NYHEDSBREV
Hold dig opdateret m. ansøgningsrunder og andre relevante nyheder for musikere
Lige om lidt opdager de at jeg ikke kan en skid’? Netop den tanke er ikke sjælden blandt musikere og andre kreative, ifølge mental træner Gitte Karvonen. Hun kalder det imposter syndrom og hører i kategorien præstationsangst. Imposter syndrom er blot en af de mange problematikker der kan ramme musikere og i værste fald stoppe karrieren. I vores interview med Gitte Karvonen, følger vi op på udfordringerne i en branche, der er hård ved sine medlemmer.
Vi kigger også nærmere på et projekt, som vil gøre Europa til dit hjemmemarked og dermed markant udvide dit potentielle publikum. Projektet er støttet af Europakommissionen og kommer med sine anbefalinger i starten af 2022.
Og så skal du møde A Mess, aka Dorte Hartmann. Hun har gravet dybt i sig selv og genstartet karrieren med et markant udtryk. Moe sidder på bagsiden og tænker stort… og du er velkommen i Mer’ Monitor! 48.
Hvordan skaber du mere gennemslagskraft i din liveoptræden? Bliv inspireret sammen med bandcoach Kristian Koch, vokalist Sofia Schmidt og lystekniker Martin Lundholm.
I november og december er du inviteret til Musikerdage i hhv. Aarhus, Odense og Aalborg. Og i januar 2022 kommer Musikerdag igen i København!
Her kan du læse den nyeste udgave af bladet Mer’ Monitor!, som bliver udgivet af musikforeningen Mono i Aarhus i samarbejde med ORA.