fbpx
(Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)
Menu

UHØRT Festival søger praktikanter til foråret 2019!


Er du stor fan af vækstlagsmusik og skal i studiepraktik i foråret 2019?

UHØRT Festival søger praktikanter med stor interesse for musik, formidling og projektledelse, der har lyst til at være en del af en populær og spændende festival. Arbejdsopgaverne vil spænde bredt, men praktikstillingerne vil have hvert deres fokus.

Som praktikant hos UHØRT Festival får du mulighed for at arbejde med hele processen fra strategi og planlægning over udførelse og implementering til evaluering og rapportering af festivalen. Du vil komme til at være en del af en organisation, der befinder sig i midten af musikkens vækstlag, og du vil få en brugbar og lærerig praktikperiode, hvor du får praktisk erfaring med projektledelse og målrettet kommunikation i musikbranchen.

DEN KOMMUNIKERENDE PRAKTIKANT
Vi leder efter en person med stor interesse for formidling og musik, som skal være med til at løfte kommunikationsopgaverne ift. UHØRT Festival. Arbejdsopgaverne vil generelt spænde bredt, men der vil være fokus på web og sociale medier, samt den overordnede kommunikationsstrategi. Personen vil blive en del af teamet, der planlægger og udfører UHØRT-kommunikationen, og der vil være god mulighed for at udvide sit netværk.

Arbejdsopgaver:

  • Formidling af nyheder om UHØRT Festival på uhoert.dk og sociale medier
  • Videreudvikle UHØRT Festivals kommunikations- og brandingstrategi på web og sociale medier
  • PR-strategier ift. partnerskaber og sponsoraftaler

DEN PROJEKTLEDENDE PRAKTIKANT
Er du typen, der brænder for at planlægge og afvikle events og koncerter, så vil din praktikperiode passe godt hos os. Du bliver en del af UHØRT-teamet, der planlægger, afvikler og evaluerer på festivalen, samt er til at videreudvikle UHØRT-konceptet.
Hvis du gerne vil blive bedre til event-management, projektledelse, projektplanlægning, økonomistyring, fundraising, osv., så får du mulighed for at afprøve dette hos os midt i vækstlagsmusikkens største festival.

Arbejdsopgaver:

  • Konceptudvikling og planlægning af UHØRT Festival
  • Afvikling
  • Dialog med samarbejdspartnere og leverandører
  • Evaluering og afrapportering

For begge praktikstillingerne gælder om dig:

Du er i gang med en relevant uddannelse indenfor eventplanlægning/-management, projektledelse eller lignende og søger et halvt års praktik, hvor du vil arbejde koncentreret indenfor ovennævnte områder i musikken.
Du synes arbejdet med vækstlagsmusik er interessant, og du holder dig f.eks. opdateret omkring, hvad der sker indenfor events og sociale medier – særligt i musikbranchen.

Derudover vil det være en klar fordel, hvis du kan opfylde nogle af disse ting:

  • Er dedikeret og ansvarsbevidst
  • Er god til overholde at deadlines – også selvom der er flere ad gangen
  • Har erfaring med eventplanlægning
  • Har indgående kendskab til dét at være musiker – du har evt. selv musikerbaggrund


HVEM ER UHØRT FESTIVAL?
UHØRT Festival er landets største festival for den allernyeste musik. UHØRT Festival præsenterer hvert år ca. 40 bands på 3 scener over 2 dage, og musikken er indenfor næsten alle genrer.
UHØRT Festival er blevet en af de vigtigste festivaler for nye bands og solister at optræde på, og vi har hvert år en ansøgningsrunde med mere end 700 ansøgende bands og solister.
UHØRT Festival finder sted i august i København.

Vi tilbyder dig:

  • Et praktikplads i en festival, der både arbejder ‘hands-on’ med musikken.
  • En praktikperiode med stor fleksibilitet og selvstændighed
  • Mulighed for at arbejde fokuseret med strategi og eventplanlægning indenfor den allernyeste musik
  • Egne ansvarsområder
  • Værdifulde og studierelevante erfaringer, der tæller ift. både studiet og dine kommende jobmuligheder
  • Muligheden for at udvide dit netværk i den danske musikbranche
  • At du vil spille en central rolle i vores arbejde og have stor indflydelse og medbestemmelse.

Vilkår for begge praktikstillinger:
Arbejdstiden pr. uge kan variere i forhold til dit studies krav – men som udgangspunkt vil den ligge på min. 30 timer om ugen fra senest 1. marts til omkring 31. august 2018. Praktikforløbet er ulønnet, men vi dækker relevante transportomkostninger.
Arbejdssted: UHØRT Festivals kontor i indre København.

Motiveret ansøgning og CV sendes til uhoert@uhoert.dk, og der er deadline for begge praktikstillinger søndag d. 16. december 2018 kl. 23.59.

Spørgsmål til praktikstillingerne stilles til festivalleder Jesper Krüger på ovennævnte emailadresse.

NB! Hvis du ikke skal i studiepraktik, så kan du godt blive en del af UHØRT-teamet alligevel. Det er nemlig også muligt at blive frivillig hos os, hvor du er med den tid, du har mulighed for, så det passer med eventuelt arbejde, studie, osv..

Tjek desuden UHØRT på:
https://www.facebook.com/uhoert/