- Vi arbejder for vækstlaget i Danmark
Menu

ORA søger musikelskende praktikanter til foråret 2018!


Er du stor fan af vækstlagsmusik og skal i studiepraktik i foråret 2018?

ORA leder efter praktikanter med stor interesse for musik, formidling og projektledelse, der har lyst til at være en del af et spændende musikteam. Arbejdsopgaverne vil spænde bredt, men praktikstillingerne vil have hver deres fokus.

Som praktikant hos ORA får du mulighed for at arbejde med hele processen fra strategi og planlægning over udførelse og implementering til evaluering og rapportering af projekterne. Du vil komme til at være en del af en organisation, der befinder sig i midten af musikkens vækstlag, og du vil få en brugbar og lærerig praktikperiode, hvor du får praktisk erfaring med målrettet kommunikation og webudvikling i musikbranchen.

PRAKTIKSTILLING 1: DEN KOMMUNIKERENDE
Vi leder efter en person med stor interesse for formidling og musik, som skal være med til at løfte kommunikationsopgaverne ift. organisationen og projekterne, bl.a. Plekter, AuditionDays, UHØRT, EXCITE og Musikerdag. Arbejdsopgaverne vil generelt spænde bredt, men der vil være fokus på web og sociale medier, samt den overordnede kommunikationsstrategi.

Arbejdsopgaver:

  • Formidling af nyheder og projekter på web og sociale medier – inkl. artikelproduktion til ora.dk
  • Opdatering af events på ora.dk
  • Idéudvikle på hjemmesidens features
  • Videreudvikle ORAs kommunikations- og brandingstrategi på web og sociale medier
  • PR-strategier ift. partnerskaber og sponsoraftaler

PRAKTIKSTILLING 2: DEN FORMIDLENDE
Vi arbejder pt. på et site med en masse artikler, videoer, m.m. med musikerrelevant viden, som skal være tilgængelig for alle musikere – døgnet rundt. Sitet skal indeholde en lang række artikler, interviews, oversigter, kort, m.m., som vil være brugbare for landets mange musikere, og indholdet skal fungere som hjælp-til-selvhjælp. Vi søger derfor en praktikant, der har stærke skriveevner, og som brænder for at formidle.

Arbejdsopgaver:

  • Artikelproduktion til sitet – incl. interviews af musikere og relevante branchepersoner.
  • Idéudvikling af web-features
  • Videreudvikling af kommunikations- og brandingstrategi
  • PR-strategier ift. partnerskaber og sponsoraftaler

PRAKTIKSTILLING 3: DEN PROJEKTLEDENDE
Er du typen, der brænder for at planlægge og afvikle events og koncerter, så vil din praktikperiode passe godt hos os. Vi har en række eksisterende og nye projekter, som enten skal evalueres/videreudvikles eller helt påbegyndes. Hvis du gerne vil blive bedre til event-management, projektledelse, projektplanlægning, økonomistyring, fundraising, osv., så får du mulighed for at afprøve dette hos os midt i vækstlagsmusikkens maskinrum.

Arbejdsopgaver:

  • Konceptudvikling og planlægning af koncert- og eventprojekter
  • Afvikling af projekterne
  • Dialog med samarbejdspartnere og leverandører
  • Videreudvikling af brandingstrategi
  • Strategi ift. partnerskaber og sponsoraftaler

For alle praktikstillingerne gælder om dig:
Du er i gang med en kommunikationsfaglig eller anden relevant uddannelse og søger et halvt års praktik, hvor du vil arbejde koncentreret indenfor musik, formidling og kommunikation.
Du synes arbejdet med vækstlagsmusik er interessant, og du holder dig opdateret omkring, hvad der sker indenfor digitale og sociale medier – særligt i musikbranchen.

Derudover vil det være en klar fordel, hvis du:

  • Har erfaring med WordPress
  • Skriver og staver godt og har gode kompetencer indenfor kommunikation, PR og sociale medier
  • Har sans for visuel kommunikation
  • Er dedikeret og ansvarsbevidst
  • Kan lide at opsøge historier/nyheder
  • Er god til overholde at deadlines – også selvom der er flere ad gangen
  • Har indgående kendskab til dét at være musiker – du har evt. selv musikerbaggrund (er dog ikke et krav)


HVEM ER VI?
ORA er landsorganisationen for vækstlaget/de rytmiske amatørmusikere, samt for landets øvelokaleforeninger og musikforeninger. Vi er en lille, men meget aktiv organisation, som konstant har en masse projekter i gang og ikke mindst nye på tegnebrættet. Vi arrangerer desuden et hav af koncerter – og har lavet 1.500 af dem de seneste 10 år.
ORA arbejder for musikerne på flere forskellige måder. Bl.a. ved at bistå dem med praktiske spørgsmål omkring koncertbooking, karrieremuligheder, støttepuljer, lovgivning, presse og PR samt kontakt til spillesteder og de øvrige brancheorganisationer. Derudover er ORA også initiativtager og arrangør af en lang række koncerter og arrangementer bl.a. Plekter, UHØRT Festival, AuditionDays, EXCITE, Musikerdag og mange flere.

Vi tilbyder dig:

  • Et praktikplads i en organisation, der både arbejder ‘hands-on’ med musikken og arbejder musikpolitisk.
  • En praktikperiode med stor fleksibilitet og selvstændighed
  • Mulighed for at arbejde fokuseret med kommunikation og strategi indenfor den nyeste musik.
  • Egne ansvarsområder
  • Værdifulde og studierelevante erfaringer
  • Et godt netværk i den danske musikbranche
  • Du vil spille en central rolle i vores arbejde og have stor indflydelse og medbestemmelse, både i det daglige virke og ift. vores projekter/kommunikationsstrategi.

Vilkår for begge praktikstillinger:
Arbejdstiden pr. uge kan variere i forhold til dit studies krav – men som udgangspunkt vil den ligge på min. 30 timer om ugen fra senest 1. februar til omkring 30. juni 2018. Praktikforløbet er ulønnet, men vi dækker relevante transportomkostninger.
Arbejdssted: ORAs kontor i indre København.

Motiveret ansøgning og CV sendes til ora@ora.dk, og der er deadline for begge praktikstillinger onsdag d. 22. november 2017 kl. 14.00.

Spørgsmål til begge praktikstillinger stilles til organisationsleder Jesper Krüger på 4072 9844 / jesper@ora.dk.

NB! Hvis du ikke skal i studiepraktik, så kan du godt blive en del af ORA-teamet alligevel. Det er nemlig også muligt at blive frivillig hos os, hvor du arbejder den tid, du har mulighed for, så det passer med eventuelt arbejde, studie, osv..

Tjek desuden ORA på:
www.facebook.com/ORAdanmark