fbpx
UHØRT Festival er klar med årets første 13 navne!

UHØRT Festival er klar med årets første 13 navne!

Der vil igen i år være noget for enhver smag blandt offentliggørelserne til årets UHØRT Festival, der i år finder sted den 3.- 5. september i København.

UHØRT har afsløret de første navne, der skal spille på årets festival. 13 artister er klar til at vise noget af den allernyeste, danske musik, når dette års festival løber af stablen for ottende gang den 3. – 5. september 2020.De 13 første navne er:
  • Cherryhead – soveværelses-pop, rå americana og “higher than life” gospel
  • CRUISE – alternativ pop med 80’er-inspirerede ballader
    føl som – melodisk rap med ærlige tekster og hårdtslående beats
  • Leizure – velkomponerede rocksange med plads til jazz og punkede toner
  • Marcus.wav – et lydunivers, der smukt grænser mellem house og pop
  • Poptones – musikscenens svar på en ‘stream of consciousness’
  • TERESE –det danske sprog med dansesko på
  • Trader –følsom og bombastisk alternativ indierock
  • Persecutor –hårdtslående thrashmetal
  • Blæst – ørehængende popmusik til den danske ungdom
  • Pil – dybtfølt popmusik, der forsøger at beskrive kærlighed på en ny måde
  • CHILI – melankolsk, elektronisk popmusik med sprøde toner
  • FVN – rå, fab og flabet rapOver de tre dage i september kan du opleve mere end 40 nye artister på UHØRT Festivals tre scener. Den 22. juli offentliggøres næste omgang af nye og spændende musiknavne.
    Alle navne er udvalgt af landets største lytteudvalg på 40 personer, bestående af bookere, pladeselskabsfolk, musikere, radioværter, musikjournalister, m.fl.

Grundet corona-nedlukningen bliver festivalen i år en del anderledes på mange områder, og derfor vil der være et begrænset antal billetter pr. dag, ligesom torsdagen også tages med i år.For at kunne holde UHØRT Festival i år er det samtidig nødvendigt, at alle deltagere overholder myndighedernes retningslinjer, bl.a. ift. at holde afstand og have god håndhygiejne.

Festivalpladsen vil selvfølgelig være indrettet, så der tages højde for disse ting. Og om det er med siddende eller stående koncerter, kommer an på udmeldingerne fra myndighederne den kommende tid. Men lige nu er alle super glade og spændte på at kunne præsentere ny musik til publikummet på UHØRT Festival.

Praktisk om billetsalget:
– Billetter til årets UHØRT Festival d. 3.-5. september sælges via Billetto.dk. Fredag og lørdag er allerede udsolgt, men der er stadig ledige billetter til torsdag.
– I første omgang sælges der kun 300 éndagsbilletter pr. dag.

Facebook-event: link
Web: www.uhoert.dk
Facebook: www.facebook.com/uhoert

UHØRT Festival holder fast i årets festival

UHØRT Festival holder fast i årets festival

Foto: Luca Stereo på UHØRT 2019, Foto: Anders Berg

Efter en del usikkerhed i flere måneder er festivalen superglade for at kunne melde, at årets festival bliver til noget. Vi ses 3.-5. september!

Musikoplevelserne i denne sommer er desværre meget få, men da UHØRT Festival ligger sidst på sommeren, og da Danmark stille og roligt åbner op igen, er det muligt at afholde årets festival. Det er vi VILDT glade for. Ikke mindst for de mange artister, der gerne vil spille, og for alle jer musikelskere, der hungrer efter ny, dansk musik

Da der pt. er begrænsninger på antallet af publikummer, vælgerfestivalen i år at tage torsdagen med, så det bliver en 3-dages festival. Der arbejdes lige nu med at kunne byde 500 personer velkommen pr. dag, og derfor sælges der KUN éndags-billetter i år.

For at kunne holde UHØRT Festival i år er det samtidig nødvendigt, at vi – og alle deltagere – overholder myndighedernes retningslinier, bl.a. at holde afstand og have god håndhygiejne.

Festivalpladsen vil selvfølgelig være indrettet, så der tages højde for disse ting. Og om det er med siddende eller stående koncerter, kommer an på udmeldingerne fra myndighederne den kommende tid.

Vi glæder os ufatteligt meget over at kunne give en chance til nogle af de mest spændende nye, danske navne.

Navnene på årets festival offentliggøres inden længe.

Praktisk om billetsalget:

  • Billetter til årets UHØRT Festival d. 3.-5. september sættes i salg på fredag, d. 26. juni, kl. 10.00 via billetto.dk.
  • I første omgang sælges der kun 300 billetter pr. dag.
  • Det er kun muligt at købe 2 billetter pr. køb.

Facebook-event: link
Web: www.uhoert.dk
Facebook: www.facebook.com/uhoert

Indtag scenen med din visuelle musikalitet

Indtag scenen med din visuelle musikalitet

Sanger, sangskriver og scenecoach Marie-Louise Grund Petersen føler sig ærgerlig over, at have gået fire år på den højeste uddannelse inden for musik, uden at få vejledning i det at stå på en scene. Nu har hun selv samlet handsken op, for at coache artister og bands i at indtage scenen med deres visuelle musikalitet.

Af Ricco A. Jensen

Det var så fedt! Publikum var med, men hvad var det vi gjorde og hvordan gør vi det igen? Var det overhovedet os der gjorde noget eller var det bare et godt publikum, bestående af venner og bekendte? Måske kender du usikkerheden, for scenen er et sted der kan gøre os usikre som intet andet.

Den usikkerhed kender Marie-Louise Grund Petersen fra sit virke med at vejlede musikere. Og usikkerheden kan resultere i nogle uheldige valg, som ikke nødvendigvis hjælper på den næste koncert:

– En ting der tit er på spil, er manglende opbygning af koncerten. At bandet kommer til at fyre den for meget af i første nummer. På den måde har de ikke flere gear, og resten af koncerten bliver et antiklimaks og bare lidt kedelig, forklarer Marie-Louise og fortsætter:

– En anden klassisk ting er, at forsangeren og bandet vil for meget, enten presse/pumpe stemningen, sin egen stemme eller musikken til at være noget der måske ikke ligger i sangens udgangspunkt. Og i forsøget på at pumpe stemningen eller musikken sker der ofte det modsatte. Luften fiser ud af ballonen.

Marie-Louise kalder det klassiske ting, for det er handlemåder hun er stødt på gentagende gange i sit virke som performancecoach, bl.a. ved Auditiondays over hele landet. Her møder hun musikere, bands og artister af alle afskygninger, som i stor udstrækning står med den samme usikkerhed omkring det at stå på scenen:

– Jeg har nogle gange set en koncert og tænkt, at det her band virker helt ovenpå og afklarede, måske endda på grænsen til det arrogante, men har med ganske få undtagelser erfaret, at der altid var en stor åbenhed og ydmyghed overfor at kunne blive bedre på scenen.

I mesterlære

Marie-Louise kender selv til usikkerheden. Hun er sanger og sangskriver med et langt cv som del af bands, som korsanger for andre artister og ikke mindst, som solist i hendes eget projekt Lhuma. Hun er uddannet Cand. Musicae fra det Jyske musikkonservatorium, og man skulle dermed tro at hun har fået performanceforståelse ind med, om ikke modermælken, så pensumlisten. Men nej, faktisk var det først da hun mødte Kristian Koch på fjerde år på konservatoriet at hun fik øjnene op for performance som et emne i sig selv – og det skulle vise sig at være et afgørende møde.

– De ting han (Kristian Koch, red.) nåede at lære fra sig, som bl.a. vigtigheden af øjenkontakt med de andre på scenen, at spejle hinandens udtryk og bevægelser etc., havde jeg aldrig hørt om eller prøvet før. Og der var instant pay off – både for os på scenen – det blev en helt anden fornøjelse at stå deroppe, fordi vi stod der sammen, og jeg følte mig forbundet til de andre på en ny måde, plus at publikum bare fangede det promte, og vi kunne mærke at vores forbindelse til dem også blev bedre. Jeg var helt blæst bagover, og følte mig samtidig lidt snydt og ærgerlig over at have gået på den højeste uddannelse indenfor musik i fire år uden nogensinde at være blevet præsenteret for den vinkel, og de forholdsvis enkle og logiske, men helt skelsættende greb, fortæller Marie-Louise.

Mødet med Kristian blev startskuddet til et fokus og en udvikling, der skulle sende hende på vej mod sin egen tilgang til at coache musikere i at indtage scenen. Men at der overhovedet er fokus på vejledning i sceneoptræden krediterer hun helt og holdent til Kristians arbejde:

– Kristian Koch er jo virkelig mesteren på det her område, og jeg har fulgt ham tæt de sidste ti år, hvor han i den grad har kæmpet og svedt for at bringe en ny agenda på bordet, og det er i den grad lykkes ham at ændre musikbranchens opfattelse af Performance for musikere. Fra at være et koncept, som blev misforstået af mange i branchen, til at være en anerkendt metode til at trimme en koncert og skabe både kvalitet i opbygning af sæt, visuelle virkemidler, og visuel musikalitet på scenen. Både pladeselskaber og musikere ved efterhånden godt, hvem de skal ringe til hvis de gerne vil opnå resultater. Og Kristian bliver brugt af rigtig mange af de store bands i DK. Kristian og jeg er rigtig gode venner, og det var været en ære at følge med i hans udvikling af COS metoden, helt tæt på.

Siden mødet med Kristian, har Marie-Louise arbejdet intenst med sin egen forståelse af emnet. Hun skrev kandidatprojekt om koncerten som kunstform, har arbejdet intenst med egne musikalske projekter, og så kom hun dybt ind i maskinrummet, da hun flyttede til København og kom i praktik hos Kristian:

– Det viste sig at være god timing, da han lige netop i den periode gik og pønsede på at skrive en bog om emnet, og jeg fik lov til at være med i hans første skriveproces. Han delte sin viden med mig og jeg hjalp ham med at få det formuleret i opstarten, og vendt og drejet og diskuteret, de første par år.

Bag frygt og ego findes det ægte

Samarbejdet med Kristian omkring bogen, gav Marie-Louise en dyb indsigt i emnet og COS (Credible On Stage), som er Kristian Kochs metode. Det er dermed samme udgangspunkt Marie-Louise benytter i sin coaching, men tiden og egne erfaringer har naturligvis formet hende, så hun har fundet sine egne ben at stå på:

– Det sjove er, at jeg kan registrere, at jo mere jeg selv erfarer og coacher musikere, jo mere finder jeg mine egne måder at formulere mig på, og kan se at jeg i høj grad er ved at udvikle min egen metode, og mine egne greb og ting der virker. Jo mere jeg arbejder, jo mere tydeligt bliver det, at Kristian og jeg griber det samme stof meget forskelligt an, hvilket er ret spændende. Det er uden tvivl forskellige ting musikerne får med fra os begge to, selvom om vi i bund og grund arbejder ud fra den samme metode. Det er jeg ret vild med, forklarer hun

Der hvor Marie-Louise især finder sin egen vej og metode, er i arbejdet med den mentale dimension. Det handler om positive tankemønstre, som noget af det der kan skabe ro og overskud på scenen. Hendes metode er at kanalisere opmærksomheden ind i musikken så fokus er der og ikke om du lige præcist står rigtigt på scenen. Man skal turde slippe sig selv, ifølge Marie-Louise:

– Jeg arbejder ud fra ideen om at hvis vi kan slippe vores frygt og ego, så bliver der hul igennem til noget ægte og universelt, som helt af sig selv vil påvirke publikum. At connecte med musikken på det egofrie plan, connecte med de andre musikere på scenen, se på hinanden og spejle hinanden, for derigennem i sidste ende bedre at kunne connecte med publikum igennem musikken. Musikken er hele tiden det gyldne omdrejningspunkt, hvor alle svarene ligger gemt.

At sætte sig selv i spil og på spil

Et andet udgangspunkt for Marie-Louises tilgang til at coache musikere er hendes eget virke som musiker og ikke mindst, soloartist. Hun befinder sig midt i det hele og kender det fra egen krop:

– Mit eget udgangspunkt er, at jeg er sanger og sangskriver, og jeg har både erfaring med at være solist, har spillet i bands, har turneret rundt i Europa, spillet på festivaler, og har stået på mange forskellige scener. Jeg er selv aktiv musiker, udgiver min egen musik, og kender altså det hele indefra. Alle overvejelserne, bekymringerne, drømmene, skuffelserne, opturene og kampene, som er en del af at ville noget og sætte sig selv i spil og på spil.

– Den erfaring og forståelse bruger jeg meget når jeg coacher bands. Jeg er optaget af at styrke musikerne, ved at spotte deres vaner eller “ramme”, og gøre dem opmærksom på deres mønstre, både de gode og de mindre gode, så de enten kan bryde ud af dem, eller nøjes med at bryde dem ind imellem. Ofte gør vi jo bare det vi er bedst til hele tiden, og vi kan derfor let blive fanget i vores egne vaner og idé om hvad der virker, og overser ofte de andre muligheder der er. Alt det potentiale, som bliver blotlagt, når vi tør bryde ud af vores comfortzone og nervøsitet, og gøre nye ting, lege med vores udtryk, skrue det helt op eller tage det helt ned, og begynde at tænke mere kreativt og legende om vores måde at begå os på scenen på.

– Jeg har selv eksperimenteret meget med dans og kostumer, koreografier og lys, i mine tidlige LHUMA-dage, og elsker at lege med det visuelle på scenen. Men egentlig er det sjældent de ydre rammer, som lys og scenografi jeg snakker om når jeg coacher bands. Det kommer ligesom først, når man har alle de basale ting på plads; såsom opbygning, kontakt til de andre på scenen, troværdighed, kontakt til publikum, og at alt hvad man gør på scenen, er relateret til musikken. Jeg vil gerne hjælpe musikere med at opbygge en visuel musikalitet, så musikken altid er det gyldne omdrejningspunktet for de ting vi foretager os på scenen, og musikken kan altid vise os hvor vi skal have vores fokus. I musikken er der så meget essens, stemning, og så mange billeder og informationer at hente. Bliver du skarp i hvad musikken vil og kan, samtidig med at du øver dig på den visuelle del af koncerten på linie med at øve akkorderne, får du det så meget nemmere og bedre på scenen, og du rammer dit publikum så meget stærkere med din musik.

Vil du vide mere om Marie-Louise Grund Petersen, hendes musik og coaching i performance for musikere, så find mere om hende på:

Hjemmesiden: www.marielouisegrund.dk
Musikken: www.lhumamusic.com
Book coaching: https://artlab.dk/profil/marielouisegrund/

Artiklen er først offentliggjort i Mer’ Monitor! 42 – læs det her

I nåde hos streamingtjenesterne

I nåde hos streamingtjenesterne

Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led.
I alt 9.050 solister og bands.

Streamingtjenesterne har rigtig meget magt, når det kommer til at få udbredt din musik. Det er ikke nok at uploade dine udgivelser på tjenesterne – lytterne skal også opdage dem blandt +50 millioner andre numre, og konkurrencen er enorm.

(Figur 1: Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands)

Som forbruger overlader vi i stigende grad arbejdet med at navigere i musikkataloget til streamingtjenesterne ’personlige’ anbefalinger – en algoritme skabt til at finde netop din smag.
I denne artikel vil vi undersøge hvordan streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer fungerer og påvirker hvordan brugerne opdager ny musik.

Artiklen tager udgangspunkt i Rasmus Rex Pedersens studie: ”Når maskiner kuraterer: Hvad anbefalingsalgoritmer fortæller os om menneskers smag.”

Du kender det sikkert: du har sat din yndlingsplayliste til at spille på Spotify, og uden at du har lagt mærke til det, er playlisten sluttet, og musikken er fortsat. Det går op for dig, at du ikke rigtigt har registreret overgangen, for den musik der nu spiller er godt nok ikke på din playliste, men den passer fint sammen med det du oprindeligt valgte at lytte til.

Det er en algoritme der ud fra dine lyttepræferencer på den specifikke playliste, finder anden ”lignende” musik til din nydelse.

Hvordan fungerer en algoritme?

Rasmus Rex definerer en algoritme som værende et sæt af regler eller handlinger, som kan bruges til at løse en bestemt type problem. Den tager et input, gennemfører de angivne handlinger, og producerer et output.

Anbefalingsalgoritmer er dog væsentligt mere avancerede end dette umiddelbart lyder. De inkluderer mange faktorer som input:

  • Analyse af indhold (fx længde, tempo, toneart, taktart, timbre, eller fagfolks analyse af et musiknummer)
  • Metadata om indholdet (fx medvirkende, sangskrivere, producer, pladeselskab, mv.)
  • Data om brugerens præferencer (fx karaktergivning og informationer om tidligere lyttet musik)
  • Situationsbestemmelse (fx hvad tid på dagen? Hvilken ugedag? Hvad tid på året? Hvor befinder brugeren sig? Hvilken type af enhed tilgår de tjenesten med?)

Algoritmerne tager udgangspunkt i disse input, og bruger dem som udgangspunkt for en beregning af sandsynligheden for at en bestemt sang eller et album vil matche din smag og dine behov netop nu. Anbefalingerne er med andre ord resultatet af et statistisk baseret forsøg på at forudsige, hvad du som bruger gerne vil have.

Karakteren og kvaliteten af de data, som danner baggrund for anbefalingerne, er afgørende for hvilket output algoritmen producerer. Denne statistiske baserede tilgang til anbefaling udgør et væsentligt brud med opfattelser af kunstnerisk kvalitet og relevans.

Hvad er en god anbefaling?

Algoritmerne forsøger ikke at forstå kvalitet, relevans og smag; de analyserer indirekte indikationer på kvalitet, relevans og smag, og de gør det ud fra pragmatisk udvalgt data, som betoner nemt målbare og kvantificerbare faktorer. På den måde adskiller de sig fra den menneskelige tilgang til anbefalinger, som baserer sig i langt højere grad på empati.

Når jeg anbefaler kunst og kultur til venner eller familie, forsøger jeg at sætte mig i deres sted – at forstå deres smag og hvad de skal bruge anbefalingen til. Men jeg trækker også på min egen oplevelse af de kulturprodukter, som jeg anbefaler. Når jeg anbefaler noget musik, investerer jeg samtidigt noget af mig selv i anbefalingen. Jeg angiver både, at jeg regner med at anbefalingen er relevant, men jeg angiver også at jeg selv har haft en god oplevelse med netop denne musik, og min egen forståelse af kvalitet er derfor indlejret i anbefalingen.

Når algoritmer anbefaler på baggrund af statistiske analyser, betyder det at de prioriterer relativ sikkerhed for at anbefalingen opleves som relevant. Konsekvensen er at der sker en nedprioritering af anbefalinger, som bryder med eksisterende mønstre og konventioner. Det er sværere at forudsige hvordan folk vil reagere på noget der er originalt og nyskabende, også selvom det potentielt netop er det, som giver de største reaktioner. Omvendt forholder det sig ofte med menneskelige anbefalinger.

Jeg tager gerne en chance med at anbefale en film, som jeg ved kommer til at gøre et stort indtryk – også selvom jeg er usikker på om dette indtryk kommer til at være positivt eller negativt.

På den måde adskiller maskiner og mennesker sig i forhold til hvilke rationaler, der ligger bag anbefalingerne. Begge søger at formidle gode oplevelser til modtageren, men definitionen på hvad der konstituerer en god oplevelse er radikalt forskellig.

Indtil videre er maskinernes algoritmiske anbefalinger kun én af flere mulige måder at skabe og formidle kulturanbefalinger. De fleste tjenester benytter sig af redaktionelt indhold (div. playlister) parallelt med de automatisk genererede anbefalinger, og Spotify eksperimenterer i skrivende stund med hvad de kalder ’algotorial playlists’ (sammensat af ’algorithmic’ og ’editorial’) – hvor algoritmer og menneskelige redaktører samarbejder om at kuratere tjenestens playlister.

Hvad betyder anbefalingsalgoritmerne for dig og din musik?

Algoritmernes forståelse af kvalitetskriterier, må siges at give forrang til kriterier der nemt kan måles og kvantificeres. Desuden har algoritmer en tendens til at reproducere – og til tider forstærke – bias som de finder i deres datamateriale. Udviklere hos Spotify eksempelvis har påpeget at algoritmerne bag den populære Discover Weekly playliste inkluderer mindre musik fra kvindelige musikere (som i forvejen er underrepræsenterede) end hvis musikken er udvalgt af mennesker.

Rasmus egen forskning viser desuden indikationer på, at nationale stereotyper er medvirkende til at reproducere en center-periferi-relation med de anglo-amerikanske lande som centrum for den globale musikkultur, og andre landes musik som nationalt afgrænsede kulturer med langt mere perifere positioner. Det er altså i højere grad amerikansk musik du bliver eksponeret for, når du får genrebaserede anbefalinger.

Som et eksempel på dette kan du i figur 1 se en netværksvisualisering af hvordan Spotifys algoritmer forstår ligheder mellem musikere. Kunstnerne grupperer sig i store træk efter musikalsk genre, men klyngen yderst til højre rummer stort set alle de danske musikere – en indikation på at algoritmerne lægger større vægt på geografi end musikalske kvaliteter når de finder ligheder.

Det er derfor meget svært som dansk artist at blive ”opdaget” udenfor landets grænser ved hjælp af streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer. Samtidig bliver du sat i bås med vidt forskellige danske artister rent genremæssigt, sådan som algoritmen fungerer i dag.

Du er dog heldigere stillet hvis du spiller mere nicheorienteret musik. Enkelte genrer er nemlig mindre tydeligt nationale i den måde Spotify opfatter ligheder. Undergenrer indenfor fx jazz og elektronisk musik, udkrystalliserer sig fx i nogen grad i netværket uden tydelige nationale træk.

Hvis du spiller musik indenfor de mere brede genrer, så er det noget sværere at komme ud over landets grænser via anbefalinger. I Spotify’s system er det algoritmer, som vurderer ligheden med andre artister, og man har dermed ikke direkte mulighed for at påvirke hvem man bliver koblet med. Den eneste lille mulighed er ved at tænke over hvordan algoritmerne arbejder med at forstå ens musik.

Hvis man eksempelvis i starten kun har danske lyttere, og kun bliver anmeldt af danske medier/blogs er der større sandsynlighed for at algoritmerne ser dette som et udtryk for at éns musik er mindre relevant udenfor landets grænser.

Det bliver mere og mere klart at playlister er ultimativt vigtige for eksponeringen af netop din musik på streamingtjenesterne. Playlister bliver kurateret af enten brugere eller redaktionelt på den enkelte streamingtjeneste, og der kan være fra én til millioner af brugere der følger den specifikke playliste.

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #43 – læs det her. Vi undersøger playliste-kulturen i næste udgave af Mer’ Monitor!, der udkommer i oktober 2020.

Rasmus Rex Pedersen: Adjunkt, Roskilde Universitet. Forsker i digitaliseringens konsekvenser i musikbranchen.

 

 

6 gode råd til en god vokallyd med Kasper Sandberg

6 gode råd til en god vokallyd med Kasper Sandberg

Bruger du tiden under Corona-krisen til at få indspillet noget nyt materiale? Her får du nogle gode råd fra producer og underviser Kasper Sandberg, til hvordan du perfektionerer vokalindspilningerne.

Af Marie Louise Schmidt Jørgensen

Kasper Sandberg der lever af at undervise og hjælpe bands med at få den helt rigtige lyd på deres udgivelser. Kasper er uddannet musiker fra konservatoriet. Han spillede i mange år som session bassist med store navne som Sanne Salomonsen og Thomas Buttenshøn. Ved siden af spirrede en voksende interesse for at lave god lyd på indspilninger.

Lad os starte helt fra scratch – Hvad vil det sige at lave mix og mastering?

Groft sagt kan man sige at rigtig mange bands og bedroom producers i dag bruger billige instrumenter og studieudstyr og optager dem selv. Når man har optaget det hele, skal det mixes. Lydniveauerne skal justeres så det bliver klarere, mere defineret, mere beskidt eller hvad man nu ønsker. Mere konkret bruger man en computer med en masse lydspor på. Kunstneren/bandet skal dermed forholde sig til musikken og tage beslutninger om hvad der skal justeres.

Det kræver erfaring og knowhow at finde frem til hvordan man f.eks. får en rigtig sprød popvokal eller store tunge rocktrommer. Det kræver kort sagt noget andet at lære at spille på trommer end at lære at mixe dem. Det er to forskellige ting. Til trods for at jeg har en musikerbaggrund, har jeg sat mig ned mens jeg har spillet og lært mig selv hvordan man mixer de her forskellige ting og hvordan man gør dem bedre og bedre indenfor forskellige genrer.

I dag fungerer det almindeligvis sådan at kunderne sender mig musiksporene over internettet, så arbejder jeg løs på det og sender det tilbage. Sådan gør vi et par gange hvor materialet bliver sendt frem og tilbage indtil vi er færdige.

Hele denne proces er mixfasen. Hvis kunstneren er helt tilfredse med mixet, går man over i masteringfasen, her udarbejder man en masterfil, som er filen over dem alle (heraf ordet masterfil) og som er den der ender med at blive udgivet.

Mixet skal her være rigtig godt og færdigt, da masteringprocessen kun kan forbedre lyden med op til 15%.  Mixet skal være i orden, det er helt essentielt!

6 gode råd til en god vokallyd

  1. Hvis du bruger en kondensator mikrofon så lad være med at stå for tæt på da næsten alle kondensator mikrofoner er meget følsomme. 5 cm er for tæt og 20 cm er godt.
  2. Hold øje med at du ikke overstyrer dit indgangstrin uanset om det så er preampen i dit lydkort eller du har en fancy-schmancy outboard channelstrip. Hvis din vokalindspilning overstyrer, så kan det ikke reddes senere i mixningen.
  3. Hvis S’erne er for skarpe så drej mikrofon et par grader væk fra sangeren og indsyng på den måde
  4. Forsøg at equalize vokalen og alle de andre spor i mixet så vokalen får den plads den skal have i mixet. Det kan være du skal fjerne frekvenser fra et andet instrument for at din vokal lyder godt.
  5. Brug en kompressor mere end du tror. Vær ikke bange for at skrue op for threshold. Det er den lyd vi har været vant til siden de første vinyler blev produceret.
  6. Det vigtigste er faktisk selve instrumentet og ikke teknikken. Forsøg derfor at få den bedste musikalske og udtryksmæssige optagelse ud af din sanger. Mikrofonen og alt andet udstyr er faktisk ligegyldigt hvis sangen er god og lytteren kan mærke hvad det hele handler om. Hvis sangeren er syg, uoplagt eller snottet så find en anden dag.

Læs hele artiklen i Mer’ Monitor! #42.

Besøg Kasper Sandberg her:
www.kmixandmastering.dk
www.facebook.com/kmixandmastering

HUN SOLO: Koncertkollektiv for kvinder

HUN SOLO: Koncertkollektiv for kvinder

Meget passende så HUN SOLO for første gang dagens lys på Den Internationale Kvindedag den 8. marts 2016. Projektet fokuserer nemlig udelukkende på kvindelige artister. Her fortæller musiker og medstifter Nana Jacobi om ideen bag HUN SOLO og om opblomstringen af et kvindeligt koncertkollektiv, artistnetværk og pladeselskab.

Af: Jens Obel Jepsen (Foto: Tine Bek)

Helt fra begyndelsen har HUN SOLOs mission været at tilføje feminin power og kvalitet til en mandetung musikbranche. I 2018 modtog HUN SOLO Ethel-prisen og DMF Københavns Ildsjælspris, og projektet beviser gang på gang, at kvalitet intet har med køn at gøre.

Konceptet er enkelt: Et skiftende line-up af 5 kvindelige artister spiller en solokoncert på 20 minutter hver – heraf navnet HUN SOLO. Artisten går altså alene på scenen og bærer det hele selv. Det er en særlig pagt med publikum, som også udfordrer kunstneren, fortæller Nana Jacobi, og selv erfarne artister er ved at dø af skræk, inden de går på scenen. Det er denne intimitet, intensitet, sårbarhed og styrke, som gør HUN SOLO helt enestående.

Fra tanke til handling

Tilbage i 2015 skrev Nana et debatindlæg i Politikken om ”Broderskab i dansk musikliv” og fraværet af kvinder i den danske musikbranche. Det startede en større debat, hvor også kulturministeren gik ind i sagen, men i sidste ende tog Nana og medstifterne, musiker Kirstine Stubbe Teglbjærg og forfatter Anya Mathilde Poulsen, sagen i egen hånd:

Vi valgte at lade musikken tale. Hvis bookerne ikke kan finde de kvindelige artister, så må vi vise dem, hvor de er!

Det begyndte med en tanke, fortæller Nana:

Jeg mødte hele tiden gatekeepere, der var mænd. Gad vide om det har en betydning for, hvem der er synlig i branchen? – mon mandlige og kvindelige kunstnere oplever det samme? Jeg lagde f.eks. mærke til i Gaffa, at der ikke var særlig mange kvinder at finde i bladet. Et år senere talte jeg med Kirstine, og det gik op for os, at vi var dårlige til at bruge vores netværk, spille sammen, producere sammen og lytte til hinandens musik. Vi besluttede os for at samle nogle spændende kvindelige musikere og sætte fælles koncerter op.

Den idé blev til HUN SOLOs første koncert på Den Internationale Kvindedag i 2016. Billetterne blev revet væk, og interessen har været støt stigende lige siden.

Et artistnetværk med kunstnerisk integritet

Den lange liste af erfarne og up-coming artister, som efterhånden er en del HUN SOLO-netværket, taler for sig selv. HUN SOLO er et fremragende eksempel på, hvor vigtigt netværk og samarbejde er i musikbranchen. Det er en pointe, alle kan lære noget af – uanset køn.

I HUN SOLO er der opstået et artistnetværk med julefrokoster og interne netværksaftener. Vi oplever, at når folk mødes i netværket, så begynder de at arbejde og spille sammen. Det er enormt vigtigt ift. hele ideen, at vi sammen skaber positiv forandring fremfor at sidde i hver sit hjørne og være sure over de ting, vi ikke synes er i orden.

Der er ikke nogen entydige kriterier for, hvem der bliver tager under vingerne i HUN SOLO. Det handler om kunstnerisk integritet, forklarer Nana:

Vi prøver at hylde dem, der gør deres ting på trods og bliver ved – nogen med kunstnerisk integritet, nogen der brænder for det, nogen der har et stærkt personligt udtryk. Vi prøver at skabe et line-up, som er bredt ift. udtryk, genre, stil, instrument, etnicitet og alder. Vi blander kortene. Der er ingen fastlåste kriterier.

HUN SOLO on tour

I dag, små fire år efter søsættelsen, sejler det gode skib for fulde gardiner. I HUN SOLO er der især fokus på at skabe mangfoldige rollemodeller for unge piger, og derfor deler de ofte billetter ud til piger på lokale musikskoler og den slags steder, når de er ude og optræde, fortæller Nana:

De små tøser skal opleve forskellige udtryk, som ikke nødvendigvis er Katy Perry, Taylor Swift eller whatever.

I 2017 spillede HUN SOLO både på Smukfest, SPOT Festival og Roskilde Festival:

Roskilde bad om noget spektakulært, så vi valgte at gøre en undtagelse med formatet. Vi samlede et hold af super kompetente kvindelige musikere fra forskellige bands, som skulle spille for alle fem artister. De havde aldrig spillet sammen før, og i ugerne op til showet var der virkelig pres på – jeg døde 17 gange i ugen op til – men i sidste ende blev det til fem helt fantastiske koncerter i et stuvende fyldt Avalon telt.

Ved siden af festivalerne turnerede HUN SOLO på tværs af de danske scener og i udlandet – to koncerter i Pakistan og tre på Færøerne.

Der er sket en masse ting, vi aldrig havde forestillet os, som f.eks. turnéen i Pakistan. Shit man – på udenrigsministeriets hjemmeside står der bare: don’t go! Men vi tog afsted alligevel. Vi bookede en lokal kvindelig musiker, og vi lærte at synge en af hendes sange på urdu. Det var alt sammen meget sjovt og kaotisk, og publikum i Islamabad og Karachi var helt vilde og sang med i vilden sky – selv på de danske sange! Vi var også i pakistansk morgen-TV, som bragte 45 minutter kun med HUN SOLO. Det var vildt og en kæmpe oplevelse.

Få måneder senere stod Færøerne for skud. Det var en anden type oplevelse, fortæller Nana:

På Færøerne spillede vi bl.a. i et missionshus. Vi har altid stor variation blandt de artister, vi har med, og Greta, den lokale artist, spillede og sang virkelig smukt og blidt. Bagefter gik Iris Gold på scenen og blæste folk bagover med store armbevægelser og sin sprudlende hippie hop. Færingerne tog super godt imod os alle, men de er et stilfærdigt folkefærd – ikke ligesom i Pakistan!

EXTRAVAGANZA og HUN SOLO Records

Lørdag den 9. november på Forbrændingen i Albertslund præsenterede HUN SOLO et helt igennem unikt show under den passende betegnelse EXTRAVAGANZA. Eventet bød bl.a. på den amerikanske kunstner og aktivist Madame Gandhi, fortolkende skuespillere og improviserende instrumentalister, talks, folkekøkken, DJ’s og selvfølgelig HUN SOLO koncerterne. I omfang var eventet det største, de nogensinde har sat op, fortæller Nana:

Det var så vild en aften! I alt var der 14 kunstnere igennem møllen. Det var et overflødighedshorn af forskellige oplevelser, som gled over i flere oplevelser til langt ud på natten. Det var lidt et eksperiment – det er jo kendetegnet ved HUN SOLO, at vi udvikler konceptet og prøver ting af, og det gjorde vi virkelig med dette event. Det var en enormt fed tretrinsraket, hvor musikernes sange først blev fortolket af skuespillere, hvorefter instrumentalister improviserede over teksterne, som man så kunne genkende til koncerterne. Det var et kunstnerisk interessant og relevant projekt, som samtidig var enormt tilgængeligt – man skulle ikke være musiknørd for at forstå det. Det var meget direkte.

EXTRAVAGANZA er endnu et eksempel på det stærke artistnetværk og de eksperimenterende og innovative kræfter i HUN SOLO – og det stopper ikke her. Et pladeselskab er også etableret, fortæller Nana:

Vi arbejder med mange forskellige artister – små og store, hele pakken – og vi hører indimellem, at kunstnere ikke er tilfredse med deres samarbejder. Vi kender den sindssyge proces, man går igennem som kunster omkring en udgivelse – vi kender det hele, og vi kan tage os af det. Vi ønsker at lave et label, hvor man bliver mødt og forstået – og selvfølgelig også et label som sparker røv og udgiver en masse fantastisk musik!

HUN SOLO Records har allerede udgivet et album og tre singler, senest den 22. november med udgivelsen af Nana Jacobis egen Sneblind med tilhørende musikvideo fra hjemstavnen i Nordjylland. Se den her

Først publiceret i Mer’ Monitor #41 – Læs det her.


HUN SOLO

Koncertkollektivet, artistnetværket og pladeselskabet HUN SOLO blev grundlagt af musikerne Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi i samarbejde med forfatteren Anya Mathilde Poulsen. Ambitionen med projektet er at præsentere et mangfoldigt udvalg af de mange unikke og kompetente kvindelige kunstnere, der findes på musikscenen.

www.hunsolomusic.com

Nana Jacobi

Nana Jacobi har udgivet tre album og en EP, senest albummet Expander (2015). Hendes andet album Visitors blev indstillet til Gaffa-Prisen for Årets Popudgivelse 2012.
Gennem HUN SOLO Records har Nana udgivet to singler, Pige (2018) og Sneblind (2019).

www.facebook.com/nanajacobi

 

*****

 

Ny pulje støtter større projekter i musiklivet

Ny pulje støtter større projekter i musiklivet


Koda Kultur åbner i dag den 4. september for ansøgninger til en ny projektpulje. Projektpuljen støtter større indsatser i ind- og udland, fx festivaler, events eller kampagner med fokus på skabelse og formidling af ny musik.

For at opnå støtte fra Projektpuljen skal projektet kunne yde et væsentligt bidrag til skabelse og/eller formidling af ny musik. Der skal være tale om projekter med en vis rækkevidde og med bred, national interesse og appel.

Puljen kan søges af organisationer, foreninger, festivaler, institutioner og andre større aktører.

Der kan max søges en gang pr. kalenderår til det samme projekt, men der kan godt søges flerårige tilskud, dog max for en treårig periode.

Indsend din ansøgning inden 25. september 2019

Første ansøgningsfrist er 25. september 2019 kl. 15.00. Fra 2020 er det forventningen, at der vil være tre årlige ansøgningsfrister.

Ansøgning foretages via Kodas ansøgningsportal. Læs mere og ansøg her. 

Det faglige udvalg

Det faglige udvalg, der vurderer ansøgningen, er sammensat af fire medlemmer af Kodas bestyrelse, samt to repræsentanter fra Kodas ledelse. Udvalget består i 2019 af:

  • Anna Lidell (Kodas bestyrelse)
  • Bent Sørensen (Kodas bestyrelse)
  • Eva Hein (repræsentant fra Kodas ledelse)
  • Niels Mosumgaard (Kodas bestyrelse)
  • Ole Dreyer (Kodas bestyrelse)
  • Sara Linell (repræsentant fra Kodas ledelse)

Læs mere om puljen på Koda Kulturs hjemmeside her.

Har du spørgsmål vedrørende Projektpuljen kan du rette henvendelse til kodakultur@koda.dk eller på telefon til 33306300.

Om Koda Kultur

Hvert år afsætter Koda op til 10% af nettoindtjeningen til kulturelle formål, de såkaldte kulturelle midler. Den del af Kodas virke, kaldes Koda Kultur.

De kulturelle midler skal blandt andet stimulere og understøtte skabelsen af ny musik. Via støtte geninvesteres en vis andel af Kodas indtægter på den måde i udviklingen af musiklivet. Alle legater under de kulturelle midler er fra 2019 samlet på et sted. På kultur.koda.dk kan du danne dig et overblik over de forskellige støttemuligheder. Administrationen af de enkelte legater er fordelt mellem de fire foreninger, DPA, DJBFA, DKF og Musikforlæggerne, og Koda. Det betyder, at det er forskellige udvalg med en høj musikfaglighed, der vurderer de enkelte ansøgninger.

Læs bestyrelsens retningslinjer for anvendelsen af de kulturelle midler på Kodas hjemmeside. Her kan du også læse mere om anvendelsen af de kulturelle midler i Kodas gennemsigtighedsrapport for 2018 (side 26-30).

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

DIY-touring: Sådan får du gigs i udlandet

Sidder du og savner inspiration til, hvordan du som artist går til det store udland, så er det Mikkel Wad Larsen, du skal have fat i. Som en del af det europæiske talentudviklingsnetværk EXCITE har ORA inviteret ham til en snak om, hvordan man kommer til udlandet og spiller samt hvilke forventninger, man skal have til en tour.

Af Jens Christian Obel Jepsen

Mikkel Wad Larsen har efterhånden godt 15 års erfaring som musiker og branchemand på samvittigheden. Som forsanger i Helhorse, et af Danmarks veletablerede hardrock bands, har han turneret vidt og bredt i Europa – han har spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.

Efter at have været spillestedsbooker i Amager Bio/BETA og VEGA i København, er han nu Production Manager & Head of Artist Development hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency. Han har derfor stor indsigt i, hvordan tingene fungerer på den anden side af andedammen.

Hvordan får man gigs i udlandet?

Det første Mikkel altid siger til bands er, at musikken er altafgørende – det er først når kunsten er den bedste, den kan være, og sangene er i skabet, at det er på tide at komme ud over stepperne.

Han mener ikke, at det nødvendigvis er blevet sværere at finde gigs, men det er helt sikkert blevet sværere at gennemskue, hvad der virker. Han har nogle gode råd:

– Kommunikationslinjerne har aldrig været kortere. Du kan i princippet bare skrive til en person på Instagram og få et job – det ville være den mest DIY-måde at gøre det på. Snig jer ind hvor I kan. Prøv at finde lokale ligesindede bands, som I kan spille med. Prøv udvekslingsmetoden, det virker altid: ”Jeg hjælper dig med at få et gig i København, du hjælper mig med et gig i Düsseldorf.”

Det betyder ikke, at man bare skal google sig frem til de største bookingagenturer og skrive til dem. Han anbefaler i stedet, at man selv leder efter gigs på spillesteder, som passer til stilen:

– Det giver ikke nogen mening at kontakte spillesteder, som har plads til 800 mennesker, hvis du har to singler på Soundcloud. Prøv at finde klubber og bands, lokale promotere og musikinteresserede mennesker generelt, som kan lide din musik, og som vil hjælpe dig med at stable shows på benene.

 Et godt sted at begynde tour-planlægningen er altså musiker til musiker – eller igennem programmer som EXCITE.


Excite er et internationalt netværk af organisationer, heriblandt ORA, som samarbejder om at udveksle og udvikle talentfulde musikere i Europa.
Excite samarbejder bl.a. med festivaler, managere, pladeselskaber og bookere og programmet tilbyder:

  • Muligheden for at turnere internationalt og sætte skub i karrieren
  • Udvikling af musik og brancheforståelse i samarbejde med eksperter
  • Etablering af netværk og kontakt til nøglepersoner i musikbranchen
  • Adgang til nye markeder og et bredere publikum

Læs mere om Excite: www.excitemusic.eu.

Lyt til årets deltagende bands på Spotify.


Kend dit publikum og find din scene

Det handler om at kende sit publikum og tage derhen, hvor fanbasen er. Det er en vigtig pointe, ifølge Mikkel, og det er her, hvor mange bands fejler.

– På sociale medier kan du finde grupper og artister, som er dedikeret til din genre. Sociale medier er fantastiske til den slags. Alle kan bruge de her værktøjer. Hvem er din fanbase på Facebook, Instagram, Twitter, Spotify, whatever? På Spotify Analytics kan du f.eks. se, hvor folk hører din musik – måske er det der, du vil hen.

Han opfordrer til, at man går metodisk til værks og leder efter jobs by efter by for at finde sit publikum og sin scene. Du behøver ikke skyde efter en kæmpe tour i begyndelsen, tilføjer han. Måske er en håndfuld jobs i Tyskland lige det, du skal bruge for at få musikken ud til din fanbase.

Hvem skal jeg snakke med?

Det kan være svært at kontakte spillesteder direkte – det betyder ikke, at du ikke skal gøre det, men du skal være fokuseret og angribe idéerne én efter én:

– Hvilke spillesteder er der i byen? Hvilke shows har de på programmet, hvor vi passer ind? – lad os spørge ind til dem. Hvis dét ikke virker – hvilke bands er der byen?

Det er den slags spørgsmål, man hele tiden skal stille sig selv, fortæller han og fortsætter,

– Noget der er stort i resten af det centrale Europa, er lokale promoters. De spiller en vigtig rolle i at sætte shows op. Det er altid en god idé at prøve at kontakte dem, når du leder efter gigs på mindre klubber.

 Det kloge tourliv

Tourlivet er hårdt. Mikkel har følt det på egen krop.

– Det er vigtigt at have downtime, især for sangere, så få jer en pause og noget søvn. Det kan være mentalt stressende, specielt over længere tid, så respekter hinandens space. Hvis du gør det på DIY-måden, så kør på i weekenden – onsdag til lørdag hvor du kan tiltrække flest mennesker.

Tourlivet er også uforudsigeligt, så det handler om at være fleksibel – ikke mindst i sit livesetup. Du kan ikke altid lige regne med, at der er faciliteter til et Hammondorgel, som Mikkel selv fandt ud af i sin tid.

– I Danmark har vi et meget højt kvalitetsniveau – det har de også i Tyskland, men her skal du spille din vej op, og du skal spille på barer, i kældre og på natklubber. Du skal klare det hele selv, så du skal have et setup og et mindset, som er ekstremt fleksibelt.

 Du skal altså sørge for, at dit show kan ændres efter omstændighederne, forklarer han. Den ene dag spiller du måske for 50 mennesker i en kælder i Frankrig, den anden spiller du support i Tyskland for 500 mennesker. Musikken skal spille lige meget hvad, så du er nødt til at være fleksibel og løsningsorienteret.

 Bandet som forretning

Du skal være opmærksom på det faktum, at du ikke er jurist, smågriner Mikkel. Hvis kontrakter og aftaler ikke giver mening, så opfordrer han til, at man kontakter lokale musikorganisationer og får en hjælpende hånd. Han uddyber:

– Det er som regel først, når man klatrer op ad stigen og begynder at sælge billetter, at kontrakterne bliver mere indviklede. Det er min erfaring, både i de første mange år med Helhorse og som tourmanager, at kontrakterne har været meget simple. Det løser man ofte over e-mail.

 Forretningsdelen er typisk ikke noget kunstnere går op i, indrømmer han, men det er en vigtig del af livet som musiker.

– Hvis du vil være kok eller tømrer, så går du også i skole. Der findes masser forretningsskurser og andre ting, du kan gøre – og hvorfor ikke lære det? Det er dine penge og din karriere.

 5 år til at slå igennem

I musikbranchen siger man typisk, at det tager 5 år at slå igennem som artist, uanset genre. I de 5 år vil man sandsynligvis kun have udgifter. Det er hård kost og hårdt arbejde. Han uddyber:

– Jeres mål skal være hurtigst muligt at nå det magiske nulpunkt, hvor det ikke koster jer noget at turnere. Det handler igen om at have et fleksibelt setup. Jeg vil ikke anbefale, at I tager tourmanager, merchandiser, lys- og lydmand med på jeres første tour. Jeg ville tage af sted kun med bandet. I den billigste bil I kan finde. Det er cost-benefit over de første 5 år. Måske koster det jer penge, men det kan åbne døre, hvis I arbejder klogt. Måske får I nye fans, måske kontrakter.

Det er et nuanceret billede, tilføjer han. Nogle stiger til tops over meget kort tid, men de færreste er så heldige. En tour er en kæmpe mulighed, så derfor opfordrer han til, at man laver så meget promovering som muligt, og bruger touren til at løfte sine kampagner på sociale medier:

– Hvis du er ambitiøs så brug din tid klogt – prøv at få interviews med lokale bloggere, lav events på sociale medier og den slags.

Dos and don’ts on the road 

Helt overordnet har Mikkel kun ét råd til, hvad du ikke skal gøre: Don’t be an asshole. Dem er der nok af derude, understreger han, og så gælder det om at støtte hinanden. Det handler om at tage sit job seriøst:

– Hvis et spillested siger, du skal være der kl. 17, så skal du ikke være der kl. 18. Vær der kl. 17. Prøv at forstå det miljø, du befinder dig i. Forstå at alle dage er forskellige, og alle gigs er forskellige. Jeg anbefaler altid bands til nærmest at holde daglige bandmøder – hvordan gik det i går, hvad var godt, hvad var skidt? – hvad skal der ske i dag, hvordan gør vi? Tag det dag for dag.

Han anbefaler, at man ser touren som et job og ikke bare en grund til at drikke tungt – selvom det selvfølgelig er en del af branchen, at der også skal være plads til fest.

I sidste ende er tourlivet svært at forstå, før man har prøvet det, tilføjer Mikkel til slut:

– Det er et unikt miljø. En klog mand sagde engang: Never make life-changing decisions while on tour, cos you’re not in a normal mental state.


Mikkel Wad Larsen
Som forsanger i Helhorse har Mikkel både spillet på Copenhell og Roskilde Festival og som support for bl.a. AC/DC og Slayer.

Arbejder hos bookingbureauet 3rd Tsunami Agency  som production Manager & Head of Artist Development. Mikkel har tidligere været spillestedsbooker på BETA/Amager Bio og VEGA i København, og har tidligere udtalt:

– Verden mangler ikke mere musik – den mangler mere god musik.


Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #39.

Ny pulje støtter større projekter i musiklivet

Kommunikation for musikere: hvor svært kan det være?

Kommunikation for musikere: hvor svært kan det være?

Det kræver solide formidlingsevner, at gøre andre interesserede i sit musikprojekt, og i en DIY-verden står du selv med ansvaret. Men hvad gør du, når du ikke lige frem er uddannet PR-guru? Mer’ Monitor! har taget en snak med kommunikatør, skribent og workshop-underviser, Eva Laksø, om de første skridt.

Af Ricco A. Jensen

Kommunikation er både en helt almindelig menneskelig aktivitet og samtidig et fag med metoder, teorier og regler. Udgangspunktet er altså noget vi alle kender, og for den uøvede er det også her det hele starter, ifølge Eva Laksø:

– Indenfor kommunikationsfaget gælder de samme “regler” som der gør i almindelig kommunikation. Man kommer langt hvis man er høflig, venlig, præcis i sine formuleringer og realistisk i sine forventninger til andre og sine egne evner.

Når det er sagt, så er de fleste nok godt klar over, at der skal mere til for at få nye fans og musikanmeldere til at lægge sig for sine fødder. Der er dog hjælp at hente, ifølge Eva Laksø, for der er nogle helt praktiske forhold du skal have på plads.

Fra regnsky til koncertarrangør

Eva Laksø kommer oprindeligt fra den anden side af skrivebordet, som hun siger. Hun startede som skribent på musikbloggen Regnsky.dk i 2009 indtil hun i 2012 blev kontaktet af koncertarrangøren Smash!Bang!Pow! Her blev hun tilbudt arbejde på baggrund af sine skriverier, og stod pludselig med kommunikationsansvar.

– jeg havde ingen erfaring og var den eneste på S!B!P! med kommunikation som arbejdsområde, så min tilgang til kommunikation blev formet af en trial-and-error metode – samt af at se på, hvad andre gjorde, når de f.eks. kontaktede Regnsky og derfra vurdere, hvordan det fungerede overfor mig. Den tilgang har været gældende hele mit arbejdsliv, også som kommunikationsansvarlig for først Strøm Festival og Frost Festival og nu hos Golden Days Sekretariatet.

Siden er hun blevet bachelor i Music Management og har dermed fået styrket fagligheden omkring sine praktiske erfaringer. Hendes råd er derfor også bare at gå i gang, at lære ved at være meget opsøgende på hvordan andre kommunikerer. Hvad virker og hvorfor virker det på dig.

Vær forberedt!

At du som musiker i et band ikke nødvendigvis er udlært PR-guru, er, ifølge Eva, derfor ikke hindring for at komme i gang med arbejdet. Det vigtige er blot at du gør en smule forarbejde og undgår en række gængse faldgruber. Blandt udfordringerne Eva ofte møder er, at man starter for sent:

– Eksempelvis begyndes kommunikationsarbejdet først en uge inden et album udgives. Hvis man er ambitiøs og gerne vil have mulighed for at blive anmeldt i f.eks. Gaffa, så skal man sende sit album til dem senest to måneder inden udgivelse. Så helt generelt: vær i god tid

Derudover er der hos mange bands ofte tale om urealistiske forventninger.

– Kig rundt i medielandskabet med et kritisk blik og overvej hvor realistisk det er, at du bliver spillet på P3 inden du sætter det som dit mål. Start med at sigte lavere og se mindre medier som trinbræt til større. Det er sådan stort set alle bands opbygger deres karrierer.

Og så skal man huske at få det mest grundlæggende på plads, nemlig at man sikrer en hvis ensartethed på alle sine kanaler, om det er i emails, på facebook, hjemmeside, sprogligt på facebook osv.

Hvad handler projektet om?

Når det kommer til selve kommunikationens indhold, så understreger Eva, at der ikke findes en universel formel. Her skal man grave ind til kernen i sit eget projekt:

– Målet for mine kommunikationsworkshops er, at deltagerne finder den gode historie bag hvad de gør og finder måder at fortælle den på gennem PR og sociale medier. Workshopsene struktureres ved først at tale om og løse opgaver omkring de kommunikationsstrategiske overvejelser som mål, budskab/historie, målgrupper og medier, forklarer hun og fortsætter,

– For at folde teorien ud til konkrete kommunikations-produkter, er anden del af kurset dedikeret til, at deltagerne kan påbegynde at skrive en biografi og en pressetekst, samt lave Facebook-opslag, der bidrager til at skabe et Facebook-koncept, der fortæller deres historie.

Hovedopgaven for Eva er således, at give deltagerne værktøjer til at træffe kvalificerede beslutninger omkring, hvad der vil være godt for den enkelte at gøre.

Facebooks simple hemmelighed

Selvom der er mange aspekter ved en god kommunikationsindsats, vil det ofte være på facebook at musikere arbejder mest med udtrykket. Hvordan man bruger facebook bedst, er da også emnet som musikerne har flest spørgsmål til. Ifølge Eva handler det om at forstå facebooks mission:

– Man kan forstå Facebook ret simpelt: Facebook vil gerne overtage verden, og det gør de ved at få så mange mennesker som muligt til at bruge så lang tid på platformen som muligt. Det mål styrer alt hvad Facebook gør – og hvordan den mytologiske algoritme styrer hvad folk får vist, forklarer hun og fortsætter:

– I forhold til typen af posts betyder det, at indhold, som får folk til at kigge længe på det og blive på platformen generelt, får den største eksponering. Det er derfor videoer uploaded direkte til Facebook ofte når ud til mange mennesker. Og derfor links til andre sider ofte ikke klarer sig så godt. Når det så er sagt, har selve indholdets karakter selvfølgelig også en stor betydning, og som hovedregel kan man tænke på, at godt indhold får modtageren til at reagere med en af de mulige reaktioner på Facebook: at dele, kommentere eller trykke “like”, “love”, “wow” etc. Når modtageren reagerer sådan, viser det Facebook at din målgruppe synes dit indhold er godt, og det får Facebook til at eksponere det for flere mennesker. Det er den super korte version, og der er rigtigt mange forbehold, men det at tænke ud fra de to tanker, kan være et sted at starte sin forståelse for Facebook.

Det handler generelt om at få modtageren med i din fortælling. Det er helt menneskeligt – algoritmer eller ej – så hvor svært og farligt kan det være:

– Hvis man er normalt venlig og høflig i sin måde at henvende sig til folk på, er det værste man kan opleve ikke at få noget svar, slutter Eva.

Eva’s basistjekliste:

Det vigtigste er, at der er en sammenhæng mellem din musik og det du udtrykker på tværs af din kommunikation. Altså en historie. som kommer til udtryk på flere måder, eksempelvis i de her ret væsentlige “assets”, som man typisk vil sørge for at have klar inden et kommunikationsforløb starter:

  • Biografi
  • Pressemeddelelse(r) – f.eks. en hver for single, album og tour.
  • Pressebilleder
  • Albumgrafik
  • Musikken tilgængelig online, f.eks. på Soundcloud (evt. lukket link før udgivelse) og som download til anmeldere
  • Hjemmeside
  • Sociale medieprofiler (Facebook er svær at komme uden om, men ellers skal du have de profiler, som du har lyst til at bruge).

*****

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #38.

UHØRT Festival – Skridtet i den rigtige retning

UHØRT Festival – Skridtet i den rigtige retning

UHØRT Festival – Skridtet i den rigtige retning

Festivalen for den allernyeste musik, UHØRT Festival, har i flere år fungeret som første led i fødekæden for flere af tidens store danske navne. Festivalen oplever en stærkt stigende interesse – også fordi, den er meget mere end bare en festival, en scene og et publikum.

Ord: Carsten Holm

’Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!’. Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall.

Nu er det bare sådan, at Lesser Free Trade Hall kunne rumme 150 mennesker – mens der er tusinder og atter tusinder, der har fortalt, at de var lige præcis dér, hvor koncerten foregik – en koncert, der den dag i dag bliver omtalt som koncerten, der ændrede britisk musikkultur.

Det er sådan, at enkelte koncerter og begivenheder bliver legendariske. At man kan sige, at man rent faktisk var dér, hvor det hele skete. Selvom der er langt fra 1976, Manchester og Sex Pistols til 2019, Sydhavnen i København og UHØRT Festival – men princippet er det samme. Det er på UHØRT, hvor tingene kan ske.

Den lille to-dages festival præsenterer ’Landets Nyeste Musik’, hvilket navne som Minds of 99, Nelson Can, Iris Gold, Dør Nr. 13, Velvet Volume og Alexander Oscar vidner om. De har alle stået på en af UHØRTs scener, sammen med et hav af andre talent- og håbefulde artister, længe før de selv har kunnet udsælge deres egne koncerter, blive booket til store festivaler eller har fået deres musik i fast rotation på landsdækkende radio.

Der er mange festivaler og arrangementer rundt om i landet, der giver tid og sceneplads til de nye navne. Dem, der lige er væltet ud af øvelokalet og skal prøve kræfter med en scene for første gang – eller de, der allerede har lidt liveerfaring og skal have nogle ekstra muskler at spille med. De artister, der både laver god musik og spiller deres kort rigtigt, kan bruge UHØRT til en ekstra kickstart.

For UHØRT er endnu et skridt fremad i karrieren for mange artister. Næste skridt vil naturligt være den årlige SPOT Festival i Aarhus eller en af de større festivalers talentprogrammer, som eksempelvis Roskilde Rising. Festivalen fungerer dermed som en af de første sten i den musikalske fødekæde, som festivalleder af UHØRT, Jesper Krüger, uddyber

”Vi har med UHØRT Festival haft et behov for at rumme de utroligt mange, ny, spændende bands og solister, der hele tiden popper frem. Rigtigt mange af disse laver spændende musik, og nogle af dem laver ligefrem SÅ fed musik, at den er klar til et bredere publikum. Og så kan de blive en del af UHØRT Festival, hvor de får en vanvittig god eksponering og bliver taget seriøst.”

Men det er ikke bare det, at man som artist får en scene og et tidspunkt – for der bliver også arbejdet med artisterne før, under og efter deres koncert.

UHØRT har stor fokus på musikernes udvikling, og der er derfor en ’bandpakke’ til alle, der er en del af festivalens lineup. Bandpakken giver alle de optrædende en omgang coaching i deres livemusik, som deres koncerter dermed kan rykke sig endnu mere. Efterfølgende bliver der også mulighed for at få sparring om bandets karriereplaner, så alle mål bliver afstemt og der bliver lavet en guide til, hvordan de mål bliver nået.

“Som musiker har man alle mulige mere eller mindre hensigtsmæssige tanker om sin egen musik og liveperformance. Men ofte er dét at få dem afprøvet og sparret om en ret afgørende ting, som rigtigt mange mangler”, udtaler Jesper Krüger.

Det virker som om, der er et langt større antal musikere i Danmark nu, end for bare 10 år siden. Langt de fleste, med store ambitioner, fordi de kan spejle sig i andre unge artister, der stille og roligt kommer frem med deres musik, spiller større og større spillesteder eller festivaler, og måske også bryder grænsen og triller til udlandet på turnéer.

Hos UHØRT kan man også sagtens mærke, at presset på, og interessen for festivalen stiger. Ansøgningsantallet stiger støt hvert år, hvor den hidtidige rekord blev nået sidste år med 709 ansøgere! Alle sender tre eller fire sange ind, i håb om at få en af de bare 39 pladser på festivalen.

Det betyder også, at UHØRT hvert år, står overfor en omfattende udvælgelsesproces, så festivalen præsenterer ’Landets Nyeste Musik’. Her har festivalen et stort arsenal af branchefolk, der tæller managere, pladeselskabsfolk, musikjournalister og mange andre, som i igennem flere lytterunder, vælger musikken ud.

At UHØRT fanger den interesse hos danske artister, er frugten af det konsistente arbejde, som festivalarrangørerne har lavet siden den første Uhørt festival i 2013. Det har rygtes, at de optrædende artister, får nogle ekstra dimensioner med sig hjem, efter at have været gået ned af scenen – dels pga. ’bandpakken’, men også fordi festivalen tiltrækker en betydelig del af den danske musikbranche, der står blandt publikum og spejder efter de nye talenter.

Det er ikke et mål i sig selv at kunne præsentere de kommende danske verdensstjerner på festivalen. Først og fremmest gælder det om, at kunne give en platform til nogle artister, der har noget interessant og vedkommende musik at byde på og hvor man kan mærke ambitionerne for at nå længere ud med sin musik er til stede.

Og hvis det sker, kan det være at du står der blandt publikum, og oplever en skelsættende koncert, som resten af verden ville ønske de var med til – så de også kunne sige

’Vi var der til dén koncert på UHØRT Festivalen i 2019’!

27. marts var deadline for ansøgning til dette års udgave af Uhørt, der foregår på Enghavevej 80-82 i Sydhavnen i København d. 23.-24. august.

Læs mere på UHØRTs hjemmeside her: www.uhoert.dk

*****

Artiklen er først publiceret i Mer’ Monitor! #38.