(Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)
Menu

Efterårets AuditionDays plakat!


Efterårets AuditionDays er i fuld gang med hele 33 bands, som skal spille på 11 spillesteder rundt i hele landet. Genrene spænder fra pop og elektronisk til rock og metal og til det nye world/folk special på ALICE i København og Atlas i Århus.

Første show var på Studenterhus Odense og i sidste uge var det på Råhuset i København.
I morgen bliver det Jyllands tur, hvor vi starter med hård rock og metal på MONO i Århus med Isbjörg, Vulture Vibe og Wayward Dawn. På fredag bliver det så rock på Baghuset i Aalborg med The Florines, MØRK og Range of New!

Derefter tager vi til Randers, Esbjerg og tilbage til Århus, hvorefter det er tilbage til Sjælland i både København og Roskilde. Så der er rig mulighed for at opleve noget nyt musik hvor end i landet du er!

Læs mere om alle koncertaftener på ORAs Facebook-side her: www.facebook.com/ORAdanmark/events

AuditionDays er ORAs projekt, der giver en række håbefulde bands en mulighed for at sætte ekstra skub i karrieren. Til hver AuditionDays-arrangement spiller 3-4 bands, der efterfølgende får feedback på koncerten af et panel bestående af erfarne folk fra den danske musikbranche. Det er vores erfaring at bands, ved at få påpeget deres stærke og svage sider af vores coaches, kan arbejde mere målrettet og fokuseret mod at nå deres mål.som skal booste den danske musikscene og sende talentfulde vækstlagsbands rundt i landet. Læs mere om AuditionDays her: http://ora.dk/projekter/auditiondays

Projektet er støttet af Statens Kunstfond.