- Vi arbejder for vækstlaget i Danmark
Menu

Vil du spille på en Tattoo Convention?


Kunne du tænke dig at spille på en Tattoo Convention? Lige nu søger spillestedet Kansas City vækstlagsbands til en udendørs scene i både Horsens og Odense!

Til den fjerde udgave af Prison Ink Tattoo Convention i Horsens d. 10.-12. maj 2018 samt den nye HC Andersen Tattoo Convention i Odense d. 17. -18. august 2018 vil Kansas City præsentere en upcoming scene.

Det er nu fjerde år i træk, at den succesfulde Prison Ink Tattoo Convention vil byde 250 af de bedste tatovører fra hele verden velkommen i Fængslet Horsons. Her vil der være tattookonkurrencer, professionelle graffitimalere, kæmpe Monster Energy lounge, konkurrencer, shows, øl, mad.

HC Andersen Tattoo Convention
Den nye HC Andersen Tattoo Convention vil være en pre-festival til HC Andersen Festivals. Det bliver to dage i kropskunstens navn og afvikles helt i tråd med HC Andersens kunstneriske ånd. Her vil mellem 150-200 tatovører deltage, og publikum vil få muligheden for at komme helt tæt på det kunstneriske og smukke fag. De kan se tatoveringer blive lavet eller selv blive tatoveret.

Til begge tattoo conventions stiller Kansas City en udendørsscene op, og her vil upcoming bands få mulighed for at spille.

”Vi arbejder meget med vækstlaget og upcoming musik, og et samarbejde til tattoo conventions så vi som den perfekte sammensmeltning af de forskellige kunstarter – tatovering og musik. Det er en fantastisk mulighed for upcoming bands, der får chancen for at spille på en stor, udendørs scene med mange publikummer”, siger Thomas Aarup, leder Kansas City.

Lige nu søger Kansas City derfor efter upcoming bands, der vil have muligheden for at spille til disse tattoo conventions. Der vil blive udvalgt bands til hver convention. Der afregnes ikke honorar for jobbet, men 500 kr. til transport, partout-billetter til convention og forplejning.

”Vi søger bands fra hele landet. Den ene convention ligger i Horsens og den anden i Odense, og vi vil meget gerne kunne præsentere både lokale og nationale upcoming bands” siger Thomas Aarup, leder Kansas City.

ANSØG HER

Du finder mere info om de to conventions her:

Prison Ink Tattoo Convention Horsens
Dato: 10.-12. maj 2018
www.prisonink.dk/ Facebook event

HC Andersen Tattoo Convention Odense
DAto: 17.-18- august 2018
www.hcaink.dk/ Facebook event