Bandcoach Kristian Koch har fif til gennembruddet med noget så enkelt som unikt tøj og anskaffelse af et bagtæppe – og hør Sofia Schmidt fra Ethereal Kingdoms om deres brug af rekvisitter og visualiseringer, og lystekniker Martin Lundholm om, hvordan lys og lyd kan blive mere sammenhængende.

Artikel af Pernille Randrup

”Der er to ting, der er vigtige at tænke på, når et orkester skal købe ekstraudstyr. Det første er, hvor meget det koster. Det andet er om det kan være i varevognen, eller hvad man har af transportmiddel.”

Men selvom at man skal tænke sig godt om, når man er ude at spendere kroner og ører på det, der ikke er musikken i sig selv, så er det nødvendigt at finde på et eller andet som blikfang.

”Det handler om at skille sig ud, så når man spiller som nummer fire i et lineup på seks, så er det noget, folk husker.”

Påklædningen er nummer et, backdrops er sindssygt vigtige

Først og fremmest kan rigtig mange bands gøre mere ved deres tøjstil, når de spiller koncerter.

”Danske musikere står rigtig tit i deres hverdagstøj, og de underspiller. Det er første fejl. De tror, at det ikke spiller en rolle, hvordan de ser ud, men det er nummer et,” forklarer Kristian Koch.

Og det er ellers nemt at gøre noget ved:

”Man laver en visuel profil med sit tøj, og det er her, at man virkelig kan få mest bang for the buck.
Det tager IKKE lang tid at finde på noget unikt. Her kommer lige en fordom: De fleste musikere er mænd, der ikke går op i tøj, så de tager bare noget på, der er sort. Og så ligner de alle andre. De vil heller ikke se mærkelige ud. Men det er omvendt, de skulle hellere prøve på noget. Ikke kun for publikums skyld, men også for branchen. De vil gerne se nogen, der tør noget.”

Derudover kan bagtæpper gøre rigtig meget.

”Backdrops er sindssygt vigtige, især når man ikke er det eneste orkester, der spiller den aften. Det skaber et unikt rum, og så er det en god måde at brande bandnavnet på. Det er desværre ikke alle steder, der kan hænge et backdrop, men det er rimeligt billigt at producere, og man kan altid ringe og spørge spillestedet inden, om man skal pakke det med.”

Lys – det tveæggede sværd

Der er flest udendørs spillejobs i sommerhalvåret i Danmark, og da man ikke se meget lystrylleri under sådanne forhold alligevel, anbefaler Kristian Koch, at man lader helt være med at have andet end de faste spots.

”Det er essentielt at man ikke spilder pengene, og det kan man nemt komme til at gøre med lys. Det er et tveægget sværd, for det kan blive rigtig godt, hvis man har pengene. Men hvis ikke man har råd til en god lysmand, så lad hellere være.”

Og har man et indendørs gig, hvor der er en fast lystekniker, er det om at bruge ham rigtigt. Det kan Martin Lundholm, skrive under på. Lys- og teaterteknikeren laver fast lys for MØL og Ethereal Kingdoms, som han kan indøve alt til punkt og prikke med – men når han bliver hyret ind til en række ukendte acts, er han ofte på bar bund.

”Der er rigtig mange bands, som siger: Bare lav et eller andet – og det er især svært, når det er genrer, jeg ikke kender. Jeg skulle lave lys til noget tyrolermusik forleden, der endte jeg med at lave det østrigske flag.”

I stedet opfordrer Martin Lundholm, akkurat som Kristian Koch, til samarbejde, så de lumske lumen bliver en fordel.

”Det er virkelig rart bare at få en setliste med et par stikord til hver sang, akkurat som lydteknikeren får en setliste med noter. Til lyset kan det være nogle bestemte farver, intensitet eller tempo, eller at der er klimaks efter to minutter og 50 sekunder.”

Betingelserne kan dog være svære. For eksempel på Copenhell, hvor teknikerne og heriblandt Martin Lundholm, trods at være faste medarbejdere, ikke har adgang backstage.

”Så må man fange bandet under lydprøven, og hvis det er om dagen, måske spørge om de vil have røg, så man kan lave lys i det. Men nogle gange forsvinder bandet, inden man når at få fat i dem, og så må man improvisere. Jeg har heldigvis selv spillet en del musik, mest guitar, og er fast standinbassist i bandet Situationsfornærmelse, og det hjælper lidt på at kunne mærke, hvordan lyden udvikler sig.”

Upålidelige projektorer
Kristian Kochs holdning til bedre belysning ligner meget den, han har til projektorer – men der skal man passe endnu mere på.

”Mange bands får lavet lækker grafik som undskyldning for at lave en mindre god performance, for så bruger de tid og kræfter på at få baggrundsbillederne til at spille.”

Og nogle gange er spillestedernes projektorer slet ikke funktionsdygtige.

”Der hænger ofte projektorer på spillestederne, men de er tit lidt brændt af – så er der ikke så meget kraft i pæren, så er HDMI-kablet slidt.”

Og så er der de billeder, der projekteres op i sig selv…

”Skal det være pænt, så koster det penge. Og selvom man så kender en på grafikerstudiet, som man har givet en kasse bajere, og det er nogenlunde præsentabelt, så er der endnu en faktor, nemlig at billederne helt kan fjerne fokus fra musikken. Det bliver simpelthen counter-intuitivt.”

Handouts og rekvisitter skal give mening

Ind i mellem er man til koncerter, hvor der uddeles handouts som knæklys eller badebolde.
Det fungerer kun, hvis det er gennemtænkt, advarer Kristian Koch.

”Det kan være stærkt charmerende med konfetti eller andet gejl eller uddeling af stjernekastere, men det skal stemme overens med konceptet.”

Derudover er det ofte ikke værd, at medbringe noget til uddeling – for det er tusind gange vigtigere at bevare flowet i koncerten.

”Hvis der skal uddeles 1.000 stjernekastere i et break mellem to sange, kan det hurtigt komme til at virke clonky og kikset, fordi der går for lang tid. Det er en af de ideer, der kan være superfed på papiret, men så skrotter man den, fordi det hiver alt flow ud af koncerten.”

På samme måde kan bands kan have artefakter på scenen, der er til stede for at skabe stemning, men uden at have en stilmæssig funktion.

”Der er så mange, der bruger en standerlampe og et gulvtæppe, og det fungerer bare ikke rigtigt længere.”

Kristian Koch anbefaler, som altid, at tænke kreativt og minimalistisk.

”Det er vigtigere at snakke om, hvordan medlemmerne i orkestret skal stå – skal de stå på noget? Og er det, vi tager med for at fordele os noget, der er nemt at flytte rundt og pakke sammen? Og er det noget, der vil blive ved med at kunne bruges? En gimmick er OK, men hvad koster den?”  

Og med ovenstående råds fællesnævnere understreger Kristian Koch, at det hele udspringer af musikerens performance: ”Man kan ikke maskere, at man ikke har noget at komme med. Hvis du ikke kan levere varen på en europalle i Vestjylland, så kan det være fuldstændigt lige meget med props og lys.”

En totaloplevelse med Ethereal Kingdoms er all in på visuelle virkemidler

Det symfoniske metalband Ethereal Kingdoms går all in på show, når de optræder, men altid med musikken som førsteprioritet. Derfor bruger de teatralske rekvisitter, som understøtter melodierne og fortællingerne, fortæller vokalist Sofia Schmidt:

”Alt på scenen har en funktion. Jeg rydder flasker, hvis der står nogen på scenen inden, vi går i gang, og jeg er stor modstander af useless fluff, og det vi har med skal være et supplement til vores storytelling. For eksempel sidder min mikrofon fast på et dekoreret mikrofonstativ, som jeg kan bruge til at hamre med og støtte op ad. Og, når vi altså ikke har en violinist med til at spille på den, så har vi en violin liggende på scenen – men det er for at jeg kan smadre den til sidst. Så kommer folk også tit bagefter og vil have en violinstump, og så får den yderligere en funktion, som en handout.”

Der bliver dog ikke delt stjernekastere eller andre publikumsbrugsgenstande ud imens koncerten er i gang.

”Jeg synes helt klart, det er grineren med balloner og for eksempel Alestorms gummiænder – men det passer også til festlige bands. Så hvis det matcher éns act, så siger jeg go for it. Vi har engang delt nogle virkelig flotte teaterinspirerede koncertprogrammer ud, men dem lavede vi på den betingelse, at de skulle være så fede, at folk ville have dem med hjem som minde.

Derudover har metalsymfonisterne taget det skæbnesvangre skridt, og bruger en projekter; Men med måde.

”Vi har også en projekter med, og hver sang har sin egen animation af et maleri – men der skal ikke være en hel film, der stjæler publikums opmærksomhed. Det, der sker på scenen skal have overtaget. Vi overvejede at få noget animeret noget at kunne projektere ved en koncert i en kirke, fordi der var så flotte, store hvide vægge – men det gik vi væk fra. Det ville fjerne fokus fra den performance, vi laver på scenen.

Hver sit lys til sin tid
Da det kan variere meget, hvad Sofia Schmidt og co. får betalt for et job, er det også forskelligt, hvor mange penge, de bruger på lys.

”Vi får lavet lys af Martin Lundholm til bestemte shows, hvor vi har økonomi til det. Ham så vi lave lys for Møl i 2018, og var vild med hele den æstetiske retning, han skaber. Og jeg kan virkelig anbefale at få lavet godt lys til livestreams – der gør det en kæmpe forskel.”

Ethereal Kingdoms har dog altid en bestemt lyskilde med på scenen.

”Vi samarbejder med billedkunstner Anna Holm, som laver mega lækker artwork, og som har lavet digitale malerier på to sidebannere, som vi altid har med. De kan foldes og gøres bredere eller smallere, og passer på den måde til alle scener. Det ligner to forrevne teatergardiner, og med to skabninger, en mand med en violin og en kvinde med en bog, som er portrætteret som spøgelser, der gemmer sig lidt bag gardinerne. Under bannerne står en blå LED-lampe, og det er for vildt, men det ligner 3D. Det er vildt godt lavet!”

Og det er ikke kun lyset, der skal lyse op på scenen. Det må tøjet også gerne.

”Alle i bandet må have på, hvad de vil, så længe det er indenfor de farver, der understøtter vores renæssanceudtryk, og som ligner lidt et senromantisk teater i Venedig: Hvid, accentfarven rød og mørke juvelfarver. Det tolker vi hver især på helt forskellige måder, så det passer til vores individuelle stage persona, mens det stadig også hænger sammen med det overordnede koncept. Selv var jeg for første gang klædt helt i hvidt, både på overkroppen og underkroppen, ved vores sidste koncert, og det har jeg ellers undgået – men det skal jeg helt klart igen! Det så for fedt ud på billederne bagefter. Det eneste, der er problematisk er, at teaterblod virkelig kan være frustrerende at få af hvidt tøj. Det er lige før, vi hellere vil have en sponsor på vaskemiddel end på flere amps!”

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! 47 – læs det her