NYHEDSBREV
Hold dig opdateret m. ansøgningsrunder og andre relevante nyheder for musikere
Rytmisk Musik Vejen er en forening, der har eksisteret siden 1971. Foreningen har lige under 50 medlemmer og har to øvelokaler, som bliver stillet til rådighed af kommunen. Formand René Quistorff fortæller mere.
Hvilken type forening er Rytmisk Musik Vejen?
Indtil for et par år siden havde vi et administrativt samarbejde med musikskolen omkring nøgler og den slags, men i dag har vi det hele selv.
Hvilke fokusområder, udfordringer og tiltag har Rytmisk Musik Vejen?
Vi sørger for at holde mindst to arrangementer om året, hvor vores musikere er ude at spille for en del publikummer. I slutningen af august holdt vi Vejen Anlægskoncert, som er en heldagskoncert for primært vores egne bands, men også enkelt udenbys fra.
Har Rytmisk Musik Vejen nogen kommende projekter?
Vi er i gang med at planlægge ”Julejam”, som holdes onsdag den 22. december.
Der er lidt planlagt musik, men ellers er det en jam-aften, hvor kan folk spille op som de har lyst til på kryds og tværs af de faste konstellationer.
Er der kommet nogen kendte musikere ud af Rytmisk Musik Vejen?
Sådan en som Jeppe Hougaard, der er studiemusiker og spiller bass, han har spillet sammen med mange af de store kunstnere.
Så har vi Morten Nørgaard, som stadig er medlem. Han er guitarist i bandet Blank, der har udgivet et par cd’er. Og så mener jeg, at jazz-musikeren Anders Rose også har været medlem.
Hvordan bruger Rytmisk Musik Vejen ORA?
Jeg er blevet bestyrelsesmedlem i ORA, og så har vi et band med i Plekter. Desuden har vi fået tilskud til vores anlægskoncert i august.
Vi er ikke kommet til det endnu, men vi kan også søge om at få workshops placeret i nærheden af os. Og så lyder projekter som Auditionsdays og Plekter meget spændende.