Vil du/I møde den danske og svenske musikbranche og spille på nogle af de store scener? Så er det nu, at I skal ansøge til POPKORN NORDIC!
Skåne og Sjællands talentlag skal forbindes via livekoncerter, netværksarrangementer og seminardage. Derfor leder POPKORN NORDIC sammen med spillesteder på hele Sjælland nu efter de bedste lokale bands og artister! POPKORN NORDIC er for alle bands og artister, som spiller egne numre uanset genre og som er bosat på Sjælland eller i Skåne.
POPKORN NORDIC skyder de næste stjerner afsted
Programmet skydes i gang med livekoncerter fra sensommer på toneangivende spillesteder over hele Sjælland. Lyttejuryen bag POPKORN NORDIC sidder allerede nu klar til at udvælge deltagerne. Så hvis man gerne vil ud og spille til efteråret, og man samtidig er klar til at udvikle sig som band/artist sammen med andre dygtige musikacts, så er det nu, man skal tilmelde sig!
Gevinsten for de liveacts, der klarer sig bedst, er et skræddersyet coachingforløb og festivaljobs på Helsingør Festival 2021 og i Sverige. POPKORN NORDIC handler først og fremmest om at udvikle sit musikalske talent. Derfor modtager alle deltagende bands og artister coaching og møder den danske og svenske musikbranche undervejs.
Tilmeldingsfrist 15. aug. 2021.
INDLEDENDE RUNDER
31. aug. Gimle, Roskilde
3. sep. Slagelse Musikhus
23. sep. Stars, Vordingborg
30. sep. Richter, Gladsaxe
KVARTFINALER
14. okt. Tapperiet, Køge
31. okt. Loppen, Kbh
SEMI- OG FINALE
25. nov. Kulturværftet, Helsingør
22. jan 2022 – The Tivoli, Helsingborg (SE)
POPKORN NORDIC 2021 arrangeres af Kulturværftet (DK) og The Tivoli (SE), Studiefrämjandet (SE).