fbpx
(Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)
Menu

UHØRT Festival er klar med årets første 13 navne!


Der vil igen i år være noget for enhver smag blandt offentliggørelserne til årets UHØRT Festival, der i år finder sted den 3.- 5. september i København.


UHØRT har afsløret de første navne, der skal spille på årets festival. 13 artister er klar til at vise noget af den allernyeste, danske musik, når dette års festival løber af stablen for ottende gang den 3. – 5. september 2020.

De 13 første navne er:
Cherryhead– soveværelses-pop, rå americana og “higher than life” gospel
CRUISE– alternativ pop med 80’er-inspirerede ballader
føl som– melodisk rap med ærlige tekster og hårdtslående beats
Leizure– velkomponerede rocksange med plads til jazz og punkede toner
Marcus.wav– et lydunivers, der smukt grænser mellem house og pop
Poptones– musikscenens svar på en ‘stream of consciousness’
TERESE–det danske sprog med dansesko på
Trader–følsom og bombastisk alternativ indierock
Persecutor–hårdtslående thrashmetal
Blæst– ørehængende popmusik til den danske ungdom
Pil– dybtfølt popmusik, der forsøger at beskrive kærlighed på en ny måde
CHILI– melankolsk, elektronisk popmusik med sprøde toner
FVN– rå, fab og flabet rap

Over de tre dage i september kan du opleve mere end 40 nye artister på UHØRT Festivals tre scener. Den 22. juli offentliggøres næste omgang af nye og spændende musiknavne.
Alle navne er udvalgt af landets største lytteudvalg på 40 personer, bestående af bookere, pladeselskabsfolk, musikere, radioværter, musikjournalister, m.fl.

Grundet corona-nedlukningen bliver festivalen i år en del anderledes på mange områder, og derfor vil der være et begrænset antal billetter pr. dag, ligesom torsdagen også tages med i år.For at kunne holde UHØRT Festival i år er det samtidig nødvendigt, at alle deltagere overholder myndighedernes retningslinjer, bl.a. ift. at holde afstand og have god håndhygiejne.

Festivalpladsen vil selvfølgelig være indrettet, så der tages højde for disse ting. Og om det er med siddende eller stående koncerter, kommer an på udmeldingerne fra myndighederne den kommende tid. Men lige nu er alle super glade og spændte på at kunne præsentere ny musik til publikummet på UHØRT Festival.

Praktisk om billetsalget:
– Billetter til årets UHØRT Festival d. 3.-5. september sælges via Billetto.dk. Fredag og lørdag er allerede udsolgt, men der er stadig ledige billetter til torsdag.
– I første omgang sælges der kun 300 éndagsbilletter pr. dag.

Facebook-event: link
Web: www.uhoert.dk
Facebook: www.facebook.com/uhoert