fbpx
Lav en god pressepakke

Lav en god pressepakke

af | 20,aug,2020 | Promotion og PR, Rådgivning, X_PR

Når man ansøger om at spille på festivaler og spillesteder, skal man normalt fremsende det, der kaldes en pressepakke eller pressekit. Det kan være svært at gennemskue, hvad der præcis skal med i sådan en pakke. Derfor har vi lavet denne lille guide, som forhåbentligt kan hjælpe.

En pressepakke inkluderer som minimum en pressetekst og pressebilleder. Herunder uddybes, hvad der skal inkluderes – samt et par gode huskeregler!

Pressetekst

Det er her, I skal fortælle verden, hvem I er. Det skal gøres på en så fængende måde, at nysgerrigheden og interessen vækkes hos læseren. Her er nogle tips til, hvordan man kan opnå netop dette.

Den gode historie

Alle bands har en god historie. Det er fortællingen om, hvem I er, hvordan I er opstået, og hvad jeres mission er. Det er her vigtigt at identificere, hvad der netop gør jer unik. Så tag et rigtig godt kig indad, og find frem til kernen af, hvem I er. Spiller I en genre, der aldrig er blevet spillet før? Består jeres band udelukkende af familiemedlemmer? Har I selv bygget jeres instrumenter?

Det kan også være relevant at inkludere nævneværdige samarbejdspartnere. Har I f.eks. arbejdet sammen med en anerkendt producer? En verdensklasse guitarist? Nøglen her er, at personen skal være nævneværdig – det er ikke interessant, at jeres fætter er med på et nummer.
Faldgruber, man skal passe på her, er f.eks. at lave en kronologisk gennemgang af, hvem I er, hvordan I opstod, hvem der er gået ud af bandet, hvor I flyttede fra og til, osv.. Hold det så kort, præcist og interessant som muligt!

Hvor lang skal teksten være? 

Hold jeres pressetekst mellem en halv og en hel A4 side – ikke længere. Derudover er det godt at udvælge 4-5 linjer i toppen af teksten, da bookere sjældent vil benytte mere end det i programmer og på deres sociale medier. Ved at lave både en kort og en længere tekst, gør I det hermed nemmere for spillestedet at promovere jeres band.
I skal huske at bookere generelt modtager utrolig mange mails fra bands, og ofte ikke bruger mere end et par minutter på hver henvendelse  – så alt det I fremsender skal være så kort, præcist, iøjefaldende og relevant som muligt.

Musikbeskrivelsen

Nu ved vi, hvem I er. Men hvad spiller I så? I skal give læseren en ide om, hvordan jeres musik lyder og føles, uden faktisk at høre den. Her er det selvfølgelig praktisk med genrebetegnelser – dem kan I bruge! Der er heller ikke noget i vejen med, at sige, at I minder om et eller flere kendte bands. Der er mange bookere, som grovsorterer bands ved at kigge på genren først. Kom med så rammende en beskrivelse som muligt, og undlad fraser som ”det er svært at sige” og ”vi kan ikke defineres”. Vær varsom med selvopfundne genrer, og brug dem kun, hvis det er forståeligt for læseren.
Lad også være med at skrive, at sangskriveren/guitaristen/bassisten/trommeslageren/osv. er ‘én af de bedste her i landet’, hvilket man ofte støder på i pressetekster.

Anmeldelser

Hvis I har udgivet musik eller afholdt en koncert, som er blevet anmeldt af en tredjepart, er dette også relevant at inkludere i jeres pressepakke. Det er selvfølgelig meget værd, hvad I siger om jer selv, men at det bakkes op af kendte musikmedier, kan hjælpe til at skabe et positivt image.

Links til musikken

Der skal naturligvis også inkluderes links til steder, hvor man rent faktisk kan høre jeres musik. Det er dog værd at overveje, hvad man inkluderer. Inkludér kun sange, I står 100 % inde for. Det vil sige ingen halvfærdige demoer eller dårlige øvelokaleoptagelser – kun velproducerede sange. Og helst dem I anser som de bedste, I har. Her er kvalitet klart at foretrække over kvantitet.

Pressebilleder

Der skal inkluderes nogle pressebilleder i pakken. Først og fremmest skal disse være i høj opløsning. De skal kunne bruges på plakater, sociale medier osv., og arrangørerne/spillerne vil gerne undgå at få eftersendt nye billeder, hvis det kan klares i først forsøg.
Herudover skal I, medlemmerne i bandet, gerne være med på alle eller nogle af billederne. Det kan også være en idé både at have ’rene’ billeder og billeder med grafisk design (jeres navn, logo, med videre) på. Når I sender en pressepakke afsted, er det en god idé at sende billederne i en samlet zip-fil eller via et link til download, så de kan være i samme mail som resten.

Det grafiske udtryk

Det er en god idé at have et overordnet og gennemgående grafisk udtryk, som stemmer overens med, hvem I er. Hvis I er et dødsmetal band, så skal jeres pressepakke kommunikere dette i det grafiske udtryk. Brug farver, logo design, skrifttyper og billeder, som understøtter den ’feeling’, I har i jeres band. Dette gælder også for presseteksten. Man kan f.eks. inkludere et baggrundsbillede for at opnå dette.

Hvordan gør man det selv?

af | 20,aug,2020 | Promotion og PR, Rådgivning, X_PR

Hvis du har ambitioner om at nå langt med din musik, er der en masse ting, du selv kan gøre for at skabe en karriere. Men hvad kræver det, og hvor skal man starte? Artiklen herunder er en introduktion til gør-det-selv området.

Teknologien og internettet har i stigende grad ændret hele musikbranchen, og har gjort musikere meget mindre afhængige af at blive signet af et pladeselskab for at udgive plader og komme på turnéer. Som amatørmusiker er man som udgangspunkt alligevel ofte stillet i den situation, at man er nød til at klare det meste selv, fordi man ikke har et selskab i ryggen.

Men den gode nyhed er, at de digitale muligheder i høj grad gør det muligt fx selv at udgive sin plade, distribuere den, lave merchandise og kommunikere med fans gennem sociale netværk.

Men hvor starter man, hvordan løser man forskellige opgaver, og hvilke muligheder findes der i det hele taget?

Der findes ingen fastlagt opskrift på, hvordan du kommer frem med din musik, og i hvilken rækkefølge tingene skal gøres. Mulighederne er mange, og der kan være forskellige mål, du som musiker ønsker at opnå. De fleste musikere ønsker dog som hovedregel altid to-tre ting: At udgive deres musik, at spille mange koncerter og at have en masse fans.

I denne artikel koncentrerer vi os om, at få rammesat dit projekt, så du kan komme ud over stepperne.

1: Beslut dig for at gøre det selv

Det positive ved at gøre det selv er, at du har kontrollen over alle processer, og at der ikke er nogen der kan blande sig i din måde at gøre tingene på. Omvendt skal du være klar over, at det kan være hårdt arbejde og op-ad-bakke at få noget igennem.

Du skal med andre ord være sikker på, at du har tid til at udføre diverse opgaver og være klar til at tage arbejdshandskerne på uden for øvelokalet, og tage ansvar for at få tingene løst.

I mange tilfælde kan du vælge at betale dig fra at få løst opgaver, som du ikke har nogen erfaring med, eller som du ved, at andre kan udføre meget bedre end dig selv. Mange mindre pladeselskaber tilbyder fx at lave alt pressearbejdet i forbindelse med en udgivelse, og du skal ikke underkende de kontakter og evner som disse selskaber besidder. Det er hele tiden en afvejning af, hvor godt det kan betale sig at gøre det ene eller det andet, hvor mange penge der er til rådighed, og hvilken strategi du bruger.

2: Definer nogle mål for dine musikalske aktiviteter

Det er vigtigt at sætte sig nogle meget konkrete mål for, hvad du vil opnå med din musik inden for et vist tidsrum. Være realistiske i dine mål og spørg dig selv og dine bandmedlemmer, hvor meget tid og energi du og de vil bruge på at opnå dem. Det er vigtigt, at alle i gruppen er enige i disse mål og har den samme ambition og tid. Det kan skabe store ubalancer i et band, hvis nogle medlemmer ikke arbejder nok for sagen. Hvilke mål kunne du sætte sig? Fx at have 300 flere likes på facebook inden for et år? Eller at have spillet 8 koncerter i Danmark og én i udlandet i løbet af det næste halve år?

TIP: Du kan sagtens prøve at opfylde flere mål på én gang, men prøv at lade være med at gab over for meget. Det er bedre at være sikker på, at du kan nå i mål med de ting, du har sat dig for og det gør samtidig arbejdsprocessen mere simpel.

TIP: Fokusér på et givent mål i en periode. Måske er dit mål at skrive fem nye sange på tre måneder. I en sådan fase kan det være en rigtigt god ide at lade være med at spille koncerter, fordi dette betyder, at du så skal øve gamle numre op, hvilket forstyrrer processen med at skrive nyt. Normalt deler de fleste orkestre deres tid op i indspilning/PR/release og booking/tour/merchandise.

3: Vær konkret omkring, hvordan du skal opnå dine mål 

Som regel er der altid en logisk måde at fordele opgaver på i forhold til bandmedlemmers evner og ressourcer. Find ud af, hvem der er ansvarlige for at løse hvilke opgaver, hvornår. Hvordan skal ting gøres, skal du have hjælp, hvor kan du få hjælp osv osv. Skriv det hele ned og kommunikér ofte med dine bandmedlemmer om, hvordan tingene skrider frem. 

4: Orienter dig om dine muligheder

Medmindre du er ekspert på dit arbejdsområde, er det altid en god ide at orientere dig om dine muligheder. Hvis du fx skal promovere dig selv på de sociale medier, er det godt at lave en grundig research af forskellige medier og dets muligheder, og hvordan du udnytter dem bedst i forhold til din plan. Hvis du gerne vil spille flere festivaljobs, så lav en research af hvilke festivaler der findes og er relevante for dig, før du begynder at bruge tid på at ansøge.

Opsummering:

  • Tænk over, hvor godt udrustet du er til at tage vare om din egen musikkarriere. Kan du fx booke selv, eller er det en opgave, du skal have andre til?
  • Når du vælger at gøre-det-selv, har du kontrollen over alt, hvad der foregår i og omkring din musikalske karriere, men du skal gøre dig klart, at det er hårdt arbejde at lave alt arbejdet omkring et band helt selv.
  • Sæt nogle konkrete mål for, hvad du vil opnå indenfor en given tidsramme. Vær realistisk med dine mål og sørg for at være enig med dine bandmedlemmer.
  • Vær meget konkret i forhold til, hvem der løser hvilke opgaver, samt hvordan, og hvornår opgaverne skal løses.
  • Fokusér på bestemte mål og arbejdsopgaver i bestemte perioder. Man er ofte mere effektiv, når man arbejder med det samme emne i en periode.
  • Lær dine muligheder at kende ved at lave en grundig research.

Læs den mere uddybende artikel ”Bandet som virksomhed” her.

Kontakt spillestedet

Kontakt spillestedet

af | 20,aug,2020 | Booking, Rådgivning, X_Booking

Før du kontakter et spillested for at få en koncert, er der en del ting du bør undersøge og overveje.

Relevante links: Læs videre i artiklen ”Den gode bookingmail”

1: Matcher dit band spillestedets profil?

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside og se hvilke bands, de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik, du spiller, og det som spillestedet booker. Hvis spillestedet dertil kun booker store danske og internationale bands, kan det blive temmelig vanskeligt at komme i betragtning. Kig derfor efter spillesteder, der har en stor vækstlagsprofil eller laver klubaftener for amatørmusik.

TIP: Gør det nemt for bookeren og find et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med. Bookere modtager rigtigt mange anmodninger om koncerter og skal koordinere mange koncertaftener. Hvis man kan gøre bookerens arbejde lettere ved at placere sig i et spot, som bookeren alligevel skal have udfyldt, så er muligheden for at komme til at spille meget større. Det viser også, at du har tænkt tingene igennem og har en plan, og at du har forholdt dig til det pågældende spillested.

2: Hvor stor afstand er der mellem det sted du øver og spillestedet?

Spillesteder modtager som sagt mange flere forespørgsler på koncerter fra amatørbands, end de har plads til i løbet af et år. De fleste spillesteder booker desuden vækstlagsband, der bor og/eller øver tæt på spillestedet af flere grunde; dels for at støtte op om lokale bands med stort potentiale, og dels for at sikre publikumstilslutning – Det er aldrig en god oplevelse, hverken for bandet eller spillestedet, når spillestedet er halvtomt. Kontakt derfor spillesteder, der ligger tæt på dit øvelokale eller din by, da både spillestedet og du ved, at der er meget større chance for at få folk ind af døren til spillestedet, hvis den geografiske afstand er lille.

Kan du så aldrig komme til at spille uden for dit lokalområde? Det kan du sagtens, men det kræver, at du laver noget benarbejde og er lidt strategisk. Her er der tre ting du kan gøre:

2A: Kontakt et lokalt band dét sted, du vil spille, før du kontakter spillestedet. Prøv at lave en aftale med dem om en fælles koncert – Det sikrer som sagt større publikumstilslutning, og gør det mere attraktivt for spillestedet at booke dig og dit band.

2B: Lav en PR-plan og gør alt, hvad du kan for at hive folk ind til koncerten.

Et af de bedre eksempler inden for god PR, er den jyske sanger Kris Herman, der anmodede om et spillejob på Gimle i Roskilde. Herman havde forberedt en meget velgennemtænkt PR-plan, som han forlagde for Gimle. En del af planen gik blandt andet ud på, at han ankom dagen før og tog ud på alle de nærliggende gymnasier og spillesteder med flyers og snakkede med folk om koncerten. Dét resulterede i, at der stod 300 mennesker på Gimle til koncerten.

Dette er et forholdsvist enestående eksempel, og det kræver meget arbejde at udføre en sådan PR-plan, men det er bestemt ikke umuligt, hvis du virkelig vil ud og spille et specifikt sted. Som en del af PR-planen kan du også kontakte lokale radiostationer og aviser. Men til syvende og sidst handler det om at vise, at du er engageret og en plan, og at du er villig til at arbejde for at få din musik ud.

2C: I sidste ende er det bedste, du kan gøre, at gå i øvelokalet og skrive nogle gode sange, så musikken sælger sig selv. Det mest optimale er selvfølgelig at blive opdaget at et musikselskab og et bookingagentur, der kan stå for, at du og dit band bliver booket rundt om i landet, og samtidig betaler for tourbussen, ikke også?

TIP: Sørg altid for at gøre dit benarbejde, så du kan garantere spillestedet, at du og dit band tager minimum 30 personer med til koncerten. Publikum er spillestedernes indtægtskilde, og en garanti for indtægt vil øge din chance for at få en koncert. Men husk; hvis du ikke kan holde hvad du lover spillestedet, så bliver du og dit band højest sandsynligt ikke booket igen.

3: Er der andre veje til en koncert på et spillested?

En anden mulighed, for at få en koncert på et spillested, er ved at gå gennem et bookingagentur eller et management. Hvis du kan se, at Beatbox har booket Julie Maria til at spille på Fermaten, så kan du kontakte agenturet for at høre, om du kan lave en direkte aftale med dem om en opvarmningskoncert.

Se en liste over bookingagenturer og managements i Danmark.

Opsummering:

  • Sørg for, at din musik matcher det musik, som spillestedet booker.
  • Gør det nemt for bookeren og find et opvarmningsband på plakaten som i passer sammen med og kan anmode om at spille sammen med.
  • Det er meget nemmere at få et spillejob på et spillested tæt på jeres øvelokale/hjemby, fordi spillestedet ved at i højest sandsynligt kan trække folk til koncerten og dermed skabe omsætning.
  • Hvis i gerne vil spille uden for jeres nære lokalområde, så arbejd sammen med et lokalt band som kommer fra det sted i gerne vil spille, eller lav en gennemtænkt PR plan som i sætter tid af til at udføre før koncerten i den by i gerne vil spille.

*****

Artiklen er forfattet i samarbejde med Lauritz Jørgensen fra Gimle i Roskilde.

Den gode bookingmail

Den gode bookingmail

af | 20,aug,2020 | Booking, Rådgivning, X_Booking

Find ud af, hvad erfarne bookere lægger vægt på, når de modtager din bookingmail.

 

1: Sæt dig ind i spillestedets profil og aktiviteter

Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i, om spillestedet er et match for dit band og din musik.

Gå fx ind på spillestedets hjemmeside, og se hvilke bands de har på programmet. Der skal være et genrematch mellem den musik du spiller, og det som spillestedet booker.

Vis i din mail at du har lavet en ordentlig research på spillestedets aktiviteter og anmod om koncerter, hvor du vil passe godt ind. Du kan fx gøre det nemt for bookeren ved at finde et hovednavn på spillestedets plakat, som du og dit band vil passe godt sammen med og anmode om et opvarmningsgig, eller ansøge om at spille på bestemte aftener for upcoming orkestre.

2: Vær personlig og præcis i din kommunikation

Vær personlig i din måde at kommunikere på. Du kan fx finde bookerens navn på spillestedets hjemmeside og bruge navnet i starten af din mail, i stedet for at indlede med ”Kære booker”.

Skriv kort og præcist om, hvad du ønsker, hvilken genre du spiller, og hvor mange du kan trække til koncerten. Det er bedre at være klar i kommunikationen i stedet for at prøve at imponere med, hvor ”intenst og autentisk” dit liveshow fx er. Bare skriv helt åbent uden dikkedarer og lad bookeren vurdere dit materiale.

3: Præsenter dit band med en livevideo

Lad være med at beskrive din musikalske genre i en lang tekst i mailen. Det kan let blive meget langt, og en masse bevingede ord siger ikke nødvendigvis særligt meget om, hvordan du lyder.

Det er meget bedre at medsende en LIVEVIDEO. Med en video kan bookeren lynhurtigt danne sig et indtryk af dig og dit orkester, hvad du spiller, hvor godt du spiller, og hvor god du er på en scene. Selvom videoens kvalitet i sig selv kan være med til at gøre et indtryk, er det ikke must, at den skal være i højeste opløsning og være optaget på en 16-spors mixer. Pointen er, at en booker sagtens kan skelne og høre, om der er noget at komme efter i musikken.

Du kan sagtens medsende en udførlig pressemeddelelse, der beskriver den musikgenre du spiller, samt andre aktiviteter såsom pladerelease med videre. Bookeren kan så vælge om han/hun vil gå i dybden med jeres historik, releases og liveaktiviteter.

4: Vis at du har en plan.

Det er altid en god ide at skrive, hvad man kan tilbyde spillestedet. Fortæl bookeren, hvad du har tænkt dig at gøre for at trække folk ind til koncerten, samt hvor mange du regner med at trække. Det er en god start at have minimum 30 mennesker med ind, og hvis du kan trække flere, så har bookeren en rigtigt god grund til at booke jer, – dels fordi det er sjovere for alle involverede, når der er publikummer til en koncert, dels på grund af omsætning. Men sørg for at holde hvad i lover.

5: Send mails og materiale der har kvalitet

Alt hvad du sender til en booker eller andre vidner om, hvor professionel du er i din tilgang til din musik. Hvis du sender et gennemarbejdet logo, pressemeddelelse og et bandbillede i høj opløsning, er det klart nemmere at fange en bookers opmærksomhed.  Brug tid på det visuelle udtryk og vær grundig med alt det materiale som andre skal se og bedømme dig på.

Sammensæt mailen så den er let overskuelig, med luft mellem tekstblokkene. Skriv hvad du har medsendt, og hvor det kan findes i mailen. Der må ikke være tvivl om, hvad du gerne vil, hvor bookeren kan finde linket til jeres video, eller hvilken vedhæftning der er pressemeddelelsen.

6: Én til én kommunikation

Det kan godt blive lidt rodet, hvis flere i bandet begynder at skrive til bookeren om gear og tidspunkter. Sørg for at kommunikationen forbliver mellem ét bandmedlem og booker. Den person, der skriver indledende til bookeren, skal altså være den samme som svarer bookeren.

Opsummering:

  • Lav en ordentlig research på spillestedet og dets aktiviteter og anmod om spillejobs, hvor du kan passe ind.
  • Vær personlig og præcis i forhold til hvad du ønsker. Der er ingen grund til at prøve at imponere med vilde tillægsord, – lad materialet tale for sig selv.
  • Medsend en livevideo så bookeren lynhurtigt kan danne sig et overblik over din musik og optræden.
  • Giv bookeren nogle gode grunde til at booke jer. Fx at i kan trække mange folk til koncerten.
  • Medsend kvalitetsindhold, der siger noget om at i er seriøse med jeres musik og strukturér jeres mail, så bookeren har let ved at overskue alt, hvad der står i mailen og kan finde alt, hvad der er medsendt.
  • Sørg for, at det altid er den samme person, der kommunikerer med bookeren når der skrives og svares.

*****

Artiklen er forfattet  i samarbejde med Ida B. Jensen fra Huset KBH og Anna Rose fra Offbeat.

Bookingagentur & management

Bookingagentur & management

af | 20,aug,2020 | Booking, Rådgivning, X_Booking

Herunder har vi alfabetisk listet et udvalg af aktive agenturer i Danmark (listen opdateres løbende). Du kan bruge denne liste til at søge efter eventuelle supportgigs med etablerede navne. Vær realistisk og henvend dig kun uopfordret omkring specifikke koncerter. Husk at det skal give mening genremæssigt og størrelsesmæssigt, at netop dit band supporter.

Det kan også være at du/i føler jer på et niveau, hvor der giver mening at søge efter folk, der kan varetage dine/jeres interesser ift. booking og managementopgaver.

De to største agenturer i Danmark, Live Nation og ICO Concerts, signer normalt ikke danske artister, men søger supportbands fra tid til anden. I mellemlaget finder man bl.a. Beatbox Booking, PDH Music, Skandinavian og 3rd Tsunami, der alle varetager artister indenfor forskellige genrer og størrelser. Mindre agenturer kan være mere genrespecifikke i deres valg af artister.

3rd Tsunami –  www.3rd-tsunami.com

Alive Music –  www.alivemusic.dk

Beatbox Booking – www.beatboxbooking.dk

BobKat Agency – www.bobkatagency.dk

Copenhagen Music –  www.cphmusic.dk

Dedicated Booking – www.dedicatedbooking.dk

DGM Concert & Booking –  www.dgmbooking.dk

Flammekaster – www.flammekaster.com

Gearbox Agency –  www.gearbox.dk

Heartbeat Music – www.heartbeatmusic.dk

ICO Concerts –  www.concerts.dk

Kaika Music –  www.kaika.dk

Live Nation –  www.livenation.com

Merger Management –  www.mergermanagement.net

Offbeat – www.offbeat.dk

PDH Music –  www.pdh.dk

Prime Collective – www.facebook.com/PrimeCollectivedk

Rocket Management & Booking –  www.rocketmb.com

Skandinavian –  www.skandinavian.dk

Smash!Bang!Pow! – www.smashbangpow.dk

Tajmer Booking & Management –  www.tajmer.dk

The Bank – www.thebank.dk

*****

Typer af spillesteder

Typer af spillesteder

af | 20,aug,2020 | Booking, Rådgivning, X_Booking

Spillesteder fungerer og er finansieret på vidt forskellige måder. I denne artikel kan du få et overblik over de forskellige typer af spillesteder.

 

1: Regionale spillesteder

Dét at være et regionalt spillested betyder, at man i en 4-årig periode modtager et årligt millionbeløb fra Statens Kunstfond (link: projektstøtteudvalget for musik), for at påtage sig en musikalsk udviklingsorienteret rolle i et regionalt område.  Hvilket bl.a. betyder at præsentere en bred vifte af genrer, samt præsentere musik af høj kunstnerisk kvalitet.

I 2016 kunne alle spillesteder ansøge, og 19 steder blev valgt på baggrund af musikalsk profil, evne til at drive et spillested og en ambition om at støtte og udvikle såvel amatørmusikken, samt etablerede kunstnere. For at modtage støtten var det et krav, at spillestedet også samtidig ville modtage kommunal støtte.

De enkelte steder har hver deres særegne mål og sammensætninger. I 2017 er Spillestedet Thy blevet udvalgt som et af de regionale spillesteder. Basen er Spillestedet Plantagehuset, men det er hele ni foreninger, der er gået sammen om at skabe stedet og aktiviteterne. Det andet nye regionale spillested er Turbinen i Randers og musikchef Mikael Qvist Rørsted fortæller, at tilskuddet overvejende vil gå til vækstlaget og til at præsentere koncerter inden for nicheområder.(link: Se alle de regionale spillesteder 2017-2020).

Der findes for hvert spillested specifikke målsætninger for, hvor mange små, mellemstore og store koncerter, man har tænkt sig at afholde pr. år. For mange regionale spillesteder er fordelingen på årsbasis ca. 25% små koncerter for amatørmusikere/vækstlag, 50% mellemstore koncerter for professionelle og semiprofessionelle danske og udenlandske kunstnere og 25% koncerter med store danske og internationale navne.

2: Honorarstøttede spillesteder

Projektstøtteudvalget for musik uddeler hvert år millioner af kroner i honorarstøtte til langt de fleste spillesteder som ansøger. Formålet med ordningen er at støtte afholdelsen af rytmiske koncerter på landsplan. Som spillested skal man have mindst 10 koncerter på et år, fordelt over seks måneder for at kunne ansøge.

Et honorar er en beløbsmæssig enhed (også kaldet tariffen), som fastlægges på årlig basis (se bl.a. på DMFs side her). Det beløb spillestederne modtager svarer til x antal honorarer, som skal bruges til at betale musikere og teknikere honorarer/tariffer for koncerter. Ordningen sikrer altså, at spillestedet kan holde koncerter af et vist musikalsk niveau.

Spillestederne der modtager honorarstøtte lever delvist af denne støtte, samt af indtægter fra billetsalg og salg af øl/vand/mad.

Beløbsstørrelsen (= antal af tildelte honorarklip), er afhængig af spillestedets størrelse, samt af, hvor godt spillestedet kører i forhold til publikumsantal og den løbende drift. Dette vurderes udelukkende af kunstrådets musikudvalg (som ligger under Statens Kunstfond).

3: Kulturhuse/Medborgerhuse

Kulturhuse og medborgerhuse er folkelige samlingssteder, der giver mulighed for udfoldelse af al slags kultur, herunder musik. Kulturhuse og medborgerhuse varetager altså andre arrangementer end blot afholdelse af koncerter. Ligesom regulære spillesteder er det selvfølgeligt vigtigt for disse huse, at give publikum en god oplevelse. Forskellen ligger generelt i, at spillesteder har megen fokus på deres musikalske og fysiske profil udadtil og har et regionalt udsyn, hvor kulturhuse og medborgerhuse ofte har megen fokus på samværet og de fælles oplevelser for folk i lokalområdet.

Kulturhuse og medborgerhuse modtager ofte kommunal støtte, samt honorarstøtte og lever desuden af indtjening fra salg af billetter, mad, øl/vand, samt udlejning af lokaler og erhvervsarrangementer.

4: Koncerthuse

Koncerthuse er finansieret vidt forskelligt. Fx er Musikhuset i Aarhus bygget af Århus kommune og modtager årligt et kommunalt tilskud til drift, men skal ellers selvfinansieres gennem salg af billetter, mad/drikkevarer, samt gennem udlejning og erhvervsarrangementer. Alt i alt er Musikhuset i Aarhus en 100% offentlig institution.

Byggeriet af DRs koncerthus, samt DRs egne produktioner som TV produktioner og ensemblekoncerter er finansieret af licensmidler. Rytmiske koncerter med eksterne kunstnere foregår på markedsvilkår. Markedsvilkårene er baseret på udbud og efterspørgsmål. Hvis en kunstner er meget efterspurgt, vil bookingprisen for denne kunstner være høj, og billetpriserne vil derfor også være høje for at dække bookingomkostningerne. Til gengæld vil publikum også være parate til at betale en høj pris for en billet, da det er publikum selv, der efterspørger kunstneren.

5: Musikforeninger

Musikforeninger er sammenslutninger af mennesker, der som oftest faciliterer koncerter og foredrag, med henblik på at skabe oplevelser for befolkningen i et bestemt lokalt område. De kan have fokus på lokale musiktraditioner, bosiddende sangskrivere/musikere, det lokale musikalske vækstlag eller ganske enkelt på at skabe et stort og nuanceret udbud af musikoplevelser i deres nærmiljø.

Musikforeningerne i Danmark kan søge honorarstøtte og modtager måske også støtte fra den lokale kommune. Musikforeningerne har ikke nødvendigvis en egen scene til rådighed, men samarbejder med kulturhuse og medborgerhuse om deres arrangementer.

*****

Alternative spillesteder

Alternative spillesteder

af | 20,aug,2020 | Booking, Rådgivning, X_Booking

Hvis du synes, at det kan være svært at komme igennem til en booker på et etableret spillested, kan det ofte være en god idé at undersøge om der findes nogle alternative spillesteder i den by, hvor du gerne vil have en koncert.

Relevante links: Læs også artiklen ”Typer af spillesteder”

1: Relevante alternativer til etablerede spillesteder

Der er faktisk rigtigt mange steder, hvor det er muligt at få lov til at spille en koncert, hvis først man begynder at undersøge lokalområdet for alternative scener.

Mange af disse alternative scener har i forvejen koncertaftener eller fx fredagsbarer med musik, som man kan koble sig på.

Det gælder selvfølgeligt om at finde steder, der kunne have interesse i at have et band som dit på besøg. Det er måske ikke så relevant for et senior band at spørge, om de må spille på et gymnasium, ligesom Bodega Mega næppe ville sige ”ja tak” til rødderne i det lokale metalband.

Prøv at indkredse de steder, hvor du gearmæssigt, aldersmæssigt og genremæssigt, vil have en realistisk chance for at kunne spille.

2: Hvor kan jeg søge om at spille?

De steder du med rette kan tage en google-søgning på, er følgende:

  • Gymnasier og uddannelsesinstitutioner/fakulteter/fredagsbare
  • Kollegier
  • Biblioteker
  • Efterskoler/højskoler
  • Ungdomshuse
  • Kulturhuse/medborgerhuse
  • Scener i øvelokaleforeninger/musikforeninger
  • Byfester/kræmmermarkeder
  • Barer/bodegaer
  • Diskoteker
  • Butikker (pladebutikker/tøjbutikker)
  • Til private fester

3: Hvordan gør man?

Lav din research, tag ud og mød folk, eller tag din telefon og spørg efter de mennesker, der står for at lave koncerter, arrangementer, eller som ejer stedet. Det er temmelig lige ud af landevejen. Vær progressiv, vær kreativ, hav en plan, en dato og hav en masse gode argumenter for at du skal spille hos netop dem du kontakter.

Det kræver noget gå-på-mod og sikkert noget ekstra overtalelse og tålmodighed at komme igennem, men det betaler sig i det lange løb.

En positiv sideeffekt af at sætte spillejobs op på utraditionelle locations er, at der kan opstå en masse omtale omkring din musik. Fx spillede HateSphere i en parkeringskælder til Århus festuge i 2012, hvilket skabte en masse presseomtale og ekstra interesse omkring bandet.

Man kan også forsøge at blive en del af et event (eller selv skabe et event), der tænker i alternative omgivelser. Fx har det elektroniske DJ-event ’Bas Under Buen’ i en del år holdt årlige fester under Bispeengbuen på Frederiksberg. Konceptet har spredt sig til flere danske byer.

A: Når du ansøger steder som er koncertorienterede

Jo mere koncertorienteret steder du ansøger er, jo nemmere vil det være at komme til at spille. Du prøve at se om der findes nogle datoer, hvor der allerede er arrangeret koncerter, fester eller andet som du kan koble dig på.

Disse steder lever normalt ikke af at lave koncerter, så vær på forkant, tag førertrøjen på og vær klar til at påtage dig rollen som den, der koordinerer gear og tidspunkter. Kom med forslag til get-in, transport, spilletidspunkter mv.

B: Når du ansøger steder som ikke er koncertorienterede

Hvis du vælger et sted som normalt aldrig afholder koncerter, skal du sørge for, at det er en fordel  for dem at i kommer og spiller, enten fordi i skaber omsætning, eller fordi i skaber opmærksomhed for en butik eller lignende.

Vi kan tage eksemplet at spille i en tøjbutik. Det er godt, hvis jeres musik kan gøre noget for butikkens brand, så sørg for at lav et match mellem jeres musik og butikkens varer og målgruppe.

Gør det klart for ejeren, at du har tænkt dette aspekt igennem.

Du skal være klar til spille uden PA-anlæg, med mindre du selv har dette med.  Tøjbutikker ved intet om musikgear, så hav styr på alle ender af transport, opsætning, lydstyrke mv.

Du alt i alt kan skaffe dig selv rigtigt mange koncerter, hvis du laver din research ordentligt, anmoder de rigtige steder om koncerter og er klar til at tage en masse ansvar for gear og anden logistik.

Opsummering:

  • Vær opmærksom på alle de alternative spillesteder der findes.
  • Udvælg de steder, hvor du gearmæssigt, aldersmæssigt og genremæssigt vil have en realistisk chance for at kunne spille.
  • Hav en plan, en dato, noget gå-på-mod og tag ud og mød de mennesker, der arrangerer koncerter eller ejer butikker, eller giv dem et ring.
  • Hvis det sted du ansøger ikke normalt afholder koncerter, skal du sørge for, at det er til fordel for stedet, at du spiller der.

******

Artiklen er forfattet i samarbejde med Lauritz Jørgensen fra Gimle i Roskilde.

Hvordan skrives en ansøgning?

af | 20,aug,2020 | Ansøgninger og funding, Rådgivning, X_Ansøgninger_Funding

Hvem skriver jeg til?

Før vi kigger på udformningen af ansøgningen, skal vi lige holde fast ved et vigtigt punkt fra afsnittet om fundraising: Fondens hjemmeside.

Hjemmeside giver nemlig ikke kun praktiske oplysninger. Den gemmer også på noget andet vigtigt: Fonden præsenterer sig selv med sine egne ord. De ord er guld værd. Hvis du læser dem grundigt, før og mens du skriver din ansøgning, så har du chancen for at få fondens personlighed med i dit ordvalg. Det er ren tekstpsykologi: På den måde vil modtageren kunne “genkende” sig selv, når han/hun læser din ansøgning. Du skal selvfølgelig ikke fedte for modtageren og snakke ham efter munden. Det drejer sig mere om at fornemme fondens personlighed og det, den står for.

Eksempel: Hvis en forening i Nørre Snede søger penge til en musikaktivitet i deres by og har fundet en fond, som giver penge til kulturelle aktiviteter i provinsen, så vil det være en god idé at betone, at din forening virker i en lille provinsby og på en eller anden måde arbejder for at fremme lokalkulturen (der skal selvfølgelig være et reelt hold i dine påstande). På den måde vil fonden kunne genkende sine egne værdier i din ansøgning, og det øger chancerne væsentligt.

Ansøgningens opbygning

En god ansøgning er som regel på min. 1,5 og max. 5 sider.

Den indeholder:

Indledning Et kort afsnit på 1, max 2 sætninger, som præcist fortæller, hvad der søges til.
Præsentation af ansøgeren Bandet eller foreningen præsenteres kort og præcist
Præsentation af projektet/aktiviteten Dette afsnit er længere. Start med at præcisere projektet kort. Gå derefter over til at beskrive de enkelte dele af det.
Den praktiske gennemførelse Her kan man f.eks. beskrive det kronologiske forløb.Ved projekter er det tit meget vigtigt at præcisere, præcist hvem der har det økonomiske ansvar, og hvordan de praktiske opgaver er fordelt.
Afrunding Her samles de vigtigste tråde i det projekt, man søger til i få sætninger. Det er så at sige det gyldne afsnit, som skal blive stående i læseren.
Bilag Alle krævede bilag vedlægges! Man kan evt. lægge et ark papir ind med en indholdsoversigt.

Skulle der alligevel mangle et, så anmærkes udtrykkeligt, at bilaget eftersendes, så snart det er i hænde. Anmærkningen hører hjemme enten aller nederst i brevet (under dit navn) eller i indholdsoversigten.

Vær opmærksom på, om der er specielle ting, fonden gerne vil høre om.

Når du skriver

Indledningen er næsten det vigtigste. Læseren skal fanges på max. 5 sekunder, ellers lægger han ansøgningen fra sig igen. Derfor er indledningen altid på en, højst to sætninger. Når modtageren har læst den én gang skal han have fornemmelsen af præcist at vide, hvad det hele drejer sig om.

Alle andre afsnit er grundigere og går mere i dybden. Gør dine sætninger glasklare og præcise. Undgå ordvalg, der dramatiserer, oversælger, og virker reklamesmart eller friskt. Du sælger ikke din ansøgning med flotte, påklistrede ord. Du sælger den ved at tro på dit arbejde og dit projekt. Det viser du ved at beskrive det, du søger til og det, du tror der kommer ud af det.

Når din ansøgning er færdig og de sidste stavefejl er rettet, så stop en halv alligevel. Det bedste du kan gøre er at sove på den og tage den frem igen næste dag. Der er næsten altid afsnit, der kan skrives enklere eller klarere. Eller måske er der overflødige gentagelser. Eller måske har du skrevet ting, som kun er klare for dig, fordi du er inde i det, du laver. Er du f.eks. sikker på, at den advokat, som forvalter en gammel slagtermesters mindelegat nu også ved, hvad “upcoming” betyder, eller “kopiband” og “singer/songwriter”? Pas på, at du vælger ord og vendinger, hvor han/hun kan være med!

Vis altid din ansøgning til en eller flere venner – helst nogen, som er vant til at skrive ansøgninger. Friske øjne udefra opdager tit fejl og uklarheder, som du selv er blind for.

Når du lukker konvolutten

– kan det ikke gentages nok: Tjek indtil bevidstløshed, om du har alle de bilag med, som fonden kræver. Og når du har lagt i konvolutten, vedhæftet i mailen eller onlineformularen, så tjek en ekstra gang at al indhold er kommet med. Det er nemlig altid lige bestemt det øjeblik, hvor man laver de tåbelige småfejl man ellers ikke ville lave.

Smid brevet i postkassen, send mailen eller tryk send på onlineformularen, træk vejret dybt og fyld dig med den positive energi, som ansøgningen har drænet ud af dig.

Hvordan fundraiser man?

af | 20,aug,2020 | Ansøgninger og funding, Rådgivning, X_Ansøgninger_Funding

Hvordan finder jeg egnede fonde?

Du kan finde ALLE legater og fonde i portalen www.legatmidler.dk. Her er alle oplysninger fra Vejviser til legater og fonde gjort søgbar, og du betaler kun for de legater du skal bruge oplysninger på. Oplysningerne tilbydes som bog og på CD. Desværre er den ikke helt billig, men den findes også på bibliotekerne.

Den nemmeste metode er selvfølgelig research på internettet. Her er www.legatbogen.dk en glimrende og meget anvendelig database. Her er det nemt at finde frem til alle de musikrelaterede fonde og legater der findes, samt info om de enkelte puljer. Du finder også en masse gode råd til ansøgningen –  www.legatbogen.dk/saadan-soeger-du.

Vi kan også anbefale Maiken Ingvordsens fundraisingdatabase som indholder håndplukkede fonde, der særligt støtter kunst, kreative og sociale projekter.

Vi har samlet en kompakt liste over de mest relevante puljer her, men du kan også finde en masse på de andre musikorganisationers hjemmesider fx. på www.koda.dk, eller prøve dig frem i søgemaskinerne med dine egne stikord.

Hvad skal jeg gå efter, når jeg leder?

Det er sjældent, at en fond serverer det, du leder efter på et sølvfad. Kunsten er at finde de stikord i fondens tekst, som “gemmer” på et formål, der ligner dit eget.

Eksempel: Hvis et upcoming band søger om penge til deres aktiviteter, er en pengegiver med den følgende tekst måske interessant: “… yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men har ikke mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed”. Det kan godt kræve lidt tålmodighed og øvelse, før man fanger sådanne skjulte forbindelser.

Kig forresten også lige efter, om fonden skriver, hvad den ikke giver penge til. På den måde kan man også udelukke nogle fonde og spare en masse overflødigt arbejde.

Hvilke fonde vælger jeg ud?

Når du er færdig med at lede, sidder du forhåbentlig med en længere liste over fonde og legater, der kunne komme i betragtning. Nu er tidspunktet kommet, hvor du vælger lige netop den eller de fonde ud, som rammer dit formål bedst.

Hvis en fond virker interessant, skal du altid gå ind på dens hjemmeside (de fleste har en. Hvis ikke, så bed om muligt om at få tilsendt deres fundats). På hjemmesiden får du som regel en fuldstændig og opdateret information om ansøgningsfrister, betingelser, m.v. Tit kan du også smugkigge i listen over tidligere pengemodtagere for at vurdere, hvor bredt eller snævert de uddeler penge.
Kig meget grundigt og vær sikker på, at du har været i alle hjørner af hjemmesiden. Der kan nemlig gemme sig mange oplysninger rundt omkring i menuerne.

Den gyldne regel, når du vælger egnede fonde ud, er: Vælg omhyggeligt og målrettet. Der skal være en logisk forbindelse mellem det, du søger og fondens formål. Hellere lægge et stort arbejde i en eller to omhyggeligt udvalgte ansøgninger end sende tyve løse og upræcise breve afsted, som alligevel havner i papirkurven.

Men: Når du har fundet den perfekte fond, som skal have din superansøgning, kan du godt overveje samtidig at spille lidt lotteri og sende en serie af ansøgninger afsted. Der sidder nemlig rent faktisk også fonde, som har svært ved at komme af med pengene for det indeværende år. Måske er deres område meget specifikt. Så hvis du støder på fonde, som måske virker lidt “hendøende” og det, du søger til, med lidt god vilje kunne presses ind i fondens formål, så er det værd at overveje.

Man kan altså følge reglen eller bryde reglen. Vigtigt er, at man er bevidst om, hvad man gør og hvorfor.

Nu har du lavet dit udvalg, og du er klar til at skrive ansøgningen.

Offentlige og private støttemuligheder

Offentlige og private støttemuligheder

af | 19,aug,2020 | Rådgivning, Søg støtte, Uncategorized, X_Støtte

Herunder findes et udpluk af de støttemuligheder man har som musiker i Danmark, der ikke forudsætter et medlemsskab af en organisation.

Foruden disse er der en lang liste af private fonde. Legatbogen.dk er en glimrende og meget anvendelig database til søgning af private fonde. Koda har samlet en liste over private fonde til kulturelle formål her, og så kan du finde alle legater under Kodas Kulturelle Midler her.

3F’s MEDIE- OG KULTURFOND

Formålet med en medie- og kulturfond er at fastholde og udvikle den kultur, som fagbevægelsen altid har været en del af. Det gør vi ved at støtte projekter, som vi mener medlemmerne kan have glæde af, og hvor de selv har mulighed for at deltage. Bevillingerne spænder vidt. Fra teater, egnsspil og musiske arrangementer, som bidrager til at fremme fagbevægelsens kulturelle indhold og mål. Fonden støtter ikke initiativer af et omfang, hvor bevillingen vil være “en dråbe i havet”. Indtil videre er der maximalt ydet 25.000 kr. til et enkelt projekt. Der ydes ikke støtte til studierejser eller ophold. Der er ansøgningsfrister én gang årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her

DANSK ARTIST FORBUND

Der kan søges om støtte til musikudgivelse (ikke demo/singler), liveoptræden, studierejse, uddannelse indenfor artisternes fag, film/dvd-projekter (hovedsageligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller sociale/-humanitære formål. Størrelsen på legaterne varierer og ligger typisk mellem 3.000 og 10.000 kr. Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter. Der er ansøgningsfrister tre gange årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her

DANSK MUSIKER FORBUND

Der kan søges om økonomisk støtte til musikudgivelser, faglig dygtiggørelse, studieophold i udlandet og andre musikfremmende foranstaltninger. Bemærk, at der ikke kan opnås støtte til allerede realiserede projekter! Der er ansøgningsfrister to gange årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her

JAZZDANMARK

JazzDanmark Puljen er en rejsestøtteordning for danske musikere til afvikling af projekter med international karakter. En ansøger kan ikke søge flere af genreorganisationerne til samme projekt, og JazzDanmark Puljen støtter selvsagt kun aktiviteter, der vedrører jazz. Støttebeløbene ligger typisk mellem kr. 2.000 – 20.000. Hos JazzDanmark Puljen kan du søge:

  • transportstøtte til dækning af rejseomkostninger i forbindelse med turnéer i udlandet
  • transportstøtte til dækning af udenlandske solisters rejse til Danmark i forbindelse med aktiviteter med danske musikere.

JazzDanmark Puljen er en transportstøtte-pulje og støtter således IKKE: Honorarer, Pladeindspilninger, Studierejser, Markedsføring og promotionsaktiviteter (med undtagelse af mulighed for støtte til showcases), Administrationsomkostninger og driftsstøtte til orkestre, Kompositionshonorarer, Omkostninger til logi, Deltagelse i workshops eller seminarer, Underskudsdækning af projekter, som har fundet sted. Der er ansøgningsfrister fem gange årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her.

Har du en god idé til et jazzprojekt? Så kan du søge Jazzpuljen. Fra 2020-2022 uddeler JazzDanmark 450.000 kr. årligt til projekter i det danske jazzmiljø. Projektet er muliggjort af en treårig bevilling fra William Demant Fonden og puljen har tre frister årligt. Læs mere her.

KODA

Kodas kollektive båndmidler (kan søges af alle): Der kan søges støtte til arbejdslegater (eks. Komponisthonorar) og uddannelsesstøtte, produktion (cd, vinyl, digital, video, film, bog), Rejselegater, Koncerter og Tværgående projekter der involverer andre kunstarter. Kodas kulturelle midler (Kan kun søges af Kodas tilsluttede medlemmer, dvs. at du ikke må være medlem af en af Kodas fire medlemsforeninger, DKF, DJBFA, DPA og DMFF): Der kan søges om støtte til indspilning og udgivelser (cd, vinyl, digital, dvd, film, noder og video), arbejdslegater (herunder komponisthonorar) og studielegater, Rejselegater og koncerter. Begge puljer kan søges en gang årligt. Læs mere om puljerne, find ansøgningsfrister og ansøg her

KØBENHAVNS KOMMUNE

Københavns Kommune har oprettet en pulje der støtter koncerter i byen. Puljen er betinget af at projektet foregår i Københavns Kommune og at der er offentlig adgang. Udvalgets støtte gives som udgangspunkt via underskudsgarantier, som er det underskud, der fremgår af det samlede budget. Udvalget kan vælge – i stedet for underskudsgaranti – at yde et tilskud, hvis der ansøges om det. Der bliver bl.a. lagt vægt på at det er musikarrangementer, der sikrer og øger den musikalske bredde og aktivitet i København. Samt musikarrangementer, der er med til at fremme vækstlaget, udfordrer musikgenrer og gør brug af byens rum. Minimumstariffen for musikere skal som udgangspunkt overholdes. Puljen giver ikke støtte til: Workshops og seminarier, uddannelsesformål, studieophold og udlandsrejser, musikindspilninger og musikvideoer,  awardshows og prisuddelinger, velgørenhedskoncerter og releasekoncerter. Puljen støtter heller ikke koncerter med partipolitisk indhold, eller koncerter knyttet til religiøse handlinger, samt musikarrangementer, der i forvejen modtager tilskud til musikdrift fra Kultur- og Fritidsudvalget. Ansøgningsfristen er løbende, men mindst 60 dage før projektet starter. Læs mere om puljen og ansøg her

MUSIK EXPORT DENMARK

Eksportstøtte til markedsudvikling understøtter det fortløbende arbejde med at etablere bandet på et eller flere eksportmarkeder. Der kan søges til såvel enkeltstående kampagner som mere udstrakte forløb, der spænder over flere måneder. Der kan søges om støtte til liveoptræden (koncerter, turneer, showcases, supportkoncerter, radiopromotions, interviews etc.) og anden markedsføring (annoncering og køb af ydelser på eksportmarkederne som radio pluggers, pr-agenter osv.) i udlandet. MXD uddeler ikke støtte til produktion af plader (inkl. remixes) og musikvideoer, og arbejdsophold i udlandet vedrørende skabelse af musik (fx sangskrivning). Der er ansøgningsfrist d. 15. i hver måned, undtaget juli måned. Læs mere og ansøg her

NORDISK KULTURFOND

Nordisk Kulturfond er et nordisk samarbejdsorgan, der har til opgave at støtte kultursamarbejde i bred forstand mellem de nordiske lande. Nordisk Kulturfond uddeler støtte på tre niveuaer: projektstøtte med tre årlige frister, idéudviklings- og netværksfase inden for kunst- og kulturprojekter med løbende ansøgningsfrist, samt tematiske satsningpuljer med specifikke kriterier og ansøgningsfrister. Fonden beskæftiger sig med et bredt kunst- og kulturområde, som omfatter både professionelle og amatører. Fonden yder bidrag til aktiviteter, som præges af kvalitet, fremsynethed, tilgængelighed og variation, hvor både traditionelle og nye arbejdsformer kan udvikles. Bidrag kan bevilges til eksempelvis konferencer, koncerter, turnéer, udstillinger, festivaler og forsknings- og uddannelsesprojekter. Et projekt kan gennemføres både i og uden for Norden. Man kan søge som individ, gruppe, organisation, institution, forening eller virksomhed. Ansøger behøver ikke være bosat i Norden eller have nordisk nationalitet. Ansøgningsfristen er løbende. Læs mere om puljen og ansøg her

ODENSE KOMMUNE

Odense Kommune har generelle støttepuljer til kultur – og specifikt til musik. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til forskellige aktiviteter, såsom festivaler, koncerter, og lignende aktiviteter. Der er flere måder, du kan søge midler itl dit projekt: Det er f.eks. gjort meget nemt at søge om støtte op til kr. 25.000,-, hvor du både kan søge Musikpuljen og Kulturpuljen. Hér får du svar indenfor meget kort tid. Der er løbende ansøgningsfrist. Du kan også søge om støtte over kr. 25.000,-, da Odense Musikudvalg har en årlig pulje på kr. 1.100.000,- til dette. Se her. Her er der ansøgningsfrist hvert kvartal.

STATENS KUNSTFOND

Statens Kunstfond har en række puljer der støtter musikken. En af disse er til udgivelse af musikværker, som kan søges af enkeltpersoner, orkestre/ensembler/bands, projektgrupper, organisationer m.fl. Formålet med ordningen er at støtte udgivelse af nytænkte musikværker på højt kunstnerisk niveau. Desuden at støtte kunstneriske udgivelsesprojekter, som i helt særlig grad udnytter deres udgivelsesmedium – det være sig på eksisterende eller nye måder. Udgivelsesprojekter kan være tværkunstneriske musikprojekter, installationer, apps, musikfilm m. m. Udvalget lægger desuden vægt på:

  • klare overvejelser om sammenhængen mellem form og indhold, herunder udnyttelse af det valgte udgivelsesmedium
  • præcise overvejelser om gennemførelsen af projektet i forhold til økonomiske og tidsmæssige forhold
  • at der er et tilskudsbehov på mindst 100.000 kr.

Udvalget prioriterer udgivelsesprojekter, hvis ambitioner ikke kan opfyldes på markedsvilkår eller via andre støtteordninger. Der er ansøgningsfrister én gang årligt. Læs mere om puljen, find ansøgningsfrister og ansøg her Se alle Statens Kunstfonds puljer her

TUBORG MUSIKHJÆLP

Med Tuborg Musikhjælp har du og dit band mulighed for at få støtte til de spillejobs, I allerede har i kalenderen, og som kan bekræftes af det givne koncertsted. Støtten gives i form af en tourbus som I kan låne, når I skal ud at spille. Der kan også søges om musikhjælp til lydmand, benzin, færge, brobizz, overnatning og mad på touren. Tuborg Musikhjælp støtter kunstnere, som skal varme op for større navne. De støtter turnéer for kunstnere, som har brug for hjælp til at tage det sidste skridt ud til et stort publikum. De støtter bands, som gerne vil turnere i udlandet for at understøtte eksporten af dansk musik. Ansøgningsfristen er løbende. Læs mere om puljen og ansøg her

TUBORGFONDET

Tuborgfondet har et samfundsnyttigt formål og har særligt fokus på frivillighed. Fondet støtter foreninger og organisationer, der inddrager og engagerer frivillige ildsjæle i deres aktiviteter. Gennem de projekter Tuborgfondet støtter, ønsker fondet at inspirere endnu flere til at tage del i de folkelige fællesskaber og give dem nogle rammer, så fællesskaberne løbende kan udvikle og forny sig. Samtidig udvikler og støtter Tuborgfondet større projekter og initiativer, der knytter erhvervsliv og civilsamfund tættere sammen, og som bidrager til at virksomheder lettere kan få en aktiv rolle i samspillet med de frivillige foreninger og organisationer. I alt uddeler Tuborgfondet årligt bevillinger på mellem 25-30 millioner. Fondet støtter ikke enkeltpersoner, studierejser- og ophold, byggeri – og driftsomkostninger eller kommercielle virksomheder. Ansøgningsfristen er løbende. Læs mere om puljen og ansøg her

TEMPI

Tempi er genreorganisation for folk og world. De har støttepuljer for både musikere og arrangører. Ift. musikere har ordningen til formål at styrke danske world- og folk-orkestres udenlandske turnévirksomhed. Alle professionelle orkestre, som opererer med base i Danmark, kan søge puljen. Se definitionerne på hjemmesiden her. Tilskudmulighederne strækker sig fra bl.a. fra formidlingsprojekter og såkaldte ‘positioneringsprojekter’ til den internationale transportstøtte. Der er ansøgningsfrister 4 gange årligt. Læs mere om puljerne, find ansøgningsfrister og ansøg her.

 

AARHUS KOMMUNE
Tilskud til alle musikgenrer. Musikpuljen har 2 årlige ansøgningsfrister (1/11 og 15/5). Derudover kan projekter, der er baseret på pludseligt opståede muligheder, ansøge løbende.

Puljens formål er at fremme produktionen af musik af høj kvalitet i Aarhus Kommune, og at udvikle det producerende musikmiljø og opkvalificere det kulturelle vækstlag i Aarhus Kommune.
 
Puljen støtter musikprojekter (herunder ideudvikling, planlægning, forberedelse, produktion og gennemførelse af projekter), musikinitiativer, som bidrager til en fortsat udvikling af det professionelle kulturliv i Aarhus Kommune, initiativer, som opkvalificerer det kulturelle vækstlag og etårige musikprogrammer og aktivitetsprogrammer. Puljen støtter ikke projekter, hvor musik ikke er det bærende element (der henvises til Kulturudviklingspuljen), ej heller koncerter under Aarhus Festuge. Puljen kan søges af enkeltpersoner, grupper, foreninger og institutioner. Kulturinstitutioner, der modtager faste offentlige driftstilskud, skal redegøre for, hvordan projektet rækker ud over den ordinære drift. Læs mere om puljen og ansøg her.