(Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)
Menu

ORA søger PR-medarbejder til løntilskudsstilling!

Vi søger lige nu en kommunikationsmedarbejder, som kan være med til at løfte vores eksterne kommunikationsopgaver. ORA har netop fået ny hjemmeside, og du vil i høj grad skulle arbejde med indholdet og udviklingen af denne. Arbejdsopgaverne vil generelt spænde bredt, men der vil ligge meget arbejde i at udvikle hjemmesidens indhold og gøre den endnu mere brugervenlig.

Arbejdsopgaver:

  • Drifts- og udviklingsopgaver på ORAs hjemmeside
  • Idéudvikling på hjemmeside-features
  • Udvikle ORAs kommunikationstrategi – også på de sociale medier
  • PR-strategier ift. partnerskaber og sponsoraftaler
  • Evt. bidrage til planlægningen af eventuelle arrangementer

Du vil spille en central rolle i dette arbejde og have stor indflydelse og medbestemmelse, både i det daglige virke og ift. vores kommunikationsstrategi. Det er således en enestående mulighed for at få nogle værdifulde erfaringer med i bagagen.

Om dig:

Vi forestiller os, at du lige har færdiggjort en kommunikationsfaglig uddannelse, eller du har erfaring inden for ovenstående områder. Du synes arbejdet med vækstlagsmusik er interessant, og du holder dig opdateret omkring, hvad der sker indenfor digitale og sociale medier – særligt i musikbranchen.

Derudover har du kompetencer indenfor følgende områder:

  • Erfaring med WordPress (Dette er en forudsætning)
  • Du skriver godt og har gode kompetencer indenfor kommunikation, PR og sociale medier
  • God forståelse for webkommunikation og brugervenlighed
  • Du har sans for visuel kommunikation
  • Du er dedikeret og ansvarsbevidst
  • Du er god til overholde deadlines
  • Du kan tilpasse kommunikationen til målgruppen og skabe synlighed, hvor målgruppen bevæger sig

 

Om ORA:
ORA er landsorganisation for de rytmiske amatørmusikere, vækstlaget og øvelokaleforeningerne. ORA arbejder for og bakker op om musikere på flere forskellige måder. Bl.a. ved at hjælpe med koncertmuligheder og ved at bistå med praktiske spørgsmål omkring koncertbooking, karrieremuligheder, presse og PR, samt hjælpe med kontakt til spillesteder, festivaler og de øvrige musikorganisationer.
Derudover er ORA initiativtager til samt arrangør/medarrangør af en lang række koncertrækker og arrangementer – bl.a. UHØRT Festival, Plekter Tour, Auditiondays, EXCITE, Musikerdag Aarhus 2015 og mange flere…

Se mere her:
Facebook: https://goo.gl/4RGltU

Stillingens vilkår
Der er tale om en løntilskudsstilling på 31 timer/uge.
Stillingen er tidsbegrænset fra d. 2/11 – 2015 til og med d. 28/2-2016.

Motiveret ansøgning og CV sendes til job@ora.dk, og der er deadline onsdag d. 21/10 2015 kl. 12.00.
Der vil være ansættelsessamtaler d. 26-27/10 2015.

Spørgsmål til stillingen kan stilles til organisationsleder Jesper Krüger på 4072 9844 eller jesper@ora.dk.