Organisationen af
Rytmiske Amatørmusikere
Menu

Spillesteder fungerer og er finansieret på vidt forskellige måder. I denne artikel kan du få et overblik over de forskellige typer af spillesteder. 

Typer_af_spillesteder

1: Regionale spillesteder

Dét at være et regionalt spillested betyder, at man i en 4-årig periode modtager et årligt millionbeløb fra Statens Kunstfond (link: projektstøtteudvalget for musik), for at påtage sig en musikalsk udviklingsorienteret rolle i et regionalt område.  Hvilket bl.a. betyder at præsentere en bred vifte af genrer, samt præsentere musik af høj kunstnerisk kvalitet.

I 2016 kunne alle spillesteder ansøge, og 19 steder blev valgt på baggrund af musikalsk profil, evne til at drive et spillested og en ambition om at støtte og udvikle såvel amatørmusikken, samt etablerede kunstnere. For at modtage støtten var det et krav, at spillestedet også samtidig ville modtage kommunal støtte.

De enkelte steder har hver deres særegne mål og sammensætninger. I 2017 er Spillestedet Thy blevet udvalgt som et af de regionale spillesteder. Basen er Spillestedet Plantagehuset, men det er hele ni foreninger, der er gået sammen om at skabe stedet og aktiviteterne. Det andet nye regionale spillested er Turbinen i Randers og musikchef Mikael Qvist Rørsted fortæller, at tilskuddet overvejende vil gå til vækstlaget og til at præsentere koncerter inden for nicheområder.(link: Se alle de regionale spillesteder 2017-2020).

Der findes for hvert spillested specifikke målsætninger for, hvor mange små, mellemstore og store koncerter, man har tænkt sig at afholde pr. år. For mange regionale spillesteder er fordelingen på årsbasis ca. 25% små koncerter for amatørmusikere/vækstlag, 50% mellemstore koncerter for professionelle og semiprofessionelle danske og udenlandske kunstnere og 25% koncerter med store danske og internationale navne.

 

2: Honorarstøttede spillesteder

Projektstøtteudvalget for musik uddeler hvert år millioner af kroner i honorarstøtte til langt de fleste spillesteder som ansøger. Formålet med ordningen er at støtte afholdelsen af rytmiske koncerter på landsplan. Som spillested skal man have mindst 10 koncerter på et år, fordelt over seks måneder for at kunne ansøge.

Et honorar er en beløbsmæssig enhed (også kaldet tariffen), som fastlægges på årlig basis (se bl.a. på DMFs side her). Det beløb spillestederne modtager svarer til x antal honorarer, som skal bruges til at betale musikere og teknikere honorarer/tariffer for koncerter. Ordningen sikrer altså, at spillestedet kan holde koncerter af et vist musikalsk niveau.

Spillestederne der modtager honorarstøtte lever delvist af denne støtte, samt af indtægter fra billetsalg og salg af øl/vand/mad.

Beløbsstørrelsen (= antal af tildelte honorarklip), er afhængig af spillestedets størrelse, samt af, hvor godt spillestedet kører i forhold til publikumsantal og den løbende drift. Dette vurderes udelukkende af kunstrådets musikudvalg (som ligger under Statens Kunstfond).

 

3: Kulturhuse/Medborgerhuse

Kulturhuse og medborgerhuse er folkelige samlingssteder, der giver mulighed for udfoldelse af al slags kultur, herunder musik. Kulturhuse og medborgerhuse varetager altså andre arrangementer end blot afholdelse af koncerter. Ligesom regulære spillesteder er det selvfølgeligt vigtigt for disse huse, at give publikum en god oplevelse. Forskellen ligger generelt i, at spillesteder har megen fokus på deres musikalske og fysiske profil udadtil og har et regionalt udsyn, hvor kulturhuse og medborgerhuse ofte har megen fokus på samværet og de fælles oplevelser for folk i lokalområdet.

Kulturhuse og medborgerhuse modtager ofte kommunal støtte, samt honorarstøtte og lever desuden af indtjening fra salg af billetter, mad, øl/vand, samt udlejning af lokaler og erhvervsarrangementer.

 

4: Koncerthuse

Koncerthuse er finansieret vidt forskelligt. Fx er Musikhuset i Aarhus bygget af Århus kommune og modtager årligt et kommunalt tilskud til drift, men skal ellers selvfinansieres gennem salg af billetter, mad/drikkevarer, samt gennem udlejning og erhvervsarrangementer. Alt i alt er Musikhuset i Aarhus en 100% offentlig institution.

Byggeriet af DRs koncerthus, samt DRs egne produktioner som TV produktioner og ensemblekoncerter er finansieret af licensmidler. Rytmiske koncerter med eksterne kunstnere foregår på markedsvilkår. Markedsvilkårene er baseret på udbud og efterspørgsmål. Hvis en kunstner er meget efterspurgt, vil bookingprisen for denne kunstner være høj, og billetpriserne vil derfor også være høje for at dække bookingomkostningerne. Til gengæld vil publikum også være parate til at betale en høj pris for en billet, da det er publikum selv, der efterspørger kunstneren.

 

5: Musikforeninger

Musikforeninger er sammenslutninger af mennesker, der som oftest faciliterer koncerter og foredrag, med henblik på at skabe oplevelser for befolkningen i et bestemt lokalt område. De kan have fokus på lokale musiktraditioner, bosiddende sangskrivere/musikere, det lokale musikalske vækstlag eller ganske enkelt på at skabe et stort og nuanceret udbud af musikoplevelser i deres nærmiljø.

Musikforeningerne i Danmark kan søge honorarstøtte og modtager måske også støtte fra den lokale kommune. Musikforeningerne har ikke nødvendigvis en egen scene til rådighed, men samarbejder med kulturhuse og medborgerhuse om deres arrangementer.

 

*****