- Vi arbejder for vækstlaget i Danmark
Menu

Kom til Musikerdag i Aalborg d. 8. december!


Vi gentager sidste års succes. Kom til en lækker inspirationsdag, hvor du kan møde spændende folk fra musikbranchen, bl.a. bookere, producere, sangskrivere, bandcoaches og andre musikere.

Musikerdag Nord 2018 er en netværksdag med talks om aktuelle emner for dig og bandet, foto-sessions, samt demo-coaching med feedback på din musik, din PR og dine fremtidsplaner.

Der vil være inspirerende oplæg og paneldebatter med nogle skarpe folk fra forskellige grene af musikbranchen.

Sideløbende med programmet kan du deltage i foto-sessions, demo-coaching, møde forskellige musikaktører, få lavet musiker-høreværn, teste grej, gå i baren, netværke, høre musik, etc..

Dato: Lørdag d. 8. december, kl. 12.00 – 17.30
Adresse: Studenterhuset, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg
Facebook event

INDHOLD

// HVORDAN BLIVER DIN MUSIK HØRT? //
Mød Kristoffer Rom (TAMBOURHINOCEROS / Nordic Waves) og Julie Debora Bekker (Senior Product Manager hos Warner Music Denmark) på Musikerdag Nord, når vi sætter fokus på, hvordan du og bandet kan skabe opmærksomhed i en travl medievirkelighed.

Hvordan arbejder man på et major label og et indie label med at ‘fortælle historien’ om artisterne? Hvilke ting lægger bookere og medier mærke til, når de finder nye artister? Hvad kigger labelmanagerne efter, når de tager nye artister ind?
Kom og bliv klogere på, hvordan du skal tænke markedsføring af din musik og dit ‘brand’.

// NETVÆRKSMØDET //
Mød alle tilstedeværende branchefolk og coaches, og få en uformel snak om det du har på sinde.
Mød blandt andre; Kristoffer Rom (Pladeselskabsmand/PR), Sebastian Wolff (sangskriver/producer/Kellermensch), Jesper Krüger (ORA/UHØRT Festival), Anne Kirstine Eldridge (ORA/UHØRT Festival), Carsten Holm (Radiovært/Aarhus Echo), Thomas Hyllested (kontrakter og aftaler/DMF), Michael Højris (DMF) og mange flere.

// BOOK EN FOTOSESSION m/ fotograf Malthe Ivarsson //
Book din heltegen fotosession med den anerkendte fotograf Malthe Ivarsson. Få pressefotos i bedste kvalitet. (pris: 300,- kr.)
Du kan tilmelde dig foto-session via dette link:
https://podio.com/webforms/21876217/1528272

// BOOK EN DEMO COACHING //
Vi tilbyder i år mulighed for at booke individuelle Demo Sessions om specifikke emner, så du kan komme på rette vej med dit og bandets musikprojekt. Hver session er 30 min. og du kan få råd og vejledning eller feedback inden for følgende områder:
• Få feedback på musikken
• PR og kommunikationsstrategi
• Bandøkonomi
• Udgivelse, sync og alt deromkring .

Du kan tilmelde dig demo-coaching via dette link:
https://podio.com/webforms/21864471/1527150

*****

Musikerdag Nord 2018 er arrangeret af ORA og Studenterhuset – i samarbejde med øvelokaleforeningen Aalborg Musikforening.
Musikerdag Nord er støttet af Statens Kunstfond.