fbpx

jan 16, 2017

Hvordan bliver netop dit band udvalgt til AuditionDays? Camilla Grausen svarer.

Når man ansøger om plads til ORAs koncertprojekter, såsom UHØRT, Plekter og AuditionDays, sidder der et panel af etablerede musikere og branchefolk, der udvælger, hvem der skal være med. Med hvad er det egentlig, de lægger vægt på i en ansøgning?

Camilla Grausen, som er koncertredaktør og skribent for musikmagasinet Undertoner, sad i lytteudvalget for Plekter og AuditionDays i efterårssæsonen 2016 og forårssæsonen 2017. Herunder fortæller hun, hvad hun lægger vægt på i en ansøgning:

Hvad lytter du efter i et band?

Jeg lytter efter, om bandet har noget på hjerte – om det virker som om, at de rent faktisk har noget, de gerne vil ud med musikalsk, tekst- og energi-mæssigt. Andet end at hygge sig med at være i et band og gerne ville stå på en scene. Jeg lytter også efter originalitet – I behøver ikke at opfinde noget nyt og banebrydende, men der skal dog være en egen lyd og noget, der lyder som mere end et ”coverband”.

Hvad ser du gerne, at bandet har med i det skriftlige indhold?

En kort biografi: Hvem er I? Hvor er I fra? Hvor længe har I spillet sammen? Har I udgivet noget? Og der skal også stå noget om, hvilke(n) genre(r), I spiller, og hvad I gerne vil i den nærmere fremtid med jeres band. Det er også helt fint at skrive inspirationskilder. Meget gerne noget om, hvordan I på den ene eller anden måde skiller jer ud ift. dem, man typisk ville sammenligne jer med.

Hvad forventer du at se i det visuelle indhold?

Den visuelle stil må meget gerne give et retvisende indtryk af den type musik, I spiller. Og så er det bare et must med bandbilleder til pressebrug i nem download – de skal kunne findes på 15 sekunder af en musikskribent.

Hvad mener du, at bandet skal prioritere i en ansøgning?

En beskrivelse af, hvor bandet er i deres forløb – hvor erfarne er I? Hvad er jeres næstkommende ambition? – og dermed også, hvad I ønsker at bruge coachingen til, meget gerne en eller flere konkrete udfordringer (”vi overvejer at spille mere akustisk”, ”fungerer det med to forsangere?”, ”vi vil gere forbedre vores liveperformance” etc.)

*****

ANSØG TIL AUDITIONDAYS HER

(ansøgningsfrist 24. januar)

*****

Camilla Graversen er koncert- og anmeldelsesredaktør for musikmagasinet Undertoner, og har været med siden starten i 2003.

SENESTE NYT

Læs den spritnye udgave af Mer’ Monitor! 48

Læs den spritnye udgave af Mer’ Monitor! 48

Musikerbladet Mer’ Monitor er på gaden med nye spændende artikler.

Du kan bl.a. læse om hvad et imposter syndrom går ud på – noget som i værste fald kan stoppe en musikers karriere.
Læs desuden hvor essentielle kernefrivillige er på festivaler såsom UHØRT.

læs mere
Mer' Monitor! 46

Her kan du læse den nyeste udgave af bladet Mer’ Monitor!, som bliver udgivet af musikforeningen Mono i Aarhus i samarbejde med ORA.