne modtager svarer til x antal honorarer, som skal bruges til at betale musikere og teknikere honorarer/tariffer for koncerter. Ordningen sikrer altså, at spillestedet kan holde koncerter af et vist musikalsk niveau.

Spillestederne der modtager honorarstøtte lever delvist af denne støtte, samt af indtægter fra billetsalg og salg af øl/vand/mad.

Beløbsstørrelsen (= antal af tildelte honorarklip), er afhængig af spillestedets størrelse, samt af, hvor godt spillestedet kører i forhold til publikumsantal og den løbende drift. Dette vurderes udelukkende af kunstrådets musikudvalg (som ligger under Statens Kunstfond).

3: Kulturhuse/Medborgerhuse

Kulturhuse og medborgerhuse er folkelige samlingssteder, der giver mulighed for udfoldelse af al slags kultur, herunder musik. Kulturhuse og medborgerhuse varetager altså andre arrangementer end blot afholdelse af koncerter. Ligesom regulære spillesteder er det selvfølgeligt vigtigt for disse huse, at give publikum en god oplevelse. Forskellen ligger generelt i, at spillesteder har megen fokus på deres musikalske og fysiske profil udadtil og har et regionalt udsyn, hvor kulturhuse og medborgerhuse ofte har megen fokus på samværet og de fælles oplevelser for folk i lokalområdet.

Kulturhuse og medborgerhuse modtager ofte kommunal støtte, samt honorarstøtte og lever desuden af indtjening fra salg af billetter, mad, øl/vand, samt udlejning af lokaler og erhvervsarrangementer.

4: Koncerthuse

Koncerthuse er finansieret vidt forskelligt. Fx er Musikhuset i Aarhus bygget af Århus kommune og modtager årligt et kommunalt tilskud til drift, men skal ellers selvfinansieres gennem salg af billetter, mad/drikkevarer, samt gennem udlejning og erhvervsarrangementer. Alt i alt er Musikhuset i Aarhus en 100% offentlig institution.

Byggeriet af DRs koncerthus, samt DRs egne produktioner som TV produktioner og ensemblekoncerter er finansieret af licensmidler. Rytmiske koncerter med eksterne kunstnere foregår på markedsvilkår. Markedsvilkårene er baseret på udbud og efterspørgsmål. Hvis en kunstner er meget efterspurgt, vil bookingprisen for denne kunstner være høj, og billetpriserne vil derfor også være høje for at dække bookingomkostningerne. Til gengæld vil publikum også være parate til at betale en høj pris for en billet, da det er publikum selv, der efterspørger kunstneren.

5: Musikforeninger

Musikforeninger er sammenslutninger af mennesker, der som oftest faciliterer koncerter og foredrag, med henblik på at skabe oplevelser for befolkningen i et bestemt lokalt område. De kan have fokus på lokale musiktraditioner, bosiddende sangskrivere/musikere, det lokale musikalske vækstlag eller ganske enkelt på at skabe et stort og nuanceret udbud af musikoplevelser i deres nærmiljø.

Musikforeningerne i Danmark kan søge honorarstøtte og modtager måske også støtte fra den lokale kommune. Musikforeningerne har ikke nødvendigvis en egen scene til rådighed, men samarbejder med kulturhuse og medborgerhuse om deres arrangementer.

*****