Organisationen af
Rytmiske Amatørmusikere
Menu

ORA bakker selvfølgelig op om alle gode initiativer indenfor den rytmiske amatørmusik. Så selv om vi har begrænsede midler, har vi valgt at lave en pulje, der kan søges til projekter indenfor området.

Vi vil gerne støtte folk økonomisk til de gode projekter, men ORA tager også gerne del i arbejdet – enten i selve planlægningen og afviklingen eller som løbende sparring…

Alle ansøgere skal udfylde ansøgningsskemaet nedenfor og sende det via email til ORAs sekretariat minimum to måneder før aktiviteten/projektet afvikles.

Støttekriterier:

  • Som udgangspunkt kan alle søge støtte, så længe der søges støtte til et projekt indenfor den rytmiske amatørmusik.
  • Vi støtter dog oftest projekter, der har et tydeligt behov for støtte, og som har problemer med at få støtte fra anden side.
  • Vi støtter som udgangspunkt ikke bands’ og solisters egne projekter, der kun kommer dem selv til gode (dvs. indspilninger, egne koncerttours, musikvideoer, m.m.). Støtten skal have en ‘bred’ effekt.
    (Men vil du gerne ud og spille, så kan du søge transport-tilskud via Plekter DIY, som du finder hér)
  • Vi støtter gerne foredrag/workshops/clinics/master classes, festivaler, koncertaftener m. flere bands/solister, samt projekter for musik-/øvelokaleforeningen, de frivillige, osv…
  • Ansøgningen skal være os i hænde senest 2 måneder før projektstart, da vi ellers ikke kan nå at behandle den i vores støtte-udvalg.
  • Vi støtter sjældent med over kr. 10.000,- til et enkelt projekt, da vi hellere vil støtte mange, mindre projekter.
  • Vi behandler kun ansøgninger, som er tilpas detaljerede ift. projektet, og som har et velovervejet budget.
  • Der skal indsendes et regnskab + en kort beskrivelse af projektet (inkl. foto/video).
  • Støtten gives normalt som underskudsgaranti, da vi gerne vil hjælpe projekter med at blive realiseret, men samtidig ikke kan finansiere overskud (og ubrugte midler skal derfor også tilbage i puljen)
  • Støtten udbetales normalt først efter projektet er afsluttet og regnskab er indsendt.

For at ansøge, skal du bruge dette ansøgningsskema (findes som aktiv pdf og i word format):

Ansøgningsskema i pdf

Ansøgningsskema i word

***