(Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)
Menu

Smukfest kickstartes med musik fra landets talentmasse


Live Camp disker op med 3 dages musik fra 26 talentfulde upcoming navne fra søndag d. 6. august til tirsdag d. 8 august før SmukFest åbner for sluserne.

Før Smukfest åbner, er der igen gang i den på Live Camp på KærligHeden. Her præsenteres en række skarpe bud på fremtidens danske musikscene. Talsmand for Smukfest, Poul Martin Bonde, forklarer omkring engagementet:

– Den allerførste festival i 1980 præsenterede udelukkende bands og solister fra vækstlaget – og det er noget der har været lagt vægt på lige siden. På Live Camp beder vi en lang række folk med fingeren på den musikalske puls – det være sig managers, bookere, festivalfolk, mediefolk etc. – om at pege på deres bedste bud på et talent der fortjener et større publikum.

– Vi har det godt med kunne præsentere masser af musik der ikke nødvendigvis sælger billetter, men som er med til at tegne fremtiden. Også på vores scener. VI har jo efterhånden en god håndfuld navne der er startet på vores mindste scener, for over nogle år at nå frem til at være blandt headlinerne på Bøgescenerne.

Det er festcampen KærligHeden, som lægger hus til. Den lille “festival i festivalen” har været en del af Smukfest siden 2011. Alle med partout- eller endagsarmbånd (dog minus søndag) har adgang til hele herligheden!

I line-up finder man bl.a. de UHØRT-aktuelle navne Sundays og Sherpa samt forårets Plekter og AuditionDays deltagere Casper Milton og Ponti.

De optrædende på Live Camp er søndag og mandag udvalgt af Tak Rock i samarbejde med Royal Unibrew. Mens man om tirsdagen kan opleve alle otte finalister af årets KarriereKanon. De tre vindere af KarriereKanonen 2017 vil dog først blive offentliggjort live på P3 onsdag den 9. august.

Se hele musikprogrammet for Live Camp herunder: