(Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)
Menu

Årets Band Battle bands er fundet


Skråen i Nordkraft har fundet alle deltagerne til den nordjyske talentkonkurrence som for alvor skydes i gang nu på torsdag den 15. marts.

12 bands og 10 singer-songwriters er blevet udvalgt til Band Battle, og som dermed skal spille om at blive Årets Nordjyske Band og Årets Nordjyske singer/songwriter.

”Selvom Skråen præsenterer rigtig mange koncerter henover året med talentfulde nordjyske artister er Band Battle nu noget helt specielt for os. Det er her at helt nye uprøvede regionale navne får adgang til en stor scene og professionelt udstyr, som normalt er der hvor de store nationale og internationale artister spiller.” udtaler projektansvarlig for Band Battle Søren B. Kristensen.

”Igen i år har vi fået tilmeldinger fra hele Nordjylland, og for langt hovedparten gælder det, at det er første gang, de deltager i Band Battle. Det er altid utrolig spændende at se, hvad der kommer ind, for 80% af det, vi får ind, er musik, vi ikke har hørt om, selvom vi er meget opsøgende på ny nordjysk musik. Og så er det bare utrolig spændende at følge en række talentfulde bands tæt i op til flere måneder, og se hvor meget de udvikler sig” afslutter Søren B. Kristensen

Sidste års vindere blev Merula, som udover præmier og spillejobs til en samlet værdi af 50.000 kr, fik opvarmnings tjansen til Skovrock med Gnags og Wafande. Årets Nordjyske Songwriter 2017 blev delt mellem den talentfulde jazzguitarist og sangerinde Ginne Marker samt elektroniske What A Month som bl.a. varmede op for Burhan G i Skovdalen sidste sommer.

I år afholder Skråen i Nordkraft 5 semifinaler – 3 for bands, 2 for singer-songwriters. Fra hver semifinale går 2 bands/solister videre til finalen, som afholdes den 13. maj på Skråen i Nordkraft. Publikum stemmer ét band/solist videre pr. aften og et dommerpanel vælger også en deltager, som går videre til finalen. Bands og singer/songwriters, som tidligere har klaret sig godt ved Band Battle, giver koncert, mens dommerne voterer.

Udover at være med i kapløbet om at blive Året Nordjyske Band eller Årets Nordjyske Singer/songwriter giver Band Battle også muligheden for at blive ”opdaget”. Skråen har tradition for at booke flere af de bedste Band Battle bands og singer/songwriters til kommende koncerter, og igen i år består Band Battle finalens dommerpanel af professionelle branchefolk fra festivaler, spillesteder, pressen, bookingbureauer mm.

Band Battle 1. semifinale: Torsdag 15. marts 2018

DANIEL JUL, SONS OF ALEBU, MÖWE, TEMPEST DRIVE + Koncert med JENS JEPSEN

Band Battle 2. semifinale: Lørdag 31. marts 2018

LILLEVANGEN, ACT OF COHESION, MØRK, FRANCISKA + Koncert med MYXIL

Songwriters Battle 1. semifinale: Onsdag 28. marts

ANGÅENDE MIG, SPÏR, CASPERSEN/SKOVSEN, CHRISTIAN HØGH, ANDREAS MØRCH + Koncert med TUNDRA

Band Battle 3. semifinale: Torsdag 26. april

NO MAN’S NAME, 2nd STRIKE, DUSTDROME, BLOOMING

Songwriters Battle 2. semifinale: Tirsdag 17. april

ÈN MAND STÆRK, GUILLERMO NEUENSCHWANDER, DOT IN THE UNIVERSE,MIKKEL MAYUR, PERNILLE & JULIE + koncert med ANE MONSRUD

Band Battle og Songwriters Battle finale: Lørdag den 5. Maj

4 singer/songwriters + 6 bands samt koncert med WHAT A MONTH

Band Battle er sponsoreret af Skråen i Nordkraft, Royal Unibrew, ANR samt Dansk Musiker Forbund.